Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Referat for Økonomiudvalget møde den 31. oktober 2016

Møde:
Økonomiudvalget
Mødetid:
31. oktober 2016 kl. 14:00
Tilstede:
John Kruse
Agnete Damkjær
Regitze Tilma
Johannes Lundsfryd Jensen
Anni B. Tyrrestrup
Niels Bebe
Mikkel Dragmose-Hansen
Steen Dahlstrøm
Fraværende:
Morten Weiss-Pedersen

ÅBNE SAGER

522. 4. budgetopfølgning pr. 30. september 2016
Sagsnr.: 2016-022573
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation:

Økonomiafdelingen og fagforvaltningerne har udarbejdet årets fjerde budgetopfølgning

Forvaltningen foreslår:

  • At Økonomiudvalget tager denne orientering til efterretning

Sagsbeskrivelse:

På Økonomiudvalgsmødet vil der blive givet en generel orientering om resultatet af årets fjerde budgetopfølgning, som udarbejdet pr. 30. september 2016. Den endelige budgetopfølgning vil blive fremsendt til godkendelse på Økonomiudvalgsmødet den 23. november.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget den 31. oktober 2016

Beslutning:

Til orientering
Fraværende: Morten Weiss-Pedersen
523. Budgetopfølgningsplan for finansåret 2017
Sagsnr.: 2016-022816
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation:

Det fremgår som overordnet mål for Middelfart Kommunens økonomiske politik, at der skal være en bæredygtig økonomi, der kan skabe rum til politisk handlefrihed, og levere den bedst mulige service til borgerne.

Der skal derfor hvert år udarbejdes et passende antal budgetopfølgninger for hele kommunen, som sikrer en solid økonomisk styring. Økonomiudvalget træffer beslutning om antallet af budgetopfølgninger.

Forvaltningen foreslår:

  • At der i 2017 udarbejdes fire budgetopfølgninger for kommunen pr. henholdsvis  28. februar, 30. april, 30. juni og 30. september
  • At årets første budgetopfølgning pr. 28. februar udarbejdes under hensyntagen til implementeringen af nyt Økonomisystem og derfor får et mindre omfang end normalt

Sagsbeskrivelse:

Det foreslås, at der i 2017 udarbejdes fire budgetopfølgninger for hele kommunen til behandling og godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet. De fire budgetopfølgninger foreslås udarbejdet pr. henholdsvis 28. februar, 30. april, 30. juni samt 30. september 2017.

I forbindelse med hver budgetopfølgning gives der en foreløbig orientering på førstkommende Økonomiudvalgsmøde efter udarbejdelsesdatoen og budgetopfølgnignen fremsendes derefter til endelig godkendelse på det efterfølgende Økonomiudvalgsmøde og Byrådsmøde.

Budgetopfølgningen pr. 30. juni vil blive udarbejdet og aflagt som en del af kommunens halvårsregnskab.

Økonomi:

Det bemærkes, at 1. budgetopfølgning i 2017 vil ske midt under implementeringen af nyt økonomisystem, hvorfor opfølgningen kan forventes at have et mindre omfang end normalt.

Høring:

Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget den 31. oktober 2016

Beslutning:

Godkendt
Fraværende: Morten Weiss-Pedersen

Bilag:

524. Afkastrapport 3. kvartal 2016
Sagsnr.: 2016-018838
Sagsbehandler: Thomas Foged

Præsentation:

Absalon Capital udarbejder kvartalsvis rapporter for udviklingen i afkastet af kommunens beholdning af obligationer og aktier.

Forvaltningen foreslår:

  • At rapporten for 1.1-30.9.2016 tages til efterretning

Sagsbeskrivelse:

Middelfart Kommune har ca. 215 mio. kr. placeret i værdipapirer. Midlerne er fortrinsvist sat i obligationer, men også i investeringsforeninger baseret på aktier. Anbringelsen af midler i værdipapirer sker efter retningsanvisningerne i den finansielle strategi.

Økonomi:

Afkastet til og med 3. kvartal 2016 udgør 7,9 mio. kr. Heraf udgør afkastet på obligationer 6,1 mio. kr. og afkastet på aktier 1,8 mio. kr. Samlet er afkastet på porteføljen på 3,68%. Det skal ses i sammenligning med Benchmarket på 2,18%.

Høring:

Ingen.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget den 31. oktober 2016

Beslutning:

Godkendt
Fraværende: Morten Weiss-Pedersen

Bilag:

525. Vedtægtsændringer for Røjle, Aulby, Vejlby, Kustrup og Omegns Lokaludvalg
Sagsnr.: 2014-000275
Sagsbehandler: Sabine Christensen

Præsentation:

Røjle, Aulby, Vejlby, Kustrup og Omegns Lokaludvalg (RAVKO) ønsker godkendelse af sine vedtægtsændringer efter en ekstraordinær generalforsamling den 20.9.2016.

Forvaltningen foreslår:

  • At vedtægtsændringerne godkendes

Sagsbeskrivelse:

RAVKO Lokaludvalg har på en ekstraordinær generalforsamling den 20.9.2016 besluttet at ændre sine vedtægter.

Ændringerne er delvist en tilpasning til rammebetingelserne for lokaludvalg 2014-2017.

Derudover ønsker RAVKO at ændre navn til Røjlehalvøens Lokaludvalg.

Endvidere ønsker lokaludvalget at udvide sit virkeområde til også at omfatte Vejlby Fed området helt til motorvejen som sydlig grænse. Borgerne fra området blev inviteret med til den ekstraordinære generalforsamling. Generalforsamlingen besluttede, at Vejlby Fed bliver del af Røjlehalvøens Lokaludvalgs virkeområde - de ændrede vedtægter indeholder et kort med de nye lokaludvalgsgrænser.
Vedtægterne er i overensstemmelse med rammebetingelserne for lokaludvalgene.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget den 31. oktober 2016

Beslutning:

Godkendt
Fraværende: Morten Weiss-Pedersen

Bilag:

526. Høring af forslag FYN I BEVÆGELSE Infrastrukturstrategi Fyn 2017-2035
Sagsnr.: 2014-014708
Sagsbehandler: Uffe Høybye

Præsentation:

Forslag til FYN I BEVÆGELSE Infrastrukturstrategi 2017-35 fremlægges af Borgmesterforum Fyn i høring blandt de 10 fynske kommuner for at indhente bemærkninger og evt. forslag til ændringer og forbedringer af det fremsendte forslag.

Forvaltningen foreslår:

  • At sagen fremsendes til politisk drøftelse.

Sagsbeskrivelse:

Infrastrukturstrategi Fyn 2017-35 er højt politisk prioriteret i Byregion Fyn, og der har været store forventninger til resultatet. Det er første gang i 10 år, at der er udarbejdet et samlet blik over mulighederne for sammenhængende infrastruktur på Fyn

Infrastrukturstrategi Fyn 2017-35 har som hovedformål at skabe optimal infrastruktur og mobilitet til og fra Fyn og internt på Fyn, og dermed bidrage til at gøre Fyn til et attraktivt og sammenhængende vækstområde for erhverv, uddannelse og bosætning.

Afsættet for arbejdet med infrastrukturstrategien har dels været de rammer, der er udstukket i Strategi Fyn og dels de fire fælles fynske prioriteringer (tredje spor på E20, timemodellen, tredje og parallel forbindelse over Lillebælt, samt letbanen i Odense).

Der er udarbejdet grundig analyse af de fynske rejsemønstre som grundlag for tre tværkommunale arbejdsgruppers arbejde med konkretisering af strategielementer for Veje og Færger (personbiler og godstransport), Kollektiv Trafik (tog og busser) og Bløde Trafikanter (cykler og gående).

De kommunale arbejdsgrupper afsluttede deres arbejde i nov. 2015, med udarbejdelse af 3 delrapporter, som har dannet grundlag for det videre arbejde med den samlede strategi.

Der er afholdt Interessent Workshop den 18. nov. og 24. nov. 2015, hvor myndigheder, organisationer og foreninger på infrastrukturområdet samt erhvervsorganisationer og uddannelsessteder var indbudt til dialog om de foreløbige resultater og udvalgte strategi-elementer.

De 10 kommuners formænd/næstformænd i Miljø- og Trafikudvalgene og/eller Erhvervsudvalg har på møde den 29. feb. 2016 haft lejlighed til at stille spørgsmål og fremsætte politiske kommentarer til strategiforslaget. I maj og juni 2016 har strategiforslaget været til orientering i de 10 kommuners fagudvalg for Trafik, Miljø og Planlægning. Kommentarer fra politikerne er indgået i formuleringerne af fokus og anbefalinger i infrastrukturstrategien. Fyn

Plan- og Trafikcheferne fra de 10 kommuner har været involveret i arbejdet med strategien hele vejen.

 

Fyn i bevægelse

Infrastrukturstrategi Fyn 2017-35 har som hovedformål at skabe optimal infrastruktur og mobilitet til og fra Fyn og internt på Fyn.

Dette nødvendiggør, at alle fynske kommuner arbejder og tænker sammen, fordi infrastruktur er (kommune)grænseløs, og i mange tilfælde kræver stor, vedvarende og langsigtet handling, som er koordineret for at opnå fuld effekt og synergi – indad og udad til.

Infrastrukturstrategien frem mod 2035 handler om, hvad der skal til for at skabe fælles fynsk udvikling, og hvilken arbejdsdeling der bør være. Desuden fremlægges forslag til, hvad der skal gøres i Byregion Fyn – samarbejdet, og hvad der kan gøres i den enkelte kommune. De fynske kommuner kan ikke gøre det alene, og strategien understreger betydningen af at indgå i partnerskaber med andre offentlige myndigheder og private organisationer i såvel proces som realisering af projekter.

Strategien tegner et hierarkisk netværk af de fremtidige fynske trafikale korridorer og knudepunkter (Det Fynske Mobilitetskort 2017-35), som skal udvikles for at fremme den fynske mobilitet. Det fynske netværk af korridorer og knudepunkter vil udgøre grundlaget for prioriteringer og indsatser. Fyn skal kendes på effektive korridorer, hvad enten disse udfyldes af veje, togstrækninger, letbaner, broer, færgeruter, og/eller supercykelruter, samt på attraktive terminaler/bymiljøer for rejseservice og omstigning. I strategien tages der ikke på nuværende tidspunkt konkret stilling til, hvorledes alle de enkelte korridorer skal trafikbetjenes. Der angives eksempler på, hvordan korridorer kan betjenes, men det konkrete valg mellem forskellige transportsystemer (f.eks. hurtigbusser eller letbane, S-tog eller letbane, færger eller bro) må afvente tekniske og økonomiske undersøgelser på det relevante tidspunkt.

Den fælles fynske infrastrukturstrategi peger på et fremtidigt Fyn, der hænger tæt sammen i en moderne infrastruktur. Dette giver plads til attraktive rejser i letbaner og tog (Det Fynske S-tog), smidige ture i egen bil, ture i hurtigbusser, på cykel, til fods og i kombinationer heraf. Bæredygtige transportformer fremmes, ”smart-tænkning” indarbejdes i alle løsninger og nye ”kombinationsrejser”, som ikke er set før, tilbydes fynboerne.

Den videre proces

I høringsperioden får de kommunale administrationer og politiske fagudvalg på infrastrukturområdet lejlighed til at behandle forslagets indhold og fremsende evt. kommentarer og ønsker til supplering eller ændringer af strategien. Infrastrukturforslaget sendes parallelt med kommunerne i høring blandt offentlige og private interessenter. Efter høringen samles op på svar og bemærkninger, og den på få eller mange punkter reviderede strategi forelægges Borgmesterforum på møde i oktober 2016, hvor strategien kan behandles og videresendes til endelig godkendelse i kommunerne i nov-dec 2016.

Forvaltningen har ikke yderligere bemærkninger til planen.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Teknisk Udvalg den 11. oktober 2016
Økonomiudvalget den 31. oktober 2016

Teknisk Udvalg den 11. oktober 2016
Sagen drøftes på fællesmøde med Økonomiudvalget

Beslutning:

Godkendt
Fraværende: Morten Weiss-Pedersen

Bilag:

527. Regnskab 2015 - haller
Sagsnr.: 2016-004753
Sagsbehandler: Liselotte Skov

Præsentation:

Børn, Unge og Fritidsforvaltningen har modtaget og gennemgået årsregnskaberne for 2015 fra de selvejende haller; Brenderup Aktivitetscenter, Ejby-Hallerne, Lillebælt Sport og Kultur samt den forening, der varetager driften af Vestfynshallerne.

Årsrapporter med dertilhørende resultatopgørelser, balancer og ledelsesberetninger er vedlagt som bilag til denne sag. 

Forvaltningen foreslår:

  • At forvaltningens orientering om halregnskaberne tages til efterretning
  • At regnskaberne fremsendes til Økonomiudvalget til orientering

Sagsbeskrivelse:

Nedenstående ses oversigt over de enkelte hallers økonomi.
 
Alle haller, bortset fra Ejby-Hallerne benytter nu samme revisionsselskab, hvilket betyder, at halregnskaberne i langt højere grad end tidligere er direkte sammenlignelige, dog med Ejby-Hallerne som undtagelse.

For at understøtte sammenligningsgrundlaget har forvaltningen udarbejdet 3 forskellige nøgletal, som er nærmere bekrevet i tabellen.



Økonomi:

Økonomisk vurdering af halregnskaberne

Som det fremgår af årets resultater, så har alle de selvejende / -driftende aktører på halområdet, bortset fra Ejby-Hallen, realiseret et underskud i regnskabsåret 2015.

At Ejby-Hallerne realiserer et overskud beror alene på det forhold, at Ejby-Hallerne anvender en anden regnskabspraksis end de øvrige haller. Således fremgår det af afskrivningsnoten, at der alene afskrives på nye renoveringsarbejder vedr. tagrenovering af Gelsted Hallen og motionslokalet, mens der heruover ikke afskrives på bygninger. Såfremt bygningsmassen blev afskrevet over 50 år i overensstemmelse med regnskabspraksis i de øvrige haller, ville Ejby-Hallernes afskrivninger skønsmæssigt blive forøget med knap 280.000, hvorved årsresultatet ville have udvist et underskud på 230.000 kr. 

Samlet set er det forvaltningens vurdering, at regnskaberne under ét tegner et billede af, at halerne er forholdsvis økonomisk pressede. Det gælder ikke mindst Lillebælt Sport og Kultur, som har realiseret store underskud over en flereårig periode.

Regnskaberne viser yderligere, at Lillebælt Sport og Kultur og Ejby-Hallerne ved årsskiftet har forholdsvis lav likviditet og derved kan have vanskeligt ved at absorbere fremtidige underskud. Det er dog ikke undersøgt, om - og i hvilket omfang - hallerne har kreditfaciliteter til rådighed i pengeinstitutterne.

Regnskabsresultaterne peger samlet set i retning af, at hallerne indenfor den nuværende tilskudsramme, er ved at have nået den maksimale gældsbæreevne og i de kommende år bør fokusere på at konsolidere driften og servicere gælden, frem for at foretage yderligere lånefinansieret udbygning.

Nøgletal:

Nøgletallet egenkapitalens forretning understreger, at rentabiliteten i hallerne er under pres. At Ejby-Hallerne har en forholdsvis høj forretning skyldes alene, at egenkapitalen kun udgør en meget lille andel af balancesummen, hvilket også understreges af den meget høje finansielle gearing. 

Gældsfaktoren, som grundlæggende er et udtryk for hallernes evne til at servicere gælden, bør som udgangspunkt ikke ligge meget over 2,5. Den forholdsvis høje gældsfaktor i hallerne viser, at hallerne ikke er i stand til at forrente meget mere gæld med den nuværende indtjening.  

Særlige bemærkninger til regnskaberne:

Egenkapital reduktionen i Lillebælt Sport og Kultur fra 2014 - 2015 skyldes i al væsentlighed tekniske forhold, herunder at man overgår fra at anvende den offentlige ejendomsvurdering til at værdiansætte ejendommen på baggrund af historisk kostpris tillagt forbedringer og med fradrag for afskrivninger.

Høring:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Børn, Kultur og Fritidsudvalget den 4. oktober 2016
Økonomiudvalget den 31. oktober 2016

Børn, Kultur og Fritidsudvalget den 4. oktober 2016
Godkendt som indstillet

Beslutning:

Godkendt
Fraværende: Morten Weiss-Pedersen

Bilag:

528. Ejerstrategi og vedtægter for Trekantsområdets Brandvæsen
Sagsnr.: 2016-017014
Sagsbehandler: Hanne Thouber

Præsentation:

Trekantområdets Brandvæsen blev dannet pr. 1. januar 2016 af Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner. På denne baggrund indstilles nu til Byrådet, at ejerstrategien og de reviderede vedtægter for selskabet godkendes.

Forvaltningen foreslår:

Det indstilles:

  • At ejerstrategien jf. bilag 1 godkendes
  • At de reviderede vedtægter, inkl. bilag, jf. bilag 2 godkendes

Sagsbeskrivelse:

Ejerstrategien for Trekantområdets Brandvæsen beskriver ejerkommunernes fælles krav og forventninger til TrekantBrand. De fastlagte krav og forventninger skal sikre, at selskabet opfylder sit formål gennem følgende målsætninger:

  • Skabe tryghed for borgere og virksomheder
  • Være en attraktiv arbejdsplads
  • Have et særligt fokus på de frivilliges indsats
  • Have et stærkt samarbejde på tværs af kommunegrænserne med et godt lokalkendskab
  • Drive et effektivt beredskab med udgangspunkt i de aftalte forudsætninger og serviceniveau

Ejerstrategien beskriver den overordnede strategi, som så skal danne grundlag for, at Beredskabskommissionen, Bestyrelsen og selskabets daglige ledelse kan fastlægge de konkrete tiltag og strategier, som skal virkeliggøre målsætningerne.

De reviderede vedtægter for selskabet fremsendes ligeledes til godkendelse. I forhold til de foreløbige vedtægter, som i 2015 har været til politiske behandling, er de vigtigste ændringer:

  • Punkt 10.8 i de oprindelige vedtægter vedrørende vederlag til formand, næstformand og øvrige medlemmer af bestyrelsen er udgået.
  • I punkt 4.4 er det tilføjet, at sideaktiviteter ikke må udgøre mere end 20% af det fælles selskabs samlede aktiviteter.
  • Der er tilføjet et punkt 9.8, hvor det præciseres, at det er Beredskabskommissionen, som har det overordnede ansvar for det fælles selskabs sideaktiviteter.
  • Der er tilføjet et punkt 10.2, hvor det præciseres, at Beredskabskommissionen er det øverste besluttende organ i det fælles selskab. Bestyrelsen varetager den umiddelbare forvaltning af sideaktiviteter. Bestyrelsen skal varetage sine opgaver i overensstemmelse med Beredskabskommissionens beslutninger.

Det bemærkes, at budgetforslaget i bilag 4 til vedtægterne baserer sig på det oprindelige budget for Trekant Brand. Hvis det bliver besluttet at udarbejde ny dimensioneringsplan for beredskabet, kan det have indflydelse på det økonomiske fundament.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen høring

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget den 31. oktober 2016
Byrådet den 7. november 2016

Beslutning:

Indstilles til godkendelse
Fraværende: Morten Weiss-Pedersen

Bilag:

529. Ansøgning om kommunegaranti ved låneomlægning
Sagsnr.: 2016-018805
Sagsbehandler: Lone Damgaard

Præsentation:

Andelsboligforeningerne Skovlunden og Brændeskoven i Strib har ansøgt Middelfart Kommune om at fortsat at afgive kommunegaranti i forbindelse med omlægning af deres lån i deres foreninger. Omlægningerne indebærer bl.a. en løbetidsforlængelse.

Forvaltningen foreslår:

  • At der gives afslag til andelsboligforeningerne Skovlunden og Brændeskovhavens ønske om, at den kommunale garanti forlænges for deres realkreditlån
  • At der fremadrettet gives administrativt afslag i lignende sager

Sagsbeskrivelse:

Andelsboligforeningerne i Strib A/B Skovlunden og A/B Brændeskovhaven har gennem deres realkreditforening ansøgt om fornyet kommunegaranti i forbindelse med omlægning af realkreditlån.

Fælles for tilblivelsen af de to andelsprojekter var, at kreditforeningen i projektfasen blev givet en kommunalgaranti til belåningen af den del af restgældende på lånet, der har pantsikkerhed ud over 60 pct af ejendommens værdi på tidspunktet for lånets optagelse. Garantien kræves ikke lovmæssigt. Finansieringen i de forskellige andelsboligforeninger bliver typisk sammensat af forskellige lån med forskelige vilkår for afdrag og forskellige terminer for rentetilpasning.

A/B Skovlunden er oprindeligt stiftet med 50% som stående lån med 10 års indledende afdragsfrihed og 50% annuitetslån. I forbindelse med udløb af den afdragsfrie periode samt rentetilpasning af lånene, har foreningen ultimo 2013 omlagt til en ny 10-årig stående periode. Foreningen ønsker at omlægge lånene til nyt fastforrentet kontantlån og løbetidsforlængelse til nye 30 års løbetid.

A/B Brændeskovhaven oprindelige finansiering er baseret på 30% med afdrag og 70%afdragsfrihed. I forbindelse med udløb af den afdragsfrie periode valgte foreningen i 2013 at påbegynde at afdrage en større del af gælden med et fastforrentet lån. Foreningens nuværende finansiering er således baseret på ca. 50% med afdrag og 50% med afdragsfrihed. Foreningen ønsker at omlægge det oprindelige 30% annuitetslån sammen med deres 3,5% fastforrentet kontantlån til et nyt samlet fastforrentet kontantlån med samtidig løbetidsforlængelse til nye 30 års løbetid.

Andelsboligforeningerns økonomi er stram, men det vurderes ikke administrativt at foreningerne er nødlidende eller har en særlig risiko i deres låntagning, som kan retfærdiggøre en løbetidsforlængelse. I Middelfart Kommune er retningslinierne i den finansielle strategi beskrevet således, at der administrativt kan gives tilladelse til omlægning af lån, såfremt løbetiden ikke forlænges og hovedstolen på lånet ikke forøges. Derudover er det en forudsætning, at der skal være afdragspligt på minimum 50% af låneoptaget. Retningslinierne er udarbejdet således, for ikke at øge Middelfart Kommunes økonomiske risiko.

Da henvendelserne fra A/B Skovlunden og A/B Brændeskovshaven begge vedrører løbetidsforlængelser på ca. 7 år, er den umiddelbare administrative vurdering, at der skal gives afslag for omlægning af lånene.
Vurderingen fra Middelfart Kommunes revision er dog, at mens godkendelser til omlægninger kan ske administrativt indenfor rammerne af den finansielle strategi, skal afslag ske igennem Byrådet, med mindre Byrådet træffer en principiel beslutning om andet.
Derfor ønsker administrationen, at der politisk tages stilling til behandlingen af disse og tilsvarende fremadrettede sager, da de konkrete sager formodes at blive repræsentative for en række andre private andelsboligforeninger, og samtidigt give administrationen kompetence til at give afslag i lignende sager.

Økonomi:

Ingen

Høring:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget den 31. oktober 2016
Byrådet den 7. november 2016

Beslutning:

Udsat
Fraværende: Morten Weiss-Pedersen
530. Projekt Deleby - samarbejdsaftale om delekommuner.dk
Sagsnr.: 2016-019713
Sagsbehandler: Morten Westergaard

Præsentation:

Middelfart Kommune deltager i projekt Deleby, der handler om deleøkonomi. Projektet afsluttes i 2016 men kan fortsætte som et fremadrettet nationalt samarbejde om deleøkonomi.

Forvaltningen foreslår:

  • At Middelfart Kommune på den afsluttende konference d. 24. november 2016 tager initiativ til et fremadrettet nationalt samarbejde om deleøkonomi.

Sagsbeskrivelse:

Deleøkonomi, disruption og digitalisering. Det hænger sammen. Ting gøres på nye måder.

I projekt Deleby (7 kommuner, Realdania og Dansk Arkitekturcenter) er der opnået viden om, hvordan fremtidens velfærd bl.a. kan organisers ved hjælp af deleøkonomi og digitale platformsløsnigner.

Middelfart er den eneste kommune, der har afholdt workshops for erhvervsliv, administration samt borgere og politikere om fænomenet.

Grundlæggende handler det om overgangen fra informationssamfundet til adgangssamfundet, hvor flere får adgang til mere, meget mere effektivt end set før. Emnet er omdiskuteret og aktuelt. Emnet vil påvirke den måde, vi arbejder med fremtidens velfærd.

Forvaltningen foreslår derfor, at Byrådet tager initiativ til et fortsat samarbejde om deleøkonomi når Projekt Deleby afsluttes. Det kan ske ved deltagelse i den afsluttende konference d. 24. november 2016, hvor Middelfart Kommune kan fremlægge forslag til samarbejdsaftale om projektforlængelse i "delekommuner.dk". Helt kort handler aftalen om, at Middelfart Kommune sammen med ligesindende fortsat vil samarbejde om emnet, herunder afholde en årlig konference om emnet.

Se evt. den 20 minutteres introduktion til emnet, der blev udviklet på KulturØen i Middelfart: https://www.youtube.com/watch?v=kMhOW4SfCVU
 

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget den 31. oktober 2016
Byrådet den 7. november 2016

Beslutning:

Indstilles til godkendelse
Fraværende: Morten Weiss-Pedersen og Niels Bebe

Bilag:

531. Likviditet efter kassekreditreglen ultimo 3. kvartal 2016
Sagsnr.: 2016-004831
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation:

Ifølge Social- og Indenrigsministeriets bestemmelser skal Byrådet hvert kvartal orienteres om kommunens likviditet efter kassekreditreglen.

Forvaltningen foreslår:

  • At Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tage denne orientering til efterretning

Sagsbeskrivelse:

Kommunens likviditet efter kassekreditreglen beregnes som et gennemsnit af de likvide beholdninger fra dag til dag over det seneste år. Kravet er, at gennemsnitslikviditeten skal være positiv.

Likviditetsopgørelsen pr. ultimo 3. kvartal 2016 viser, at den gennemsnitlige likvide beholdning i perioden 1. oktober 2015 til 30. september 2016 udgjorde 175,9
mio. kr. Det svarer til en gennemsnitslikviditet på 4.627 kr. pr. indbygger.

Likvidteten efter kassekreditreglen er i al væsentlighed uforandret i forhold til forrige kvartal (likviditetsreduktionen udgør 0,01 mio. kr.)

Økonomi:

Frem mod udgangen af 2017 forventes en vis reduktion i likviditeten efter kassekreditreglen.

Likviditetsreduktionen er primært en følge af, at der i indeværende og næste finansår afholdes betydelige anlægsudgifter til etablering af det nye rådhus og bycenter, mens anlægsbevillinger og dermed kasseforbruget - er budgetlagt på tidligere regnskabsår.

Det er dog væsentligt at bemærke, at likviditetsprognoser altid er forbundet med betydelig usikkerhed.

Likviditetsopgørelsen er stærkt påvirkelig overfor faktorer som:
  • Fremdriften i de kommunale anlægsprojekter, herunder at anlægsudgifterne afregnes på et senere tidspunkt end budgetforudsat
  • Tidsmæssige forskydninger mellem låneoptagelse til projekter og faktisk afregning for projekterne
  • Timingen af køb, byggemodning og salg af jord
  • Eventuelle drifts- og anlægsbevillinger med kassepåvirkning i budgetåret
  • Likviditetsvirkningen af årets resultat på den skattefinansierede drift, herunder centrale og decentrale enheders opsparing eller forbrug af overskud fra år til år

Høring:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget den 31. oktober 2016
Byrådsmødet den 7. november 2016

Beslutning:

Indstilles til godkendelse
Fraværende: Morten Weiss-Pedersen og Niels Bebe
532. Godkendelse af erhvervelse af jord til nyt boligområde
Sagsnr.: 2016-019036
Sagsbehandler: Ditte Diana Holmgaard Storm

Præsentation:

I forbindelse med udvikling af boligområde ved Jyllandsvej og Falstersvej i Middelfart ønsker Middelfart Kommune, at Trafik og Vej erhverver arealet matr. nr 17ef, Staurby By, Vejlby, beliggende Jyllandsvej 89, 5500 Middelfart.

Forvaltningen foreslår:

  • At arealet erhverves ved indgåelse af frivillig aftale under ekspropriationslignende vilkår eller ved ekspropriation i henhold til Vejlovens bestemmelser

Sagsbeskrivelse:

Der er afholdt åstedsforretning på stedet med ejerne af ejendommen den 12. september 2016.
De 4 ugers indsigelsesfrist er udløbet, og ejerne er indforstået med ekspropriationen, dog er der uenighed om prisen.

Økonomi:

Udgifterne afholdes af Byggemodningen Falstersvej.

Høring:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtiget.

Behandlingsplan:
Teknisk Udvalg den 11. oktober 2016
Økonomiudvalget den 31. oktober 2016
Byrådet den 7. november 2016

Teknisk Udvalg den 11. oktober 2016
Udvalget indstiller, at arealet erhverves ved ekspropriation i henhold til Vejlovens bestemmelse.

Beslutning:

Anbefales
Fraværende: Morten Weiss-Pedersen og Niels Bebe
533. Etablering af fælles teknisk service for dagtilbud og skoler
Sagsnr.: 2016-019792
Sagsbehandler: Heidi Junker

Præsentation:

I juni 2015 blev det af Byrådet besluttet at etablere tre teknisk servicecentre for skolerne, og at dagtilbudsområdet skulle modtage pedelydelser fra disse servicecentre.

Der har været igangsat pilotprojekter for at erfaringsopsamle samt undersøge, hvad der har været af lignende modeller i andre kommuner.

Herefter har forvaltningen udarbejdet en model for fælles teknisk service på dagtilbuds- og skoleområdet. 

Forvaltningen foreslår:

  • At Skoleudvalget godkender modellen
  • At Skoleudvalget indstiller modellen til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet

Sagsbeskrivelse:

Beslutningen i Byrådet i 2015 blev udmøntet på følgende måde:

Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som forsøgsvis skulle arbejde med servicecentertanken. Gruppen repræsenterer teknisk service og daginstitutions- og skoleledelse fra hhv. Båring, Strib, Brenderup og Fjelsted-Harndrup samt forvaltningen. Fra januar 2016 skulle gruppen opsamle erfaringer og gode løsningsmuligheder til etableringen af det fælles service i praksis. Pilotprojektet er stadig kørende, dog med evaluering og erfaringsopsamling i september 2016.

Med erfaringer trukket fra denne arbejdsgruppe, har forvaltningen arbejdet på en løsningsmodel, som skal gælde for daginstitutioner og skoler i hele kommunen fra 1. januar 2017. På sigt vil denne være en del af en større løsning på området.

Efter nærmere undersøgelse af området, erfaringer fra arbejdsgrppen og andre kommuner - fordele og ulemper, har forvaltningen udarbejdet en målsætning om, organisationsændringen skal bibringe dagtilbud og skoler:
  • En øget fleksibilitet og effektivitet via en mere robust organisering, der gør det nemmere at prioritere og allokere ressourcer på tværs af institutionerne
  • En fællesskabstankegang blandt medarbejderne, således at man ikke længere kun har fokus på egen institution, men ser området i sin helhed
  • Mulighed for i opgaveløsning at skabe et ensartet vedligeholdelsesniveau for børnehuse og skoler
  • Løsning af teknisk serviceopgaver tæt på brugerne og i tæt dialog med institutionerne

Dette gøres ved:

  • At samle teknisk servicepersonale under en teknisk servicechef
  • At servicechefen organiseres under én skoleleder, som har det overodnede budgetansvar på pedelområdet. Dermed skal den tekniske servicechef betragtes som en afdelingsleder
  • At servicepersonalet, som i dag, i høj grad vil være selvledende i det daglige arbejde
  • Alle skoler og daginstitutioner har tilknyttet en teknisk serviceleder/medarbejder som hovedansvarlig og en anden serviceleder/medarbejder som reserve
  • At den enkelte daginstitutions- og skoleleder har råderet over servicemedarbejderen i den tildelte tid

Det oprindelige forslag om at etablere tre servicecentre er efter grundig vurdering og undersøgelse fravalgt. Baggrunden herfor er:

  • Teamledere til hver af de tre teams, som skulle bruge størstedelen af tiden på at administrere og koordinere opgaver. Deres arbejdskraft ville derfor skulle trækkes ud af den samlede arbejdsstyrke. Og her er vurderingen, at området er for lille til en sådan struktur
  • Serviceledere, medarbejdere og budget samles centralt. Derfor ville daglig personaleledelse, MUS-samtaler, kontering samt opfølgning af budgetter skulle ligge hos en BUF-chef og dermed tilføre denne en væsentlig mængde af arbejdsopgaver
  • Derudover er der også det rent menneskelige perspektiv at tage med ind i vurderingen samt en risiko for, at de mister ’følingen’ med de enkelte institutioner. Derudover har de institutioner, der modtager serviceydelsen også en glæde og tryghed i genkendeligheden ved, at det er den samme servicemedarbejder

Den tekniske servicechef får ansvar for at optimere arbejdet blandt servicemedarbejderne og de overordnede opgaver som koordinering af større opgaver, allokere ressourcer i spidsbelastningsperiode samt indkøb af materiale mv. til det daglige vedligehold. Det forventes at servicechefen vil kunne indgå i det daglige tekniskservicearbejde med ca. 50% af sin arbejdstid.

Den enkelte teknisk servicemedarbejder har ansvar for en skole og daginstitution i det daglige, herunder varetagelse af almindelige vedligehold og ad hoc opgaver.

Skolerne stiller, som i dag, kontor og evt. lagerplads til rådighed for servicemedarbejderne. Det er kompenseret via ressourcetildelingen til skolerne.

Det anses som værende essentielt for opgaveløsningen, at der skabes en fællesskabstankegang blandt servicemedarbejderne. Der vil derfor være et øget fokus i opstartsfasen på at skabe et team. Dette gøres eksempelvis gennem teambuilding forløb, løbende fællesmøder mv.

Det påregnes at servicechefen kan findes blandt den eksisterende gruppe af teknisk servicepersonale. Denne udpeges efter samtalerunde af styregruppen.

Da der er mange ubekendte faktorer omkring budget (naturlig afgang, materiale budget, mængden af arbejdsopgaver mv.) foreslås det, at den fælles teknisk service for dagtilbud og skoler evalueres to gange i løbet af 2017:

  • Marts 2017 evaluering blandt medarbejdere, dagtilbuds- og skoleledere – ift. evt. mindre justeringer
  • Oktober 2017 evaluering blandt medarbejdere, dagtilbuds- og skoleledere – ift. evt. justeringer der skal behandles i de politiske udvalg

For at løse opgaven bedst muligt, er det besluttet at nedsætte en styregruppe til at bistå processen omkring etablering af det fælles teknisk servicecenter. Styregruppen består af følgende:

  • Tove Vestergaard-Nielsen (Dagtilbudschef)
  • Grete Berggren (Konstitueret skolechef)
  • Rune Kjeldsen (T. serviceleder Bårings Børneunivers)
  • Kim Lund (T. serviceleder Gelsted Børneunivers og TR)
  • Dorthe Birch (Daginstitutionsleder Kompasset)
  • Lone Bodekær (Skoleleder Anna Trolles Skole)
  • Heidi Junker (Konsulent)

Løsningsmodellen har været sendt til udtalelse hos daginstitutioner og skolers bestyrelser og MED-udvalg og generelt set er der opbakning til modellen, især fra daginstitutionerne, som ser frem til at få en fast servicemedarbejder tilknyttet deres institution. Derudover er der eksempelvis følgende positive tilbagemeldinger:

  • Stor tilfredshed med at hver daginstitution/skole får tilknyttet fast servicemedarbejder (nærhedsprincippet)
  • Godt at fordeling ml. skole og daginstitutioner er geografisk planlagt
  • Positivt (og højt vægtet): det lokale råderum for den decentrale leder
  • Fordele overvejer ulemper – især ved fleksibilitet i opgaveløsninger
  • Bibeholdelse af nuværende løn og stillingsbetegnelse 

Som forventet gav udtalelserne også udtryk for bekymringer vedr. fælles teknisk service og der er en generel opfattelse af, at forslaget ikke er en effektivisering men en besparelse. Derudover ytres der bekymring for:        

  • Snerydning/vinterbekæmpelse
  • At andre personalegrupper skal løse servicemedarbejderopgaver
  • Forringet kvalitet i serviceopgaven
  • At skolerenoveringerne vil have indflydelse/koste tekniskservice timer 

Økonomi:

Præmisserne for beregningen af budget for 2017 er SOM udgangspunktet taget fra faktiske lønudgifter i 2015 og PL fremskrevet til 2017. Herefter er besparelsen taget og resterende beregnet til lønudgifter, materiale, kørsel og ansættelse af en yderligere medarbejder.

Selve budgettet for teknisk service placeres centralt og særtildeling ift. pedeller udgår fra ressourcetildelingsmodellen.

Høring:

Løsningsmodellen blev sendt til udtalelse blandt daginstitutioner og skolers:

  • Bestyrelser
  • MED-udvalg

Perioden for udtalelse varede fra den 30. august til og med 16. september 2016.

Handicaprådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Ældrerådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget den 4. oktober 2016.
Skoleudvalget den 4. oktober 2016.
Økonomiudvalget den 31. oktober 2016.
Byrådet den 7. november 2016.

Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget den 4. oktober 2016:
Godkendt som indstillet
Kim Lund deltog ikke i behandlingen af punktet.

Skoleudvalget den 4. oktober 2016:
Godkendt som indstillet
Paw Nielsen deltog ikke i behandlingen af punktet.

Beslutning:

Anbefales
2. evaluering bliver i september/oktober 2017
Fraværende: Morten Weiss-Pedersen og Niels Bebe

Bilag:

LUKKEDE SAGER