Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Referat for Social- og Sundhedsudvalget møde den 10. august 2016

Møde:
Social- og Sundhedsudvalget
Mødetid:
10. august 2016 kl. 08:00
Tilstede:
John Kruse
Paw Nielsen
Christian Martins Kromann
Kaj Johansen
Nicoline Damkjær
Ove Andersen
Fraværende:
Kim Lund

ÅBNE SAGER

37. Livet på plejehjem i Middelfart Kommune - drøftelse af proces
Sagsnr.: 2016-017906
Sagsbehandler: Mette Heidemann

Præsentation:

Processen for arbejdet med "livet på plejehjem" drøftes.

Forvaltningen foreslår:

  • at Social- og Sundhedsudvalget kommer med input til den proces, der skal igangsættes om projekt "livet på plejehjem"

Sagsbeskrivelse:

Med udgangspunkt i værdighedspolitikken, strategien for fremtidens velfærd, erfaringerne fra arbejdet med hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen og den boliganalyse, der blev udarbejdet i 2014 foreslås igangsat en proces med bred deltagelse af interessenter for at identificere elementer i det gode, meningsfulde hverdagsliv for beboerne på plejehjem. 

Plejehjemmene har et godt fundament for arbejdet med gode hverdagsliv, så en væsentlig del af processen handler om at få klarlagt udviklingsmuligheder og nye perspektiver.

For at sikre, at processen har det bredest mulige fundament lægges op til en drøftelse i udvalget af, hvem der skal involveres, hvornår og hvordan, herunder også hvordan udvalget ser sin egen rolle.

På baggrund af drøftelsen udarbejdes et kommissorium for arbejdet, som godkendes på næste udvalgsmøde.

Økonomi:

Det forventes, at udgifterne afholdes inden for områdets eksisterende ramme.

Høring:

Ingen, da forvaltningen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan
Social- og Sundhedsudvalget den 10. august 2016

Beslutning:

Det er vigtigt, at rammerne og tidsperspektivet for arbejdet er klarlagt på forhånd, inden deltagere inviteres ind i processen.

Målet er at skabe mere liv på vores plejehjem og gerne også åbne plejehjemmene mere over for lokalsamfundet.

Det kan i  processen drøftes, om der skal være "temaplejehjem" i Middelfart.

Det anbefales at inddrage bredt, for eksempel også at invitere en fremtidsforsker ind i processen for at få andre perspektiver ind på hverdagslivet. Medarbejderne skal være en aktiv del af hele processen.

Fraværende: Kim Lund
38. Status på medicinprojekt
Sagsnr.: 2016-001221
Sagsbehandler: Marlene Lindharth Thykjær

Præsentation:

Der giver hermed en første status på medicinprojektet, der er kommet godt i gang. 

Forvaltningen foreslår:

  • at orienteringen tages til efterretning

Sagsbeskrivelse:

Sygeplejen i Middelfart Kommune er godt i gang med Medicinprojektet, hvis overordnede formål er at implementere en rehabiliterende tankegang i sygeplejen og hjemmeplejen i forhold til medicindosering og medicingivning. Vi ønsker, at borgeren i højere grad kan tage ansvar for og blive i stand til selv at mestre opgaverne omkring deres medicin.

Status er, at projektet været rullet ud i omkring 2 ud af 10 distrikter i sygeplejen og er i gang med det første hjemmeplejedistrikt ud af 4. Medarbejderne arbejder meget engageret med den rehabiliterende tilgang, og det er lykkedes at motivere og støtte borgere til at indgå i et forløb, hvor de kan opnå større grad af selvhjulpethed. I sygeplejedistrikterne har op mod 60 % af borgerne været i gang med henholdsvis
 - at lære at dosere medicin selv,
 - få dosispakket medicin fra apoteket,
 - hente deres medicin i sundhedsklinik og
 - 4 ugers dosering.
30 % af disse borgere er afsluttet i sygeplejen, da de har lært at dosere deres medicin selv.

I hjemmeplejen skønner vi, at vi hos omkring 60 % af borgerne i det pågældende distrikt kan afslutte ydelsen Medicindosering, da borgeren enten selv varetager doseringen eller overgår til at få medicinen doseret på apoteket – dosisdispensering.

I forhold til medicingivning arbejder projektet med implementering af elektroniske medicindoseringsdispensere, der kan støtte borgeren i hverdagen og bidrage til at vedkommende selv kan tage sin medicin. Vi har 3 dispensere i brug hos borgere, hvor hjemmehjælpen ellers er kommet for at udlevere medicin op til 3 gange dagligt. De 2 af borgerne er blevet helt selvhjulpne i forhold til selv at kunne tage deres medicin, og den tredje borger er godt på vej. Vi forventer at kunne implementere op mod 10 dispensere i hver af de 4 hjemmeplejedistrikter.

Økonomi:

Ingen

Høring:

Ældrerådet er løbende blevet informeret om projektet.

Behandlingsplan
Social- og Sundhedsudvalget den 10. august 2016

Beslutning:

Taget til efterretning.

Fraværende: Kim Lund
39. Oversigt over mål på sundhedsområdet
Sagsnr.: 2016-003955
Sagsbehandler: Lis Huge

Præsentation:

Forvaltningen har udarbejdet et samlet overblik over de målsætninger, som i forskelligt regi er vedtaget for sundhedsområdet.

Forvaltningen foreslår:

  • at orienteringen drøftes og tages til efterretning

Sagsbeskrivelse:

Der har siden kommunalreformen og især i de seneste år været et stigende fokus på sundhedsområdet, både på landsplan, regionalt og lokalt. Det har resulteret både i visioner, handlingsplaner og midler til området.

Kommunernes Landsforening udsendte i 2012 en rapport om det nære sundhedsvæsen. Region Syddanmark og de 22 kommuner indgik i 2014 en sundhedsaftale for 2015 - 18.
Under Sundhedskoordinationsudvalget og Det Administrative Kontaktforum er nedsat 5 følgegrupper, som har til formål at omsætte teksten i sundhedsaftalen til konkrete forslag, som kan implementeres via de lokale samordningsfora under de enkelte sygehuse.

Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening har sammen formuleret 8 nationale mål for sundhedsvæsenet i april 2016, og Sundheds- og ældreministeren har i juni 2016 udsendt en handlingsplan om en styrket indsats for den ældre medicinske patient.
Herudover har Sundhedsstyrelsen udsendt 11 forebyggelsespakker, som handler om den brede borgerrettede forebyggelse. Der er overlap på enkelte områder hertil.

KKR Syddanmark har der foruden sat gang i udarbejdelse af en sundhedspolitisk vision, som behandles i KKR i september 2016 efterfulgt af en proces i alle kommuner.
Et af formålene med denne vision er at forberede kommunernes indspil til den kommende sundhedsaftale.

De 8 nationale mål, som regeringen nu har udmeldt,  er

1: Bedre sammenhængende patientforløb
2: Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
3: Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
4: Behandling af høj kvalitet 
5: Hurtig udredning og behandling 
6: Øget patientinddragelse
7: Flere sunde leveår 
8: Mere effektivt sundhedsvæsen

Handlingsplanen for den ældre medicinske patient uddyber og konkretiserer nogle af de nationale mål: 
 - Tidligere opsporing og mere rettidig indsats
-  Styrkede kommunale akutfunktioner 
-  Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje 
-  Styrket indsats mod overbelægning 
-  Flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis 
-  En indsats der hænger mere sammen
-  Bedre styr på medicinen
-  Bedre digitalt samarbejde i komplekse patientforløb

Disse to nationale tiltag spiller godt sammen med sundhedsaftalen, som dog har et bredere sigte.

De politiske hovedmål i sundhedsaftalen er
- sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
- sundhed for alle
- sundhed med sammenhæng

I Middelfart kommune har vi konkret igangsat en række tiltag for at leve op til disse mål:

- Vi har oprustet de forebyggendende tilbud til borgere med kroniske sygdomme, og senest har vi i 2016 sat yderligere fokus på at styrke den samlede indsats for borgere med Kronisk Obstruktiv Lungelidelse.
- Vi har tilført ressourcer til de forebyggende indsatser på ældreområdet, og aktuelt er vi i gang med at udrulle Byrådets indsats "Når jeg bliver gammel".
- Vi har oprettet akutsygeplejen og øget sygeplejedækningen på aflastningspladserne.
- Vi har iværksat en målrettet indsats for tidligere at opspore sygdom hos de borgere, som er kendt i hjemmeplejen.
- Vi har opsrustet vores analysekapacitet, så vi bedre kan målrette og følge vores indsatser.
- Vi har sat flere midler af til genoptræning.
- Det Fælles Medicin Kort, FMK, er blevet implementeret i seniorområdet, og rulles ud i resten af forvaltningen.

Sundhedsafdelingen og Jobcentret udvikler løbende på samarbejdet for at styrke sundhedsindsatsen i forhold til udsatte borgere, og der er  igangsat en sundhedsindsats i forhold til de nytilkomne flygtninge.
Generelt har vi meget fokus på at implementere rehabiliteringstankegangen alle steder, hvor vi møder borgeren. Medicinprojektet i sygeplejen er et af de nyeste eksempler på dette.

I efteråret gennemføres "fælles skolebænk" med Sygehus Lillebælt.
Vi gennemfører desuden lige nu sammen med Sygehus Lillebælt et projekt, som handler om at skærpe de praktiserende lægers blik for andre kommunale muligheder, inden de indlægger en borger.

Der er fortsat udfordringer i overgangen mellem sygehus og kommune og samspillet med de praktiserende læger.
Der er i forbindelse med de seneste nationale udspil penge på vej til kommunerne, så vi kan styrke vores indsats på dette område.
Den aktuelle fokus på borgere med KOL giver os forventeligt nogle erfaringer, som kan bruges videre i forhold til andre borgergrupper. Der kommer flere penge til kompetenceudvikling i sygeplejen, så vi kan uddanne medarbejderne til at løse nye og mere komplekse opgaver.
Der er udmeldt en pulje til at nedbringe ventetiden på genoptræning. Vi søger puljen, da vi hele tiden har store udfordringer med at følge med den stigende efterspørgsel på området.


Økonomi:

Der er løbende blevet afsat midler til sundhedsområdet i økonomiforhandlingerne mellem Regeringen og KL. Disse midler er kanaliseret videre til sundhedsområdet.
For budget 2017 er der igen afsat midler til bl.a. den ældre medicinske patient og til KOL-området. Det er forvaltningens vurdering, at såfremt midlerne kanaliseres videre til sundhedsområdet, kan de nye opgaver løses inden for denne ramme. 

Høring:

Ingen høring, budgetterne har hver gang, der er blevet tilført midler, været i høring.

Behandlingsplan
Social- og Sundhedsudvalget den 10. august 2016

Beslutning:

Taget til efterretning.

Fraværende: Kim Lund
40. Politisk midtvejsmøde om sundhedsaftalen 2015-18
Sagsnr.: 2016-015180
Sagsbehandler: Mette Heidemann

Præsentation:

Sundhedskoordinationsudvalget holder den 30. august 2016 midtvejsmøde i Middelfart om sundhedsaftalen 2015-18.

Forvaltningen foreslår:

  • at orienteringen drøftes og tages til efterretning

Sagsbeskrivelse:

Sundhedskoordinationsudvalget har valgt at afholde fire politiske møder i starten af efteråret 2016 som midtvejsstatus på sundhedsaftalen 2015-18.

Et af disse møder holdes den 30. august 2016 i Middelfart. I dette møde deltager Billund, Varde, Assens, Vejen, Nordfyns, Kerteminde, Middelfart og Odense kommuner.

Tidligere er der blevet holdt individuelle statusmøder med hver kommune. Dette afløses nu af bredere mødefora, hvis formål fra Sundhedskoordinationsudvalgets side er at gøre status på samarbejdet i regi af sundhedsaftalen, drøfte fælles udfordringer og finde fælles løsninger i forhold til det videre samarbejde med fokus på de prioriterede områder.

Set fra et kommunalt perspektiv kan midtvejsmøderne også bruges som afsæt for dialogen omkring den næste sundhedsaftale, hvor fokus i endnu højere grad bør være at skabe et sundhedsvæsen, hvor borgeren reelt bliver medskabende og betragtes som ligeværdig i relationen med sundhedspersonalet. I den næste sundhedsaftale bør der også være endnu mere fokus på at mindske uligheden i sundhed.

Til møderne er fra hver kommune inviteret formand og næstformand fra det relevante udvalg og få embedsmænd. Fra forvaltningen deltager social- og sundhedsdirektør Mette Heidemann og sundhedschef Lis Huge i mødet.
På mødet får en udvalgsformand fra hver kommune mulighed for at holde et ti minutters oplæg med vægt på, hvad der har fungeret godt i forhold til sundhedsaftalens prioriterede indsatser, og hvor der er særlige udfordringer.

Til brug for mødet har forvaltningen udarbejdet et oplæg til midtvejsstatus på implementeringen af sundhedsaftalen i Middelfart Kommune.

Økonomi:

Ingen

Høring:

Ingen, da kommunen ikke er forpligtet

Behandlingsplan
Social- og Sundhedsudvalget den 10. august 2016

Beslutning:

Taget til efterretning.

Fraværende: Kim Lund

Bilag:

41. Revisionsbemærkning beretning 23 2015 Krisecentre og forsorgshjem
Sagsbehandler: Maja Maria Føns

Præsentation:

Orientering om kommunens svar på revisionsbemærkning vedr. §§109 og 110 Krisecentre og forsorgshjem – revisionsberetning nr. 23 sociale udgifter, revision 2015

Forvaltningen foreslår:

  • at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Kommunens revision havde, i forbindelse med revisionen af de sociale udgifter for 2015, en bemærkning vedrørende området §§ 109 og 110 krisecentre og forsorgshjem.
Revisionsbemærkningen påpegede manglende journalføring, indledende rådgivning, efterfølgende opfølgning og opkrævning af egenbetaling i forbindelse med borgeres ophold på henholdsvis krisecentre og forsorgshjem. Herudover påpegede revisionen, at området generelt har manglet beskrevne forretningsgange og ledelsestilsyn.
Forvaltningen har udarbejdet en plan og iværksat initiativer til udbedring af ovenstående. Planen er beskrevet i et notat, som vedlægges til orientering.
Notatet vil også være vedlagt revisionsberetningen, når denne behandles i Byrådet 15. august 2016.

Økonomi:

Høring:

Behandlingsplan
Social- og Sundhedsudvalget den 10. august 2016

Beslutning:

Taget til efterretning.

Det er vigtigt med fokus på at opkræve egenbetaling fra borgerne.

Fraværende: Kim Lund

Bilag:

LUKKEDE SAGER

42. Orientering