Ejer af Fjordvej 72, 5500 Middelfart har ansøgt om lovliggørende tilladelse til at beholde badebroen ud for matr.nr. 3g, Gamborg By, Gamborg.

Badebroen er opført med en længde på ca. 11 meter og en bredde på ca. 1 meter. Broens højde over daglig vande er ca. 0,6 meter, og vandstanden for enden af broen er 10-50 cm. Broens pæle og brodæk er udført i træ.
Jævnfør bekendtgørelse nr. 232 af 12/03/2007 om bade- og bådebroer kan kommunens afgørelse påklages til Kystdirektoratet. Klageberettiget er adressaten for afgørelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes landsforening samt enhver, der må antages at have en væsentlig individuel interesse i sagen. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt eller offentliggjort. Kystdirektoratet kan dog se bort fra fristen, når omstændighederne taler derfor. Rettidig klage har opsættende virkning.