Igen i år har Middelfart Kommune tilmeldt sig Ren Natur. Ren Natur er et samarbejde mellem nonprofit virksomheden Hold Danmark Rent, kommuner, sponsorer og foreninger, der arbejder for en natur fri for affald.

Jeres forening bruger en formiddag eller en eftermiddag sammen i den smukke natur, hvor I samler henkastet affald og modtager et sponsorat på 2.500-3.000 kr. for jeres indsats.

Vi har hele 15 smukke ruter i Middelfart Kommune. Og vi har sørget for at lave ruter for enhver smag. Fra en til ti kilometer, til lands og til vands.

På flere af ruterne bestemmer I selv dato og tidspunkt for, hvornår I vil samle skrald ind.

Se oversigt over ruterne i kommunen på Ren Naturs hjemmeside

I 2022 kan I samle skrald ind fra den 29. april - 23. oktober. Juli måned er lukket for indsamling.

Sådan tilmelder I jeres forening

Alle slags foreninger er velkomne til at tilmelde sig. Dog skal I have et CVR-nummer.

Vil I gerne have en af ruterne, så skynd jer at tilmelde jeres forening på Ren Naturs hjemmeside. Der er ofte rift om at deltage.

Tilmeld jeres forening på Ren Naturs hjemmeside

Vi hjælper jer med udstyr

Når I skal samle affald, sørger vi får, at I får sikkerhedsveste, poser, handsker mv.

Og vores entreprenørafdeling henter affaldet, når I er færdige med jeres rute.