Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Referat for Social- og Sundhedsudvalget møde den 13. april 2016

Møde:
Social- og Sundhedsudvalget
Mødetid:
13. april 2016 kl. 16:00
Tilstede:
Paw Nielsen
John Kruse
Christian Martins Kromann
Nicoline Damkjær
Kim Lund
Kaj Johansen
Fraværende:
Ove Andersen

ÅBNE SAGER

17. Forslag fra Ældrerådet om bespisning af de ældre
Sagsnr.: 2016-004799
Sagsbehandler: Mette Heidemann

Præsentation:

Ældrerådet fremsender forslag om, at tidspunktet for indtagelse af dagens hovedmåltid flyttes til om aftenen, således at kommunens ældre får det varme hovedmåltid om aftenen, og ikke om middagen som i dag.

Forvaltningen foreslår:

  • At Ældrerådets forslag drøftes.

Sagsbeskrivelse:

Ældrerådet har til Social- og Sundhedsudvalget fremsendt forslag om flytning af dagens hovedmåltid for de ældre.
Forslaget drøftes i udvalget.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandling
- Social- og Sundhedsudvalget 13. april 2016

Beslutning:

Social- og sundhedsudvalget bakker op om Ældrerådets forslag om at igangsætte pilotforsøg med varm mad om aftenen.

Der søges midler fra værdighedspuljen til for eksempel at afprøve en mere fleksibel model med flere valgmuligheder.

Fraværende: Ove Andersen

Bilag:

18. Visitationskriterier til ældre- og plejeboliger
Sagsnr.: 2016-002002
Sagsbehandler: Mette Heidemann

Præsentation:

Nye visitationskriterier til ældre- og plejeboliger.

Forvaltningen foreslår:

  • At visitationskriterierne godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Baggrunden for ændring af visitationskriterierne til ældre- og plejeboliger er, at de ikke længere tidssvarende i forhold til den nye takst/afregningsmodel og de målgrupper, der i dag bor på kommunes plejecentre.
Den nye takst/afregningsmodel for plejecentrene betyder, at pengene følger borgerens funktionsniveau. Tidligere blev budgettet tildelt med en fast takst til demensafsnittene uden at skele til borgerens faktiske funktionsniveau og tilsvarende til de somatiske pladser.
Den nye model vil give en mere ligelig fordeling, hvor økonomien tildeles efter borgerens funktionsniveau, og det fordrer en ændring i visitationskriterierne, da demensafsnittende i kraft af modellen nedlægges. Fremover vil det være borgerens funktionsniveau og behov for støtte, der er afgørende for takstberegningen.

Udviklingen over de sidste 4-5 år betyder, at der efterhånden bor borgere med demens på alle kommunens plejecentre. Derfor er det et vilkår, at alle kommunens medarbejdere bliver uddannet til at varetage hjælp og støtte til denne gruppe af borgere og til mange andre typer af ældre borgere – verden er mangfoldig, og det er borgerne på kommunes plejecentre også.
Alle medarbejdere på plejecentre og hjemmepleje får en særlig demensuddannelse, så de har den sammen viden som medarbejderne på de nuværende demensafsnit. Det betyder, at medarbejdere kan varetage plejen af de demente borgere på alle kommunes plejecentre

Demensafdelingerne ændres løbende i deres nuværende form, og borgerens adfærd vil fremover være afgørende for tildeling af en bolig. Borgere med demens eller en lignede adfærd vil primært få tilbudt en bolig i byggerier der appellerer til at deltage i fællesskabet.

De bedst egnede boliger til demente eller borgere med lignede adfærd findes i dag på:

• Ældrecentret Fænøsundvænget
• Ældrecentret Fænøsund
• Ældrecentret Skovgade nr. 46
• Ældrecentret Egebo
• Ældrecentret Rudbæks høj
• Ældrecentret Gelsted – Solsikken og Hygge bo

Kongshøjcentret, Skovgade 50 – 54 og Gelsted plejecenters tryghedsboliger anbefales ikke til demente borgere.

Kommunen har i dag et afsnit på ældrecentret Skovgade, der primært anvendes til ældre udviklingshæmmede borgere - beskrevet som ældre fysisk og psykisk handicappede i visitationskriterierne. Ældrecentret på Fænøsundvænget 2, bolig nr. 12 -19 har ligeledes en afdeling med samme målgruppe – tidligere kaldet ungeafdelingen (udviklingshæmmede). Disse unge er nu blevet ældre udviklingshæmmede og bør visiteres efter samme kriterier som beboere i afsnittet på Skovgade.

Der har hersket en vis usikkerhed om, hvornår en ”rask” ægtefælle kan visiteres med ind i en plejebolig. Det er nu præciseret i kriterierne.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Visitationskriterierne har været til høring i Handicaprådet og Ældrerådet.

Handicaprådet fremsender følgende bemærkninger til de fremsendte kriterier:
Der er mange aktive borgere med handicap, som har behov for en plejebolig, men de skal ikke begrænses af de regler, som siger, at de så kun skal deltage i plejeboligens tilhørende plejecenter. Muligvis er det ikke noget, som de har behov for og som passer til deres alder og deres behov. De kan jo godt have et stort socialt netværk og være aktive, men på grund af deres handicap, er de afhængige af en plejebolig.
For mennesker, som kun kan fungere i botilbud, er det afgørende, at botilbuddene bygges som små fleksible enheder, som er en naturlig del af andre botilbud. For eksempel i boligforeninger. Det er også afgørende, at mennesker, som bor i botilbud, har en reel mulighed for at flytte til andre botilbud både i nærområdet.
Vi ønsker et frit boligvalg, og at mennesker med handicap skal kunne vælge en passende bolig i alle boligmiljøer og ikke være tvunget til at bo et bestemt sted alene på grund af handicaptilgængelighed eller kompensationsbehov.

Ældrerådet fremsendt følgende bemærkninger til de fremsendte kriterier:
Ældrerådet har behandlet forslaget til reviderede visitationskriterier og kan indstille det til godkendelse.
Vi anerkender den beskrevne udvikling mellem demens- og somatiske afsnit på plejecentrene. I det store og hele synes vi faktisk, der er tale om en positiv udvikling, selv om vi er bevidste om, at nogle demente borgere kan være så udadreagerende, at der kan være brug for ”afskærmning” i en eller anden grad.
Vi finder det meget positivt at få sat mere turbo på videreuddannelsen af personalet ”på gulvet”
Vi kunne godt ønske os, at notatet omhandlede andre ældreskavanker end demens.
Vi har således fornylig haft et kedeligt eksempel på visitation af en synshandicappet borger til en ældrevenlig bolig i en privat boligforening.
I vores debat om visitationskriterierne indgik der i øvrigt et par interessante spørgsmål til yderligere overvejelse i organisationen: hvornår er en borger så dement, at man kan visiteres alene på grund af det – og hvem skal afgøre et sådant dilemma?

Behandling
- Social- og Sundhedsudvalget 13. april 2016

Beslutning:

Godkendt.

Fraværende: Ove Andersen

Bilag:

19. Indsatsen "Når jeg bliver gammel"
Sagsnr.: 2016-004766
Sagsbehandler: Lis Huge

Præsentation:

Drøftelse af, hvad indsatsen "Når jeg bliver gammel" skal indeholde.

Forvaltningen foreslår:

  • At sagen drøftes
  • At formen for inddragelse af Ældreråd, Frivilligcenter og eventuelt andre samarbejdspartnere drøftes

Sagsbeskrivelse:

Prognosen for den demografiske udvikling i Middelfart Kommune viser, at antallet af borgere på 65 år og derover er stigende i de næste mange år.
Denne udvikling kalder på en styrkelse af den forebyggende indsats, således at borgere, så langt op i alderen som muligt, kan leve et liv med fysisk og mental aktivitet, så man selv kan styre og tilrettelægge sit liv.

Der foreslås derfor igangsat en bred indsats med fokus på det gode ældreliv i Middelfart.

For at planlægge en indsats er det nødvendigt med en større viden om målgruppen. Vi kender en del til ønsker og behov hos de nuværende ældre borgere, og der er mange tilbud både i kommunalt, men også især i frivilligt regi, men det er nødvendigt med en dialog med de kommende ældre for at kunne planlægge indsatser, som også fremover kan appellere til de ældre.
Vi skal derfor i dialog med borgere på 60 år og opefter for at kortlægge, hvordan de tænker deres liv som ældre.

Det kan gøres via konkret dialog med udvalgte grupper, mens de endnu er i arbejde eller ved arbejdsophør.
  • der kan inviteres til borgermøder
  • der kan inviteres til fokusgruppeinterviews 
  • der kan tages kontakt til organisationer og lignende, hvor borgerne er organiseret f.eks. efterlønsklubber
  • der kan tages kontakt til steder, som målgruppen benytter
  • der kan tages kontakt til konkrete arbejdspladser med mange seniorer.
Der findes også nationale undersøgelser, hvorfra der kan findes inspiration.

Det er vigtigt at få et bredt billede af målgruppen, især med vægt på de mest udsatte grupper, således af nye indsatser kan målrettes.
Vi er lige startet med at tilbyde forebygggende besøg til udsatte målgrupper fra 65 år. Det kunne være meget relevant at udforske den gruppe borgere, både dem som siger ja, men især dem, som siger nej tak til besøg, for at få et mere nuanceret billede af behovene hos disse borgere.

Der er i dag mange frivillige aktører, som har tilbud til målgruppen, men viften af tilbud skal gøres bredere. Dette kan blandt andet gøres ved at inddrage nye aktører i udviklingen af tilbud på baggrund af behovene hos målgruppen.
Her tænkes blandt andet på
  • oplysningsforbund
  • sportsforeninger, som ikke i dag har seniortilbud
  • andre typer foreninger
  • arbejdspladser og faglige organisationer
Det skal være dialog med Frivilligcentret og Ældreråd omkring udvikling at nye former for frivillighed, f.eks. i form af udvidelse af begrebet nabohjælp til indkøb, kør-sammen, spiseklubber osv.

Der skal udvikles på kommunale tilbud til målgruppen, hvis tilbuddene ikke kan organiseres i frivilligt regi, det kan f eks være
  • kurser til ældre, som er i fare for at tabe i vægt
  • træningstilbud til at hæve det fysiske funktionsniveau hos borgere, som oplever funktionstab
  • målrettede tilbud ved udskrivelse fra sygehus til borgere, som ikke får hjemmehjælp, men som har været igennem et længere sygdomsforløb
  • kurser som kan forebygge/forhale udviklingen af demens

Ældrerådet har foreslået en form for højskole, hvor man kan blive klædt på til et aktivt ældreliv - dette koncept skal udvikles og sættes igang.

Kommunen har indgået en aftale med Aktivt Ældreliv, som udarbejder en digital oversigt over aktivitetstilbud til ældre. Denne database skal løbende opdateres med nye tilbud. Det skal overvejes, hvilke andre kommunikationskanaler, der skal benyttes.

Indsatser godkendes af Byrådet, inden de sættes i gang.
Social- og sundhedsudvalget drøfter ideer til indhold, struktur og organisering af indsatsen.
På baggrund heraf drøftes indsatsens indhold med Ældrerådet og Frivilligcentret, inden sagen sendes til godkendelse i Byrådet.

Økonomi:

Der er behov for at afsætte medarbejderresourcer til opgaven. Det foreslås, at der anvendes 1 mio. kr. fra værdighedspuljemidlerne til ansættelse af tre medarbejdere, foreløbig tidsbegrænset til to år:
  • en, der skal have fokus på kortlægningen og kontakt til nye samarbejdspartnere
  • en, der skal have fokus på de særligt udsatte og en individuel indsats
  • en, der skal have fokus på de fysiske træningstilbud og opgradering af motioncentre og foreninger med ny viden omkring træning af ældre borgere

Høring:

Indsatsen bør drøftes med Ældrerådet og Frivilligcentret efter udvalgets drøftelse.

Behandling
- Social- og Sundhedsudvalget 13. april 2016

Beslutning:

Der er opbakning til indholdet i forslaget og til, at det kvalificeres i den videre proces.

Ift. organisering af indsatsen er det vigtigt at inddrage bredt. Forvaltningen kommer med et forslag til organiseringen i forbindelse med forelæggelsen for Byrådet.

Fraværende: Ove Andersen

Bilag:

20. Handlingsplan 2016 Handicap- og psykiatriområdet - Voksne
Sagsnr.: 2016-003106
Sagsbehandler: Lasse Roslind

Præsentation:

Handicap- og psykiatriområdet myndighed havde et merforbrug på ca. 8,3 mio. kr. i 2015. En del af merforbruget vurderes at være vedvarende.

På baggrund af udviklingen har forvaltningen udarbejdet en handlingsplan, som skal bidrage til at nedbringe det forventede underskud for 2016. Der er udvalgt 4 indsatsområder, som dels på sigt vil skabe balance og dels er vurderede realistiske at gennemføre i afdelingen.

Forvaltningen foreslår:

  • At Social- og Sundhedsudvalget drøfter Handlingsplan 2016 på Handicap- og psykiatriområdet myndighed

Sagsbeskrivelse:

I 2015 fik Handicap- og psykiatri indenfor myndighedsområdet et samlet underskud på ca. 8,3 mio. kr. I 2014 var resultatet på samme område et overskud på ca. 3,3 mio. kr.

Underskuddet i 2015 skyldtes bl.a. en ubalance mellem budget og forbrug på området per-sonlige hjælper(BPA). Tidligere års effektiviseringer har ført til, at budgettet er reduceret med 4 mio. kr. Desværre har effektiviseringerne vist sig ikke at være realistiske, hvilket har skabt ubalance mellem budget og forbrug. Endvidere fik området Botilbud et underskud på ca. 3,2 mio. kr. på særligt dyre enkeltsager. Afvigelsen skyldtes primært et mindre antal sager, hvor der tidligt på året opstod behov for massiv personaledækning. Udviklingen i de pågældende sager vurderes for vedvarende. Endvidere var der været et underskud på 1,0 mio. kr. vedrørende borgeres ophold på forsorgshjem.

For 2016 viser en budgetopfølgning pr. 31. marts 2016 et forventet merforbrug på ca. 5 mio. kr. Udviklingen fra 2015 forsætter dermed i 2016, dog med et forventet reduceret underskud. Forklaringen på det reducerede underskud fra 2015 til 2016 er en positiv udvikling i myndighedsafdelingen, hvor øget faglighed og økonomisk forståelse har bidraget til at reducere udgifterne i et antal sager. Der er i dette indregnet kendt tilgang af dyre kommende enkeltsager.

Forvaltningen har udarbejdet en handlingsplan, som skal bidrage til at nedbringe det forventede underskud for 2016. Der er udvalgt 4 indsatsområder, som dels på sigt vil skabe balance og dels er vurderede realistiske at gennemføre i afdelingen.

Indsatsområderne beskrives i vedlagte notat.

Økonomi:

Handlingsplanen har som samlet indsatsmål i 2016 at reducere forbruget på handicap- og psykiatriområdet med 7 mio. kr.

Høring:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandling
- Social- og Sundhedsudvalget 13. april 2016

Beslutning:

Godkendt.

Fraværende: Ove Andersen

Bilag:

21. Afrapportering vedr. Task Force projekt med Socialministeriet
Sagsnr.: 2015-004035
Sagsbehandler: Helle Mikkelsen

Præsentation:

Satspuljepartierne blev i 2014 enige om at etablere en Task force på handicapområdet med fokus på børn, unge og voksne med handicap. Task forcen på handicapområdet er et samarbejde mellem Socialstyrelsen og Ankestyrelsen.

Task forcen har mulighed for at igangsætte længerevarende analyse- og udviklingsforløb i to kommuner om året. I et længerevarende forløb foretager Task forcen en analyse af sagsbehandlingen i en kommune og tilbyder efterfølgende rådgivning og dialog med ledelse og sagsbehandlere i kommunen med henblik på at understøtte en positiv udvikling af kvaliteten i kommunens sagsbehandling på handicapområdet, styrke retssikkerheden hos borgere med handicap samt styrke borgerinddragelsen i sagsbehandlingen.

Formålet med Task forcen er at gå i dialog med og rådgive kommunale ledere og sagsbehandlere på området om, hvordan de kan udvikle kvaliteten af sagsbehandlingen på enten børne- eller voksenhandicapområdet inden for serviceloven og dermed styrke kvaliteten i indsatsen overfor borgere med handicap.
I efteråret 2015 sendte Middelfart kommune på denne baggrund en ansøgning til Socialstyrelsen. Denne blev imødekommet og en omfattende analysefase blev indledt. Resultater heraf vil blive præsenteret på udvalgets møde af repræsentanter fra Socialstyrelsen.

Forvaltningen foreslår:

At orienteringen fra repræsentanter fra Socialstyrelsens Task force enhed tages til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Task Forcen består af konsulenter fra Socialstyrelsen, Ankestyrelsen og VISO. Den samlede afrapportering til Middelfart Kommune sker på baggrund af en analyse, som er gennemført i Middelfart Kommune i efteråret 2015. Analysen giver et fyldestgørende billede af kommunens sagsbehandling og af, hvordan kommunen i praksis arbejder på myndighedsområdet. Analysen er foretaget på baggrund af juridisk og socialfaglig viden samt aktuelt bedste viden om praksis på området.

Analysen er gennemført ud fra et fast koncept. Det skal sikre, at Task Forcen analyserer relevante dele af kommunens praksis, og at der er en ensartethed i Task Forcens analyse af forskellige kommuner. Hvis kommunen ønsker det, udarbejder kommunen på baggrund af rapporten og med sparring fra Task Forcen en udviklingsplan, der bliver starten på et efterfølgende udviklingsforløb. Udviklingsforløbet gennemføres i så fald af kommunen i samarbejde med Task Forcen. Dette udviklingsforløb er der endnu ikke taget stilling til om Handicapafdelingen i Middelfart kommune skal deltage i.

Analysen i Middelfart Kommunes Handicapafdeling er baseret på forskelligt datamateriale, som overordnet består af:

  • En sagsgennemgang af 19 sager på voksenhandicapområdet fremsendt af Middelfart Kommune på baggrund af kriterier angivet af Ankestyrelsen. Herudover har VISO i anonymiseret form foretaget en socialfaglig vurdering af 5 af sagerne.
  • Skriftligt materiale fremsendt af Middelfart Kommune.
  • En selvevaluering udfyldt af Middelfart Kommune. Selvevalueringen består af en række temaer, der er en del af det faste koncept for Task forcen på handicapområdet, fordi det er blevet vurderet, at de kan være af betydning for kommunens sagsbehandlingspraksis på voksenhandicapområdet. Selvevalueringen er udfyldt af en række nøglepersoner i kommunen, herunder eksempelvis sagsbehandlere, faglige og administrative ledere, ressourcepersoner og den ansvarlige direktør for området.
  • En række semistrukturerede kvalitative gruppeinterviews med et antal medarbejdere i Middelfart Kommune og det lokale handicapråd

Deltagere:

  • Øverste administrative ledelse – to personer
  • Teamleder/faglig koordinator – to personer
  • Rådgivere på voksenhandicapområdet – fem personer
  • Handicap- og Psykiatriafdelingens egen Task Force – en person
  • Stabsmedarbejdere – to personer
  • Repræsentanter fra Børne- og Familieafdelingen (BUF) – fire personer
  • Repræsentanter fra udførerne – fire personer
  • Repræsentanter fra andre forvaltninger – to personer
  • Repræsentanter fra det lokale handicapråd – tre personer

Der er desuden gennemført fem interviews med borgere med handicap og med pårørende til belysning af deres oplevelse af bl.a. inddragelsen i sagsbehandlingen.

På baggrund af disse datakilder er der gennemført en analyse af følgende otte temaer:

  • Tema 1: Politik og strategi 
  • Tema 2: Faglig ledelse og sparring 
  • Tema 3: Ledelsesinformation og styring 
  • Tema 4: Sagsoplysning, sagsvurdering, visitation og afgørelse 
  • Tema 5: Handleplan og bestilling 
  • Tema 6: Opfølgning på indsatsen for konkrete borgere 
  • Tema 7: Overgang fra barn til voksen 
  • Tema 8: Organisering og tværfagligt samarbejde

For hvert af de 8 temaer angiver en efterfølgende rapport hvilke styrker, udfordringer samt fremadrettede anbefalinger Task Forcen har til,
hvordan kommunen kan styrke kvaliteten af sagsbehandlingen. Disse anbefalinger vil en eventuel efterfølgende udviklingsplan tage afsæt i.

Repræsentanter fra Socialstyrelsen præsenterer på mødet resultaterne af gennemgangen.

Økonomi:

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Høring:

Da afrapportering af analysen foregår direkte på udvalgsmødet har sagen ikke været i høring.

Behandling
- Social- og Sundhedsudvalget 13. april 2016

Beslutning:

Taget til efterretning.

Udvalget indstiller til, at der indgås et samarbejde om et efterfølgende udviklingsforløb.

Fraværende: Ove Andersen

LUKKEDE SAGER

22. Orientering