Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Referat for Skoleudvalget møde den 5. april 2016

Møde:
Skoleudvalget
Mødetid:
5. april 2016 kl. 15:45
Tilstede:
Anton C. Petersen
Regitze Tilma
Paw Nielsen
Nicoline Damkjær
Jonathan Roed Kirkedal
Johannes Lundsfryd Jensen
Mikkel Dragmose-Hansen
Fraværende:

ÅBNE SAGER

121. Mere kvalitet i ferietilbud
Sagsnr.: 2015-009920
Sagsbehandler: Heidi Junker

Præsentation:

I efteråret 2015 nedsattes lokale arbejdsgrupper, bestående af repræsentanter fra forældrebestyrelser fra både daginstitutioner og skoler samt medarbejdere og ledere fra dagtilbud og SFO. De havde til opgave at udvikle modeller for et kvalificeret feriepasningstilbud for børn i alderen 0-9 år. Disse modeller danner grundlaget for det samlede forslag.

Forvaltningen foreslår:

  • At Skoleudvalget godkender forslaget om forsøg i distrikter med fælles pasning mellem dagtilbud og SFO'er i uge 42.
  • At Skoleudvalget godkender, at forvaltningen, på baggrund af erfaringer fra uge 42, fremlægger et endeligt forslag til politisk behandling i november 2016.

Sagsbeskrivelse:

Der er i Middelfart Kommune et rigtig godt pasningstilbud til børn både i daginstitutioner og SFO’er. Forældre og børn møder hver dag dygtige og engagerede medarbejdere i institutionerne – også i ferieperioder.

Middelfart Kommune har et mål om at sikre, at alle børn er en del af forskellige fællesskaber i skoler og dagtilbud. Visionen er Børne- og Ungefællesskaber, hvor ingen er udenfor fællesskabet, og hvor alle kan deltage med hver deres unikke særpræg. I ferieperioderne er der væsentligt færre børn i både daginstitutioner og SFO’er end i hverdagen. Det er hverken til gavn for børn eller personale og giver ej heller et optimalt brug af ressourcerne. 

I oktober afholdtes et stormøde for alle involverede parter og interessenter, hvor løsningsforslag og udfordringer blev drøftet. Herefter blev der nedsat lokale arbejdsgrupper, som havde til opgave at udvikle modeller for et kvalificeret feriepasningstilbud for aldersgruppen 0-9 år. Medarbejdere fra forvaltningen har sideløbende afholdt to workshops som grupperne kunne deltage i, for at videreudvikle løsningsforslagene. Herefter har medarbejdere fra forvaltningen sammenskrevet og viderudviklet forslagene, som igen blev sendt ud til arbejdsgrupperne til kommentering. 

Der har undervejs været udarbejdet flere forskellige modeller for at imødekomme ønsket om ressourceoptimering og udviklingen af et kvalitativt højere ferietilbud. Et udkast lød på fællespasning i alle ferieperioder og på lukkedage, men blev bortkastet, da det ville give for stor forvirring og utryghed blandt børn, forældre og medarbejdere.

Der har været forslag omkring at harmonisere lukkedage og lukkeuger dagtilbud og SFO’er imellem, da det ville lette fællespasningsordningerne – især for børneuniverserne. Dette var der ikke opbakning til, da det afgav en lang række udfordringer og bekymringer som  eksempelvis:
  • Bekymring for de sårbare børn
  • De mindste børns utryghed ved ukendte rammer
  • Forældreproblematikker ift. hente/bringe
  • Forringelse af medarbejdervilkår
  • Større risiko for, at forældre vælger private institutioner

Forældre og medarbejdere har givet udtryk for, at en god løsning kunne være lokale sampasningsordninger mellem dagtilbud og SFO'er i enkelte ferieperioder.

Vi arbejder ud fra værdien om, at der i fælles feriepasning ligger mange uopdagede kvaliteter, og at det vil styrke tilbuddet. Kvaliteten vil dog være størst, hvis opdagelsen kommer gennem børnene, medarbejderne og forældrene selv og derfor forslår vi at ’lade det gro nedefra’.

Helt konkret foreslås det, at der forsøgsvis lokalt i distrikterne afholdes fælles pasning i uge 42 2016.

Fælles feriepasning – Mere kvalitet dagtilbud og SFO imellem - kan give den optimale brug af ressourcer og samtidig også skabe noget ’nyt’ til feriepasning, da personaler fra forskellige institutioner, deres kompetencer og ideer, skal bringes i spil – og derved skabe gode ’ferieoplevelse’ for børnene i feriepasningstilbuddet. Derudover kan: 

Et fokus på fællesskaber på tværs af årgange kan give børnehavebørn:

  • Tryghed ved at lære SFO’er at kende
  • Tryghed ved at lære de større børn at kende
  • Læring af nye ting fra større børn fx via leg

Hos de store børn kan fællesskaber på tværs give:

  • Gensyn med ’gamle børnehave’
  • En oplevelse af at ’kunne noget’ i samværet og samarbejdet med de mindre børn
  • Læring/øvelse på ansvar, hensyn og omsorg

Fælles på tværs af årgange kan give:

  • Nye venskaber og fællesskaber på tværs af aldersdifferentiering
  • Udvidelse af læringsfællesskaber
  • Støtte deres empatiske udvikling

Særlige hensyn:

  • Så vidt muligt skal en kendt medarbejder følge med de børn, der skal passes et andet sted end normalt.
  • Det skal være fastansat personale der løser opgaven i uge 42
  • Det personale, der skal varetage opgaven, skal også være de samme som planlægger ugens indhold og aktiviteter

Evaluering:
Daginstitutioner og SFO’er vil umiddelbart efter uge 42 i 2016 afrapportere via evalueringsskema og efterfølgende vil der i november 2016 afholdes et evalueringsmøde ift. den forsøgsvise fællespasning.

Erfaringer herfra vil danne grundlag for en løsning af effektiviseringen for 2017.  

Økonomi:

Effektiviseringen indarbejdes i budgetlægningen for 2017 efter evaluering i november 2016.

Høring:

Ingen.

Handicaprådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Ældrerådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.


Behandlingsplan:
Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget den 5. april 2016
Skoleudvalget den 5. april 2016.

Beslutning:

Godkendt som indstillet.

Bilag:

122. Komptenceudvikling for medarbejdere i dagtilbud og på skoler
Sagsnr.: 2016-001580
Sagsbehandler: Heidi Junker

Præsentation:

En orientering til Skoleudvalget vedrørende kompetenceudvikling for medarbejdere i dagtilbud og på skoler.

Forvaltningen foreslår:

  • At Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Et af Byrådets klare mål for både dagtilbuds- og skoleområdet er kompetenceudvikling af personalet, således at de er i stand til at opfylde fremtidens krav. Målsætningerne herfor understøtter arbejdet med Middelfart Kommunes vision ’Broerne begynder her’ under temaerne ’Et godt sted at bo og leve’ samt ’Fokus på konkrete resultater’.

Resultatet skal være kompetente og nærværende medarbejdere som understøtter børn og unges trivsel og læring gennem alsidige læringsmiljøer og fællesskaber.

Rammer, struktur og indhold for kompetenceudviklingen er sammensat ud fra eksisterende viden om, hvad der virker. Derfor har der været vægt på følgende rammer:
  • Kompetenceudvikling så vidt muligt er kollektiv og teambaseret
  • Kompetenceudvikling er praksisnær og relevant for medarbejderes hverdag (praksis i praksis og aktionslæring)
  • Kompetenceudvikling skal forankres i lærernes, pædagogernes og ledelsens organisatoriske kultur

Der er der udviklet en systematisk og målrettet plan for kompetenceudvikling og kvalitetsforbedring for både dagtilbud og skoler gennem indsatsplaner, indsatsbeskrivelser og kompetencekatalog.
 
Dagtilbud:
På dagtilbudsområdet har man udarbejdet et Arbejdsgrundlag for årene 2014-17. Dette skal give en systematisk og målrettet plan for kompetenceudvikling, for at imødekomme de øgede krav og for at sikre et trygt og sammenhængende børneliv.
Fra 2014 og frem mod 2017 har der været og er planlagt en række kompetenceudviklingsforløb som eksempel kan nævnes:

  • Lederkursus
    • Diplom i ledelse, samt kurser omkring struktur og organisering, teamsamarbejde, mødeledelse samt relationel strategisk ledelse
  • Udviklingsambassadører
    • Udvikling af arbejdet med systematik og målrettet læring i daginstitutioner.
  • Læring i praksisfællesskaber og ”En enklere hverdag” – udvikling af praksis i praksis
    • Roller og positioneringer blandt personalet og arbejdet med didaktik henover hele dagen.
  • Opkvalificeringskursus for alle pædagogmedhjælpere
    • Læring i praksis, inkluderende læringsmiljøer, lærerplanstemaer og digitale medier
  • Skrive og formidlingskursus for alle pædagoger
    • Med særlig fokus på opslag på BørneIntra og den skriftlige formidling i Handle-guiden.
  • Kompetenceudviklings- og aktionslæringsforløb for alle dagplejere (2014-18)
    • Relationer og sprog, børns kompetenceudvikling og systematik – herunder ICDP som et redskab til at opbygge relationer, for fremme børns trivsel, udvikling og læring

Derudover er der i 2016 igangsat et omfattende kvalitetsvurdering af området, som efterfølgende vil give gode pejlemærke til fremtidige indsatser.

Skoleområdet:
På skoleområdet har man forud for hvert år udarbejdet et kompetenceudviklingskatalog til medarbejdere. Alle forløb er oprettet enten på baggrund af forskningsbaseret viden, evidensinformation fra eksempelvis kvalitetsrapporter der viser områder som har behov for yderligere kompetenceudvikling eller gennem klarlægning af lokale behov.

Fra 2014 Og frem til 2017har der været og er planlagt en række kompetenceudviklingsforløb som eksempel kan nævnes:

  • Lederkursus:
    • Palle Isbrandt: Samskabende ledelsesteam i forandrin
    • Læringscirkler: Mentorcoaching og mødekultur
  • Diverse fag ift. 2020 mål om kompetencedækning:
    • Faglig vejledning (matematik, dansk, engelsk, naturfag og bevægelse)
    • Håndværk og design
    • Kulturfag (historie, samfundsfag, kristendomskundskab)
  • Pædagogens professionsfaglighed i skolen
    • At styrke skolepædagogens professionsfaglighed mhp. at kvalificere børnenes lærings og trivsel i en sammenhængende skoledag.
  • Læringsfællesskaber, der virker
    • At lærere gennem aktionslæring ser på egen undervisning mhp. på at optimere læring og inkludere flere elever.
  • Samarbejde med UVM om Målstyret undervisning
    • At lærerne får værktøjer til synliggørelse og opstilling af mål for elever
  • Innovation og entreprenørskab
    • At lærerne udvikler værktøjer og redskaber til at varetage innovative processor i undervisningen
  • Den internationale dimension
    • Værktøjer til udvikling af interkulturelle kompetencer og 21’st century skills og udarbejdelse af forløb til egen fagundervisning.

Læring og sammenhænge – på tværs af dagtilbud og skole:
Stærke tværfaglige samarbejder mellem dagtilbud og skole gør,at den udvikling, viden og læring om og hos det enkelte barn ikke går tabt i overgangen. Derfor er der fokus på, både centralt og ude mellem daginstitution og skole, at sikre en koordineret indsats mellem pædagoger, lærere og forældre ved barnets overgang. Handleguiden er fx et af de værktøjer der allerede anvendes, og som er med til at sikre ensartethed og sammenhængskræft.

Fra begyndelse af skoleåret 2016/17 er der introduceret fælles ledermøder på området. Dette er medvirkende til nedbrydning af silotænkning og giver større sammenhængskraft 0-18 år. Der er også skabt gode samarbejder mellem daginstitutioner og skoler. Som eksempel kan nævnes Nr. Aaby, hvor fx Tidlig SFO pædagoger2-3 formiddage om ugen i januar og februar måned i besøger børnehaven, og efter 1.marts følger de kendte børnehavevoksne med over i Tidlig SFO og er der frem til påske. Mellem Vestre Skole og Nysgerrium er der også opstået samarbejde, hvor de store børnehavebørn har regelmæssige besøg på skolen, leger i multisalen og spiser deres madpakker i kantinen.

Der er dermed fokus på udvikling af faglige kompetencer på områder der berører både dagtilbud og skoler og derfor er følgende kurser fælles for både dagtilbud og skoler i 2016/17:

  • Angst hos børn
    • En introduktion til angst hos børn samt præsentation af strategier og værktøjer man som fagperson kan benytte.
  • Udadreagerende børn 0-6 år
    • Styrkelse af pædagogens handlemuligheder ift. udadreagerende børn gennem nye viden og praksisøvelser.

Som led i arbejdet med Tidlig Indsats og grundet resultaterne fra sprogvurderinger i 0. klasse påbegyndtes en særlig indsats vedr. sproglig opmærksomhed for 3-6 årige. Der er fx etableret et aktionslæringsforløb mellem pædagogerne i førskolegruppen, tale/hørelærerne, tosprogsvejlederen og læsekonsulenten. Indsatsen er også medvirkende til styrke sammenhængen mellem overgangen fx ved, at der i mange Tidlig SFO’er arbejdes med materialet ”LEGEØEN”, som en fortsættelse af det materiale der er udviklet til dagtilbudsområdet.  

Der vil også fremrettet være fokus på hvordan vi sikrer børns trivsel, læring og udvikling bedst muligt. Dette gøres ved forsat at udbygge og styrke samarbejdet mellem dagtilbud og skoler. Det skal beskrives, systematiseres og implementeres de næste år. Den fortsatte kompetenceudviklingen kunne eksempelvis være, at læringskonsulenter tog ud på skoler og i dagtilbud for at hjælpe medarbejdere med at arbejde mere målrettet og systematisk med læring og overgange. Kompetenceudviklingen af medarbejderne, vil således forsat have særlig blik for udvikling og styrkelse af sammenhængskraft mellem dagtilbud og skole.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen.

Handicaprådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Ældrerådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.


Behandlingsplan:
Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget den 5. april 2016
Skoleudvalget den 5. april 2016.

Beslutning:

Godkendt som indstillet.

Bilag:

123. Fælles ledelse af Musikskole, Ungdomsskole og 10'eren med høringssvar
Sagsnr.: 2016-002836
Sagsbehandler: Bettina Hoffmann

Præsentation:

Musikskolen, Ungdomsskolen og 10'eren skal sammen skabe et lærings-, innovations- og kulturfællesskab, som er et udviklingsorienteret og innovativt musikalsk og kulturelt kraftcenter i Middelfart Kommune. Stedet er også en aktiv medspiller og sparringspartner i kulturelle aktiviteter i Middelfart kommune.

Det sker ved at etablere de tre selvstændige institutioner i en ny organisation med fælles ledelse og fælles bestyrelse. Det skaber en fælles vision om et børne- og ungemiljø, hvor innovation og entreprenørskab tydeliggøres og hvor det bedste fra de tre institutioner og tre forskellige skoleformer sættes i spil til gavn for vores børn og unge.

Forslag til ledelsesstruktur i den nye organisation har været i høring i perioden fra den 9. marts til 23. marts.

Forvaltningen foreslår:

At forslaget godkendes som indstillet:

  • At 10. klasse etableres som selvstændig folkeskole i henhold til Folkeskolelovens § 24 stk. 2 og drives i henhold til Folkeskoleloven.
  • At tre selvstændige institutioner med hver deres lovgivning, nemlig Musikskolen, Ungdomsskolen og 10'eren, går sammen i en ny organisation med fælles bestyrelse og fælles leder.
  • At ledelsen består af en fælles leder og to afdelingsledere (Musikskole og Ungdomsskole) og en tværgående afdelingsleder.
  • At der etableres en fælles bestyrelse i henhold til folkeskolelovens § 24b og med hensynstagen til repræsentation fra alle tre institutioner.






Sagsbeskrivelse:

Ledelsesstruktur i den nye organisation:
Ungdomsskole og Musikskole bliver i organisationen to faglige afdelinger med hver sin leder, som har reference til organisationens fælles leder. Vi skaber sammenhængskraft ved at ansætte en fælles leder, der understøtter alt tværgående samarbejde og komplementerer folkeskolen ud fra reformens intentioner. Samtidig udvikles og styrkes et kulturelt fællesskab. 

Ledelsesstrukturen konkret sammensættes af en fælles leder, en musikskoleleder som faglig leder for "afdeling Musikskole", en ungdomsskoleleder som faglig leder for "afdeling Ungdomsskole". En afdelingsleder i afdeling Ungdomsskoles regi med en samlende funktion omkring tværgående projekter i organisationen.

Organisationens lovgrundlag:
Organisationen er ganske nytænkende og derfor har vi været i dialog med de respektive ministerier, Kulturministeriet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. 
Den nye organisation bygger på tre selvstændige institutioner med hver sin lovgivning og økonomi og drives under fælles bestyrelse og fælles leder.
Middelfart Kommune beder afdeling Ungdomsskole om at drive kommunens 10. klasse tilbud i henhold til Folkeskoleloven. 10. klasse er derfor fortsat et folkeskoletilbud og defineres som selvstændig folkeskole. Fælles ledelse sker her i henhold til Folkeskolelovens § 24b: ”Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en folkeskole og en ungdomsskole skal have fælles leder og fælles bestyrelse. ”
Musikskolelovens LBK nr. 32 af 14/01/2014 tilkendegiver ingen bindinger i forhold til etablering af en fælles bestyrelse.

Den fælles bestyrelse sammensættes i henhold til Folkeskolelovens § 24b, stk. 2: ”Kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutningen efter stk. 1 efter høring af skolebestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen beslutning om sammensætning af den fælles bestyrelse. I den fælles bestyrelse skal der mindst være repræsentanter for:
1) Forældre til børn i folkeskolen.
2) Medarbejdere ved folkeskolen.
3) Medarbejdere ved ungdomsskolen.
4) Elever ved skolen valgt af og blandt folkeskolens elever.
5) Elever ved ungdomsskolen valgt af og blandt ungdomsskolens elever.
6) Repræsentanter for organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter.”

Den fælles bestyrelse for Musikskole, Ungdomsskole og 10. klasse:
Bestyrelsesmedlemmer med stemmeret:
2 medlemmer valgt af Byrådet.
2 repræsentanter fra organisationer eller sammenslutninger med særlig interesse for ungdomsområdet, herunder arbejdsmarkedets parter.
2 elevrepræsentanter
3 medarbejderrepræsentanter
3 repræsentanter for forældre
Der vælges stedfortrædere for samtlige medlemmer.
Stk. 2. Tilforordnede uden stemmeret:
1 Folkeskoleleder
1 Ungdomsskoleleder
1 Musikskoleleder
Fælles leder er sekretær for bestyrelsen.


Høringssvar:
Generelt er høringsvarene positive overfor en fælles ledelse af de tre institutioner og flere giver udtryk for forventning om de mange synergieffekter en fælles vision og fælles ledelse kan generere.
Sammenfattende gør høringssvarene opmærksom på at:
  • fritidsdelen med bl.a. klubområdet ikke glemmes i organisationen.
  • Walker fortsat er et Ungdomshus.
  • at der skabes mere end kultur.
  • at de tre institutioners særkende tilgodeses.
  • 10. klasse placeres i henhold til Ungdomsskoleloven og ikke i henhold til Folkeskolelovens § 24b.
  • at faglighed og kompetencer fastholdes.
  • at der etableres en handlekraftig bestyrelse.
  • det er vigtigt med en fælles matrikel.

De indkomne høringssvar er behandlet i Skoleafdelingen.
Det tages til efterretning at Fritidsområdet/Klubområdet ikke er tydeligt i det fremlagte materiale. Fritidsområdet er vigtig i organisationen og er en væsentlig del af den fremtidige fælles organisation.
Det bemærkes positivt, at bl.a. Ungdomsrådet udtaler positive forventninger om et breddere 10.klasse tilbud og at Ungdomssrådet gerne vil være med i bestyrelsesarbejdet. Ungdomsrådet tillægges stor betydning i udvikling af især indhold i den nye organisation og en vigtig samarbejdspartner for den nye organisation.
Budskabet om et fortsat Ungdomshus tænkes med ind i det videre forløb.
Etablering af en fælles ledelse i henhold til Folkeskolelovens § 24b understøtter de tre forskellige skoleformers særkende, fagligheder og kompetencer.
Den nye organisation består af tre stærke faglige søjler i en fælles organisering. Hver søjle udmærker sig ved et fagligt afsæt, hvor kompetencer og eksisterende organisation kvalificerer den nye fælles organisation.  Hver skoleform tilgodeses samtidig med en fælles vision på tværs af de tre skoleformer.
Skoleafdelingen har forhørt sig hos andre kommuner (bl.a. Fredericia) - og bekræftes i at anvendelse af § 24b er helt i overensstemmelse med andres praksis. Juridisk har dette også været anbefalingen. 
10. klasse tilbuddet kan placeres under Ungdomsskoleloven. Dette vil kræve en dispensation fra MBUL og at et alternativt kommunalt 10. klasses tilbud under Folkeskoleloven stilles til rådighed for de elever/forældre, der måtte ønske det. Samtidig ønskes det stærke fag faglige afsæt, der ligger i Folkeskoleloven, at være gældende for elever, der ønsker 10. klasse, sammen med de nye muligheder, der ligger i samarbejdet med Ungdomsskolen og Musikskolen til gavn for alle elever. Undervisningen i 10. klasse bør primært varetages af læreruddannede.
Dette understøtter viderudviklingen af, at at alle elever, der ønsker et  10. skoleår tilknyttes 10. klasse og dette fælleskab, men for særligt udfordrede kan en del af undervisningen forlægges til Ungdomsskolen. Et lignende samarbejde foregår omkring "Sent ankomne flygtninge" og EUD 10. Dette harmonerer med indsatsen omkring Børne- og Unge fælleskaber.
Bestyrelsens sammensætning søger, at tage hensyn til repræsentation fra alle tre skoleformer. Det er en balance, at skabe en både repræsentativ og handlekraftig bestyrelse og det er bestemt målet.  
Flere høringssvar angiver en fælles matrikel som betydningsfuld for at udføre visionerne. Dette arbejder den fælles organisation gerne videre med. 














Økonomi:

Fælles ledelse skaber et rationale på 750.000 kr.

Høring:

Skoleudvalget har forslaget til høring i:
  • Folkeskolernes skolebestyrelser
  • Ungdomsskolebestyrelsen
  • Musikskolens bestyrelser 
  • Ungdomskolens MED-udvalg
  • Musikskolens MED-udvalg 

Høringsperioden varede fra uge 11 til og med uge 12.

Handicaprådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Ældrerådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.


Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 8. marts 2016.
Skoleudvalget den 5. april 2016.
Økonomiudvalget den 25. april 2016.
Byrådet den 2. maj 2016.


Beslutning:
Skoleudvalget den 8. marts 2016:

Forslaget sendes i høring i:
Folkeskolernes skolebestyrelser
Ungdomsskolebestyrelsen
Musikskolens bestyrelser
Ungdomskolens MED-udvalg
Musikskolens MED-udvalg
Det fælles elevråd
Ungdomsrådet

Beslutning:

Indstilles til godkendelse med følgende præciseringer:
  • Elevrepræsentationen ændres fra 2 til 3.
  • Organiseringen evalueres senest om 2 år.
  • Den politiske repræsentation i bestyrelsen sker efter aftale blandt de nuværende af:
        - Mikkel Dragsmose-Hansen
        - Christian Kromann

Bilag:

124. Godkendelse af Sammenhængende Børnepolitik
Sagsnr.: 2016-001539
Sagsbehandler: Anne Lerche Nordlund

Præsentation:

Byrådet har vedtaget en ny politisk model, hvor eksisterende politikker afskaffes og erstattes af indsatser. I henhold til servicelovens §19 stk. 2 og 3 fremgår det, at kommunen skal udarbejde en Sammenhængende Børnepolitik. Forvaltningen har udarbejdet en Sammenhængende Børnepolitik i Middelfart Kommune, som fremsendes til godkendelse. Politikken ligger indenfor rammerne af de beslutninger om mål og indsatser, som processen med Byrådets vision og politiske mål har sat.




Forvaltningen foreslår:

  • At den sammenhængende Børnepolitik instilles til godkendelse.

Sagsbeskrivelse:

Den sammenhængende børnepolitik har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og det forebyggende arbejde samt den målrettede indsats overfor børn og unge med behov for særligstøtte.
Politikken er således bygget op som en kombination af de lovmæssige krav til indhold og samtidig tematiseret på baggrund af eksisterende og kommende indsatser og handlinger i Middelfart Kommune.
Den Sammenhængende Børnepolitik omfatter alle børn og unge i Middelfart  Kommune, og udgør den overordnede ramme for al arbejde på børn -  og ungeområdet. Den beskriver, hvordan vi arbejder med børn i kommunen.
Politikken understøtter bl.a. Byrådets vision om, at der skal være gode lærings – og udviklingsmuligheder for kommunens børn og unge. I arbejdet med børn og unge tager vi i Middelfart Kommune derfor udgangspunkt i relationerne omkring det enkelte barn.
 
Den sammenhængende børnepolitik tager udgangspunkt i Middelfart Kommunes vision - Broerne begynder her – der fokuserer på tre temaer:
    • Et godt sted at bo og leve
    • Danmarks grønne vækstkommune
    • Fokus på konkrete resultater

Udarbejdelsen af den nye sammenhængende børnepolitik vil være en sammenskrivning af allerede eksisterende dokumenter/indsatser
    • De politiske mål på området fra BKF og SKU
    • Den eksisterende Børne – og ungepolitik 
    • Børne – Unge Fællesskaber
    • Småbørnsindsatsen
    • Fælles unge – fælles ansvar

Helt centralt i den Sammenhængende Børnepolitik står den politiske beslutning om Børne - Ungefælleskaber for at sikre børn og unges pædagogiske behov bliver tilgodeset i deres lokale skole og dagtilbud. Børn og unge tilbringer en stor del af deres dag i dagtilbud eller skole sammen med andre børn. Børnene og de unge er optaget af deres relationer til andre børn og unge - og af at være en del af fællesskabet. Børn og unge har stor betydning for hinandens liv, trivsel og læring. Dagtilbud, skoler og forældre skal sammen skabe læringsmiljøer, der sikre at barnet eller den unge kan klare sig – kan deltage og bidrage – og undgå udstødelse fra de sociale og faglige fællesskaber. Jævnfør et af målene i den nye Folkeskolelov skal børn og unge blive så dygtige, som de kan. I Middelfart Kommune tilføjes, at børn og unge også skal have så gode livsmuligheder som muligt.
Når det handler om at skabe livsmuligheder, er det ikke nok at tage enten et gruppeperspektiv eller et individperspektiv. Begge perspektiver skal være til stede for at skabe betydningsfulde børne- og ungefællesskaber.
Middelfart Kommune ønsker at skabe trivsel, læring og udvikling for det enkelte barn og fællesskaber. Det betyder, at arbejdet skal centreres om børnene, de unge og fællesskaberne.

Visionen for børne- og ungefællesskaber:
    • Alle børn og unge oplever sig som deltagere i sociale og faglige fællesskaber. 
    • Alle børn og unge møder miljøer, hvor børn og unges forskellige forudsætninger og måder at indgå i fællesskaber imødekommes. 
    • Alle børn og unge henter bekræftelse, anerkendelse og selvværd i de fællesskaber, som de er en del af.

Mål for børne- og ungefællesskaber:
Centralt i etableringen af børne- og ungefællesskaber er samarbejdet mellem institution og hjemmet. De voksne – forældre, lærere, pædagoger m.v.- er partnere for at skabe livsmuligheder for børn og unge.

Med dette udgangspunkt er der opstillet 2 mål:
    • Alle børn og unge oplever sig som deltagere i fællesskaber, der giver mulighed for at deres udvikling, trivsel, leg og læring optimeres, og at deres livsmuligheder derved styrkes.
    • Forældrene ser mangfoldighed og fællesskaber som en styrke.

For at udmønte de politiske målsætninger er der iværksat konkrete indsatser i perioden. Målene er det politiske styringsværktøj, der er med til at konkretisere visionen og målsætningerne i børnepolitikken.

 Forvaltningen har udarbejdet en Sammenhængende Børnepolitik i Middelfart Kommune, som fremsendes til godkendelse.



Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen.

Handicaprådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Ældrerådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.


Behandlingsplan:
Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget den 5. april 2016
Skoleudvalget den 5. april 2016.
Økonomiudvalget den 25. april 2016
Byrådet den 2. maj 2016

Beslutning:

Indstilles til godkendelse.

Bilag:

125. 1. budgetopfølgning pr. 29.2.2016 på Skoleudvalgets område
Sagsnr.: 2016-004623
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation:

Børn-, Unge og Fritidsforvaltningen har udarbejdet 1. budgetopfølgning for Skoleudvalgets område.

Forvaltningen foreslår:

At Skoleudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Forvaltningen har udarbejdet 1. budgetopfølgning pr. 29. februar 2016 på Skoleudvalgets område.

Den gennemgående konklusion er, at Skoleområdet rigtig godt på vej til at skabe langsigtet balance på driften – både centralt og decentralt.

På det centrale område forventes et merforbrug på 1,0 mio. kr., mens den decentrale drift udviser et begrænset merforbrug på 0,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Begge tal er målt i forhold til det korrigerede budget uden over-/underskud.  

På det centrale område er hovedudfordringen, at afregningen til produktionsskolerne er større end budgetforudsat grundet større elevtilgang. Merforbruget har ikke permanent karakter. Produktionsskolerne er ikke omfattet af den demografikorrigerede rammestyring på børn og ungeområdet, og der vil derfor blive fortaget en budgetjustering i forbindelse med den tekniske budgetlægning til 2017.

På det centrale område udfordres økonomien yderligere af merudgifter til flygtningeindsatser. Merudgifterne forventes inddækket gennem tilbageholdenhed på udviklingsindsatser og IT-indkøb.

Budgetopfølgningen på decentralt niveau viser, at skolerne har opnået tilfredsstillende balance på driften. STU-området er dog budgetmæssigt udfordret som følge af ekstraordinære og særdeles omfattende særforanstaltninger på en enkelt STU MH elev. Derudover spiller det negativt ind, at antallet af mellemkommunale afregningssager end lidt højere budgetforudsat.

På positivsiden bør det fremhæves, at skolerne samlet set forventer overskud på 1,0 mio. kr. i indeværende budgetår. De fire skoler, som realiserede høje budgetunderskud i 2015, forventer alle, at der med de allerede gennemførte og planlagte ressourcetilpasninger vil kunne opnås budgetoverholdelse i 2016.

Økonomi:

Der forventes ved denne budgetopfølgning en række afvigelser på driften i forhold til det korrigerede budget uden over/underskud. Hovedforklaringen på afvigelserne er følgende:
  • At der på skoleområdets fællessted realiseres et samlet mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Nettotallet dækker over en række større underliggende forskydninger. Der er for det første konstateret et merforbrug på 0,4 mio. kr. på skolelederløn, som i al væsentlighed inddækkes af et mindreforbrug på personaleudgifter i skoleafdelingen. Herudover bidrager flygtningeindsatser vedrørende traumatiserede flygtninge til i et ikke-budgetlagt mertræk på flygtningepuljen på 0,3 mio. kr. Endelig viser opfølgningen  merudgifter til mellemkommunal afregning vedr. grænsekrydsende elever, samt merudgifter til pensioner til statstjenestemænd. Mindreforbruget forventes inddækket ved tilbageholdenhed på indsatser vedrørende pædagogisk udviklingsarbejde og IT-indkøb.
  • At der i Udvikling og Rådgivning, som varetager PPR-opgaverne, forventes merudgifter på 0,300 mio. kr. Merforbruget er hovedsagelig en konsekvens af reducerede indtægter fra salg af PPR-ydelser til andre kommuner.
  • At der på det centrale budget til SFO forventes et merforbrug på 0,1 mio. kr. Det indgår som præmis i budgetopfølgningen, at Skoleafdelingen får tilført budget til udbetaling af søskenderabat fra dagtilbudsområdet i forbindelse med nulsagen til 1. budgetopfølgning.
  • At befordringsudgifterne ligger 0,2 mio. kr. over det budgetlagte niveau. Merudgiften skyldes, at der (i forventning om at undervisningsaktiviteterne samles på Skrillingeskolen) forsat ikke er budgetteret med kørsel til forlagt undervisning på Skrillingeskolen.
  • At specialundervisningsudgifterne også i 2016 forventes at ligge over budgetrammen. Merforbruget forventes dog at kunne begrænses til et niveau omkring 0,4 mio. kr. under forudsætning af, at visitationspraksis skærpes væsentligt med virkning for skoleåret 2016/2017.
  • At tilskuddet til statsbidragspligtige uddannelser, med baggrund i de kendte indskrivninger på privatskoler og efterskoler, forventes at være 0,7 mio. kr. lavere end budgetforudsat. Forvaltningen afventer den endelige udmelding.
  • At afregningen til produktionsskolerne skønnes at være 0,8 mio. kr. højere end budgetforudsat. Produktionsskolebidraget afregnes årligt bagud. Afregningen er skønnet ud fra ministeriets foreløbige kvartalsopgørelser.
  • På decentralt niveau viser opfølgningerne et samlet merforbrug på 0,6 mio. kr. Merforbruget er en følge af, at STU-området realiserer et merforbrug på 1,6 mio. kr., mens skolerne samlet set afvikler underskud for 1,0 mio. kr. Effekterne af de allerede gennemførte og nye tilpasninger er indarbejdet i denne budgetopfølgning.

Det korrigerede budget til anlæg udgør 28,5 mio. kr. ekskl. overført over-/underskud fra tidligere år.  

Ved 1. budgetopfølgning forventes et merforbrug på 1,3 mio. kr. ekskl. forventet overførsel af anlægsmidler. Heraf skyldes 0,9 mio. kr. periodeforskydninger mellem budgetlagt og faktisk forbrug på anlægsprojekterne, mens 0,4 mio. kr. skyldes et blivende merforbrug på den samlede ramme til anlæg.

Høring:

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet herti.

Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 5. april 2016.

Beslutning:

Godkendt som indstillet.

Anton Petersen deltog ikke i behandling af punktet.

Bilag:

LUKKEDE SAGER