Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Referat for Teknisk Udvalg møde den 6. juni 2017

Møde:
Teknisk Udvalg
Mødetid:
6. juni 2017 kl. 14:00
Tilstede:
Regitze Tilma
Allan Buch
Ove Andersen
Flemming Worsøe
Niels Bebe
Fraværende:

ÅBNE SAGER

311. Bygningsfornyelse i byer og landdistrikter
Sagsnr.: 2016-023052
Sagsbehandler: Pia Quottrup Sand

Præsentation:

Forvaltningen har gennemset 16 indkomne ansøgninger, samt foretaget screening af ca.  150 tomme ejendomme beliggende i landdistrikterne, med henblik på at finde anvendelse af de afsatte midler, til formålet om at skabe synlige forbedringer i det fysiske miljø, gennem hhv. strategiske bygningsistandsættelser og især yderligere nedrivningsemner.

Der er siden sagsfremstillingen for Teknisk Udvalgs møde d. 10. januar sket en reduktion i den statslige rammeudmelding fra de budgetterede 600.000 kr. til 200.000.

Dette betyder, at der foruden den af Byrådet afsatte million til "landdistriktsprojekter", er en  ramme til rådighed på 425.000 kr. til "byprojekter".

Forvaltningen foreslår:

  • at indstilling til anvendelse af bygningsfornyelsesmidlerne vedtages.
  • at der arbejdes videre med at opsøge potentielle nedrivningsemner ift. anvendelse af den resterende ramme for landdistriktsprojekter.

Sagsbeskrivelse:

Bruttoliste - Forvaltningen har modtaget følgende ansøgninger

 Ansøgninger i landdistrikter 

     sagsnr. titel
 1. 2017-003706     Ansøgning om bygningsfornyelse 2017, Den gl. smedje, Røjleskovvej 63
 2. 2017-005503     Ansøgning om bygningfornyelse 2017, Assensvej 228
 3. 2017-005907     Ansøgning om bygningsfornyelse 2017, Brovej 1
 4. 2017-005936     Ansøgning om bygningsfornyelse 2017, Hovvej 36
 5. 2017-006783     Ansøgning om bygningsfornyelse 2017, Østerbyvej 8
 6. 2017-007032     Ansøgning om bygningsfornyelse 2017, Præstebuen 38
 7. 2017-007177     Ansøgning om bygningsfornyelse 2017, Præstebuen 34
 8. 2017-007342     Ansøgning om bygningsfornyelse, Strandvejen 271
 9. 2017-008399     Ansøgning om bygningsfornyelse, Middelfartvej 63
10. 2017-009535    Ansøgning om bygningsfornyelse 2017, Grønnegyden 3, 5466 Asperup, 
                           matr. nr. 2g, Roerslev By, Roerslev
  
 Ansøgninger i Middelfart/Strib 

     sagsnr. titel
11. 2017-005239     Ansøgning om støtte til bygningsfornyelse, Buggesgade 8
12. 2017-005247     Ansøgning om støtte til bygningsfornyelse, Brogade 5
13. 2017-007278     Ansøgning om bygningsfornyelse 2017, Smedegade 30
14. 2017-008559     Ansøgning om bygningsfornyelse, Smedegade 15A
15. 2017-008562     Ansøgning om bygningsfornyelse, Algade 44
16. 2017-008943     Ansøgning om støtte til bygningsfornyelse 2017, Algade 19


Indstilling - følgende projekter indstilles til at modtage støtte

Projekter i landdistrikter:
 

Adresse

Formål

Røjleskovvej 63

Renovering af gl. smedje, historisk bygning til almennyttigt formål (privatejet)

Assensvej 228

Istandsættelse af markant hoveddør på bevaringsværdig ejendom

Brovej 1

Nedrivning af gammelt faldefærdigt missionshus i Brenderup

Østerbyvej 8

Nedrivning af 4 bygninger, 3 skure og oprydning af grund, herunder fjernelse af dyrefold og campingvogn i Gamborg.

Præstebuen 38

Tækning af stråtag på bevaringsværdig ejendom i Sønder Aaby, særligt kulturmiljø der er omfattet af bevarende lokalplan.

Præstebuen 34

Tækning af stråtag på bevaringsværdig ejendom i Sønder Aaby, særligt kulturmiljø der er omfattet af bevarende lokalplan.


Projekter i Middelfart By eller Strib:


Adresse

Formål

Buggesgade 8

Nye vinduer og hoveddør mod gaden. Indgår i attraktivt og vigtigt kulturmiljø for byen. Omfattet af bevarende lokalplan 23.16.

Brogade 5

Istandsættelse af eksisterende vinduer og hoveddør mod gaden. Ejendom med høj bevaringsværdi på Brogade. Bevarende lokalplan 23.16.

Smedegade 30

Istandsættelse og maling af murværk samt ny hoveddør. Ejendom med høj bevaringsværdi og omfattet af bevarende lokalplan 23.16.

Smedegade 15

Nye vinduer mod gaden. Indgår i attraktivt og vigtigt kulturmiljø for byen. Omfattet af bevarende lokalplan 23.16.

Algade 44

Istandsættelse af vinduer på 1. sal og murværk på hovedfacade mod gågaden. Bevaringsværdig historisk ejendom. Omfattet af lokalplan 23.22.


Økonomi:

Bygningsfornyelse i  landdistrikterstøtteberettiget beløbkommunalt bidrag
Røjleskovvej 63 kr. 98.125,00kr. 49.062,50
Assensvej 228 kr. 23.900,00kr. 17.925,00
Brovej 1, Brenderupkr. 80.000,00kr. 80.000,00
Østerbyvej 8, Gamborgkr. 250.000,00kr. 250.000,00
Præstebuen 38kr. 236.360,00kr. 177.270,00
Præstebuen 34kr. 140.465,00kr. 105.348,75
samletkr. 679.606,25
rest til landdistrikterkr. 320.393,75
Bygningsfornyelse i  Middelfart & Stribstøtteberettiget beløbkommunalt bidrag
Buggesgade 8kr. 93.000,00kr. 46.500,00
Brogade 5kr. 138.963,00kr. 104.222,25
Smedegade 30kr. 100.000,00kr. 75.000,00
Smedegade 15kr. 102.666,00kr. 51.333,00
Algade 44kr. 207.484,00kr. 155.613,00
samletkr. 432.668,25
rest til "byprojekter"-kr. 7.668,25

Høring:

Ikke relevant.

Beslutning:

Udvalget godkendte forvaltningens indstilling.

Bilag:

312. Parkeringsbekendtgørelse for Middelfart Kommune
Sagsnr.: 2017-011285
Sagsbehandler: Peter Krogsgaard Jensen

Præsentation:

Som en konsekvens af ændringerne i Lov om offentlige veje, skal der godkendes en ny parkeringsbekendtgørelse.

Forvaltningen foreslår:

  • at vedlagte forslag til ny parkeringsbekendtgørelse bliver vedtaget i henhold til bestemmelserne i Lov om offentlige veje.

Sagsbeskrivelse:

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til en ny parkeringsbekendtgørelse. Forslaget er vedlagt som bilag til dagsordenteksten.

Forslaget har været sendt frem til Fyns Politi, for at opnå deres bemærkninger i henhold til Færdselsloven.

Politiets bemærkninger er indarbejdet i det fremlagte forslag.

Når byrådet har vedtaget den nye parkeringsbekendtgørelse, skal den offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Den skal også offentliggøres på Vejdirektoratets hjemmeside sammen med parkeringsbekendtgørelser fra landets øvrige kommuner.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Der foretages ikke høring i handicapråd, da dette ikke er et lovkrav.

Der foretages ikke høring i ælderåd, da dette ikke er et lovkrav.

Behandlingsplan:
Teknisk Udvalg - 6. juni 2017
Økonomiudvalget - 19. juni 2017
Byråd - 26. juni 2017

Beslutning:

Udvalget indstiller forvaltningens indstilling, dog således, at parkeringsmulighed ved Fynsvej (sidevej), Middelfart udgår. Parkeringsmulighed ved Marinaen i Middelfart opdateres. Forvaltningen arbejder videre med skiltning.

Bilag:

313. Projekt "Vandværket", Rugårdsvej 60 & 62, Harndrup
Sagsnr.: 2017-009900
Sagsbehandler: Kristian Kipp

Præsentation:

Trafikgruppen i Fjelsted/Harndrup ønsker at etablere et rekreativt grønt byrum på de to ubenyttede grunde, og tilstødende kommunale arealer omkring vandløbet. 

Forvaltningen foreslår:

  • at udvalget tager stilling til den principielle planmæssige disponering og ide i oplægget fra transportgruppen.
  • at udvalget tager stilling til om Middelfart Kommune skal indgå aftale med transportgruppen/lokaludvalget omkring brugsret af grunden Rugårdsvej 62, og i givet fald på hvilke vilkår, herunder drifts- sikkerheds- og forsikringsspørgsmål.
  • at udvalget tager stilling til om man vil anbefale byrådet, som foreslået af transportgruppen at købe vandværksgrunden, Rugårdsvej 60.
  • at udvalget tager stilling til om man vil sende forespørgslen vedr. hjælp til finansiering videre til behandling i Økonomiudvalget.

Sagsbeskrivelse:




Transportgruppen under lokaludvalget i Fjelsted/Harndrup har store visioner for arealet overfor Humlemagasinet i Harndrup. På hhv. den gamle vandværksgrund nabogrunden vil man anlægge en grøn oase - et samlingspunkt for fællesskab, leg, familieliv og fitness. Faciliteterne skal være offentlige, og både appellere til lokale samt til besøgende og turister i området.

Transportgruppen er klar til at arbejde videre med fondsansøgninger til finansiering af deres projektidé. Dog skal den formelle brugsret og disponering afklares med kommunen, og de ønsker vished for en kommunal håndsrækning til "mellemfinansiering" af kommunen på 120.000,- kr.

Transportgruppen skriver i oplægget, at man vil udfører legeredskaber, fitnessredskaber, krabbebro, shelters og madpakkehus af materialer med god holdbarhed, og fokus på sikkerhed. Lokaludvalget vil med det afsæt nedsætte en arbejdsgruppe der to gange årligt påtager sig at efterse bygninger, anlæg og redskaber på grunden.

Til den øvrige driftsopgave ift. affald og pleje af de grønne arealer foreslås "lokalhjælpere" som dog, iht. transportgruppen, er en ordning der ophører med udgangen af 2017.

Hvis projektet finder den nødvendige politiske opbakning, vil anlæggene der tiltænkes anlagt omkring og på vandløbet kræve dispensation efter naturbeskyttelsesloven, og skulle behandles i Natur- og Miljøafdelingen.

Selve vandløbet må ikke ændres ift. vandføring eller naturtilstand iht. vandløbsloven. Der må ligeledes ikke foretages ændringer der vil påvirke/hindre kommunens vedligeholdelse af vandløbet.

Der må ikke etableres broer eller lignende over vandløbet uden forudgående godkendelse fra kommunen, herunder også ”naturlige” anlæg som væltede træer.

Der må ikke foretages ændringer i terræn, anlæg eller beplantning indenfor en afstand af 2 meter fra vandløbet uden forudgående vurdering og eventuelt tilladelse fra kommunen.

Arealet er desuden områdeklassificeret efter jordforureningsloven, hvilket kan udløse analysekrav, og potientielt give nogle benspænd - både økonomisk og funktionelt.

Økonomi:

Se vedlagte budgetbilag fremsendt af transportgruppen.

Høring:

Det er ikke relevant på nuværende projektstadie.

Behandlingsplan:
Teknisk Udvalg - 6. juni 2017
Økonomiudvalget - 19. juni 2017
Byrådet - 26. juni 2017

Beslutning:

Udvalget indstiller forvaltningens indstilling. Driftsvilkårerne bør svare til driftsvilkårene ved tilsvarende projekter i kommunen. Udvalget besluttede at videreføre punktet til Økonomiudvalget.

Bilag:

314. Forslag til lokalplan 176 for tæt-lav byggeri ved Margaardvej, Nørre Aaby
Sagsnr.: 2016-027088
Sagsbehandler: Kirsten Bruun Plougmand

Præsentation:

Der er udarbejdet et forslag til lokalplan for et mindre boligområde i Nørre Aaby. Der skal træffes beslutning, om planforslaget skal sendes i 8 ugers offentlig høring.

Forvaltningen foreslår:

  • at udvalget indstiller til Byrådet, at lokalplanforslag 176 godkendes og sendes i 8 ugers offentlig høring.

Sagsbeskrivelse:

Økonomiudvalget godkendte den 30. januar 2017, at arbejdet med udarbejdelse af lokalplanlægningen for et mindre boligområde ved Margaardvej kunne igangsættes.

Der er nu udarbejdet et forslag til lokalplan. Forslaget åbner mulighed for, at matr. nr. 16e Nr. Aaby by, Nr. Aaby, der ligger bagved Margaardvej 58 og 60 og med vejadgang til Margaardvej, kan bebygges med ca. 18 tæt-lav boliger. Bebyggelsen må opføres i én etage med udnyttet tagetage. Derudover må der opføres et fælleshus med overnatningsfaciliteter samt værksteder m.m.. Udover matr. nr. 16e omfatter lokalplanen også Margaardvej 60 (matr. nr. 16d)

Lokalplanen sikrer, at der indenfor en afstand på minimum 10 meter omkring søen, der ligger inden for området, ikke må foretages tilstandsændringer. 

Det er en forudsætning for planens realisering, at bygherre kan indgå aftale om sikring af oversigtsforhold ved udkørsel til Margaardvej. Bygherre/ansøger har oplyst, at der er indgået aftale.

Planforslaget er screenet i henhold til lov om miljøvurdering og konklusionen er, at der ikke skal laves en egentlig miljøvurdering. Afgørelse herom annonceres samtidig med planforslaget.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Såfremt Byrådet godkender forslaget, skal det sendes i 8 ugers lovpligtig høring. Forslaget vil samtidig blive sendt i høring hos Handicaprådet og Ældrerådet.

Behandlingsplan:
Teknisk Udvalg - 6. juni 2017
Økonomiudvalget - 19. juni 2017
Byrådet - 26. juni 2017

Beslutning:

Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

Bilag:

315. Ansøgning om dispensation fra elevatorkrav, i forbindelse med ombygning af Middelfartvej 217, 5464 Brenderup
Sagsnr.: 2017-010298
Sagsbehandler: Rita Nordbo

Præsentation:

Potientiel køber til ejendommen har søgt om dispensation fra elevatorkravet.

Ejendommen består i dag af dagligvarebutik i stueetage, beboelse på 1. sal og uudnyttet tageetage.
Køber ønsker at indrette to beboelseslejligheder i eksisterende bolig, på 1. sal samt en beboelseslejlighed på 2. sal, i den nu uudnyttede tagetage.
Når der indrettes bebyggelse i 3 etager og derover, skal der installeres mindst en elevator.

Forvaltningen foreslår:

  • at Teknisk Udvalg tager stilling til dispensationsansøgning.

Sagsbeskrivelse:

Bygningsreglementet 2015 bestemmer følgende:
3.2.2, stk. 5
I bygninger med 3 etager og derover skal installeres mindst én elevator, der kan betjene hver etage, herunder eventuel udnyttet tagetage og kælder. Enfamiliehuse er undtaget fra bestemmelsen.

I forbindelse med potentielt køb af ejendommen, har køber ansøgt, og fået landzonetilladelse til indretning af 3 beboelseslejligheder i eksisterende bebyggelse.
Ejendommen består i dag af dagligvarebutik i stueetage, beboelse på 1. sal og uudnyttet tageetage.
Køber ønsker at indrette to beboelseslejligheder i eksisterende bolig, på 1. sal samt en beboelseslejlighed på 2. sal, i den nu uudnyttede tagetage.
Når der indrettes bebyggelse i 3 etager og derover, skal der installeres mindst en elevator.

Køber har søgt om dispensation fra kravet til etablering af elevator, med begrundelse i at ombygningen heraf er meget indgribende og omkostningsfyldt for den eksisterende gamle bebyggelse, og at udgiften hertil ikke er rentabel.

Der er indhentet to uafhængige tilbud på etablering af elevator, hvor etableringsudgiften hertil er på kr. 1.075.000 -
Anskaffelseum af ejendommen samt ombygning af 3 lejligheder er opgjort til  kr. 1.200.000

Etableringsudgiften til elevator i forhold til den samlede anskaffelsesum samt ombygning vil være på mere end 89 % af byggesummen.

Økonomi:

Projektet medfører ingen kommunal udgift

Ansøger har fremsendt Rentabilitetsberegning.

Høring:

Sagen er sendt i høring ved det lokale Handicapråd.

Høringsfristen er fastsat til 2 uger, fra modtagelsen af dette brev, altså indtil
den 7. juni 2017.
Hvis det er muligt, gives der svar inden den 5. juni 2017.

Beslutning:

Sagen udsættes.

Bilag:

316. Godkendelse af projekt T18 fra Stiplanen - sti langs Vandværksvej
Sagsnr.: 2015-006545
Sagsbehandler: Vibeke Nørby

Præsentation:

Teknisk Udvalg bedes godkende projektet for en ny stistrækning ved Vandværksvej og Frederiksøvænget (stiplanprojekt T18).

Forvaltningen foreslår:

  • at projektet for T18 godkendes, herunder forlængelse af stien til Øresundsvænget.

Sagsbeskrivelse:

Det er i år planlagt at udføre 13 af Stiplanens projekter for transportforbindelser. Teknisk Udvalg tog stilling til de 12 af projekterne på møde d. 9. maj 2017. Der resterer hermed et projekt for en ny sti strækning ved Vandværksvej og Frederiksøvænget (projekt T18), og det fremsendes nu til godkendelse i Udvalget.

Som for de øvrige projekter i Stiplanen er projektet drøftet i en følgegruppe. Følgegruppen har bestået af repræsentanter fra 3 skoler i området - Skrillingeskolen, Middelfart friskole og Lillebæltskolen - samt grundejeren ved Fredriksøvænget. Udvalgsformanden har desuden deltaget i følgegruppen.

Forvaltningen har efter drøftelse med følgegruppen lavet et projekt for stiforbindelsen, der skal skabe en bedre sammenhæng i stisystemet samt give tryghed og sikkerhed for cyklisterne. Det gøres ved at anlægge en ny stistrækning fra den eksisterende sti over jernbanebroen på Vandværksvej og videre i kanten af Frederiksøvænget, med ny tilslutning til stisystemet syd for Bornholmsvej. Der foreslås udført en hævet flade ved krydsningen af Bornholmsvej. På baggrund af et ønske fra Skrillingeskolen foreslås stien desuden forlænget på den modsatte side af jernbanebroen og op til Øresundsvænget.

Økonomi:

De øvrige 12 stiplanprojekter, der er planlagt i 2017, blev behandlet i Teknisk Udvalg d. 9. maj med følgende bemærkning omkring økonomien: 

"Projekternes økonomi holder sig inden for den ramme, der er frigivet til stiplanprojekter i 2017. Af flere årsager bliver projekterne billigere at gennemføre end anslået i stiplanen. For flere projekter foreslås det ikke at foretage noget for nuværende (T6, R1 og R2), og et par projekter er tidligere gennemført via trafiksikkerhedspuljen (T11 og R7). Løsningerne på de øvrige projekter er for fleres vedkommende ikke så omkostningstunge som de løsninger, der er skitseret i stiplanen. Et enkelt 2017 projekt - T18 Vandværksvej/Frederiksøvænget - er ikke klar til behandling og løsningsforslag forventes at foreligge til Teknisk udvalgsmøde i juni. Det foreslås, at den samlede økonomi afventer dette, og at det efterfølgende indgår i budgetopfølgning."

Der foreligger nu et overslag for udgiften til projekt T18. Da projektet er udvidet til at omfatte en forbindelse op til Øresundsvænget forventes udgiften at være ca. 1 mio. kr., mod overslag på 500.000 kr. fra stiplanen.

Samlet set forventes økonomien til de i alt 13 projekter at holde sig inden for den frigivne ramme til stiplanprojekter, og der forventes et mindreforbrug på i alt ca. 1 mio. kr. i 2017 i forhold til de afsatte midler i 2017 (inkl. overførte midler fra 2016).

Mindreforbruget i 2017 vil blive søgt overført til 2018 til de stiplanprojekter, der sættes i gang i 2018.

Høring:

Projektet er drøftet i følgegruppe.

Beslutning:

Udvalget godkendte forvaltningens indstilling.

Bilag:

317. Antennelejemål i Middelfart Kommune
Sagsnr.: 2017-009123
Sagsbehandler: Jørgen Knudsen

Præsentation:

Forvaltningen har haft møde med to teleudbydere om antennelejemål i Middelfart Kommune. De ønsker at regulere lejeprisen til standardpriser efter fælles retningslinjer på Fyn.
Det betyder en væsentlig reduktion af lejen, men måske en bedre mulighed for at der fremover bliver en bedre teledækning i kommunen.

Forvaltningen foreslår:

  • at lejen reguleres til standardtakster på Fyn med virkning fra 1.1. 2018.
  • at teleselskaberne fastholdes på en dialog om bedre dækning i Middelfart Kommune.

Sagsbeskrivelse:

Forvaltningen har haft møde med to teleselskaber som samlet har 4 antennelejemål på kommunal jord. Lejeprisen varierer meget for de enkelte lejemål og giver samlet ca. 120.000 kr. i lejebetaling pr. år.
Byregion Fyn har lavet "Fælleskommunale retningslinjer for masteopstilling i Byregion Fyn" hvor lejeprisen fastsættes til et væsentligt mindre beløb baseret på vurderingsprisen af jorden + et gebyr for administration af lejeaftale. Lignende retningslinjer er lavet flere steder i Danmark og derfor genforhandler teleselskaberne alle lejeaftaler også private aftaler.
Forvaltningen kan anbefale, at der indgås nye lejeaftaler i lighed med andre kommuner og det derved sikres en høj prioritering af Middelfart Kommune med hensyn til fremtidig dækning af telefon og datadækning i hele kommunen.

Økonomi:

Den nuværende lejebetaling vil blive reduceret fra ca. 120.000 kr. til ca. 10.000 kr. årligt ved nye lejeaftaler.
Hvis beslutning om nye aftaler vedtages, bør økonomien indgå i de tekniske tilretninger på budget 2018.

Høring:

Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Teknisk Udvalg - 6. juni 2017
Økonomiudvalget - 19. juni 2017
Byrådet - 26. juni 2017

Beslutning:

Udvalget indstiller forvaltningens indstilling, og at kommunen finder den fremtidige finansiering, startende fra 2018. Udvalget besluttede at videreføre punktet til Økonomiudvalget.

LUKKEDE SAGER