Idéfase for ny planlægning for boligområde ved Skrillingegården
Planlægningen for boligområde ved Skrillingegården i den østlige del af Kauslunde er igangsat og der er nu mulighed for at komme med ideer og forslag til planlægningsarbejdet.
Middelfart Kommune har modtaget en ansøgning om, at der i kommuneplanens rammeområde nr. B.03.20 ønskes udviklet til et varieret boligområde med grønne fællesarealer. I den nordlige del af området er der ønske fra bygherre om at etablere grunde til åben-lav og tæt-lav bebyggelse, der er mindre end 700 m² og 400 ² (inkl. andel af fællesarealer). Derudover ønsker bygherre at bygge etageboliger i 3-4 etager og nogle steder op til 5 etager med en bebyggelsesprocent op til 60 % i den nordøstlige del af området.
Den ønskede udvikling forudsætter, at der laves et kommuneplantillæg i den nordlige del af rammeområde nr. B.03.20. På den baggrund indkalder Middelfart Kommune idéer og kommentarer forud for den videre planlægning af området. Jf. planloves § 23C.
Høring
Forhøringen løber i perioden fra d. 4. november til d. 19. november 2020.
Du kan læse mere om høringen under høringer 2020