Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Referat for Økonomiudvalget møde den 26. oktober 2015

Møde:
Økonomiudvalget
Mødetid:
26. oktober 2015 kl. 14:00
Tilstede:
Regitze Tilma
Niels Bebe
Agnete Damkjær
Anni B. Tyrrestrup
Morten Weiss-Pedersen
Mikkel Dragmose-Hansen
John Kruse
Steen Dahlstrøm
Johannes Lundsfryd Jensen
Fraværende:

Åbne sager

Lukkede sager

Ingen sager

ÅBNE SAGER

345. Afkastrapport 3. kvartal 2015
Sagsnr.: 200702643
Sagsbehandler: Thomas Foged

Præsentation:

Absalon Capital udarbejder kvartalsvis rapporter for udviklingen i afkastet af kommunens beholdning af obligationer og aktier.

Forvaltningen foreslår:

  • At rapporten for 1.1-30.9.2015 tages til efterretning

Sagsbeskrivelse:

Middelfart Kommune har ca. 204 mio. kr. placeret i værdipapirer. Midlerne er fortrinsvist sat i obligationer, men også i investeringsforeninger baseret på aktier. Anbringelsen af midler i værdipapirer sker efter retningsanvisningerne i den finansielle strategi.

Økonomi:

Afkastet for de første tre kvartaler i 2015 udgør -0,245 mio. kr. Heraf udgør afkastet på obligationer -2,175 mio. kr. og afkastet på aktier 1,93 mio. kr. Samlet er afkastet på porteføljen på -0,12%. Det skal ses i sammenligning med Benchmarket på -0,31%.

Høring:

Ingen.

Behandlingsplan:

Økonomiudvalget d. 26.10.2015

Beslutning:

Økonomiudvalget den 26. oktober 2015
Godkendt.

Bilag:

346. 4. budgetopfølgning 2015 pr. 30. september
Sagsnr.: 2015-010831
Sagsbehandler: Morten Aastrup Laustsen

Præsentation:

Økonomiteamet og fagforvaltningerne har udarbejdet årets fjerde budgetopfølgning.

Forvaltningen foreslår:

  • At udvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

På økonomiudvalgsmødet vil der blive givet en orientering om resultatet af årets fjerde budgetopfølgning udarbejdet pr. 30. september. Den endelige budgetopfølgning vil blive fremsendt til godkendelse på økonomiudvalgsmødet i november.

Økonomi:

Ingen

Høring:

Ingen da kommunen ikke er forpligtet.

Beslutning:

Økonomiudvalget den 26. oktober 2015
Taget til efterretning.
347. Likviditet pr. ultimo 3. kvartal 2015
Sagsnr.: 201002858
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation:

Ifølge Social- og Indenrigsministeriets bestemmelser skal Byrådet hvert kvartal orienteres om kommunens likviditet efter kassekreditreglen.

Forvaltningen foreslår:

  • At Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at tage denne orientering til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Kommunens likviditet efter kassekreditreglen beregnes som et gennemsnit af kommunens likvide beholdninger fra dag til dag over det seneste år. Kravet er, at gennemsnitslikviditeten skal være positiv.

Likviditetsopgørelsen pr. ultimo september 2015 viser, at den gennemsnitlige likvide beholdning i perioden 1. oktober 2014 til 30. september 2015 udgjorde 173,3 mio. kr. 

Over det seneste kvartal er likviditeten forøget med 7,5 mio. kr. Forøgelsen skyldes primært optagelse af lån til projekter på lånerammen i 1. halvår. 

Økonomi:

Middelfart Kommune forventer over de kommende måneder og år at se en reduktion i likviditeten efter kassekreditreglen i takt med etableringen af det nye Rådhus og Bycenter skrider frem.

Forvaltningens likviditetsprognose viser, at likviditeten ved udgangen af 2015 forventes at være reduceret med 9,7 mio. kr. fra det nuværende niveau.

Det er dog væsentligt at understrege, at likviditetsprognoser altid er forbundet med betydelig usikkerhed.

Likviditetsopgørelsen er stærkt påvirkelig overfor faktorer som:

  • Fremdriften i de kommunale anlægsprojekter, herunder at anlægsudgifter betales senere end budgetforudsat.
  • Tidsmæssige forskydninger mellem låneoptagelse og betaling for anlægsprojekter.
  • Timingen af køb, byggemodning og salg af jord.
  • Eventuelle drifts- og anlægsbevillinger med kassepåvirkning i budgetåret.
  • Udsving i centrale og decentrale enheders opsparing eller forbrug fra år til år.

Høring:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet hertil.

Behandlingsplan:

  • Økonomiudvalg d. 26. oktober 2015
  • Byråd d. 2. november 2015

Beslutning:

Økonomiudvalget den 26. oktober 2015
Indstilles til godkendelse.
348. Fastsættelse af mødedatoer for Økonomiudvalgets møder i 2016 og 2017
Sagsnr.: 2014-007305
Sagsbehandler: Vivi Byrnel

Præsentation:

Fastsættelse af mødedatoer for Økonomiudvalgets møder i 2016 og 2017.

Forvaltningen foreslår:

  • At Økonomiudvalget godkender mødekalender for udvalget
  • At Økonomiudvalget godkender tidspunkter og mødested
  • At sagsfortegnelse samt udskrift af beslutningsprotokoller fremlægges på hjemmesiden

Sagsbeskrivelse:

Økonomiudvalgets møder holdes kl. 14.00 i mødelokale på 2. sal i Teglgårdsparken nr. 103, Middelfart.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget den 26. oktober 2015

Beslutning:

Økonomiudvalget den 26. oktober 2015
Godkendt.

Bilag:

2014-007305-2kalender 2016.doc
2014-007305-3kalender 2017.doc
349. Fastsættelse af mødedatoer for Byrådets møder i 2016 og 2017
Sagsnr.: 2014-007305
Sagsbehandler: Vivi Byrnel

Præsentation:

Fastsættelse af mødedatoer for Byrådets møder i 2016 og 2017.

Forvaltningen foreslår:

  • At Byrådet godkender Byrådets mødekalender 
  • At Byrådet godkender tidspunkter og mødested
  • At sagsfortegnelse samt udskrift af beslutningsprotokoller fremlægges på hjemmesiden

Sagsbeskrivelse:

Byrådet skal i henhold til Styrelseslovens §8 træffe beslutning om, når og hvor ordinære møder i Byrådet skal afholdes.

Byrådets møder holdes kl. 17.00 i Middelfartsalen på KulturØen.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget den 26. oktober 2015
Byrådet den 2. november 2015

Beslutning:

Økonomiudvalget den 26. oktober 2015
Indstilles til godkendelse.

Bilag:

2014-007305-2kalender 2016.doc
2014-007305-3kalender 2017.doc
350. Ekspropriation i forbindelse med byggeri af nyt rådhus og bycenter
Sagsnr.: 2015-010863
Sagsbehandler: Ditte Diana Holmgaard Storm

Præsentation:

I forbindelse med byggeri af nyt rådhus og bycenter, skal ske erhvervelse af jord til etablering af de projekterede vejanlæg. 
Der skal derfor træffes beslutning om, at igangsætte den nødvendige ekspropriation.

Forvaltningen foreslår:

  • At det politisk besluttes, at Trafik- og Vejafdelingen indleder ekspropriation i henhold til §94 og §§ 96 til 102 i Lovbekendtgørelse nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje med alle senere tilføjelser.

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med byggeriet af nyt rådhus og bycenter i Middelfart er det nødvendigt at erhverve jord, for at kunne realisere vejprojektet.

Foreløbig tidsplan:

Indkaldelse til åstedsforretning / annoncering i dagspressen

(senest 4 uger før åstedsforretning) 

 

Uge 46 

Afholdelse af åstedsforretning

Uge 51

TU's indstilling til ØU og BY   

(tidligst 4 uger efter åstedsforretning)

 

9. februar 2016

Godkendelse i ØU 

29. februar 2016

Godkendelse i BY

7. marts 2016



Proceduren for at ekspropriere i henhold til Lov om offentlige veje er, at der skal indkaldes til åstedsforretning med mindst 4 uger varsel. Det skal dels ske ved direkte brev til ejer og andre, som forvaltningen har viden om, der kan have en interesse i sagen, og dels ved annoncering i dagspressen.

Efter åstedsforretningen, skal der gå en periode på ikke under 4 uger, hvor der er mulighed for at fremsende bemærkninger eller eventuelle ændringsforslag til Trafik- og Vejafdelingen.

Herefter kan udvalget vedtage en indstilling om ekspropriation til Byrådet. 

Økonomi:

Udgiften til ekspropriationen vil afhænge af en åstedsforretning. Udgiften vil afholdes af budgettet for Trafiksanering og forskønnelse af Havnegade, Østergade og Kappelsbjergvej.

Høring:

Ingen høring.

Behandlingsplan:
Teknisk Udvalg - 19. oktober 2015
Økonomiudvalget - 26. oktober 2015
Byrådet - 2. november 2015

Beslutning:

Teknisk Udvalg - 19. oktober 2015
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

Allan Buch var fraværende.

Økonomiudvalget den 26. oktober 2015
Anbefales godkendt.

Bilag:

351. Optagelse af Haderslev Kommune i Trekantområdet Danmark
Sagsnr.: 2015-010152
Sagsbehandler: Vivi Byrnel

Præsentation:

Haderslev Kommune har på byrådsmødet 29. september 2015 besluttet at anmode om optagelse som medlem af foreningen Trekantområdet Danmark pr. 1. januar 2016. Ifølge foreningens vedtægter skal optagelsen af en ny kommune godkendes af de eksisterende medlemskommuner.

Forvaltningen foreslår:

  • At Byrådet godkender optagelse af Haderslev Kommune i Trekantområdet Danmark

Sagsbeskrivelse:

Trekantområdet Danmark består i dag af Billund, Fredericia, Kolding, Middelfat, Vejen og Vejle Kommuner med et samlet indbyggertal på 358.000 indbyggere. De seks kommuner har i fællesskab vedtaget en overordnet vækststrategi - "Vores fremtid" - og igangsat en række initiativer indenfor primært produktion, entreprenørskab og kultur.
Indenfor de sidste par år har danske kommuner i stort tal sluttet sig sammen i byregioner og "business regions". Flere af disse er ganske store - Greater Copenhagen (46 kommuner, 2.5 mio. indbyggere), Business Region Aarhus (11 kommuner, 860.000 indbyggere) og Business Region North (11 kommuner, 580.000 indbyggere). En optagelse af Haderslev Kommune er med til at sikre, at Trekantområdet fortsat kan være en aktiv regional spiller med tilstrækkeligt volumen og kræfter til at løfte fælles udfordringer. Haderslev Kommune hænger infra- og erhvervsstrukturelt godt sammen med Trekantområdet og er en del af det østjyske bybånd. På arbejdsmarkedsområdet deltager Haderslev Kommune også allerede i et tæt samarbejde med de skes kommuners jobcentre.
Haderslev Kommunes optagelse i Trekantområdet Danmark indebærer, at den sydlige halvdel af det østjyske bybånd samles. Det giver et stærkt udgangspunkt for at indgå en samarbejdsaftale med Business Region Aarhus om det formål at repræsentere hele det østjyske bybånds fælles interesser.
Såfremt Haderslev Kommune optages som medlem af Trekantområdet Danmark indgår kommunen på lige vilkår i samarbejde og tilslutter si alle de fælles mål, strategi, planer og indsatser. Haderslev Kommune bidrager økonomisk med et medlemskontingent, der modsvarer de nuværende medlemmers.
Trekantområdet Danmarks bestyrelse - bestående af de seks borgmestre - anbefaler, at Haderslev Kommune optages som medlem pr. 1. januar 2016.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen høring.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget den 26. oktober 2015
Byrådet den 2. november 2015

Beslutning:

Økonomiudvalget den 26. oktober 2015
Indstilles til godkendelse.
352. Ligestillingsredegørelse 2015
Sagsnr.: 2015-011448
Sagsbehandler: Mette Engleson

Præsentation:

Alle kommuner skal efter ligestillingslovens § 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne følger op på ligestillingslovens § 4 om, at alle offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. I ligestillingsredegørelsen skal der udelukkende redegøres for ligestilling af kvinder og mænd.

Forvaltningen foreslår:

  • At Byrådet godkender ligestillingsredegørelsen.

Sagsbeskrivelse:

Formålet med ligestillingsredegørelserne er at gøre status for ligestillingsindsatsen og indsamle god praksis som inspiration til det videre arbejde med ligestilling, både inden for personaleområdet og kerneopgaverne. Ligestillingsredegørelse 2015 på det kommunale område beskriver perioden 1. november 2013 til 31. oktober 2015.  

 

Økonomi:

Ingen økonomi.

Høring:

Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget d. 26-10-2015.
Byrådet d. 02-11-2015.

Beslutning:

Økonomiudvalget den 26. oktober 2015
Indstilles til godkendelse.

Fraværende: Johannes Lundsfryd Jensen

Bilag:

353. Beredskabsplan for Middelfart Kommune
Sagsnr.: 2015-003021
Sagsbehandler: Lone Damgaard

Præsentation:

Middelfart Kommunes generelle beredskabsplan er blevet ajourført. Inden beredskabsplanen skal godkendes i Byrådet ønskes Beredskabskommissionens eventuelle bemærkninger til planen.

Forvaltningen foreslår:

  • At Beredskabsplanen bliver godkendt.

Sagsbeskrivelse:

Formålet med Middelfart Kommunes generelle beredskabsplan er, at planen bruges som et værktøj til sikre en effektiv varetagelse af Middelfart kommunes ansvar og opgaver i forbindelse med ekstraordinære hændelser. Middelfart Kommune skal være forberedt på at kunne håndtere alle typer kriser indenfor eget område samt på at yde bistand til andre myndigheder under kriser, der involverer flere sektorer samt på indgå i tværgående krisestyringsfora.

Planen skal justeres og ajourføres mindst én gang i løbet af en byrådsperiode, hvorfor planen er taget op til revision i 2015. Beredskabet og staben er overordnet ansvarlig for ajourføring af denne plan. Revisionen af planen har taget udgangspunkt i den tidligere udarbejdede plan, samt i Beredskabsstyrelsens skabelon på området.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen.

Behandlingsplan:
Beredskabskommission d. 5. oktober 2015
Økonomiudvalgsmøde d. 26. oktober 2015
Byrådet d. 2. november 2015

Beslutning:

Beredskabskommission d. 5. oktober 2015
Indstilles til godkendelse.

Økonomiudvalget den 26. oktober 2015
Anbefales godkendt.
354. Udpegning af medlem til Beredskabskommission for Trekantområdets Brandvæsen I/S
Sagsnr.: 2013-005796
Sagsbehandler: Claus Lund

Præsentation:

Middelfart Byråd skal udpege 1 medlem til Beredskabkommissionen for Trekantområdets Brandvæsen I/S.

Forvaltningen foreslår:

  • At der udpeges 1 medlem til Beredskabskommissionen for Trekantområdets Brandvæsen I/S.

Sagsbeskrivelse:

Middelfart Byråd har på sit møde den 7. september 2015 behandlet sagen om etablering af et fællesberedskab i et fælleskommunalt §60-selskab - også kaldet Trekantområdets Brandvæsen I/S pr. 1. januar 2016. Byrådet har samtidig godkendt vedtægter samt økonomisk konstruktion for Trekantområdets Brandvæsen I/S. Byrådene i Billund, Fredericia, Kolding, Vejen og Vejle har ligeledes godkendt vedtægter samt økonomisk konstruktion for selskabet.

Der skal med virkning fra 1. januar 2016 udpeges medlemmer til Beredskabskommissionen for Trekantområdets Brandvæsen I/S.

I henhold til vedtægter for Trekantområdets Brandvæsen I/S består Beredskabskommissionen af følgende 17 medlemmer:
  • Borgmestrene og yderligere 1 medlem fra hver af kommunerne, som skal være medlem af kommunalbestyrelsen.
  • Fra Kolding og Vejle hertil yderligere 1 medlem, som skal være medlem af kommunalbestyrelsen
  • Politidirektøren i Sydøstjyllands Politi
  • Politidirektøren i Syd- og Sønderjyllands Politi
  • Politidirektøren i Fyns Politi

Middelfart Byråd skal således udpege 1 byrådsmedlem til Beredskabskommissonen for Trekantområdets Brandvæsen I/S, jf. beredskabslovens § 10, stk. 2.

Det kan oplyses, at Beredskabskommissionen for Middelfart Kommune består af følgende:
- Steen Dahlstrøm (formand)
- Flemming Worsøe
- Hanne Lauritsen
- Regitze Tilma
- Kim Lund
- Anton Petersen
- John Thorup Jacobsen, Fyns Politi

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen høring af Ældreråd og Handicapråd, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget: 26. oktober 2015
Byrådet: 2. november 2015

Beslutning:

Økonomiudvalget den 26. oktober 2015
Økonomiudvalget indstiller Regitze Tilma som medlem af Beredskabskommisionen for Trekantområdets Brandvæsen.
355. "Indsats for vækst" - 2015
Sagsnr.: 2014-007264
Sagsbehandler: Martin Albertsen

Præsentation:

På byrådets foranledning er der arbejdet på at skabe en vækstplan for Middelfart Kommune. Ideen med vækstplanen er at skabe sammenhæng og fælles forståelse på en række områder, som er med til at udmønte byrådets vision for Middelfart Kommune: Broerne begynder her.

Forvaltningen foreslår:

  • at Vækstplan 2015 bliver godkendt.
  • at der bliver arbejdet videre med konkrete initiativer som beskrevet i vækstplanen.

Sagsbeskrivelse:

Primo 2015 har der været en proces for byråd og direktion samt andre interessenter for udvikling af en vækstplan for Middelfart Kommune. Arbejdsmøder i den nedsatte arbejdsgruppe og temadrøftelse på byrådsseminaret m.v. er resulteret i en "Vækstplan - 2015" for Middelfart Kommune. Den nedsatte arbejdsgruppe og Middelfart Byråd har haft konsulentbistand tilknyttet i forbindelse med processen.

Vækstplanen skal være med til at skabe nye samarbejder, ideer og initiativer. Disse opstår ofte, når forskellige interessenter arbejder på tværs og dermed ser sammenhænge i et nyt og større perspektiv. Det sker også i forbindelse med vores samarbejde om Trekantområdets vækststrategi. Samtidig er vækstplanen med til at støtte visionens tre temaer.
  • Et godt sted at bo og leve.
  • Danmarks grønne vækstkommune.
  • Fokus på konkrete resultater.
Middelfart Kommune ønsker
  • at have fokus på økonomisk vækst og produktivitet i vore lokale virksomheder.
  • at skabe arbejdspladser og reducere arbejdsløsheden.
  • sikre et alsidigt og højere uddannelsesniveau.
  • udvikle turismen i en grøn og bæredygtig retning.
  • skabe øget fokus på netværk og samarbejde.
Det skal ske med omdrejningspunkt i en nedsat tværgående arbejdsgruppe, der skal arbejde med konkrete initiativer. Arbejdsgruppens opgave er at vedligeholde idékataloget og udvælge initiativer. I første omgang arbejdes der med følgende tre prioriterede initiativer.
  • "Trekantområdet - Danmarks Produktionscentrum".
  • Erhvervsvenlighed i den kommunale organisation.
  • Klimalaboratorium.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget den 26. oktober 2015
Byrådet den 2. november 2015

Beslutning:

Økonomiudvalget den 26. oktober 2015
Sagen udsat.

Bilag:

356. Region Syddanmarks Vækst- og udviklingsstrategi - høring
Sagsnr.: 2014-006930
Sagsbehandler: Vibeke Nørby

Præsentation:

Regionsrådet i Region Syddanmark har udarbejdet et forslag til regional Vækst- og udviklingsstrategi 2016 - 2019. Forslaget er i høring frem til d. 2. november 2015. Forslaget er drøftet i Trekantområdet og der er udarbejdet et forslag til fælles høringssvar, der nu fremsendes til de 6 byråds godkendelse.

Forvaltningen foreslår:

  • at det fælles høringssvar fra Trekantområdet bliver godkendt og
  • at det fælles svar er dækkende for Middelfart Kommunes synspunkter.

Sagsbeskrivelse:

"Det Gode Liv som vækstskaber, regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-19" afløser den regionale udviklingsplan 2012-15. Høringsudkastet redegør for den ønskede fremtidige udvikling i Regions Syddanmark og de regionale vækst- og udviklingsvilkår af betydning for den regionale udvikling.

Det gode liv er visionen for den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Strategien skal skabe sammenhæng og udviklingsmuligheder, så Syddanmark bliver en mere attraktiv, aktiv og produktiv region, hvor alle har mulighed for at leve et godt liv – både som borger og som erhvervsdrivende. Vækst- og udviklingsstrategien indeholder seks indsatsspor, der skal flytte Syddanmark tættere på visionen om det gode liv ved at forbedre rammebetingelserne og ved at udnytte de eksisterende rammer mere effektivt.

Region Syddanmark og de syddanske kommuner har udarbejdet en fælles erklæring ”Fælles om en stærkere fremtid”, der understøtter strategiens vision om det gode liv og de tre overordnede mål: et attraktivt, et aktivt og et produktivt Syddanmark.

Forslag til høringssvar
Den regionale vækst- og udviklingsstrategi er drøftet kommunerne imellem i Trekantområdet, og det er aftalt, at et udkast til fælles høringsvar behandles i de 6 byråd. De enkelte kommuner har desuden mulighed for at supplere det fælles svar, hvis der vurderes at være behov for det. Af hensyn til byrådenes behandling er der bedt om en lidt længere høringsfrist frem til d. 9. november.

I det fælles høringssvar bakker Trekantområdet fuldt op om den overordnede vision og de tre mål, men har en række bemærkninger til de 6 indsatsspor. Bemærkningerne fremgår af forslaget til høringssvar.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget - 26. oktober 2015
Byrådet - 2. november 2015

Beslutning:

Økonomiudvalget den 26. oktober 2015
Indstilles til godkendelse.

Fraværende: Johannes Lundsfryd Jensen

Bilag:

357. Ansøgning om kommunale tilskud til landdistriktsprojekter 2015
Sagsnr.: 2015-004249
Sagsbehandler: Sabine Christensen

Præsentation:

De af Byrådet afsatte midler til landdistriktsprojekter skal uddeles på baggrund af de kriterier og betingelser Byrådet vedtog på sit møde den 4.5.2015.

Forvaltningen foreslår:

  • at Byrådet tager stilling til de indkomne ansøgninger og uddeler de afsatte midler til de projekter der opfylder kriterierne og betingelserne for støtte.
  • at Byrådet tilgodeser følgende projekter:
    • "Genopretning af Føns Gamle Skole" med 25.687 kr.
    • "Multibane i Gelsted" med 300.000 kr. + 11.411 kr. til mellemfinansieirng + 5.000 kr. til byggesagsbehandling
    • "Multibane Brenderup" med 300.000 kr. + 5.000 kr. til byggesagsbehandling
  • at alle tilskud gives under betingelse af, at restfinansieringen er på plads inden udgangen af 2016 og at tilsagnet i modsat fald bortfalder.
  • at de ikke uddelte midler og eventuelle tilbagefaldsmidler flyttes over til puljen for landdistriktsprojekter 2016.

Sagsbeskrivelse:

Byrådet har i budget 2015 afsat 750.000 kr. til en ansøgningspulje til landdistriktsprojekter.  Dertil kommer 157.000 kr. som Middelfart Kommune har modtaget for konsulenthjælp i LAG-projektet ”Udvikling i lokalsamfundene i Middelfart Kommune”. ØU godkendte den 16.12.2013, at disse indtægter reinvesteres i landdistrikternes udvikling i forbindelse med udmøntning af de lokale udviklingsplaner og at beløbet lægges til den foreliggende pulje. Der er altså i alt 907.000 kr. til uddeling. 

Der foreligger 6 ansøgninger. Ansøgningerne vurderes ude fra de kriterier, som Byrådet vedtog på sit møde den 4.5.2015:

Der kan tildeles støtte til projekter i landområderne i Middelfart Kommune som
1. skaber tryghed for borgerne
2. fremmer sunde valgmuligheder, herunder cykling
3. fremmer naturoplevelser, leg og idræt
4. understøtterudvikling af velfærd i landområderne
5. understøtter den grønne omstilling og miljøforbedringer
6. forbedrer lanområdernes oplevelsesmuligheder for lokalbefolkningen
7. fremmer området som godt sted at bo og leve
8. skalber nye kulturtilbud
9. styrker foreningerne
10. øger aktivitetstilbud for børn og unge
11. fremmer unges deltagelse i foreningslivet
12. fremmerfællesskabet inden for det enkelte lokalsamfund og fællesskabet imellem lokalsamfundene

Der prioriteres de projekter, som opfylder flest kriterier og derudover opfylder følgende kriterier:
13. understøtter indsatsområderne fra de lokale udviklingsplaner
14. har et bredt folkeligt fokus og kommer mange borgere til gode
15. sker i samarbejde mellem flere parter.

Byrådet har besluttet, at det i år også er muligt at søge om tilskud til mellemfinansiering af projekterne.

Byrådet vedtog nogle betingelser for tildeling af støtte:
- Der kan kun gives støtte til projekter i landområder i Middelfart Kommune, dvs. i landsbyer under 3.000 indbyggere og det åbne land.
- Der kan gives støtte på maks. 50 % til de udvalgte projekter.
- Ansøgerne skal på ansøgningstidspunktet allerede have modtaget minimum ét tilsagn fra en anden tilskudsgiver eller have tilvejebragt en del egne midler.

Projekt

Ansøgt beløb

Anbefaling

Bemærkninger

Genopretning af Føns Gamle Skole

fra Føns og Omegns Beboerforening

25.687 kr.

Indstilles til at modtaget 25.687 kr., da projektet opfylder flere kriterier og alle betingelser.

 

Kunstgræs på to cirkelbaner af stenmel

fra Tusindårslegeparken

110.000 kr.

a) Indstilles til at modtage afslag, da ansøgeren på ansøgningstidspunktet ikke har tilvejebragt nogen medfinansiering eller egenfinansiering.

b) Skulle ansøgeren modtage positivt svar fra Fionia Fonden inden byrådsmødet, indstilles ansøgning til at modtage 110.000 kr. Projektet opfylder i så fald betingelserne og derudover også mange kriterier.

Ansøgeren har p.t. en ansøgning liggende hos Fionia Fonden. Forvaltningen er vidende om, at Fionia Fonden har taget stilling til ansøgningen og at et officielt svar om tilsagn/afslag formentlig kan forventes inden byrådsmødet.

Multibane i Gelsted

fra Gelsted Gymnastik- og Idrætsforening (G.G.I.F.)

300.000 kr.

+ 5.000 kr. til byggesagsbehandling
+ 11.411 kr. til mellemfinansiering

Indstilles til at modtage 300.000 kr. + 5.000 kr. til byggesagsbehandling + 11.411 kr. til mellemfinansiering, da projektet opfylder mange kriterier og alle betingelser.

 

Multibane Brenderup

fra Brenderup Idrætsforening (BIF)

600.000 kr.

+ 5.000 kr. til byggesagsbehandling

Indstilles til at modtage 300.000 kr. + 5.000 kr. til byggesagsbehandling, da projektet opfylder mange kriterier og alle betingelser. 

BIF kan ikke modtage det fulde ansøgte beløb på 600.000 kr., da der er søgt om mere end 50 % af projektomkostningerne. Projektet opfylder ikke flere kriterier end multibaneprojektet i Gelsted. Pga. projekternes sammenlignelighed bør tildeles samme støttebeløb som til G.G.I.F.

Renovering af klubhus

fra Ejby Tennisklub

89.625 kr.

Indstilles til at modtage afslag, da ansøgeren på ansøgningstidspunktet ikke har tilvejebragt nogen medfinansiering eller egenfinansiering og da ingen af de særlige prioriteringer 13,14,15 er opfyldt.

 

Maritimt center Lillebælt

fra Dykkerklubben Marsvinet Lillebælt

500.000 kr.

+ 5.000 kr.til byggesagsbehandling

Indstilles til at modtage afslag, da projektet ikke opfylder betingelserne til fulde: Det maritime center (klubhuset for dykkerklubben) ligger dels i byzone, dels i landzone. Forvaltningen vurderer, at det maritime center ligger for tæt på bycentrum og derfor ikke kan opfattes som et landdistriktsprojekt. Mening med puljen er at støtte projekter i landdistrikter og det åbne land.

 

Der er indstillet 3 projekter til at modtage tilskud til et samlet beløb på 646.098 kr., og der er et restbeløb på 260.902 kr. Byrådet vedtog den 4.5.2015: "Hvis pengene ikke er uddelt i første runde (eller hvis der skulle være tilbagefaldsmidler pga. ikke gennemførte projekter), laves der en anden ansøgningsrunde for 2015-puljen primo 2016." Da restbeløbet er relativ lille, foreslår forvaltningen, at restbeløbet og eventuelle tilbagefaldsmidler lægges til den nye pulje for 2016. 

Økonomi:

Der er i alt 907.000 kr. til uddeling. Byrådet har i budget 2015 afsat 750.000 kr. til en ansøgningspulje til landdistriktsprojekter.  Dertil kommer 157.000 kr. som Middelfart Kommune har modtaget for konsulenthjælp i LAG-projektet ”Udvikling i lokalsamfundene i Middelfart Kommune”. ØU godkendte den 16.12.2013 af disse indtægter reinvesteres i landdistrikternes udvikling i forbindelse med udmøntning af de lokale udviklingsplaner, og at beløbet lægges til den foreliggende pulje.

Høring:

Ingen høring af Ældrerådet eller Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalg 26.10.2015
Byråd 2.11.2015

Beslutning:

Økonomiudvalget den 26. oktober 2015
Indstilles til godkendelse.

Fraværende: Johannes Lundsfryd Jensen

Bilag:

358. Stiplanens pulje til lokalruter - ansøgninger 2015
Sagsnr.: 2015-005543
Sagsbehandler: Vibeke Nørby

Præsentation:

Byrådet vedtog i stiplanen at oprette en pulje for lokalruter, der skal bruges til at støtte borgerne i at realisere forbedringer af lokale stiruter i og omkring det enkelte lokalsamfund. Første ansøgningsfrist til puljen var d. 1. september 2015. Der er indkommet ansøgninger fra Føns, Kauslunde og Fjelsted-Harndrup.

Forvaltningen foreslår:

  • At Byrådet delegerer kompetencen til at uddele midlerne til Miljø- og Energiudvalget og
  • At projekterne forelægges til godkendelse i Miljø- og Energiudvalget, når det gennem dialogen med ansøgerne er afklaret, hvilke konkrete beløb der søges til.

Sagsbeskrivelse:

Puljens formål er beskrevet i Stiplanen:

Pulje til lokalruter omkring bysamfundene
Ved budgettering af området afsættes en pulje til afmærkninger mv. af lokalruter omkring bysamfundene. Disse ruter har primært til formål at supplere og forbedre eksisterende turforslag.
Det kan fx være en god løberute eller hundelufterrute, hvor en let krydsning af eksempelvis en grøft ville få ruten til at hænge bedre sammen. Eller det kan være en vandrerute, hvor skråningerne på en lille strækning er for stejle og dermed utrygge at gå ved i mørke.
Lokaludvalgene kan søge om midler fra puljen, hvis de har gode idéer til forbedringer. Det er en fordel, hvis mange i området går sammen om idéen og i fællesskab konkretiserer projektet.
Puljen vil desuden kunne søges af rideklubberne i samarbejde. Herved gives de mulighed for at søge af puljen til ridestier på de strækninger, hvor de mener, der fås ”mest for pengene”.

På Byrådsmødet d. 22. juni 2015 blev kriterier for puljen godkendt (vedlagt).

Ved den første ansøgningsfrist d. 1. september 2015 er der indkommet 3 ansøgninger fra henholdsvis Føns, Kauslunde og Fjelsted-Harndrup området. Forvaltningen har gennemgået ansøgningerne og har en dialog med ansøgerne om dem. Ingen af ansøgningerne er fuldt afklaret på alle punkter, men det forventes at dialogen mellem lokalområderne og Kommunen vil medføre, at der vil kunne uddeles midler til hele eller dele af de ansøgte ruter/stier.

Føns
Der ønskes en trampesti fra fugletårnet ved Føns Vang til Springbakken - ca. 1,0 km. Der er indledt dialog med lokaludvalget, som har kontaktet lodsejerne. Lokaludvalget tilbyder at foranledige stien vedligeholdt. Anlægsaktiviteterne vil hovedsagelig være rydning og skiltning.

Kauslunde
Kauslunde Bylaug ønsker etableret en rundtur fra Kauslunde ad Gl. Landevej, Nørregårdsvej, Tørvegyden og Koesmosevej retur til Kauslunde. Hovedparten af strækningen er på asfalteret kommunevej. 2 kortere strækninger er på private fællesveje og en enkelt strækning er på privat markvej (ca. 500 m). Der er indledt dialog med Bylauget, der vil kontakte lodsejerne ved den private markvej, med henblik på at få en accept af skiltet adgang ad vejen. Der er offentlig adgang ad de 2 private fællesveje, men Forvaltningen tager kontakt til lodsejerne med henblik på aftale om skiltning af ruten på de private fællesveje. Anlægsaktiviteterne vil hovedsagelig være skiltning og mindre udbedringer af den private markvej.

Fjelsted-Harndrup
Lokaludvalget og Transportgruppen har ansøgt om en stiforbindelse samt om en række foranstaltninger, der falder udenfor kriterierne for puljen til lokalruter. Forvaltningen har henvist Lokaludvalget og Transportgruppen til at søge midler til disse foranstaltninger med hjælp fra kommunens fundraiser. 
Der er søgt om en stiforbindelse fra Hærvejen i Harndrup langs Harndrup-Fjellerup Å til Jægersmindevej øst for Fjelsted. Der er indledt dialog med Lokaludvalget/Transportgruppen, som har haft  kontakt til en af lodsejerne. Lokaludvalget/Transportgruppen arbejder videre med stiforløbet og kontakter de konkrete lodsejere. Forvaltningen søger stiforløbet inkluderet i faunapassageprojektet ved Harndrup Mølle.

Beslutningskompetence
De formål, der kan søges til i puljen, ligger op ad de rekreative stiforbindelser, som hører under Miljø- og Energiudvalget. I kriterierne for puljen er det angivet, at Byrådet har kompetencen til at uddele midlerne. Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at Byrådet fremadrettet delegerer kompetencen til at uddele midlerne til Miljø- og Energiudvalget. Midlerne kan dermed uddeles efter beslutning af Miljø- og Energiudvalget, såfremt de lever op til kriterierne, og når byrådet har frigivet anlægsbevillingen det pågældende år (er sket for 2015).

Det foreslåes, at projekterne forelægges til godkendelse i Miljø- og Energiudvalget, når det gennem dialogen med ansøgerne er afklaret, hvilke konkrete beløb der søges til.

Økonomi:

Da byrådet vedtog stiplanen, blev der samtidig vedtaget en prioritering af midlerne afsat til stier i budget 2015 - 2018. Fordelingen af de i alt 20 mio. kr. i den 4-årige periode er: 5,0 mio. kr. til mindre projekter, 14,4 mio. kr. til større projekter og 0,6 mio kr. til lokalruter. Det vil sige, at der er prioriteret årligt 150.000 kr. i 4 år til puljen for lokalruter.
 
Midlerne afsat i 2015 er frigivet samtidig med vedtagelse af Stiplanen d. 7. april 2015.

Høring:

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Miljø- og Energiudvalget - 7. oktober 2015
Økonomiudvalget - 26. oktober 2015
Byrådet - 2. november 2015

Beslutning:

Miljø- og Energiudvalget - 7. oktober 2015
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

Økonomiudvalget den 26. oktober 2015
Anbefales godkendt.

Fraværende: Johannes Lundsfryd Jensen

Bilag:

359. Lokalplan 159 for Skrillinge Strand
Sagsnr.: 2014-001867
Sagsbehandler: Jacob Kloch

Præsentation:

Anmodning om fremlæggelse af planforslag for Skrillinge Strand i otte uger.

Forvaltningen foreslår:

  • At planforslag oversendes til Økonomiudvalg og Byråd med anmodning om offentliggørelse af planforslag.
  • At miljøvurderingen offentliggøres i forbindelse med planforslagene.

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med vedtagelsen af kommuneplan 2013-2025 blev det besluttet, at der kunne arbejdes for lokalplanlægning af Skrillinge Strand, når højspændingsledningerne var nedtaget i området. Ledningerne blev nedtaget i foråret 2014. Sideløbende har der været igangsat en lokalplanproces for området, startende med en idefase i december-januar 2014/2015.

Der har forud for lokalplanlægningen været foretaget idefase for området. Der indkom i forbindelse med idefasen 15 bemærkninger til lokalplanlægningen. Bemærkningerne omfattede alt fra ønske om, at der ikke blev åbnet op for mere byggeri i området til forslag om regulering af beplantningen. Høringen i forbindelse med idefasen har ikke medført ændring i afgrænsningen af området.

Lokalplanlægningen giver mulighed for 15-20 nye grunde i området, hvoraf de fire er grunde, som blev udstykket omkring opførelse af højspændingsledningerne i starten af 1970'erne. Lokalplanforslaget tager udgangspunkt i udstykningsdeklarationen for området fra 1964, som danner grundlag for de nuværende huse i området.

Der er i forbindelse planlægningen af området vurderet, at der skal udarbejdes miljøvurdering af planlægningen i henhold til lov om miljøvurdering. Miljøvurderingen offentliggøres samtidig med planforslagene. Der udarbejdes kommuneplantillæg for området, da det i dag er beliggende udenfor planlagte områder, områdets udlægges til boligformål. Der udarbejdes lokalplan, som overfører området til byzone og opsætter rammerne for det kommende byggeri m.m.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Planforslagene vil blive sendt i offentlig høring i otte uger. Handiciap- og Ældrerådet høres i forbindelse med offentliggørelsen af planforslagene.

Sagen har i 2015 været forelagt politisk behandling:
- Økonomiudvalget den 26. januar 2015 på baggrund af idefasen og rammer for det videre forløb.
- Teknisk Udvalg den 22. juni 2015 om, at der skal udarbejdes egentlig miljøvurdering før fremlæggelse af lokalplanforslag.

Behandlingsplan:
Teknisk Udvalg - 19. oktober 2015
Økonomiudvalget - 26. oktober 2015
Byrådet - 2. november 2015

Beslutning:

Teknisk Udvalg - 19. oktober 2015
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

Allan Buch var fraværende.

Økonomiudvalget den 26. oktober 2015
Anbefales godkendt.

Fraværende: Johannes Lundsfryd Jensen

Bilag:

360. Lokalplan 164 for boliger og butikker ved Gimbels Gyde
Sagsnr.: 2013-012550
Sagsbehandler: Jacob Kloch

Præsentation:

Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan 164 for boliger og butikker ved Gimbels Gyde til offentlig fremlæggelse.

Forvaltningen foreslår:

  • At planforslagene oversendes til Byråd med henblik på offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg.

Sagsbeskrivelse:

Økonomiudvalget godkendte i sommeren 2014, at der kunne lokalplanlægges for hjørnet af Gimbels Gyde og Havnegade (Gimbels Gyde 2-4). Der blev tilsagn om, at der kunne opføres en karrebebyggelse med boliger på 1.-2. plan, mens der er tænkt kontor og butikker i stueplan.

Bebyggelsen vil være maksimal 12 meter høj og  kan udføres med 2 etager samt en indrykket etage. Bebyggelsesprocenten for ejendommen bliver op til 190.

Planforslagene skal screenes i henhold til lov om miljøvurdering. Afgørelsen om screeningen offentliggøres samtidig med planforslagene.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg vil blive sendt i offentlig høring i otte uger. Ældre- og Handicaprådet vil blive hørt i denne proces.

Behandlingsplan:
Teknisk Udvalg - 26. oktober 2015
Økonomiudvalg - 26. oktober 2015
Byråd - 2. november 2015

Beslutning:

Teknisk Udvalg - 26. oktober 2015
Indstiller forvaltningens indstilling.

Økonomiudvalget den 26. oktober 2015
Anbefales godkendt.

Fraværende: Johannes Lundsfryd Jensen

Bilag:

361. Etablering af nedgravede affaldsløsninger i Middelfart gl. bydel/centrum
Sagsnr.: 2015-010193
Sagsbehandler: Monica Nielsen

Præsentation:

I forbindelse med vedtagelsen af 14 dages tømning og skelordning, blev det besluttet, at der skal findes alternative affaldsløsninger for de hustande - især i den gamle bydel i Middelfart, hvor der er så lidt plads, at borgerne enten ikke kan transportere en container igennem huset eller ikke har plads i baghaverne.

Det foreslås, at der i disse områder arbejdes på en løsning med etablering af nedgravede affaldsbeholdere (fællesløsninger) på centrale steder på offentlige arealer.

I forbindelse med Klimabyprojektet skal gaderne i projektområdet graves op. Nedgravning af affaldsbeholdere kan koordineres med Klimabyprojektet.

Forvaltningen foreslår:

  • At der bliver arbejdet videre på et forslag om nedgravede affaldsløsninger (fællesløsninger) med henblik på, at der kan træffes beslutning på møde i Miljø- og Energiudvalget i november og på Byrådets møde i december 2015.

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med vedtagelsen af 14 dages tømning og skelordning, blev det besluttet, at der skulle findes alternative affaldsløsninger for de hustande - især i de ældre bydele, hvor der er problemer med plads til opbevaring og håndtering af en 240 l container.
Forvaltningen foreslår, at der i disse områder etableres nedgravede affaldsbeholdere. Herved skal borgerne ikke håndtere deres affald gennem boligen på tømmedagen og problemer med pladsmangel til affaldsbeholder undgås. Denne løsning er praktiseret i flere byer i Danmark, f.eks. Århus, Odense, Randers og Faaborg.

Foruden nedgravede beholdere til dagrenovation etableres der på nogle centrale steder nedgravede affaldsbeholdere til genanvendeligt affald som fx papir, pap, metal, glas, og plast. Det vurderes, at en lidt længere gå-afstand med det genanvendelige affald vil være acceptabel.

På baggrund af erfaringer fra andre byer tilstræbes en maksimal gå-afstand på ca. 50-60 meter, afhængigt af mulighederne for nedgravning, således at der er ca. 100-120 meter mellem beholderne, målt som "gå-afstand". Ved dimensioneringen af beholdere til dagrenovation, vægtes afstandskravet højere end hensynet til at beholderne skal kunne fyldes på 14 dage. Borgere, som er visiteret, vil kunne få hjælp til at bringe affaldsposen til en af de nedgravede affaldsbeholdere.

Der er mange hensyn at tage ved placering af de nedgravede beholdere:

  • For at minimere støj- og lugtgener bør afstand til de nærmeste boliger prioriteres. 
  • For at minimere fejlsortering har andre kommuner placeret en beholder til dagrenovation ved siden af beholderne til genanvendelige materialer.
  • Af hensyn til driftøkonomi og miljø bør beholderne placeres, så det er muligt at tømme flere beholdere ad gangen og komme hurtigt til og fra området. 
  • Udgiften til etablering af beholderne påvirkes desuden af arealets beskaffenhed mht. belægning, forsyningsledninger/kabler og nærliggende bygninger. 

Der vil være tilslutningspligt til fællesløsningerne for de berørte ejendomme. Bestemmelser om etablering af fællesløsninger er beskrevet i det nye affaldsregulativ for husholdninger, der er i høring p.t.

Det har kunnet konstateres, at mange husstande i forbindelse med indførelsen af papirbeholderen har valgt at lade den stå permanent på fortov - også ud over tømmedagen. Dette er ikke tilladt i henhold til vejloven, idet beholderne kan være til gene for forbipasserende. Dette er set i andre byer, hvor man i stedet har valgt at indføre nedgravede fælles affaldsløsninger (bl.a. i Odense og Faaborg).

Der bør ikke gives tilladelse i henhold til vejloven til permanent anbringelse af affaldsbeholdere på offentlig fortov, dette både af hensyn til forbipasserende på de smalle fortove i især den gamle bydel i Middelfart, men også af hensyn til æstetikken i byen. Det pynter ikke i bybilledet med affaldsbeholdere fast stående på fortovet.

Der er en oplagt mulighed for at koordinere nedgravning af affaldsbeholdere med Klimabyprojektet i løbet af 2016, hvor der i en stor del af gaderne i området alligevel skal foretages gravearbejde. Herved berøres beboere i området mindst muligt, idet gravearbejdet kan udføres samtidigt.

Der er allerede ved at blive etableret nedgravede affaldsløsninger på privat grund i kommunen, idet Melfar Parken i forbindelse med deres renovering har ønsket dette. Derudover er det tanken at der skal etableres nedgravede affaldsløsninger i forbindelse med rådhusbyggeriet.

Økonomi:

Det forventes, at udgiften pr. husstand vil blive den samme som ved tømning med almindelige renovationsbiler/spande. Det vurderes, at ved etablering af 10-12 nedgravede beholdere vil der kunne laves en hensigtsmæssig tømningsrute.

Høring:

Sagen høres i Ældrerådet og Handicaprådet, som inviteres til et orientererende møde. Desuden høres relevante beboerforeninger.

Behandlingsplan:
Miljø- og Energiudvalget - 7. oktober 2015
Økonomiudvalget - 26. oktober 2015
Byrådet - 2. november 2015

Beslutning:

Miljø- og Energiudvalget - 7. oktober 2015
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

Økonomiudvalget den 26. oktober 2015
Anbefales godkendt.

Fraværende: Johannes Lundsfryd Jensen og Mikkel Dragmose-Hansen
362. Udflytning af Middelfart Badmintonklub fra egen hal
Sagsnr.: 2015-002756
Sagsbehandler: Jan Thorgaard Henriksen

Præsentation:

Middelfart Badmintonklub ønsker at fraflytte sin nuværende hal og i fremtiden leje sig ind i Lillebæltshallerne, for at bringe sin økonomi i balance og for at undgå presserende udgifter til renovering af den nuværende hal. En sådan flytning vil medføre, at klubben står tilbage med en gæld,  og for at klubben kan opnå bedst mulige lånebetingelser i et pengeinstitut foreslås det, at kommunen stiller en lånegaranti for beløbet.

Forvaltningen foreslår:

  • At kommunen stiller en lånegaranti på 1,250 mio. kr. til Middelfart Badmintonklub som sikkerhed for et lån i et pengeinstitut.

Sagsbeskrivelse:

Middelfart Badmintonklub har gennem en række år haft svært ved at få økonomien til at hænge sammen, blandt andet som følge af udgifterne til at drive deres egen hal. Samtidig står hallen overfor en betydelig renovering, dels som følge af utilstrækkeligt isolering dels da taget er utæt. En sådan renovering er det ikke muligt at finansiere indenfor klubbens i forvejen meget pressede økonomi.

For at løse både den aktuelle udfordring med en hal der trænger til renovering, og den mere langsigtede udfordring med at få klubbens økonomi i balance er det foreslået, at klubben fraflytter sin egen hal og i stedet lejer sig ind i Lillebæltshallerne. På denne måde sparer Lillebæltshallen udgifterne til driften af deres egen hal, renoveringen bliver uaktuel, og klubbens lejeudgift i Lillebæltshallen kan ifølge deres fremsendte forslag til budgetter holdes indenfor deres indtægter fra kontingent og kommunens lokaletilskud.

Klubbens nuværende hal ligger på lejet grund ejet af Middelfart Andelsboligforening, som har tilkendegivet, at de ikke er interesseret i at overtage hallen, og såfremt klubben ikke ønsker at bruge hallen skal den nedrives. Konsekvensen bliver, at klubben påføres en udgift til nedrivning, og sammen med den aktuelle gæld i foreningen vil det betyde, at klubben vil stå tilbage med en gæld, når de flytter til Lillebæltshallerne. Samlet forventer klubben at stå tilbage med en gæld på 1,250 mio. kr., som klubben forventer at kunne afdrage over de kommende 30 år. 

For at sikre klubben de bedste muligheder for at få finansieret denne gæld i et pengeinstitut foreslås det, at kommunen stiller en kommunegaranti for gælden.

Sagen skal videreføres til Byrådet.

Økonomi:

Garantien vil belaste kommunens låneramme i det år den gives. I 2015 kan den pågældende garanti rummes indenfor lånerammen, der vil dog her efter ikke være yderligere låneramme i år.

Høring:

Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget den 28. september 2015
Økonomiudvalget den 26. oktober 2015
Byrådet den 2. november 2015

Beslutning:

Økonomiudvalget den 28. september 2015
Sagen udsat.

Fraværende: John Kruse

Økonomiudvalget den 26. oktober 2015
Indstilles til godkendelse.

Fraværende: Johannes Lundsfryd Jensen og Mikkel Dragmose-Hansen

Bilag:

2015-002756-47Budget 2016-17.pdf
363. Tillæg til kommuneplan 2013 - udpegning af biogasinteresseområder og interesseområder for store husdyrbrug
Sagsnr.: 2012-012036
Sagsbehandler: Klaus Schiøtt Kristensen

Præsentation:

Forslag til tillæg til kommuneplan 2013 vedrørende udpegning af biogasinteresseområder og interesseområder til lokalisering af store husdyrbrug for Middelfart Kommune fremsendes til behandling med henblik på, at forslaget kan offentliggøres i høring i perioden den 8. oktober til 3. december 2015.

Forvaltningen foreslår:

  • At forslag til tillæg til kommuneplan 2013 vedrørende udpegning af biogasinteresseområder og interesseområder til lokalisering af store husdyrbrug vedtages og sendes i offentlig høring i perioden 5. november 2015 til 4. januar 2016.
  • At forvaltningen svarer på bemærkninger modtaget i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag (for-offentlig høring) som beskrevet i sagsbeskrivelsen.

Sagsbeskrivelse:

I følge planloven skal kommunerne udpege biogasinteresseområder og interesseområder til lokalisering af store husdyrbrug i kommuneplanen. Middelfart Kommune havde i forslag til kommuneplan 2013-2025 udpeget et biogasinteresseområde ved motorvejsafkørslen ved Ejby. Naturstyrelsen underkendte den foreslåede placering af biogasinteresseområdet, da det ikke var endeligt kortlagt, om området var nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Kommunerne må ikke placere biogasinteresseområder indenfor NFI. Kortlægningen er nu gennemført, og kommunen kan udpege biogasinteresseområder.

Biogasinteresseområde
Biogasinteresseområder er områder, hvor kommunen har foretaget en forhåndsvurdering af, at der kan placeres et biogasanlæg indenfor det pågældende område. Udpegningen skal sikre en hurtigere proces frem mod miljøgodkendelse af et biogasanlæg, end hvis et anlæg ønskes opført på en ikke udpeget lokalitet. Forvaltningen foreslår, at der udpeges et område nord for Nørre Aaby på ca. 50 ha.



Udpegning af biogasinteresseområder sker under hensyntagen til:

• Vejadgang – nærhed til overordnet vej og naturlige adgangsveje udenom byer og større landsbyer.
• Afsætning af gas – nærhed til naturgasnet og/eller fjernvarmeværk.
• Naboer – afstand til nabobeboelser.
• Landskab – ikke indenfor kystnærhedszonen, værdifulde landskaber eller geologiske beskyttelsesområder.
• Byudvikling – ikke indenfor perspektivområder for byudvikling.
• Naturbeskyttelse – ikke indenfor Natura 2000 område.
• Grundvand – ikke indenfor NFI. Ok indenfor OSD, men kræver særlig redegørelse.

Interesseområde til lokalisering af store husdyrbrug
Interesseområder til lokalisering af store husdyrbrug er områder, hvor kommunen har foretaget en forhåndsvurdering af, at der kan placeres husdyrbrug med 500 dyreenheder eller mere, herunder jordløse brug.

I praksis skal et område til placering af store husdyrbrug kunne rumme flere store husdyrbrug med mulighed for senere udvidelse. Kommunen har derfor undersøgt, hvor der i henhold til den øvrige lovgivning på området (husdyrgodkendelsesloven) kan etableres husdyrbrug med 1.000 dyrenheder. Undersøgelsen viser, at der med den nuværende teknologi til begrænsning af lugtgener og udledning af ammoniak fra produktionen kun er få og mindre områder, hvor en slagtesvineproduktion på 1.000 dyreenheder kan placeres. Når der, som det er hensigten med udpegningen, skal være mulighed for at placere flere store husdyrbrug indenfor interesseområdet, er det i praksis og med den nuværende teknologi ikke muligt at udpege et område i kommunen.

Betydning af udpegningerne
Udpegningerne betyder ikke, at der ikke vil kunne etableres biogasanlæg eller store husdyrbrug på andre lokaliteter. Der er tale om positive udpegninger. Udpegning af biogasinteresseområder og interesseområder til lokalisering af store husdyrbrug sker i form af kommuneplantillæg.

Kommunen har i foråret 2015 gennemført en foroffentlighedsfase, som blev annonceret bredt. Der var i det udsendte materiale - til inspiration - vist flere mulige placeringer af biogasinteresseområder. Kommunen har modtaget 11 høringssvar vedrørende biogasinteresseområder og 1 høringssvar vedrørende udpegning af interesseområder til lokalisering af store husdyrbrug. Høringssvarene er indgået i udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillæg.

Forventet tidsplan:
- Offentlig høring af kommuneplantillægget fra 5. november 2015 til 4. januar 2016 (8 uger)
- Opsamling på den offentlige høring fra 4. til 25. januar 2016
- Politisk vedtagelse i februar/marts 2016.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Høring af Ældrerådet og Handicaprådet sker i offentlighedsfasen.

Behandlingsplan:
Miljø- og Energiudvalget - 7. oktober 2015
Økonomiudvalget - 26. oktober 2015
Byrådet - 2. november 2015

Beslutning:

Miljø- og Energiudvalget - 7. oktober 2015
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

Økonomiudvalget den 26. oktober 2015
Anbefales godkendt.

Fraværende: Johannes Lundsfryd Jensen og Mikkel Dragmose-Hansen

Bilag:

364. Godkendelse af byggeregnskab skema C for 3. etape af fælleshåb
Sagsnr.: 2014-003327
Sagsbehandler: Lasse Roslind

Præsentation:

Nørre Aaby Ældreboligselskab har opført 3 boliger på Fælleshåb (Vestbo). Administationsselskabet for Nørre Aaby Ældreboligselskab Domea har derfor fremsendt skema C med tilhørende revisorerklæring til godkendelse. I forbindelse med det færdige byggeri skal Byrådet godkende byggeregnskabet (skema C) herunder endelig husleje samt garantistillelse.

Forvaltningen foreslår:

  • at skema C (byggeregnskabet) for de 3 ældreboliger godkendes
  • at den endelige husleje på 1.084 kr. pr m2 ekskl. forbrugsudgifter godkendes
  • at den endelige anskaffelsessumm på 4.930.879 kr. godkendes
  • at den endelige kommunegaranti svarende til 4.339.174 kr. godkendes.  

Sagsbeskrivelse:

Byrådet godkendte i april 2014 opførelse af 3 ældreboliger i på Vestbo. Selve opførelsen af boligerne omhandlede en bolig på 111,8 m2, som var tiltænkt en borger med meget specielle behov samt to boliger på 56,4 m2. Boligerne blev før sommerferien 2015 klar til indflytning.

Den endelige anskaffelsessum blev på 4,9 mio. kr. hvilket er 127 tkr. mindre set i forhold til skema B. Hvorfor den endelige husleje er opgjort til 1.084 kr. pr m2 ekskl. forbrugsafgifter.

Økonomi:

Projektet kræver en kommunegaranti på de støttede lån svarende til ca. 4,3 mio kr. Garantien påvirker ikke kommunens låneramme.

Høring:

Ingen høring er foretaget grundet, at der er tale om godkendelse af et byggeregnskab.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalg d. 26. oktober 2015
Byråd d. 2. november 2015

Beslutning:

Økonomiudvalget den 26. oktober 2015
Indstilles til godkendelse.

Fraværende: Johannes Lundsfryd Jensen og Mikkel Dragmose-Hansen
365. Renovering af Lillebæltsvænget afd. 115 østparken
Sagsnr.: 2013-003682
Sagsbehandler: Lone Damgaard

Præsentation:

I 2013 har Boligselskabet Civica fremsendt en ansøgning til Landsbyggefonden med henblik på at få udbedret og dermed renoveret det almene byggeri i afdeling 115 på Lillebæltsvænget i Middelfart. Tilsagn fra Landsbyggefonden foreligger nu, hvorfor Civica har fremsendt projektet (skema A) til godkendelse hos Byrådet. 

Forvaltningen foreslår:

  • at skema A godkendes
  • at der sker en husleje stigning på mellem 72-81 kr. pr kvm alt efter boligtype
  • at der for budget 2017 afsættes 200.000 kr. som led i kapitaltilførelsen til helhedsplanen
  • at Middelfart Kommune yder kommunal garanti på de støttede og ustøttede lån i helhedsplanen

Sagsbeskrivelse:

Boligerne i afdeling 115 Østparken (Lillebæltsvænget) er præget af revner i indvendige vægge, gavlvægge i tagrum og facader. Herudover er der konstateret afskalning af murværk på 28 boliger og nedbrydning af tagflader.
Der kan nu med Landsbyggefondens renoveringsstøtte iværksættes en helhedsplan for at udbedre ovenstående skader på boligerne samt at få udskiftet tagbelægninger, tagrender og gavlbeklædninger, efterisolering af lofter samt modernisering af el-tavler.

Den samlede finansieringsforslag skitseres som:

Samlet renoveringssum                             kr. 40.284.000
Egen trækningsret (betales af Civica)                 -580.000
Kapitaltilførelse                                            -1.000.000
Fællespuljetilskud (betales af LBF)                   -1.740.000
Rest til belåning                                           36.964.000            

Heraf ustøttede lån til ca. 13.535.000 kr.

Ydelsen på de lån, der skal optages, vil blive nedbragt ved forskellige former for løbende støtte for LBF og Civica, ligesom der fremover vil være besparelser på driften. Økonomiudvalget har tidligere i 2015 tilkendegivet, at det vil være en god idé at LBF yder huslejestøtte.

Renoveringsplanen for bebyggelse vil indebære en huslejestigning for beboerne svarende til mellem 72 og 81 kr. pr. kvm alt efter boligtype.
Planen er vedtaget af beboerne på et ekstraordinært afdelingsmøde d. 2. juli 2015.

Renoveringsperioden forventes at foregå fra april til november i 2017

Økonomi:

Kapitaltilførelse
I finansieringsplanen forudsættes en kapitalstilførelse på 1 mio. kr.
Middelfart Kommune, Civica og realkreditinstituttet bidrager med hver 1/5 og Landsbyggefonden med 2/5. Kommunens bidrag udgør således 200.000 kr.
Kapitaltilførelsen forventes gennemført i 2017 og foreslås at indgå i budget 2017.

Garanti for realkreditlån
Til finansiering af planen forventes der optaget støttede som ustøttede lån i alt ca. 36,9 mio. kr. Middelfart Kommune skal garantere for den del af finansieringen, som overstiger den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi. Kommunens garanti ansættes, indtil det endelige garantikrav oplyses af långiver (realkreditinstituttet) til hele lånets beløb, og herefter opgøres garantien til det oplyste beløb. Det præcise omfang af Middelfart Kommunes garanti fastsættes først, når byggeriet står færdigt. Garantien påvirker ikke kommunens låneramme.

Høring:

Ingen høring

Behandlingsplan:
Økonomiudvalgsmøde d. 26. oktober 2015
Byrådsmøde d. 2. november 2015

Beslutning:

Økonomiudvalget den 26. oktober 2015
Indstilles til godkendelse.

Fraværende: Johannes Lundsfryd Jensen og Mikkel Dragmose-Hansen

LUKKEDE SAGER