Rehabiliteringscenter Middelfart - midlertidig plads

Formålet med et rehabiliteringsophold er, at du genvinder dine tabte færdigheder, så du igen kan tage bedst muligt vare på dig selv og dermed deltage i ønskede aktiviteter.

Du skal visiteres til Rehabiliteringscenter Middelfart gennem visitatorgruppen.

Kontakt visitatorgruppen på:

Telefon 8888 4696

Telefontid:
Alle hverdage fra kl. 9.00-12.00

- eller:

Du kan også sende et brev til Visitatorerne, Nytorv 9, 5500 Middelfart.

Luk alle
Åben alle

Du kan blive visiteret til et rehabiliteringsophold i Middelfart Kommune, hvis du er:

  • Færdigbehandlet på sygehus og har behov for genoptræning og pleje, inden du kan komme hjem.
  • Kommer fra eget hjem, har af fysiske, psykiske eller sociale årsager behov for pleje, omsorg eller træning, men som ikke kræver indlæggelse på et sygehus.
  • Er blevet erklæret terminal og har behov for pleje og omsorg. Her kan centeret være et alternativ til ophold i eget hjem, på hospice eller sygehus.
  • Har et akut behov for pleje, er udskrevet fra sygehus før tid eller et forsøg på at undgå en indlæggelse.

Opholdet er tidsbegrænset til op til 8 uger, og er afhængig af dine behov og hvorvidt du gør fremskridt.
Visitationen bevilliger dit opholdet og afgør opholdets starts og slut i samarbejde med personalet på Rehabiliteringscentret.

Træningen kan foregå individuelt med terapeuterne eller med plejepersonalet. Træningen kan forgå på egen stue, gang arealer, fælles arealer, udenfor og i træningssalen.

Træning kan bestå af:

  • Af- og påklædning, personligt hygiejne, bad og toiletbesøg
  • Personlig hygiejne er, vask, tørring, barbering, tandbørstning mm.
  • Træning i forhold til spisesituationen
  • Træning i udendørs færden i forhold til, at kunne orientere sig/finde rundt, gang i ujævnt terræn
  • Træning i sociale aktiviteter
  • Træning i forhold til forflytninger, ind og ud af seng, rejse/sætte sig fra stol, stand-funktion, gangfunktion, balance, styrke, koordinering og udholdenhed.

Vi forventer:
At du gør så meget som muligt selv i de daglige aktiviteter. I takt med at du genvinder dine kræfter forventer vi ligeledes, at du vil kunne deltage i flere aktiviteter.

Genoptræning

Målet med genoptræningen er, at du så vidt muligt bliver i stand til igen at klare det i din hverdag, som du kunne før sygdom eller svækkelse.

Du skal visiteres til genoptræning gennem visitatorgruppen.

Kontakt visitatorgruppen på:

Telefon 8888 4696

Telefontid:
Alle hverdage fra kl. 9.00-12.00

- eller:

Du kan også sende et brev til Visitatorerne, Nytorv 9, 5500 Middelfart.

Luk alle
Åben alle

Hvis du har en fysisk funktionsnedsættelse og har mistet færdigheder på grund af sygdom eller almen svækkelse, som ikke er behandlet på sygehuset, kan du tilbydes genoptræning for at bringe dig på samme, eller så tæt som muligt på den samme funktionsevne, som før sygdommen.

Målet med genoptræningen aftales altid med dig og danner grundlag for indholdet i den træning, du tilbydes. Hvis vi i forbindelse med genoptræningsforløbet har behov for at inddrage f.eks. sygeplejerske og hjemmepleje, så gør vi det efter aftale med dig. Alle faggrupper arbejder ud fra det aftalte fælles mål.

Genoptræningen foregår som udgangspunkt i et af kommunens tre genoptræningslokaler beliggende på: Brenderup Dagcenter, Kongshøjcentret i Nørre Aaby eller Skovgade Plejehjem i Middelfart.

Hvis det er nødvendigt, kan genoptræningen i begrænset omfang foregå i dit eget hjem eller i dit nærmiljø. Når du er i stand til at komme udenfor døren, vil genoptræningen typisk forsætte i et af de nævnte genoptræningslokaler.

Eksempler på genoptræning kan være:

  • Træning af styrke, udholdenhed, balance så du f.eks. selv kan rejse dig fra stolen og gå udendørs uden at være bange for at falde.
  • Afprøvning og træning af dine daglige færdigheder som f.eks. selv at kunne klare af- og påklædning og lave mad.
  • Træning af din kondition og udholdenhed så du f.eks. igen har luft til at lege med dit barnebarn efter en lungebetændelse.
  • Vurdering og træning af kognitive funktioner så du f.eks. finder nye måder at huske tingene på, eller at du opnår bedre overblik og struktur på din hverdag.

Området er omfattet af frisættelsen af ældreområdet. Tildelingen af hjælp beror derfor på en individuel og konkret vurdering.

Servicelovens § 86, stk.1.

Du kan komme i kontakt med de trænende terapeuter på

  • tlf. nr. 8888 4660 mellem kl. 7.30 og 8.00 og kl. 12.00-13.00 eller
  • tlf. nr. 8888 4672 mellem kl. 12.00 og 13.00.

Vedligeholdende træning på hold

Formålet med den vedligeholdende træning er, at du gennem fysisk aktivitet og træning vedligeholder din funktionsevne længst muligt.

Du skal visiteres til vedligeholdende træning på hold gennem visitatorgruppen.

Kontakt visitatorgruppen på:

Telefon 8888 4696

Telefontid:
Alle hverdage fra kl. 9.00-12.00

- eller:

Du kan også sende et brev til Visitatorerne, Nytorv 9, 5500 Middelfart.

Luk alle
Åben alle

Du kan søge om vedligeholdende træning, hvis du har en funktionsevnenedsættelse. og du ikke selv er i stand til på anden vis at vedligeholde din fysiske funktionsevne - f.eks. i dine daglige aktiviteter, i motionscentret eller til pensionistgymnastikken.

Målet med den vedligeholdende træning aftales altid med dig og danner grundlag for indholdet i din træning.
Hvis vi i forbindelse med det vedligeholdende træningsforløb har behov for at inddrage f.eks. sygeplejerske og/eller hjemmepleje, så gør vi det efter aftale med dig. Alle faggrupper arbejder sammen om det aftalte mål.

Den kommunale vedligeholdende træning foregår i træningslokaler på to af kommunens træningssteder: Brenderup Dagcenter og Skovgade Plejehjem.

Eksempler på vedligeholdende træning kan være:

  • Styrke og udholdenhedstræning i maskiner eller med vægtmanchetter, så du f.eks. fortsat har kræfter til at rejse dig fra stolen og færdes i dit hjem.
  • Træning af balance og koordination, så du f.eks. fortsat kan holde balancen, når du rækker op efter noget i køkkenskabet.

Området er omfattet af frisættelsen af ældreområdet. Tildelingen af hjælp beror derfor på en individuel og konkret vurdering.

Serviceloven § 86, stk. 2 

Genoptræning efter sygehusindlæggelse eller ambulatoriebesøg

Den sygehusafdeling eller det ambulatorie du har været på vil fagligt vurdere dit behov for genoptræning. Sygehuset sender en elektronisk genoptræningsplan til Sundhedsafdelingens terapeuter, som kontakter dig senest efter 3 hverdage med henblik på at tilbyde dig en tid til en startsamtale.

Luk alle
Åben alle

Indholdet af, og hvor genoptræningen foregår, vil afhænge af ordlyden i genoptræningsplanen fra sygehuset.
Målet og planen for din genoptræning aftales altid med dig og danner, sammen med oplysningerne i genoptræningsplanen, grundlag for indholdet i den genoptræning du tilbydes.

I genoptræningsforløbet inddrages relevante samarbejdsparter f.eks. udskrivende sygehusafdeling, egen læge, hjemmeplejen eller sygeplejen.

Genoptræningen foregår typisk i et af kommunes 4 genoptræningscentre; Genoptræningscenter Lillebælt, træningscentret i Skovgade eller på Kongshøjcentret Nr. Aaby eller træningssalen ved Brenderup dagcenter.

Hvis det er nødvendigt, så kan genoptræningen i begrænset omfang foregå i dit hjem eller i dit nærmiljø. Når du er i stand til at komme uden for døren , vil genoptræningen typisk fortsætte i de nævnte lokaler.

Sundhedslovens § 140

Kørsel til genoptræning

Er du visiteret til genoptræning af Middelfart Kommune, og forhindrer din fysiske tilstand, at du benytter offentlig transport, kan du bevilges kørsel eller få kørselsgodtgørelse ved benyttelse af egen bil.

Der findes forskellige typer genoptræning, som kommunen kan bevilge kørsel til:

Luk alle
Åben alle

Er du henvist til genoptræning efter udskrivning fra et hospital, og har du modtaget en genoptræningsplan fra hospitalet, kan du få kørselsgodtgørelse eller få tilbudt kørsel til genoptræningsstedet. En betingelse for at få tilbudt kørsel er, at du på grund af helbredet er forhindret i at benytte offentlig transport.

Hvis du i forbindelse med sygdom eller af anden årsag har oplevet, at du har mistet funktioner eller færdigheder, kan du ligeledes ansøge om kørsel til genoptræning. En betingelse for at få tilbudt kørsel er, at du på grund af helbredet er forhindret i at benytte offentlig transport.

Hvis du ikke selv er i stand til at transportere dig til træningen eller har pårørende, der kan køre dig, har du mulighed for at få kørsel med taxa. Dette koster på 78,00 kr. pr. kørsel tur/retur.

Hvis du har svært ved at vedligeholde dit funktionsniveau, kan du blive visiteret til kørsel til vedligeholdende holdtræning. Har du ikke mulighed for at sørge for egen transport til træning, kan du få bevilget kørsel eller få kørselsgodtgørelse ved kørsel i egen bil.

Hvis du ikke selv er i stand til at transportere dig til træningen eller har pårørende, der kan køre dig, har du mulighed for at få kørsel med taxa. Dette koster på 78,00 kr. pr. kørsel tur/retur.

Er du henvist til specialiseret genoptræning på sygehuset, og hvis du ikke selv er i stand til at transportere dig til træningen eller har pårørende, der kan køre dig, har du mulighed for at få kørsel med taxa.

Det er den trænende terapeut, der kan bevilge kørsel. Telefonnummeret til terapeuten vil fremgå af det brev, du får i forbindelse med træningstiderne. 

Er du allerede visiteret til kørsel, eller har du ændringer/spørgsmål, kan du kontakte Kørselskontoret på tlf. 8888 5101 eller via sikker post.