Faunapassage i Holse Stationsbæk ved Carlshøjvej
Vandløbsprojekt i Holse Stationsbæk
Middelfart Kommune laver vandløbsrestaurering i Holse Stationsbæk til forbedring af levevilkår for fisk og smådyr.

Ved projektet udlægges sten og grusmaterialer i vandløbet nedstrøms Carlshøjvej. Dette med formålene, at fisk og andre dyr får bedre mulighed for at vandre i vandløbet og, at mindske erosion af vandløbets brinker.
Projektet er en del af indsatsprogrammet i statens vandplaner, hvor kommunerne bl.a. skal etablere eller forbedre faunapassage for vandløbenes fisk og smådyr. Finansiering sker gennem ”Vandløbsrestaurering - national ordning”, som administreres af Miljøstyrelsen.
