Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Referat for Social- og Sundhedsudvalget møde den 13. september 2017

Møde:
Social- og Sundhedsudvalget
Mødetid:
13. september 2017 kl. 16:00
Tilstede:
Ove Andersen
Nicoline Damkjær
Christian Martins Kromann
Kim Lund
Kaj Johansen
John Kruse
Paw Nielsen
Fraværende:

ÅBNE SAGER

111. Orientering om evalueringsrapporten - projekt "varm mad til aften"
Sagsnr.: 2017-016493
Sagsbehandler: Kitt Lysén Pedersen

Præsentation:

Ældrerådet fremsendte i juni 2016 et ønske om, at beboerne på Middelfart Kommunes pleje-hjem skulle have den varme mad til aften. Ældrerådet ønskede, at ordningen i første omgang skulle afprøves i en periode.
Social og Sundhedsudvalget blev på udvalgsmødet i oktober 2016 orienteret om afprøvning af to modeller for varm mad til aften.
Afprøvningen er slut, og der gives en orientering af evalueringen af de to modeller.

Forvaltningen foreslår:

At orienteringen tages til efterretning

Sagsbeskrivelse:

I perioden marts – juni 2017 er der afprøvet to modeller for varm mad til aften på hhv. Egebo og Fænøsund.
På Egebo blev model 2 afprøvet. I model 2 produceres den varme mad i modtagekøkkenet inkl. dele af den resterende døgnkost. Model 2 blev i projektperioden udvikles således, at der i stigende grad blev produceret dele af den øvrige forplejning i beboernes fælleskøkkener.
På Fænøsund blev model 3 afprøvet. I model 3 blev al maden produceret i beboernes fælles-køkkener.
Der er på baggrund af afprøvningen udarbejdet en evalueringsrapport.

Evalueringsrapporten baserer sig både på beboeroplevelser, medarbejderoplevelser og kvan-titative data.
De kvantitative data i evalueringen viser, at der ikke er registreret ændringer i beboernes vægt, ernæringsscreeninger, brug af nødkald og søvnmønstre i projektperioden.
Beboerne har generelt taget godt imod de to modeller, om end der har været forskellige holdninger blandt beboerne til varm mad om aftenen. Beboerne tilkendegiver, at det har haft betydning, at maden er lavet tæt på, og at der er kommet mere liv i fælleskøkkenerne.

Medarbejderne har arbejdet positivt med afprøvningerne, og der er opnået et endnu bedre samarbejde imellem de kostfaglige og plejefaglige medarbejdere. Medarbejderne i plejen ud-trykker, at modellerne er til gavn for beboerne, men at afprøvningen gav øgede arbejdsopga-ver.

Afprøvningen af varm mad til aften har haft betydning for forplejningen til foreninger og råd, der benytter sig af servicearealerne på Egebo og Fænøsund. Foreningers og råds tilbagemel-ding er, det har fungeret fint med køb af drikkevarer i køkkenerne, og at de selv har sørget for kage, brød mv.

Der har været en række lokale- og køkkenmæssige udfordringer i de eksisterende rammer. De kan dels imødekommes med de ønskede anlægsmidler, og dels ved at tilpasse modellen for varm mad til aften / madlavningen tættere på beboerne til de lokale rammer.

Projektperioden er slut og beboerne får nu igen den varme mad til middag. Dog har både Egebo og Fænøsund fasthold nogle af tiltagene fra afprøvningen, således der bages, steges og lunes mere mad end tidligere. På den måde fastholdes et mere aktivt hverdagsliv i beboernes fælleskøkkener helt i tråd med intentionerne i Eden Alternative.

Arbejdsgruppen omkring projekt ”varm mad til aften” har været sammensat af to repræsen-tanter fra Ældrerådet samt ledelse- og medarbejderrepræsentanter. Arbejdsgruppen anbefaler bl.a. i evalueringsrapporten, at modellerne overvejes og der medtænkes økonomi i fht. de fysiske rammer, samt ressourcer til flere medarbejdertimer.

På baggrund heraf har forvaltningen udarbejdet et udvidelsesforslag til budget 2018.

Økonomi:

Projekt ”varm mad til aften” er gennemført inden for områdets økonomi.

Høring:

Ældrerådet har haft to repræsentanter med i arbejdsgruppen, som løbende har holdt Ældre-rådet orienteret. Evalueringsrapporten er gennemgået på Ældrerådets møde i august. Ældre-rådet tager orienteringen til efterretning.

Behandling:
Social- og sundhedsudvalget den 13. september 2017

Beslutning:

Taget til efterretning.

Finansieringen af omlægning til varm mad om aftenen indgår i budgetforliget for 2018.
På et kommende udvalgsmøde forelægges en sag til beslutning om, hvordan den varme mad konkret udmøntes på de syv plejehjemmene, herunder også cafefunktioner.

Bilag:

112. Retningslinjer for tømning af pleje- og botilbudsboliger
Sagsnr.: 2016-015751
Sagsbehandler: Sophie Westergaard

Præsentation:

Retningslinjerne skal skabe bedre flow i pleje- og botilbudsboliger i kommunen således, at boligerne hurtigere kan genudlejes til borgere på venteliste. Efter  retningslinjerne vil boligen som udgangspunkt blive tømt 7 dage efter begravelsen/bisættelsen, af pårørende eller kommunen, og kan herefter genudlejes.

Forvaltningen foreslår:

At udvalget godkender de foreslåede retningslinjer.

Sagsbeskrivelse:

Forvaltningen ønsker med retningslinjerne at skabe et bedre flow i genudlejning af boliger på plejecentre og botilbud, efter beboeren er afgået ved døden. Retningslinjerne vil medvirke til, at boligen hurtigere bliver klar til genudlejning og hurtigere kan tilbydes til en borger på venteliste til en bolig. Retningslinjerne medfører ingen udgifter for dødsboet/de pårørende, men sikrer at lejebetalingerne minimeres, da boligen hurtigere kan genudlejes.

Plejehjem og botilbud i Middelfart Kommune har efter reglerne om dødsboer afdødes indbo i deres varetægt efter et dødsfald selvom der er tale om en selvstændig bolig. Det betyder, at kommunen skal sørge for at opbevare indboet på en betryggende måde efter dødsfaldet. Efter reglerne om dødsboer må indbo efter en afdød beboer ikke fjernes af pårørende eller kommunen, inden skifteretsattest er udstedt. Det tager typisk 2-5 måneder at få udstedt skifteretsattest. En ministeriet udstedt vejledning giver kommuner mulighederne for at forkorte denne proces, ved at tillade at boligen ryddes og indboet evt. opmagasineres inden skifteretsattest er udstedt.

Allerede nu oplever forvaltningen, at hovedparten af de pårørende tømmer boligen umiddelbart efter begravelsen/bisættelsen, således før skifteretsattesten er udstedt. I andre tilfælde afventer de pårørende skifteretsattest før boligen tømmes.

Med retningslinjerne beder forvaltningen de pårørende om at tømme boligen senest 7 dage efter begravelsen/ bisættelsen. I konkrete tilfælde kan der gives de pårørende 14 dage. Inden de fjerner indboet,  skal de udfylde en erklæring, hvori de angiver hvilket indbo de har tømt. Denne erklæring sikrer, at Middelfart Kommune har bevis for at indboet opbevares på en betryggende måde – selvom det ikke længere sker i boligen.

I de situationer, hvor der er åbenlys konflikt mellem de pårørende, og denne konflikt er personalet bekendt, bør kommunen ikke lade de pårørende rydde boligen. I disse situationer tømmer Middelfart Kommune indboet og kører det til opmagasinering. Når der er udstedt skifteretsattest kan de pårørende hente indboet. Forvaltningen vurderer at denne situation kommer til at være undtagelsen.

I de situationer hvor Middelfart Kommune skal stå for bisættelsen, og dødsboet således udleveres til Middelfart Kommune, har kommunen tidligere afventet udstedelsen af skifteretsattest i 3-5 måneder inden indboet blev flyttet. Med retningslinjerne flyttes indboet til opmagasinering 7 dage efter bisættelsen.

Retningslinjerne vil herudover også sikre, at plejecenterets/ botilbuddets behov for at opretholde en grundnormering, ikke påvirkes økonomisk af lejemål der venter på afslutning.

Retningslinjerne vil gælde for alle Middelfart kommunes plejehjemsboliger samt botilbudsboliger. Boligforeningerne Domea.dk og Fyns Almene Boligselskab, der ejer plejeboligerne på Kongshøjcenteret, Egebo og botilbudsboligerne på Vestbo Fælleshåb har accepteret, at kommunen tømmer boligerne i deres ejendomme ud fra disse retningslinjer. Forvaltningen arbejder på en fuldmagtsløsning så kommunen kan opsige disse boliger samt et tillæg til retningslinjerne, således at disse boliger også omfattes.

 

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Sagen har været i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet.

Behandling:
Social- og Sundhedsudvalget 13. september 2017

Beslutning:

Godkendt som indstillet.

Der er i retningslinjerne indføjet en formulering, som imødekommer Ældrerådets ønske om dispensation fra de 7 dage som udgangspunkt.

Bilag:

113. Visitationskriterier for SBH kørsel til borgere med demens
Sagsnr.: 2017-016308
Sagsbehandler: Kitt Lysén Pedersen

Præsentation:

Middelfart Kommune vil være en demensvenlig kommune. Derfor vedtog Social- og Sundhedsudvalget på udvalgsmødet 16. maj 2017 at udvide SBH kørselsordningen, således demensramte borgere kan blive visiteret til ordningen.

Der er udarbejdet kriterier for visitation til SBH kørsel for demensramte i samarbejde med Middelfart Kommunes kørselskontor og demenskoordinatorer.

Forvaltningen foreslår:

  • At visitationskriterierne godkendes

Sagsbeskrivelse:

Middelfart Kommune udvider SBH kørslen til også at omfatte demensramte, som ikke længere kan køre selv eller på anden måde benytte transportmidler. Formålet er dels at støtte borgere med demens i at leve så uafhængigt og selvstændigt som muligt, og dels at muliggøre deltagelse i aktivitets- og kulturtilbud. 

Visitationskriterierne har været i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet.

Økonomi:

Social- og Sundhedsudvalget har prioriteret 463.120 kr. årligt til udvidelsen af SBH kørsel til at inkludere demensramte.

Høring:

Visitationskriterierne har været til høring i hhv. Ældreråd og Handicapråd.

Handicaprådet bemærker ”Det er et positivt tiltag, som vi kun kan honorere”. 

Ældrerådet skriver  ”Vi finder det meget tilfredsstillende, at Middelfart med dette tiltag markerer sig som værende i førergruppen i forhold til omsorg for demente medborgere. Vi anbefaler skemaet til brug for visitation til ordningen”.

Behandlingsplan:
Social- og Sundhedsudvalget den 13. september 2017

Beslutning:

Godkendt.

Der orienteres om kriterierne bl.a. på kommunens hjemmeside, og der følges efter et år op på ordningen.  

Bilag:

114. Dokumentation i ældreplejen
Sagsnr.: 2016-025978
Sagsbehandler: Annette Petersen

Præsentation:

Social og Sundhedsudvalget drøftede ”dokumentation i ældreplejen” på udvalgsmødet i december 2016. Baggrunden var den landsdækkende opmærksomhed på bureaukratiske regler og unødig dokumentation i ældreplejen igangsat af ældreminister Thyra Frank.

Forvaltningen har på baggrund af denne drøftelse adspurgt 10 medarbejdere på kommunens plejehjem om deres oplevelse af dokumentationskrav. Udvalget gives en kort orientering om konklusionerne fra disse interview.

Forvaltningen foreslår:

At orienteringen tages til efterretning

Sagsbeskrivelse:

Ældreminister Thyra Frank har nedsat en Task Force, som skal afdække regler og dokumentation i ældreplejen. Målet med afdækningen er at afbureaukratisere og afskaffe unødig dokumentation i ældreplejen for at frigive ressourcer til den direkte borgerkontakt.

Arbejdet forventes afsluttet i efteråret 2017. 

Forvaltningen har i forlængelse heraf gennemført 10 interviews med medarbejdere omkring deres oplevelse af dokumentationskrav i deres arbejde. Der er interviewet både social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, hvoraf nogle har haft en særlig funktion som planlægger. 

Konklusionen af de 10 interview er, at medarbejderne oplever, at dokumentationen er vigtig og nødvendig, om end tidskrævende. Overordnet set giver medarbejder udtryk for, at de ikke oplever unødig dokumentation. Medarbejderne skønner, at de bruger mellem 5%-20% af deres arbejdstid på dokumentation.

Økonomi:

Ingen

Høring:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandling:
Social- og Sundhedsudvalget 13. september 2017

Beslutning:

Taget til efterretning.

Bilag:

115. Deltagelse i Demens Alliancen
Sagsnr.: 2017-016544
Sagsbehandler: Kitt Lysén Pedersen

Præsentation:

Ældresagen, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Ergoterapeutforeningen og PenSam gik i 2014 sammen om at lave ”Demensalliancen – aldrig alene med demens”. Demensalliancen arbejder for et mere demensvenligt Danmark. Middelfart Kommune har modtaget en invitation til at deltage i Demensalliancen.

Forvaltningen foreslår:

I tråd med udviklingen af Middelfart som demensvenlig Kommune, foreslår forvaltningen at Middelfart Kommune bliver en del af Demensalliancen

Sagsbeskrivelse:

Demensalliancen har indtil 2015 samarbejdet med 17 kommuner og mere end 100 eksperter og videnspersoner om at finde nye løsninger på demensområdet, herunder skabt nye indsat-ser til at sikre bedre sygdomsforløb og bedre støtte til pårørende.
Demensalliancen inviterer nu alle kommuner til at deltage i Demensalliancen. Målet er, at styrke og udvikle demensindsatsen lokalt i kommunerne og på tværs af landet, således de-mensramte og deres familier ikke føler sig alene med demens.

Ved deltagelse i Demensalliancen får Middelfart Kommune
• Adgang til et unikt udviklingsrum for politikere og praktikere fra hele landet
• Nye partnere i kommuner og organisationer
• Adgang til netværk af kommuner og organisationer
• Adgang til et netværk af kommuner og eksperter
• Inspiration til strategi og konkrete koncepter
• Adgang til en årlig national event for alle demensvenlige kommuners politikere og praktikere
• Mulighed for deltagelse ved individuelle Demensrum (temadage)
• Adgang til Demensalliancens kommunikationsmateriale
• Adgang til Demensalliancens koncepter og netværk

Og som kommune skal vi
• Forpligte os på charteret for demensvenlig kommune
• Deltage ved årligt nationalt event
• Hvert år dele ét godt eksempel til inspiration for andre kommuner

Deltagelse i Demensalliancen er et supplement til Middelfart Kommunes deltagelse i i Udvik-lingscenter for demensområdet på Fyn ved at være fokuseret på udvikling, netværk og vi-densdeling på nationalt plan, understøttet af et stærkt felt af samarbejdspartnere og organisa-tioner.

Økonomi:

50.000 kr. årligt, som afholdes inden for områdets økonomiske ramme

Høring:

Ingen

Behandling:
Social- og Sundhedsudvalget den 13. september 2017

Beslutning:

Godkendt som indstillet.

Social- og sundhedsudvalget opfordrer til, at charteret for demensvenlig kommune bruges aktivt til at beskrive og prioritere indsatser.

Bilag:

116. Medfinansieringsrapport 2016
Sagsnr.: 2017-004902
Sagsbehandler: Iben Lykke Eggertsen

Præsentation:

Der er udarbejdet en medfinansieringsrapport for Middelfart kommune for 2016. Rapporten viser udviklingen i den aktivitetsbestemte medfinansiering på sundhedsområdet i 2014-2016. Desuden beskriver rapporten de nye ændringer i medfinansieringen som træder i kraft 1. januar 2018.

Forvaltningen foreslår:

At orienteringen tages til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

De kommunale medfinansieringsudgifter var i 2016 i alt 132.439.751,-, hvilket svarer til 3484,- pr. borger i Middelfart Kommune. Udgifterne pr. borger er lidt højere end på landsplan, og lidt lavere end regionsgennemsnittet.

En opgørelse over udgifter, som vedlægges i bilag, fordelt på tre hovedkategorier (somatik, psykiatri og sygesikring), viser en samlet reduktion på 2,3% i Middelfart fra 2015 til 2016. I samme periode ses også en reduktion i udgifter på regionsplan og landsplan.

Udgifterne i de tre hovedkategorier er som følgende:

Somatik
: De samlede udgifter til det somatiske område beregnes til 115.201.649,-, svarende til 3030,- pr. borger, og udgør langt størstedelen af de samlede medfinansieringsudgifter. Udgifterne er lidt lavere end på regionsplan og højere end på landsplan.

Udgifter til forebyggelige indlæggelser var i 2016 på 3.215.350,- Udgifterne er højere i Middelfart kommune end både på regions- og på landsplan. Det er fortsat nedreluftvejssygdomme (primært KOL), brud og dehydrering, der er årsag til forebyggelige indlæggelser hos borgere over 65 år. 

Psykiatri
: Udgifterne til psykiatri beregnes til 7.428.008,-, svarende til 195,- pr. borger. Udgifterne til psykiatri er steget over en årrække, og fra 2014 til 2016 er udgifterne steget 23,6%, med den primære stigning fra 2014 til 2015. Specielt indenfor det ambulante område ses en fortsat stigning i udgifter, svarende til 43,6% øgning siden 2014. Udgifterne til psykiatri er højere i Middelfart end både på regions- og landsplan.

Sygesikring: Udgifterne til sygesikring beregnes til 9.810.094,-, svarende til 258,- pr. borger i Middelfart kommune. Udgifterne til sygesikring ligger nogenlunde stabilt, både i Middelfart, på regions- og landsplan.

Vederlagsfri fysioterapi: I rapporten beskrives udgifterne til vederlagsfri fysioterapi, selvom det ikke er en del af den aktivitetsbestemte medfinansiering, men er fuldfinansieret af kommunen. Baggrunden herfor er, at udgifterne til vederlagsfri fysioterapi stiger, og at der derfor er bevågenhed på området.

Handlinger:
KOL: der kører lige nu et projekt, der både tager højde for tidlig opsporing og indsats, samt indsatser for de borgere, der allerede har fået konstateret KOL.
Psykiatri: sammen med psykiatrien i Region Syddanmark forsøger man at finde en årsag til stigning i ambulant aktivitet.
Vederlagsfri fysioterapi: Der har været afholdt møder med lægerne ift. henvisningsprocedurer.

Ændringer i den aktivitetsbestemte medfinansiering:
Fra 2017 gennemføres en række ændringer i den aktivitetsbestemte medfinansiering. Det betyder blandt andet, at der fremadrettet kun skal betales for ét indlæggelsesforløb, selvom borgeren undervejs skulle blive flyttet fra et sygehus til et andet. I forhold til færdigbehandlede patienter, skal kommunerne fremadrettet betale til en fælles, statslig pulje pr. indlagt, færdigbehandlingsdag. Puljen bliver efterfølgende tilbagebetalt til kommunerne.

Den Kommunale medfinansiering bliver aldersdifferentieret med virkning fra 2018. Differentieringen sker på baggrund af aldersgrupper, så der bliver afregnet en højere medfinansiering for de aldersgrupper, som kommunerne har stor kontakt til og dermed også har større mulighed for at forebygge indlæggelser hos. Omvendt vil der blive afregnet en takst for medfinansiering for de aldersgrupper, som kommunerne har mindre kontakt til.
For de 0-2-årige samt 65-79-årige vil der blive en takst for medfinansiering.
Den kommunale sundhedspleje har tæt kontakt til de 0-2-årige og kan dermed medvirke til, at barnet får en sund start på livet med det mål at forebygge indlæggelser. På ældreområdet har kommunerne især via hjemmeplejen/sygeplejen kontakt til en forholdsvis stor andel af de ”unge ældre” mellem 65-79 år. Kontakten gør, at medarbejdere gennem en tidlig indsats kan forebygge funktionstab eller sygdom.

Taksten for medfinansiering bliver afregnet for borgere over 80 år. Det er den aldersgruppe, som kommunerne har størst kontakt til, og som har det højeste forbrug af regionale sundhedsydelser.
Som følge af den nye aldersdifferentieret medfinansiering er udligningssystemet ændret og som følge heraf bliver Middelfart Kommune kompenseret med 8,947 mio. kr. årligt fra 2018-2021.

Økonomi:

Udgiften til aktivitetsbestemt medfinansering udgjorde i 2016 knap 133 mio. kr.
Konsekvenserne af den nye alderdersdifferentierede medfinansiering er beskrevet nærmere under sagsfremstillingen.

Høring:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet

Behandlingsplan:
Social- og Sundhedsudvalget 13. september 2017

Beslutning:

Taget til efterretning.

Rapporten drøftes med samarbejdspartnere med henblik på at udveksle ideer til eventuelle indsatser.

Bilag:

117. Oprettelse af særlige psykiatripladser
Sagsnr.: 2017-012845
Sagsbehandler: Mette Heidemann

Præsentation:

Det er ved lov vedtaget, at der skal etableres et antal særlige psykiatripladser i sygehusregi til en gruppe af borgere med særlige udfordringer og adfærd.
Loven er vedtaget med baggrund i de tragiske sager, der har været med drab på medarbejdere på socialpsykiatriske bosteder.

Oprettelsen af de særlige pladser kan medføre en økonomisk udfordring for kommunerne.

Forvaltningen foreslår:

at orienteringen tages til efterretning

Sagsbeskrivelse:

Folketinget har 2. juni 2017 besluttet, at der skal oprettes særlige pladser på psykiatriske afdelinger.

Det fremgår af forarbejderne til loven, at der på landsplan skal oprettes i alt 150 pladser. Pladserne skal oprettes i eksisterende byggeri.
Danske Regioner har med baggrund i befolkningstal beregnet, at Region Syddanmarks andel heraf udgør 32 pladser, som jfr. loven bør være oprettet pr. 1. januar 2018.

Pladserne er målrettet borgere;
- til nærliggende og væsentlig fare for andre
- med svær psykisk lidelse
- med særlige sociale problemer
- med gentagne eller en langvarig indlæggelse
- hvor opholdet vil have afgørende betydning for den enkeltes behov
- hvor opholdet vil være egnet til at forhindre misbrug, kriminalitet eller vold

Pladserne er sygehuspladser, og borgeren indlægges på en plads. Indlæggelse sker altid frivilligt og med borgerens samtykke. Der er hjemmel til at bruge tvang efter Psykiatriloven under indlæggelsen. Det forventes, at en indlæggelse har en varighed på 3-6 mdr. Alle patienter skal vurderes efter senest 6 mdr., og der er mulighed for at forlænge indlæggelsen.

Sundhedsministeriet anbefaler, at kommunerne inddrages i oprettelsen af pladserne. I Region Syddanmark er der nedsat en styregruppe med bl.a. to kommunale direktører som repræsentanter. Der har været foretaget en kortlægning af det forventede behov for pladser på tværs af kommunerne. Her tilkendegives der et forventet behov på 18-30 borgere (ikke årspladser).

Region Syddanmark har mulighed for at etablere 15 pladser i Vejle pr. 1. marts 2018 og 16 pladser i Esbjerg pr. 1. november 2018. Kommunerne anbefaler, at etableringen sker gradvist og KKU følger denne anbefaling. 

Det er kommunerne, der har visitationsretten til pladserne. Der skal etableres et tværfagligt sammensat visitationsforum med kommunal repræsentation, som vurderer alle indstillinger om indlæggelse. Den endelige visitation foretages af kommunen.

Det er i loven besluttet, at årstaksten for en plads vil være 1,75 mio. kr. Heraf skal kommunen afholde 80% af udgiften, dvs. 1,4 mio. kr. på årsbasis.
Dette gælder både belagte og tomme pladser. Eventuelt tomme pladser finansieres efter en objektiv fordelingsnøgle.

Kommuner er kompenseret for udgiften til pladserne med DUT-midler, som er tilført medfinansieirngsbudgettet. Der er dog på tværs af kommunerne rejst alvorlig tvivl om, hvorvidt kompensationen vil dække udgifterne -ikke mindst fordi en del af borgerne forventes at blive indlagt fra et kommunalt botilbud og må formodes at skulle tilbage dertil efter udskrivning. Dermed bliver det meget vanskeligt for kommunen at visitere en anden borger ind på den indlagte borgers plads, hvilket betyder, at der for nogle borgere i indlæggelsesperioden vil være udgifter til to samtidige tilbud.

Det er aftalt, at udviklingen i pladserne følges meget nøje. Fra kommunal side vil den økonomiske udvikling have et særligt fokus.

Økonomi:

Der kan komme ufinansierede merudgifter som følge af oprettelsen af denne nye type pladser.

Høring:

Ingen, da forvaltningen ikke er forpligtet.

Behandling:
Social- og Sundhedsudvalget 13. september 2017

Beslutning:

Taget til efterretning.
118. Godkendelse af Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde
Sagsnr.: 2017-002503
Sagsbehandler: Lasse Roslind

Præsentation:

De syddanske kommuner og Region Syddanmark har udarbejdet en Rammeaftale gældende for 2018 for det specialiserede socialområde. Rammeaftalen skal godkendes af Kommunalbestyrelsen senest 15. oktober og gælder for det efterfølgende år.

Forvaltningen foreslår:

  • Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde indstilles til godkendelse.

Sagsbeskrivelse:

Kommunerne bærer ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. I forbindelse med dette arbejde udarbejdes der hvert år en rammeaftale, der skal godkendes af kommunalbestyrelserne og Regionsrådet. Rammeaftalen er kommunalbestyrelsernes og Regionsrådets redskab til på tværs at styre den faglige udvikling, kapacitet og økonomi på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Rammeaftalen består af en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale. Rammeaftalen gælder for 2018 og genforhandles årligt. Den lovgivningsmæssige ramme er beskrevet i Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde.

Hidtil har rammeaftalen været et dokument udarbejdet af administrationen, men på baggrund af henvendelser fra politikerne i flere kommuner, med ønske om politisk inddragelse i processen, har der for rammeaftale 2018 været en politisk proces.

Den 9. marts 2017 mødtes de politiske udvalg til en temadag med drøftelse af de indkomne forslag og prioritering af disse. På temadagen udvalgte politikerne tre temaer til rammeaftale 2018:

  • Der skal øget fokus på effekt. Vi skal sikre, at de metoder vi anvender virker.
  • Der skal sættes fokus på, hvordan kommunerne kan understøtte, at borgerne er en aktiv del af samfundet/lokalsamfundet.
  • Der er behov for øget fokus på koordinerede socialpsykiatriske indsatser og sektorovergange.

Indsatser i Rammeaftalen 2018

Øget fokus på effekt. Vi skal sikre, at de metoder vi anvender virker

Der afholdes kurser om metoder i botilbud efter samme skabelon som blev udviklet i 2016, og der arbejdes på at udvikle et kursus for myndighedspersoner. Der afholdes i 2018 en temadag om effekt, hvor kommunerne og regionen kan dele viden.

Fokus på hjælp i nærmiljøet og specialiseringen bør derfor komme til borgeren fremfor, at borgerne skal komme til de specialiserede tilbud

Der tages initiativ til et projekt med fokus på, hvordan vi i Syddanmark kan igangsætte projekter med udgangspunkt i forskellige målgrupper.

Fokus på, hvordan kommunerne understøtter, at borgerne er en aktiv del af samfundet

Socialdirektørforum vil i 2018 afholde en konference for kommunerne og regionen omkring inddragelse af civilsamfundet. Konferencen skal være en inspiration til, hvordan man lokalt og tværkommunalt kan arbejde med frivillighed, egenmestring og samskabelse.

Øget fokus på koordinerede socialpsykiatriske indsatser og sektorovergange

Der udarbejdes i 2017 en projektbeskrivelse for, hvorledes behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien bedre kan støtte og koordinere om de borgere, som har mange sektorovergange, og borgere som har en udadreagerende eller selvskadende adfærd. Projektet vil blive igangsat i 2017 og fortsætte gennem hele 2018.

Styring af udgifterne på det specialiserede området

Der vil i 2018 være fokus på, at de samlede udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark skal falde, minimum fastholdes i forhold til 2017 i alle kommuner og regionen. Der tages dog højde for pris- og lønfremskrivning, hvilket i praksis betyder, at udgifterne fra 2017 til 2018 maximalt må stige med KL´s pris og lønfremskrivning. Dette skal ske ved at fastholde fokus og øget effektivisering på de tilbud, der eksisterer samt via fokus på udvikling af nye og effektfulde tilbud.

Med henblik på at følge og styre udgifterne på det specialiserede socialområde udarbejdes følgende:

  • En beskrivelse af udviklingen af udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark. Der skal som en del af analysen ses på mulige årsager til udgiftsudviklingen
  • En beskrivelse af udviklingen af antal sager og antal særligt dyre sager. Beskrivelsen skal blandt andet anvendes som forklaringsvariabel i forhold til udviklingen af udgifterne på det specialiserede socialområde i Syddanmark

Udover indsatserne ovenfor er der i Rammeaftalen 2018 aftalt fokus på følgende indsatser:

Tendenser og behov
Opfølgning på belægningen på tilbud på det specialiserede socialområde i Syddanmark
Belægnings- og driftsmøder med Region Syddanmark
Sikring af effektiv drift
Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger

I Styringsaftalen er der følgende markante justeringer til aftalen 2018:

Tilbud drevet med driftsoverenskomst er ikke omfattet af Styringsaftale 2018. I vejledning til Serviceloven (2017) fremhæves, at private tilbud, herunder selvejende institutioner, der har indgået aftale med kommunale og regionale driftsherrer, ikke indgår i rammeaftalen.

Beboerbetaling på tilbud efter §§109 og 110. Der er den 4. november 2016 indgået aftale mellem regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om revision af servicelovens voksenbestemmelser. Heraf indgår aftale om forenkling af reglerne for egenbetaling for ophold i botilbud efter §§109 og 110.

KKR Syddanmark godkendte den 14. juni 2017 Rammeaftalen for 2018 og sender den til endelig godkendelse hos kommuner og Region.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Handicaprådet
Sagen har været i høring i Handicaprådet. Handicaprådets hørringssvar er vedlagt som bilag.

Ældreådet
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget den 7. september 2017.
Social- og Sundhedsudvalget den 13. september 2017.
Økonomiudvalget den 25. september 2017.
Byrådet den 2. oktober 2017.

Beslutning:

Anbefales godkendt.

Bilag:

119. Social- og sundhedsforvaltningen som rehabiliterende organisation
Sagsnr.: 2016-027155
Sagsbehandler: Mette Heidemann

Præsentation:

Social- og sundhedsforvaltningen har lavet en langsigtet plan om at udvikle sig til en rehabiliterende organisation.
På mødet præsenteres de foreløbige aktiviteter og konsekvenserne af dem, da især nogle af aktiviteterne vil få betydning for borgerne.

Forvaltningen foreslår:

at orienteringen tages til efterretning

Sagsbeskrivelse:

I tråd med byrådets vision "Broerne begynder her" og i direkte forlængelse af strategien for fremtidens velfærd har ledelsen i Social- og sundhedsforvaltningen formuleret en ambition om at udvikle sig til en rehabiliterende organisation.

Strategien for fremtidens velfærd bygger på en rehabiliterende tilgang til borgerne og handler grundlæggende om, at vi arbejder for at borgerne lykkes. Det betyder, at vi møder borgerne i øjenhøjde og med udgangspunkt i deres behov, at vi arbejder med individuelle og fleksible løsninger og i målrettede og tidsafgrænsede forløb. 

Ved en rehabiliterende organisation forstås blandt andet, at den rehabiliterende tilgang skal afspejle sig i den måde, vi kommunikerer med borgerne, omverdenen og hinanden på og i den måde, vi visiterer, bevilger og afregner på. Den skal også kunne ses i måden, vi arbejder med mål og effektmåling i borgernes forløb, i den måde økonomiske og andre incitamenter virker, og i måden vi anerkender vores ledere og medarbejdere på.

De overordnede mål for den rehabiliterende organisation, at vi:
- systematisk arbejder og koordinerer på tværs, så de rigtige faglige kompetencer er involveret fra starten og til afslutningen af et forløb
- investerer tid og ressourcer i at finde de vigtigste mål sammen med borgeren
- har lokale og fleksible forebyggende indsatser af høj kvalitet

Det kræver en større kulturændring blandt ledere og medarbejdere at skabe en rehabiliterende organisation, ligesom der skal ske en række ændringer i det organisatoriske "maskinrum", så vores arbejdsgange og systemer understøtter de mål, vi gerne vil nå.

Det gælder i første række et nyt, fælles IT-system for hele forvaltningen, som tages i brug i løbet af 2018.

Som led i omlægningen gennemføres i efteråret 2017 et udviklingsforløb for alle ledere i forvaltningen.

Fra september 2017 til maj 2018 deltager alle medarbejdere med myndigheds- og udredningsopgaver i et længerevarende kompetenceudviklingsforløb af i alt 14 dages varighed. Dette forløb betyder, at der i myndighedsafdelingerne i hhv. senior & velfærd og handicap & psykiatri i perioden kan være længere sagsbehandlingstider end normalt.
Til gengæld forventes kvaliteten af sagsbehandlingen øget under og især efter forløbet.

Økonomi:

Der vil være større udgifter forbundet med investering i et nyt IT-system og arkivering af de hidtidige systemer.
Der er over de sidste to år opsparet midler hertil.

Høring:

Ingen høring, da forvaltningen ikke er forpligtet.

Behandling:
Social- og Sundhedsudvalget den 13. september 2017

Beslutning:

Taget til efterretning
120. Budgetopfølgning pr. 30. juni 2017 på Social- og Sundhedsudvalgets område
Sagsnr.: 2017-011606
Sagsbehandler: Lasse Roslind

Præsentation:

Social- og Sundhedsforvaltningen har udarbejdet en budgetopfølgning pr. 30. juni 2017 på Social- og Sundhedsudvalgets område.

Forvaltningen foreslår:

At Social- og Sundhedsudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning

Sagsbeskrivelse:

På Social- og Sundhedsudvalgets område forventes der ved 3. budgetopfølgning et merforbrug på 4,905 mio. kr. på driften og et 0 på anlæg. I forhold til 2. budgetopfølgning er der et fald i merforbruget på driften svarende til 0,203 mio. kr.

Merforbruget på driften skyldes et merforbrug på Voksen og Borger på 5,488 mio. kr., et merforbrug på Sundhed på 1,117 mio. kr. og et mindreforbrug på 1,700 mio. kr. på Senior og Velfærd.

I forhold til 2. budgetopfølgning er der følgende ændringer :

  • merforbruget på Voksen og Borger vokset med 0,530 mio. kr.   
  • merforbrug på Sundhed er vokset med 0,467 mio. kr. og et
  • mindreforbruget på Senior og velfærd er steget med 1,200 mio. kr.

Afvigelserne ved 3. budgetopfølgning fremkommer således:

Sundhedsområdet forventer ved indeværende budgetopfølgning et merforbrug på 1,117 mio. kr. Der forventes et merforbrug på den vederlagsfri fysioterapi på ca. 0,800 mio. kr., et merforbrug på sygeplejen på 0,225 mio. kr., et merforbrug på forebyggelse på 0,300 og et mindreforbrug på den aktivitetsbestemte medfinansiering på 0,206 mio. kr.

Senior og Velfærd forventer samlet set et mindreforbrug på 1,700 mio. kr. Der forventes et merforbrug på Myndighed Ældre på 1,500 mio. kr. som følge af tilgang af yngre borgere i hjemmeplejen med et omfattende plejebehov. Der forventes i lighed med 2016 et mindreforbrug på Social- og Sundhedsuddannelserne på ca. 1,200 mio. kr. Der forventes, et mindreforbrug på ca. 2,000 mio. kr. på pulje afsat til indkøb af nyt omsorgssystem og pulje afsat til uddannelse af medarbejdere i nyt omsorgssystem og  Fælles sprog III.

Voksen og Borger viser et forventet merforbrug på ca. 5,488 mio. kr. Hertil kommer eventuel uventet tilgang af sager i løbet af året. Merforbruget vedrører primært delområdet Myndighed Handicap og psykiatri, hvor der forventes et merforbrug på 4,834 mio. kr. Budgetområdet Ældreboliger forventes at bidrage med et merforbrug på 1,100 mio. kr. Områdets decentrale tilbud forventes samlet at få et merforbrug på ca. 0,540 mio. kr. Budgetområdet Forsørgelse forventes at få et mindreforbrug på ca. 0,500 mio. kr.

Afvigelserne er beskrevet mere detaljeret i vedhæftede notat.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Social- og Sundhedsudvalget 13. september 2017

Beslutning:

Taget til efterretning.

Paw Nielsen tager forbehold for handlingsplanen på handicap- og psykiatriområdet, da Enhedslisten ikke er en del af budgetforliget for 2017.

Bilag:

121. Fordeling af midler til frivilligt Socialt Arbejde § 18, 2. runde 2017
Sagsnr.: 2017-011657
Sagsbehandler: Christina Ladefoged Madsen

Præsentation:

Fordeling af midler til Frivilligt Socialt Arbejde (§ 18), 2. runde 2017.

Forvaltningen foreslår:

  • At der fordeles kr. 184.400 i 2. runde 2017.

Sagsbeskrivelse:

I følge lov om Social Service skal Byrådet samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Der skal årligt afsættes et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.

Der er to årlige ansøgningsrunder, januar og august.

Ansøgningerne er modtaget og behandlet i Social- og Sundhedsforvaltningen og der foreligger indstilling fra administrationen.

Økonomi:

Der resterer kr. 207.848 til udbetaling ved 2. runde 2017.

Høring:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandling:
Social- og Sundhedsudvalget 13. september 2017

Beslutning:

Der fordeles i alt 182.960 kr. ved denne runde.

Der resterer således 24.524 kr., som overføres til 2018.

Bilag:

LUKKEDE SAGER

122. Orientering fra forvaltningen