Idéfase for ny planlægning for Gelsted Vandværk
Planlægningen for Gelsted Vandværk er igangsat og der er nu mulighed for at komme med ideer og forslag til planlægningsarbejdet.
Økonomiudvalget har besluttet, at der skal igangsættes en planlægning for et nyt vandværk ved Grønnegade i Gelsted, som skal erstatte fire eksisterende vandværker i Middelfart Kommune – herunder det eksisterende vandværk inden for planområdet. Beslutningen er truffet på økonomiudvalgets møde d. 30. april 2019.
Planområdet, med det eksisterende vandværk, ligger i landzone og udgør et samlet areal på ca. 6.250 m2. Opførelsen at et nyt større vandværk kræver således, at der udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan.
Derfor gennemfører kommunen nu en fordebat, jf. planlovens § 23 c, hvor du har mulighed for at komme med dine forslag, idéer og bemærkninger til udvidelsen, inden kommunen går i gang med planarbejdet.
Du kan læse mere om høringen i debatfolderen: Debatfolder - Ny planlægning for Gelsted Vandværk (PDF). Du kan også hente folderen på bibliotekerne i Middelfart, Ejby og Nørre Aaby.
Høring
Fordebatten løber i perioden fra d. 28. oktober til d. 11. november 2020.
Du kan læse mere om høringen under høringer 2020
Indkomne idéer og forslag fra borgerne vil efterfølgende indgå som bidrag i den videre proces, herunder udarbejdelsen af ny lokalplan og kommuneplantillæg. Planlægningen forventes at være afsluttet primo 2021.
Eventuelle spørgsmål til planlægningen kan rettes til byplanlægger Maja Grundtvig-Bonnevie på Maja.Grundtvig@middelfart.dk eller 88 88 51 06.