Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Referat for Byrådet møde den 2. maj 2016

Møde:
Byrådet
Mødetid:
2. maj 2016 kl. 17:00
Tilstede:
Christian Martins Kromann
Bo Juul Nielsen
Niels Bebe
Mikkel Dragmose-Hansen
Flemming Worsøe
Nicoline Damkjær
Paw Nielsen
Steen Dahlstrøm
Ove Andersen
Peter Storm
Lars Vigsø
Jonathan Roed Kirkedal
Johannes Lundsfryd Jensen
John Kruse
Svend-Aage Nielsen
Anton C. Petersen
Agnete Damkjær
Kaj Piilgaard Nielsen
Kaj Johansen
Jens Backer Mogensen
Allan Buch
Kim Lund
Morten Weiss-Pedersen
Anni B. Tyrrestrup
Fraværende:
Regitze Tilma

ÅBNE SAGER

338. 1. budgetopfølgning for 2016
Sagsnr.: 2016-004168
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation:

Økonomiafdelingen og fagforvaltningerne har udarbejdet 1. budgetopfølgning for 2016.

Forvaltningen foreslår:

  • At 1. budgetopfølgning godkendes.
  • At de afdækkede afvigelser håndteres indenfor udvalgsområderne uden tillægsbevilling.

Sagsbeskrivelse:

Årets første budgetopfølgning er udarbejdet pr. 29. februar 2016.

Det samlede resultat er et merforbrug på den skattefinansierede drift på 1,8 mio. kr.  Herunder bidrager Økonomiudvalget, Skoleudvalget og Miljø- og Energiudvalget med merforbrug, mens Børn, Kultur og Fritidsudvalget og Teknisk Udvalg tegner sig for et mindreforbrug.

Der forventes budgetoverholdelse på det budgetgaranterede område, og hele merforbruget vedrører således de ikke-budgetgaranterede områder.

Merforbruget fordeler sig således på udvalgsområder:

Driftsområdet
(afvigelser i t. kr.)

Forventet afvigelse
1. budget-opfølgning
2016

 

Økonomiudvalget

536

Beskæftigelsesudvalget

0

Skoleudvalget

1.514

Børn-, unge-, og fritidsudvalget

-1.333

Social- og sundhedsudvalget

0

Teknisk udvalg

-1.000

Miljø- og Energiudvalget

2.048

Total

1.798



Økonomiudvalget:

Budgetopfølgningen viser på Økonomiudvalgets område et samlet merforbrug på 0,5 mio. kr. netto. Herunder forventes implementeringen af nye IT-systemer (lønsystem, økonomisystem, vagtplan, debitor, projekt- og ressourcesystem) at give et ekstraordinært merforbrug på 3,0 mio. kr. i 2016, som i store træk opvejes mindreudgifter til selvforsikring af arbejdsskader på forsikringsområdet. Forvaltningsområderne forventer generelt at administrationsudgifterne kan holdes indenfor den budgetlagte ramme. Dog forventes et merudgifter til administration på 0,4 mio. kr. på Socialforvaltningens område.

Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget:
Der forventes budgetoverholdelse på Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets område. Det gælder både i forhold til det budgetgaranterede område og øvrige områder.

Skoleudvalget:
På Skoleudvalgets område forventes et merforbrug 1,6 mio. kr. Merforbruget fordeler sig på 1,0 mio. kr. på det centrale budget og 0,6 mio. kr. på institutionerne. På det centrale område udfordres økonomien især af merudgifter til produktionsskoler, flygtningeindsatser og specialundervisning. Budgetopfølgningen på decentralt niveau viser, at skolerne har opnået tilfredsstillende balance på driften. STU-området er dog budgetmæssigt udfordret som følge af omfattende særforanstaltninger på en enkelt STU MH elev. Derudover spiller det negativt ind på STU-området, at antallet af mellemkommunale afregningssager end lidt højere budgetforudsat. På positivsiden bør det fremhæves, at skolerne samlet set forventer overskud på 1,0 mio. kr. i indeværende budgetår.

Børn, Kultur og Fritidsudvalget:
På Børn-, Kultur og Fritidsudvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på 1,3 mio. kr. Herunder forventes et samlet merforbrug på 0,5 mio. kr. på Kultur og Fritid som følge af mindre indtægter fra leje af kommunale haller og merforbrug på bibliotekets decentrale ramme. 
På dagtilbudsafdelingens område forventes et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. Dette er et resultat af, at dagtilbudsafdelingen har færre børn i de kommunale pasningstilbud end budgetforudsat. Herudover ses en underliggende en tendens til, at flere vælger private pasningstilbud frem for kommunale. Børn og Familieafdelingen forventer et begrænset mindreforbrug på 0,2 mio. kr.   

Social- og Sundhedsudvalget:
Social- og Sundhedsudvalget budget forventes at balancere. Det indgår som en præmis for budgetopfølgningen, at der iværksættes udgiftsbesparende tiltag for 4,8 mio. kr. netto i indeværende år. Der er iværksat en handlingsplan med henblik på at håndtere det merforbrug, der tegner sig på Voksen Borger området. Merforbruget vedrører primært delområdet Myndighed Handicap og Psykiatri, som udfordres af faldende indtægter fra mellemkommunal refusion, stigende udgifter til socialpædagogisk støtte, samt uventede udgiftsstigninger i et mindre antal sager vedrørende borgere i længerevarende boltilbud.

Teknisk Udvalg:
Entreprenørafdelingen under Teknisk Udvalg forventer et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. som følge af en relativt mild vinter i 2015/2016 samt stort fokus på minimering af omkostninger.

Skattefinansieret anlæg:
På skattefinansieret anlæg forventes et merforbrug på 50,4 mio. kr. i forhold til det oprindeligt budgetterede anlægsniveau. Merforbruget skyldes i det væsentlige forbrug af opsparede anlægsmidler fra 2013 og 2014 til byggeri af nyt rådhus. Merforbrug på anlæg er p.t. ikke sanktioneret.

Finansiering:
Gennemgangen af finansbudgettet viser merudgifter i niveauet 1,0 mio. kr. til tilbagebetaling af ejendomsskat i sager med vurderingsfejl. Merudgifterne forventes at kunne finansieres af forventet merafkast på kommunens obligationsbeholdning.

Santionslovgivning:
I forhold til sanktionslovgivningen bør det nævnes, at Middelfart Kommune har afsat et budgetværn på 14,0 mio. kr. Det er forventningen, at det samlede merforbrug i 2016 kan holde sig indenfor budgetværnet. En eventuel sanktion beregnes i henhold til Budgetloven dog på baggrund af kommunernes samlede regnskabsresultater. Hvorvidt Middelfart Kommune kan blive ramt i 2016 afhænger således af, om de andre kommuner samlet holder sig indenfor rammen.

Økonomi:

Se sagsfremstillingen.

Høring:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget 25. april 2016.
Byrådet 2. maj 2016.

Beslutning:
Økonomiudvalget 25. april 2016

Indstilles til godkendelse.
Fraværende: Regitze Tilma og Morten Weiss-Pedersen

Beslutning:

Godkendt.
Fraværende: Regitze Tilma

Bilag:

339. Likviditet efter kassekreditreglen ultimo 1. kvartal 2016
Sagsnr.: 2016-004831
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation:

Ifølge Social- og Indenrigsministeriets bestemmelser skal Byrådet hvert kvartal orienteres om kommunens likviditet efter kassekreditreglen.

Forvaltningen foreslår:

At Byrådet tager denne orientering til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Kommunens likviditet efter kassekreditreglen beregnes som et gennemsnit af de likvide beholdninger fra dag til dag over det seneste år. Kravet er, at gennemsnitslikviditeten skal være positiv.

Likviditetsopgørelsen pr. ultimo 1. kvartal 2016 viser, at den gennemsnitlige likvide beholdning i perioden 1. april 2015 til 31. marts 2016 udgjorde 177,6 mio. kr.

Likviditeten er over det seneste kvartal forøget med 0,7 mio. kr. Forøgelsen af likviditeten skal primært ses i lyset af låneoptagelse til projekter samt likviditetseffekten af regnskabsresultatet.

Økonomi:

Frem mod udgangen af 2016 forventes likviditeten reduceret med ca. 40 mio. kr. fra primoniveauet.

Likviditetsreduktionen er primært en følge af, at der i indeværende år afholdes betydelige anlægsudgifter til etablering af det nye rådhus og bycenter, mens anlægsbevillingerne - og dermed kasseforbruget - er budgetlagt på tidligere regnskabsår. Foruden kassetrækket til rådhuset, er der budgetlagt med et kassetræk på 5,2 mio. kr. i 2016 eksklusiv teknisk budgetværn.

Det bør anføres, at likviditetsprognoser altid er forbundet med betydelig usikkerhed.

Likviditetsopgørelsen er stærkt påvirkelig overfor faktorer som:

  • Fremdriften i de kommunale anlægsprojekter, herunder at anlægsudgifterne afregnes senere end budgetforudsat.
  • Tidsmæssige forskydninger mellem låneoptagelse til projekter og faktisk afregning for projekterne.
  • Timingen af køb, byggemodning og salg af jord.
  • Eventuelle drifts- og anlægsbevillinger med kassepåvirkning i budgetåret.
  • Likviditetsvirkningen af årets resultat på den skattefinansierede drift, herunder centrale og decentrale enheders opsparing eller forbrug af overskud fra år til år.

Høring:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet hertil.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget 25. april 2016
Byrådet 2. maj 2016.

Beslutning:
Økonomiudvalget 25. april 2016
Indstilles til godkendelse.
Fraværende: Regitze Tilma og Morten Weiss-Pedersen

Beslutning:

Godkendt.
Fraværende: Regitze Tilma
340. Kommunegaranti til Middelfart Volleyball Klub
Sagsnr.: 2016-005484
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation:

Denne sagsfremstilling omhandler garantistillelse til Middelfart Volleyball Klub (MVK) i forbindelse med økonomisk rekonstruktion af klubben.

Forvaltningen foreslår:

  • At Byrådet tiltræder, at der stilles en lånegaranti således Volleball Klubben kan optage et lån eller oprette en kassekredit på op til 100.000 kr. i et dansk pengeinstitut i forbindelse med økonomisk rekonstruktion af klubben.
  • At garantien stilles under forudsætning af, at
    - lånet eller kassekreditten afvikles/nedskrives lineært eller efter annuitetslignende principper over en periode på maksimalt 3 år målt fra tidspunktet for lånets eller kredittens oprettelse.
    - MVK senest 1. juni 2016 fremlægger en konkret plan for, hvordan klubben vil arbejde for at tiltrække og fastholde flere unge til klubben. Garantien træder i kraft, når planen er godkendt af forvaltningen.

Sagsbeskrivelse:

Forvaltningen har fra MVK modtaget en ansøgning om stillelse af en underskudsgaranti på 200.000 kr. Forvaltningen vurderer efter en dialog med MVK, at underskudsgarantien kan holdes indenfor et niveau på 100.000 kr.

Baggrunden for ansøgningen er, at Volleyball Klubben over de seneste par år har haft højere omkostninger end indtægter og at der ikke i tilstrækkelig grad er sket økonomisk tilpasning. Det betyder, at klubben aktuelt er økonomisk udfordret.

Det er forvaltningens vurdering, at Volleyball Klubben næppe vil kunne opnå et lån til økonomisk reorganisering på markedsvilkår. Garantistillelsen vurderes således at være en forudsætning for, at det fortsat er muligt for borgerne at dyrke volleyball på et højt niveau og deltage i et aktivt klubliv omkring dette. 

Forvaltningen har fra foreningen modtaget et cashflowsbudget samt en beskrivelse af genopretningstiltagene, som sandsynliggør, at lånet / kreditten vil kunne tilbagebetales.

MVK's politik i de kommende sæsoner vil være, at der skal budgetteres meget forsigtigt for ikke at skulle stå ved sæsonafslutningen med et alvorligt problem i forhold til at kunne leve op til budgettet og gældsafviklingen.

MVK har siden årsskiftet 2015/2016 indført IT-værktøjet Conventus for at styrke klubbens opgavestyring, økonomi-, regnskabs- og bogholderifunktion. Det nye IT-værktøj skal understøtte en tæt påfølgning på budgetterede og realiserede indtægter og udgifter, samt sikre en løbende tilpasning af udgifter i tilfælde af svigtende indtægter. Der arbejdes herudover med optimering af haltider, salg af sponsorater, indtægter fra kampe og andre events samt valg af spillere til ligaholdet.

Økonomi:

Økonomiafdelingen har med støtte fra juristerne i Staben gennemgået ansøgningen fra MVK om en underskudsgaranti for en 3-årig periode.

Det vurderes:
  • At §7 i Lov om elitestøtte hjemler ret til at Middelfart Kommune lovligt kan støtte Middelfart Volleyball Klub.
  • At en eventuel støtte kan gives i form af underskudsgaranti.
  • At økonomisk kan ydes indenfor rammerne af kommunalfuldmagten, da det er i almenvellets interesse at overtage (dele af) risikoen for klubbens forudbestående økonomiske forpligtelser, fordi det sker med henblik på at klubben kan rekonstrueres og fremadrettet virke for almenvellet.
  • At rekonstruktionsprocessen og tilbagebetaling kan ske indenfor en kortere periode på 3 år.
  • At det er foreneligt med EU's statstøtteregler at yde støtten uden opkrævning af garantiprovision, fordi der er tale om et ikke-kommercielt formål på kultur og fritidsområdet. Klubben er jf. vedtægterne etableret som en forening med det fomål at dyrke volleyball - også elitevolleyball - og skabe et aktivt klubliv. Klubben har også været (og er) den eneste klub af sin art i kommunen.  
  • At selv om det er sandsynligt at Volleyball Klubben med den iværksatte handlingsplan vil kunne opnå genopretning indenfor en 3-årig periode. Det er dog væsentligt at gøre opmærksom på, at Middelfart Kommune med garantistillelsen påtager sig en økonomisk risiko, idet underskudsgarantien kan komme til udbetaling såfremt klubben ikke kan honorere sine forpligtelser.

Det er væsentligt at gøre opmærksom på, at garantistillelsen belaster kommunens låneramme 1:1. Det indebærer, at kommunens mulighed for at lånefinansiere egne anlægsprojekter reduceres med størrelsen af garantien. Lånerammen er gennemgået i forbindelse med denne garantisag og det vurderes, at der er plads på lånerammen til at stille garantien.

Høring:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget 25. april 2016
Byrådet 2. maj 2016

Beslutning:
Økonomiudvalget 25. april 2016

Indstilles til godkendelse.
Fraværende: Regitze Tilma og Morten Weiss-Pedersen

Beslutning:

Godkendt.
Fraværende: Regitze Tilma

Bilag:

341. Lokalplan 164 for boliger og butikker ved Gimbels Gyde
Sagsnr.: 2016-004921
Sagsbehandler: Jacob Kloch

Præsentation:

Endelig vedtagelse af lokalplan 164 for Gimbels Gyde

Forvaltningen foreslår:

  • At lokalplan 164 og tilhørende kommuneplantillæg vedtages endelig suppleret med Odense Bys Museers bemærkninger.

Sagsbeskrivelse:

Lokalplan 164 for boliger og butikker ved Gimbels Gyde 2-4 og Havnegade 17 har været offentligt fremlagt i perioden december 2015-februar 2016, hvor der indkom en bemærkning fra Odense Bys Museer.

Forslaget giver mulighed for kontorer, butikker og boliger, hvor stueplan tænkes primært anvendt til butikker og kontorer. Byggeriet kan opføres i 2 etager samt udnyttet tagetage/indrykket etage. Byggeriet kan opføres 12 meter og bebyggelsesprocent på maksimal 190.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden december 2015 - februar 2016, hvor der indkom bemærkninger fra Odense Bys Museer.

Behandlingsplan
Teknisk Udvalg 12. april
Økonomiudvalg 25. Økonomiudvalg
Byråd 2. maj

Beslutning:
Teknisk Udvalg - 12. april 2016
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

Økonomiudvalget 25. april 2016
Indstilles til godkendelse.
Fraværende: Regitze Tilma og Morten Weiss-Pedersen.

Beslutning:

Godkendt.
Fraværende: Regitze Tilma

Bilag:

342. Forslag til Spildevandsplan 2016-2020 for Middelfart Kommune
Sagsnr.: 2015-008511
Sagsbehandler: Anders Bo Jensen

Præsentation:

Spildevandsplanen er en sektorplan for spildevandsområdet der angiver de overordnede hensigter for den fremtidige håndtering af spildevand og regnvand i Middelfart Kommune. Forslag til Spildevandsplan 2016-2020 erstatter den tidligere Spildevandsplan for Middelfart Kommune, og dækker planperioden frem til 2020.

Forvaltningen foreslår:

At forslag til Spildevandsplan 2016-2020 for Middelfart Kommune vedtages og fremlægges i offentlig høring i 8 uger.

Sagsbeskrivelse:

Spildevandsplanen skal belyse de miljømæssige konsekvenser af den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering. Den er det retlige grundlag for tilslutning af eksisterende og nye ejendomme til offentlig kloak og skal informere borgerne om, hvilke planer kommunen har på området.

Forslaget til Spildevandsplan 2016-2020 er udarbejdet med udgangspunkt i de formelle, lovmæssige krav til en spildevandsplan, men herudover har planens overordnede tema været signaturindsatserne i Byrådets Vision. Særligt signaturindsatsen om Middelfart som Klimalaboratorium er relevant i sammenhæng med spildevandsplanen. Signaturindsatsen indebærer, at Middelfart Kommune skal være på forkant på klimaområdet - både i forhold til forebyggelse af klimaændringer og i forhold til tilpasningen til fremtidens klima - og at denne opgave kobles sammen med læring, erhvervsvækst og byudvikling.

Hyppigere og kraftigere nedbørshændelser på grund af klimaforandringerne vil belaste kloaksystemet og det kan føre til oversvømmelse af kældre, veje m.v. samt forurening af naturen. Hvis en større del af regnvandet bliver håndteret på overfladen og i det område hvor regnen falder, kan man begrænse og forebygge skader på bygninger og veje og undgå øget forurening af vandløb og kystområder.

Forslaget til Spildevandsplan 2016-2020 forpligter kommunen til at øge anvendelse af lokal håndtering af regnvand (LAR) - både ved at inddrage det i egne projekter og ved at stille krav om, at der bliver taget højde for det i borgernes og virksomhedernes projekter.

Konkrete nye tiltag:
  • Klimasikring af Båring-Asperup og Kærby.
  • Opsporing og udbedring af større utætheder, fejlkoblinger og ulovlig tilledning af overfladevand til spildevandsledninger.
  • Nye områder skal som udgangspunkt spildevandskloakeres og selv håndtere regnvand.
  • Eksisterende uudnyttede planoplande ændres fra separatkloakering til spildevandskloakering.
  • Der skal laves en plan for hvordan regnvand kan håndteres på egen grund eller i fællesprivate anlæg inden nye områder kan udnyttes.
  • Der arbejdes videre med planerne om at etablere et nyt, stort renseanlæg i den østlige del af kommunen, som erstatning for renseanlæggene i Nørre Aaby, Ejby, Brenderup, Gelsted og grusfilteret i Husby.

Herudover er der lagt vægt på, at spildevandsplanen skal være tilgængelig, fleksibel og let at opdatere. Derfor er den blevet til en hjemmeside der er tilgængelig for alle, og som let kan opdateres, når tillæg, ændringer eller revisioner af spildevandsplanen er vedtaget af Byrådet.

Økonomi:

Vedtagelse af spildevandsplanen forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for Middelfart Kommune ud over kommunens andel af igangværende projekter.

Udgifter til klimasikring af Båring-Asperup og Kærby, etablering af nyt renseanlæg m.v. afholdes af Middelfart Spildevand. Middelfart Spildevands takster fastsættes årligt på baggrund af Forsyningssekretariatets udmeldte indtægtsramme for Middelfart Spildevands samlede omkostninger til drift og anlæg.

For størstedelen af borgerne i kommunen vil spildevandsplanen ikke få direkte økonomiske konsekvenser, da der kun er lagt op til at yderligere én ejendom pålægges at etablere et privat anlæg til forbedret spildevandsrensning, idet denne ejendom ikke skal spildevandskloakeres som planlagt.

Høring:

Ingen høring af ældre- og handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet

Behandlingsplan:
Miljø- og Energiudvalget den 6. april 2016
Økonomiudvalget den 25. april 2016.
Byrådet den 2. maj 2016.

Miljø- og Energiudvalget den 6. april 2016
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling
Svend-Aage Nielsen var fraværende.

Økonomiudvalget 25. april 2016
Anbefales godkendt.
Fraværende: Regitze Tilma og Morten Weiss Pedersen

Beslutning:

Godkendt.
Fraværende: Regitze Tilma

Bilag:

343. Godkendelse af Sammenhængende Børnepolitik
Sagsnr.: 2016-001539
Sagsbehandler: Anne Lerche Nordlund

Præsentation:

Byrådet har vedtaget en ny politisk model, hvor eksisterende politikker afskaffes og erstattes af indsatser. I henhold til servicelovens §19 stk. 2 og 3 fremgår det, at kommunen skal udarbejde en Sammenhængende Børnepolitik. Forvaltningen har udarbejdet en Sammenhængende Børnepolitik i Middelfart Kommune, som fremsendes til godkendelse. Politikken ligger indenfor rammerne af de beslutninger om mål og indsatser, som processen med Byrådets vision og politiske mål har sat.

Forvaltningen foreslår:

  • At den sammenhængende Børnepolitik instilles til godkendelse.

Sagsbeskrivelse:

Den sammenhængende børnepolitik har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og det forebyggende arbejde samt den målrettede indsats overfor børn og unge med behov for særligstøtte.
Politikken er således bygget op som en kombination af de lovmæssige krav til indhold og samtidig tematiseret på baggrund af eksisterende og kommende indsatser og handlinger i Middelfart Kommune.
Den Sammenhængende Børnepolitik omfatter alle børn og unge i Middelfart  Kommune, og udgør den overordnede ramme for al arbejde på børn -  og ungeområdet. Den beskriver, hvordan vi arbejder med børn i kommunen.
Politikken understøtter bl.a. Byrådets vision om, at der skal være gode lærings – og udviklingsmuligheder for kommunens børn og unge. I arbejdet med børn og unge tager vi i Middelfart Kommune derfor udgangspunkt i relationerne omkring det enkelte barn.
 
Den sammenhængende børnepolitik tager udgangspunkt i Middelfart Kommunes vision - Broerne begynder her – der fokuserer på tre temaer:
  • Et godt sted at bo og leve
  • Danmarks grønne vækstkommune
  • Fokus på konkrete resultater
Udarbejdelsen af den nye sammenhængende børnepolitik vil være en sammenskrivning af allerede eksisterende dokumenter/indsatser
  • De politiske mål på området fra BKF og SKU
  • Den eksisterende Børne – og ungepolitik 
  • Børne – Unge Fællesskaber
  • Småbørnsindsatsen
  • Fælles unge – fælles ansvar
Helt centralt i den Sammenhængende Børnepolitik står den politiske beslutning om Børne - Ungefælleskaber for at sikre børn og unges pædagogiske behov bliver tilgodeset i deres lokale skole og dagtilbud. Børn og unge tilbringer en stor del af deres dag i dagtilbud eller skole sammen med andre børn. Børnene og de unge er optaget af deres relationer til andre børn og unge - og af at være en del af fællesskabet. Børn og unge har stor betydning for hinandens liv, trivsel og læring. Dagtilbud, skoler og forældre skal sammen skabe læringsmiljøer, der sikre at barnet eller den unge kan klare sig – kan deltage og bidrage – og undgå udstødelse fra de sociale og faglige fællesskaber. Jævnfør et af målene i den nye Folkeskolelov skal børn og unge blive så dygtige, som de kan. I Middelfart Kommune tilføjes, at børn og unge også skal have så gode livsmuligheder som muligt.
Når det handler om at skabe livsmuligheder, er det ikke nok at tage enten et gruppeperspektiv eller et individperspektiv. Begge perspektiver skal være til stede for at skabe betydningsfulde børne- og ungefællesskaber.
Middelfart Kommune ønsker at skabe trivsel, læring og udvikling for det enkelte barn og fællesskaber. Det betyder, at arbejdet skal centreres om børnene, de unge og fællesskaberne.

Visionen for børne- og ungefællesskaber:
  • Alle børn og unge oplever sig som deltagere i sociale og faglige fællesskaber.
  • Alle børn og unge møder miljøer, hvor børn og unges forskellige forudsætninger og måder at indgå i fællesskaber imødekommes. 
  • Alle børn og unge henter bekræftelse, anerkendelse og selvværd i de fællesskaber, som de er en del af.
Mål for børne- og ungefællesskaber:
Centralt i etableringen af børne- og ungefællesskaber er samarbejdet mellem institution og hjemmet. De voksne – forældre, lærere, pædagoger m.v.- er partnere for at skabe livsmuligheder for børn og unge.

Med dette udgangspunkt er der opstillet 2 mål:
  • Alle børn og unge oplever sig som deltagere i fællesskaber, der giver mulighed for at deres udvikling, trivsel, leg og læring optimeres, og at deres livsmuligheder derved styrkes.
  • Forældrene ser mangfoldighed og fællesskaber som en styrke.

For at udmønte de politiske målsætninger er der iværksat konkrete indsatser i perioden. Målene er det politiske styringsværktøj, der er med til at konkretisere visionen og målsætningerne i børnepolitikken. 

Forvaltningen har udarbejdet en Sammenhængende Børnepolitik i Middelfart Kommune, som fremsendes til godkendelse.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen.

Handicaprådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Ældrerådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.


Behandlingsplan:
Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget den 5. april 2016
Skoleudvalget den 5. april 2016.
Økonomiudvalget den 25. april 2016
Byrådet den 2. maj 2016


Beslutning:

Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget den 5. april 2016:
Godkendt som indstillet.

Skoleudvalget den 5. april 2016:
Godkendt som indstillet.

Økonomiudvalget 25. april 2016
Anbefales godkendt.
Fraværende: Regitze Tilma og Morten Weiss-Pedersen

Beslutning:

Godkendt.
Fraværende: Regitze Tilma

Bilag:

344. Fælles ledelse af Musikskole, Ungdomsskole og 10'eren med høringssvar
Sagsnr.: 2016-002836
Sagsbehandler: Bettina Hoffmann

Præsentation:

Musikskolen, Ungdomsskolen og 10'eren skal sammen skabe et lærings-, innovations- og kulturfællesskab, som er et udviklingsorienteret og innovativt musikalsk og kulturelt kraftcenter i Middelfart Kommune. Stedet er også en aktiv medspiller og sparringspartner i kulturelle aktiviteter i Middelfart kommune.

Det sker ved at etablere de tre selvstændige institutioner i en ny organisation med fælles ledelse og fælles bestyrelse. Det skaber en fælles vision om et børne- og ungemiljø, hvor innovation og entreprenørskab tydeliggøres og hvor det bedste fra de tre institutioner og tre forskellige skoleformer sættes i spil til gavn for vores børn og unge.

Forslag til ledelsesstruktur i den nye organisation har været i høring i perioden fra den 9. marts til 23. marts.

Forvaltningen foreslår:

At forslaget godkendes som indstillet:

  • At 10. klasse etableres som selvstændig folkeskole i henhold til Folkeskolelovens § 24 stk. 2 og drives i henhold til Folkeskoleloven.
  • At tre selvstændige institutioner med hver deres lovgivning, nemlig Musikskolen, Ungdomsskolen og 10'eren, går sammen i en ny organisation med fælles bestyrelse og fælles leder.
  • At ledelsen består af en fælles leder og to afdelingsledere (Musikskole og Ungdomsskole) og en tværgående afdelingsleder.
  • At der etableres en fælles bestyrelse i henhold til folkeskolelovens § 24b og med hensynstagen til repræsentation fra alle tre institutioner.

Sagsbeskrivelse:

Ledelsesstruktur i den nye organisation:
Ungdomsskole og Musikskole bliver i organisationen to faglige afdelinger med hver sin leder, som har reference til organisationens fælles leder. Vi skaber sammenhængskraft ved at ansætte en fælles leder, der understøtter alt tværgående samarbejde og komplementerer folkeskolen ud fra reformens intentioner. Samtidig udvikles og styrkes et kulturelt fællesskab. 

Ledelsesstrukturen konkret sammensættes af en fælles leder, en musikskoleleder som faglig leder for "afdeling Musikskole", en ungdomsskoleleder som faglig leder for "afdeling Ungdomsskole". En afdelingsleder i afdeling Ungdomsskoles regi med en samlende funktion omkring tværgående projekter i organisationen.

Organisationens lovgrundlag:
Organisationen er ganske nytænkende og derfor har vi været i dialog med de respektive ministerier, Kulturministeriet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. 
Den nye organisation bygger på tre selvstændige institutioner med hver sin lovgivning og økonomi og drives under fælles bestyrelse og fælles leder.
Middelfart Kommune beder afdeling Ungdomsskole om at drive kommunens 10. klasse tilbud i henhold til Folkeskoleloven. 10. klasse er derfor fortsat et folkeskoletilbud og defineres som selvstændig folkeskole. Fælles ledelse sker her i henhold til Folkeskolelovens § 24b: ”Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en folkeskole og en ungdomsskole skal have fælles leder og fælles bestyrelse. ”
Musikskolelovens LBK nr. 32 af 14/01/2014 tilkendegiver ingen bindinger i forhold til etablering af en fælles bestyrelse.

Den fælles bestyrelse sammensættes i henhold til Folkeskolelovens § 24b, stk. 2: ”Kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutningen efter stk. 1 efter høring af skolebestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen beslutning om sammensætning af den fælles bestyrelse. I den fælles bestyrelse skal der mindst være repræsentanter for:
1) Forældre til børn i folkeskolen.
2) Medarbejdere ved folkeskolen.
3) Medarbejdere ved ungdomsskolen.
4) Elever ved skolen valgt af og blandt folkeskolens elever.
5) Elever ved ungdomsskolen valgt af og blandt ungdomsskolens elever.
6) Repræsentanter for organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter.”

Den fælles bestyrelse for Musikskole, Ungdomsskole og 10. klasse:
Bestyrelsesmedlemmer med stemmeret:
2 medlemmer valgt af Byrådet.
2 repræsentanter fra organisationer eller sammenslutninger med særlig interesse for ungdomsområdet, herunder arbejdsmarkedets parter.
2 elevrepræsentanter
3 medarbejderrepræsentanter
3 repræsentanter for forældre
Der vælges stedfortrædere for samtlige medlemmer.
Stk. 2. Tilforordnede uden stemmeret:
1 Folkeskoleleder
1 Ungdomsskoleleder
1 Musikskoleleder
Fælles leder er sekretær for bestyrelsen.


Høringssvar:
Generelt er høringsvarene positive overfor en fælles ledelse af de tre institutioner og flere giver udtryk for forventning om de mange synergieffekter en fælles vision og fælles ledelse kan generere.
Sammenfattende gør høringssvarene opmærksom på at:
  • fritidsdelen med bl.a. klubområdet ikke glemmes i organisationen.
  • Walker fortsat er et Ungdomshus.
  • at der skabes mere end kultur.
  • at de tre institutioners særkende tilgodeses.
  • 10. klasse placeres i henhold til Ungdomsskoleloven og ikke i henhold til Folkeskolelovens § 24b.
  • at faglighed og kompetencer fastholdes.
  • at der etableres en handlekraftig bestyrelse.
  • det er vigtigt med en fælles matrikel.

De indkomne høringssvar er behandlet i Skoleafdelingen.
Det tages til efterretning at Fritidsområdet/Klubområdet ikke er tydeligt i det fremlagte materiale. Fritidsområdet er vigtig i organisationen og er en væsentlig del af den fremtidige fælles organisation.
Det bemærkes positivt, at bl.a. Ungdomsrådet udtaler positive forventninger om et breddere 10.klasse tilbud og at Ungdomssrådet gerne vil være med i bestyrelsesarbejdet. Ungdomsrådet tillægges stor betydning i udvikling af især indhold i den nye organisation og en vigtig samarbejdspartner for den nye organisation.
Budskabet om et fortsat Ungdomshus tænkes med ind i det videre forløb.
Etablering af en fælles ledelse i henhold til Folkeskolelovens § 24b understøtter de tre forskellige skoleformers særkende, fagligheder og kompetencer.
Den nye organisation består af tre stærke faglige søjler i en fælles organisering. Hver søjle udmærker sig ved et fagligt afsæt, hvor kompetencer og eksisterende organisation kvalificerer den nye fælles organisation.  Hver skoleform tilgodeses samtidig med en fælles vision på tværs af de tre skoleformer.
Skoleafdelingen har forhørt sig hos andre kommuner (bl.a. Fredericia) - og bekræftes i at anvendelse af § 24b er helt i overensstemmelse med andres praksis. Juridisk har dette også været anbefalingen. 
10. klasse tilbuddet kan placeres under Ungdomsskoleloven. Dette vil kræve en dispensation fra MBUL og at et alternativt kommunalt 10. klasses tilbud under Folkeskoleloven stilles til rådighed for de elever/forældre, der måtte ønske det. Samtidig ønskes det stærke fag faglige afsæt, der ligger i Folkeskoleloven, at være gældende for elever, der ønsker 10. klasse, sammen med de nye muligheder, der ligger i samarbejdet med Ungdomsskolen og Musikskolen til gavn for alle elever. Undervisningen i 10. klasse bør primært varetages af læreruddannede.
Dette understøtter viderudviklingen af, at at alle elever, der ønsker et  10. skoleår tilknyttes 10. klasse og dette fælleskab, men for særligt udfordrede kan en del af undervisningen forlægges til Ungdomsskolen. Et lignende samarbejde foregår omkring "Sent ankomne flygtninge" og EUD 10. Dette harmonerer med indsatsen omkring Børne- og Unge fælleskaber.
Bestyrelsens sammensætning søger, at tage hensyn til repræsentation fra alle tre skoleformer. Det er en balance, at skabe en både repræsentativ og handlekraftig bestyrelse og det er bestemt målet.  
Flere høringssvar angiver en fælles matrikel som betydningsfuld for at udføre visionerne. Dette arbejder den fælles organisation gerne videre med. 

Økonomi:

Fælles ledelse skaber et rationale på 750.000 kr.

Høring:

Skoleudvalget har forslaget til høring i:
  • Folkeskolernes skolebestyrelser
  • Ungdomsskolebestyrelsen
  • Musikskolens bestyrelser 
  • Ungdomskolens MED-udvalg
  • Musikskolens MED-udvalg 

Høringsperioden varede fra uge 11 til og med uge 12.

Handicaprådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Ældrerådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.


Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 8. marts 2016.
Skoleudvalget den 5. april 2016.
Økonomiudvalget den 25. april 2016.
Byrådet den 2. maj 2016.


Beslutning:

Skoleudvalget den 8. marts 2016:

Forslaget sendes i høring i:
Folkeskolernes skolebestyrelser
Ungdomsskolebestyrelsen
Musikskolens bestyrelser
Ungdomskolens MED-udvalg
Musikskolens MED-udvalg
Det fælles elevråd
Ungdomsrådet
 
Skoleudvalget den 5. april 2016:
Indstilles til godkendelse med følgende præciseringer:

  • Elevrepræsentationen ændres fra 2 til 3.
  • Organiseringen evalueres senest om 2 år.
  • Den politiske repræsentation i bestyrelsen sker efter aftale blandt de nuværende af:
        - Mikkel Dragmose-Hansen
        - Christian Kromann

Økonomiudvalget 25. april 2016
Anbefales godkendt.
Fraværende: Regitze Tilma og Morten Weiss-Pedersen

Beslutning:

Godkendt.
Fraværende: Regitze Tilma

Bilag:

LUKKEDE SAGER

345. Salg af areal