Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Referat for Miljø- og Energiudvalget møde den 4. februar 2015

Møde:
Miljø- og Energiudvalget
Mødetid:
4. februar 2015 kl. 14:00
Tilstede:
Agnete Damkjær
Paw Nielsen
Svend-Aage Nielsen
Peter Storm
Kaj Piilgaard Nielsen
Fraværende:

ÅBNE SAGER

77. Orientering om EUDP projekt ”Lokalt Energi Lager”, om lagring af strøm fra solcelle-anlæg.
Sagsnr.: 2015-000280
Sagsbehandler: Morten Bang-Møller

Præsentation:

Affald & Genbrug har i februar 2014 deltaget i en uforpligtende ansøgning om EUDP-midler (Energiteknologisk udvikling og demonstration under Energistyrelsen) til et vedvarende energi-projekt. Projektet går ud på at undersøge, om el fra f.eks. solceller kan oplagres i store batterier, og gemmes til senere brug. Projektets løbetid er fra den 1. januar 2015 til den 1. januar 2017. Ansøgningen om EUDP-midler er blevet godkendt i december 2014.

Forvaltningen foreslår:

Sagsbeskrivelse:

Energi Midt Infrastruktur A/S er hovedansøger og projektleder for EUDP projektet. På forsknings- og udviklingssiden deltager Danmarks Tekniske Universitet DTU, og private virksomheder indenfor Energisektoren. Skive Kommune og Middelfart Kommune, Affald & Genbrug er de offentlige deltagere i projektet, hos hvem forsøgsanlæggene i givet fald skal etableres. Idéen med projektet er at udvikle et anlæg til lagring af el, så overskudsstrøm fra produktionstimerne ikke skal sendes ud på el-nettet til lave priser. I stedet for skal den lagrede el anvendes, når anlægget ikke producerer el, så hele el-produktionen anvendes lokalt. Det vil øge rentabiliteten og incitamentet for f.eks. erhverv og offentlige institutioner til at være mere selvforsynende med miljøvenlig el fra f.eks. solcelleanlæg.

Affald og Genbrug vil kunne anvende miljøvenlig el til bl.a. drift af jordvarmeanlæg og pladsbelysning. Det vil også indgå i overvejelserne, om der i fremtiden kan anvendes renovationsbiler, der er helt eller delvist drevet af miljøvenlig el. Forsøgsanlægget kan også anvendes til vidensdeling, så det kan undersøges, om solcelleanlæg med lagring kan anvendes ved nybyggeri og energirenovering af eksisterende bygninger.

Økonomi:

Middelfart Kommune har ikke givet tilsagn til nogen økonomisk forpligtigelse. Der er budgetteret med et 120 kWp solcelleanlæg med batterilager, hvor der gives 50% EUDP-tilskud til etablering af batterilageret. Anlægget vil medføre besparelser på udgiften til el. De samlede omkostninger til anlægget er 2,75 mil. kr. Heraf udgør tilskuddet 0,824 mil. kr., og Affald & Genbrugs egenfinansiering 1.926 mil. kr.
Der skal laves en business case forud for en beslutning om investering, som også redegør for de langsigtede besparelser. I forbindelse hermed vil sagen blive forelagt Miljø- og Energiudvalget til behandling.

Forvaltningens bemærkninger:

Handicapaspekter:

Sagen er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere.
Sagen har ingen særlige konsekvenser for handicappede borgere.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Beslutning:

Udvalget finder, at der skal arbejdes videre med sagen.
78. Tillæg nr. 4 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021
Sagsnr.: 2015-000979
Sagsbehandler: Jane Moustgaard Pløger

Præsentation:

Forslag til Tillæg nr. 4 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009 - 2021 er udarbejdet med henblik på at sikre grundlaget for etableringen af en ny regnvandsledning med udløb til Lillebælt i Middelfart by ved det kommende bycenter med rådhus.

Forvaltningen foreslår:

  • At forslag til Tillæg nr. 4 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009 - 2021 godkendes og herefter sendes i offentlig høring i 8 uger.

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med byggeriet af det nye bycenter med rådhus (Lokalplan 156) skal der etableres en ny regnvandsledning. Formålet med den nye regnvandsledning er at afvande vejarealer og tagarealer fra det nye centerbyggeri, afvande vejarealer og tagarealer fra en stor del af Østergade samt at afvande vejarealer, parkeringspladser og tagarealer fra et større opland, der på sigt skal semi-separatkloakeres. Semiseparatkloakering betyder, at vejvand og tagflader, der vender ud mod vejen, separeres mht regnvand. Hvilke områder der i fremtiden skal semisepareres er endnu ikke fastlagt i detaljer, og er ikke en del af dette tillæg.

Det vil ikke være nødvendigt at erhverve jord til etablering af regnvandsledningen. Det vil være nødvendigt at indgå aftaler med private lodsejere om etablering af nye ledningsanlæg på følgende matr. nr. som forventes berørt af anlæggets udførelse:

Matr. nr. 405a, Middelfart Bygrunde, Middelfart Kommune
Matr. nr. 15s, Middelfart Markjorde, Middelfart Kommune
Matr. nr. 15v, Middelfart Markjorde, Middelfart Kommune

Øvrige ledningsanlæg placeres i nuværende eller fremtidige offentlige vejarealer.

Middelfart Kommunes gældende Spildevandsplan 2009 - 2021 blev vedtaget i november 2009. Spildevandsplanen er en sektorplan for spildevandsområdet, og den revideres løbende. Den ordinære revision af spildevandsplanen er påbegyndt og forventes afsluttet i 2015.

Økonomi:

Bassin og ledningsanlæg projekteres og udføres af Middelfart Spildevand A/S og vil ikke have økonomiske konsekvenser for Middelfart Kommune.

Forvaltningens bemærkninger:

Tillæg nr. 4 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009 - 2021 er vedlagt som bilag.

I forbindelse med etableringen af regnvandsledning til afledning af overfladevand, skal der forinden ansøges om udledningstilladelse. I forbindelse med udledningstilladelsen vil der blive stillet vilkår om kapacitet, funktion, udformning, renseforanstaltninger m.v.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvensen for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Miljø- og Energiudvalget - 4. februar 2015
Økonomiudvalget - 23. februar 2015
Byrådet - 2. marts 2015

Miljø- og Energiudvalget - 4. februar 2015
Udvalget godkendte forvaltningens indstilling.
Kaj Piilgaard Nielsen deltog ikke i sagens behandling.

Beslutning:

Udvalget godkendte forvaltningens indstilling.
Kaj Piilgaard Nielsen deltog ikke i sagens behandling.

Bilag:

79. Vedtagelse af forslag til vandhandleplan (Vandplan 1)
Sagsnr.: 2014-014865
Sagsbehandler: Erik Madsen

Præsentation:

Statens vandplaner for første planperiode 2009-2015 blev vedtaget den 30. oktober 2014. Kommunalbestyrelsen skal senest 6 måneder efter offentliggørelsen af vandplanerne vedtage forslag til handleplan for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Forslagene skal herefter i minimum 8 ugers offentlig høring.

Handleplanerne skal sikre implementering af den statslige vandplans indsatsprogram og de skal vedtages senest et år efter offentliggørelsen af vandplanerne. 

Forvaltningen foreslår:

  • At byrådet godkender forslaget til handleplan for hovedvandopland Lillebælt/Fyn.
  • At handleplanen sendes i offentlig høring efter vedtagelsen
  • Sagsbeskrivelse:

    Staten har udarbejdet vandplaner for 23 områder, de såkaldte hovedvandoplande, som strækker sig over flere kommunegrænser. Vandplanerne skal sikre, at alt overfladevand og grundvand har god tilstand i 2015. De statslige planer indeholder mål for de enkelte hovedvandoplande samt et indsatsprogram, som beskriver, hvilken indsats og hvilke virkemidler der skal til for at nå målene.

    Den kommunale vandhandleplan skal sikre implementering af indsatsprogrammerne i statens planer. Handleplanens mål er derfor fastsat med udgangspunkt i de statslige indsatsprogrammer. Middelfart Kommune er omfattet af vandplanen for hovedvandoplandet Lillebælt/Fyn. Forslag til handleplan for hovedvandopland Lillebælt/Fyn dækker kun den del af indsatsen, som skal ske i Middelfart Kommune.

    Statens vandplan for den første af tre planperioder (2009-2015) blev første gang vedtaget den 22. december 2011. Kort efter kommunen i 2012 havde udarbejdet og vedtaget en handleplan til vandplanen, blev vandplanen kendt ugyldig - hvorved de kommunalt udarbejdede handleplaner også blev ugyldige. Statens vandplan blev vedtaget igen den 30. oktober 2014, hvorefter forvaltningen har redigeret den tidligere vedtagne handleplan til at passe på den nye vandplan. Blandt andet er vandløbsindsatserne ændret vandløbsvedligeholdelse og åbning af to lange rørføringer ved motorvejen fjernet.

    En betydelig del af indsatsen til sikring af målopfyldelse i vandplanerne skal ske ved indførelse af nogle generelle virkemidler så som 10-meter randzoner langs vandløb og søer samt efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker. Derudover skal der ske en konkret vandløbs- og spildevandsindsats som i Middelfart Kommune omhandler fjernelse af faunaspærringer, vandløbsrestaurering, genåbning af rørlagte vandløb samt en indsats ved regnbetingede udløb.

    Økonomi:

    Der er etableret støtteordninger til de enkelte vandløbsindsatser, således at kommunerne kan søge staten om støtte til dels forundersøgelser og dels realisering af de enkelte projekter. Der er udført forundersøgelser på samtlige vandløbsindsatser i kommunen, hvilket er finansieret af staten. Pga. den store forsinkelse af vandplanen er der ikke krav til kommunen om, at alle indsatser er færdigbehandlet inden udgangen af 2015, som det oprindeligt var meningen. Forvaltningen vil i løbet af 2015 ansøge staten om finansiering af vandløbsindsatserne, og endelig realisering afhænger af statsligt tilsagn om finansieringen.

    Spildevandsindsatserne finansieres over taksterne.

    Forvaltningens bemærkninger:

    Handicapaspekter:

    Sagen er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere.
    Sagen har ikke nogen særlige konsekvenser for handicappede borgere.

    Høring af Handicaprådet:

    Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

    Høring af Ældrerådet:

    Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

    Behandlingsplan:
    Miljø- og Energiudvalget - 4. februar 2015
    Økonomiudvalget - 23. februar 2015
    Byrådet - 2. marts 2015

    Miljø- og Energiudvalget - 4. februar 2015
    Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

    Beslutning:

    Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

    Bilag:

    80. Ansøgning om fornyelse af tilladelse til bådebro i Fænøsund
    Sagsnr.: 2015-000094
    Sagsbehandler: Peter Hyldegaard

    Præsentation:

    Ansøgningen om fornyelse af tilladelse til en bådebro mellem Odden og Teglgård henviser til en tidligere tilladelse fra 1960'erne. Der foreligger en tilladelse fra 1998, hvor Middelfart Kommune som grundejer give en tidsbegrænset 5 årig tilladelse til bibeholdelse af broen. Den 4. juli 2003 fornyede Middelfart Kommune tilladelsen for en 5 årig periode. Der foreligger ikke akter i sagen, der kan dokumentere en eventuel forlængelse efter den midlertidige tilladelses udløb den 4. juli 2008. Sagen drejer sig således ikke om en fornyelse af en tilladelse, idet tilladelsen er bortfaldet. Ansøgning må således betragtes som ansøgning om etablering af en ny bro.

    Forvaltningen foreslår:

    • at Middelfart Kommune som lodsejer ikke meddeler tilladelse til en bådebro på lokaliteten
    • at Middelfart Kommune som myndighed i medfør af § 2 i bekendtgørelse om bade- og bådebroer - nr. 323 af 12 marts 2007 - meddeler afslag til etablering af en bådebro på det pågældende sted med den begrundelse, at kyststrækningen mellem Sejlklubben Sundet og Odden er helt uberørt af anlæg, bortset fra 2 gamle bådebroer tæt på Odden, og strækningen iøvrigt er omfattet af beskyttelseshensyn jf. kommuneplanens rammer

    Sagsbeskrivelse:

    Indtil 1975 havde en grundejer ret til, uden tilladelse og ud for egen ejendom at opføre en åben pælebro, når den ikke var til ulempe for offentligheden. Bade- og bådebroer, der har været opstillet hvert år siden 1975, og som ikke har ændret længde, bredde eller konstruktion, må betragtes som lovlige.  Har en sådan bade- eller bådebro ikke været opsat i en periode på 2-5 år, vil en genetablering af bade-/bådebroen kræve en ny tilladelse.

    Etablering af bade- og bådebroer har siden 1975 krævet tilladelse i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse for området.

    Der foreligger ikke akter, der i forbindelse med de 2 fornyelser af grundejerens (Middelfart Kommunes) tilladelse, dokumenterer, om der foreligger en tilladelse til broen fra den daværende myndighed på området, Fyns Amt (1975-2006) og Middelfart Kommune (2007-).

    Der foreligger ikke akter, der kan dokumentere en eventuel forlængelse efter den midlertidige tilladelses udløb den 4. juli 2008.

    På baggrund af ortofoto fra dels Danmarks Miljøportal (sommerfotos) og Kortinfo (forårsfotos) fremgår det, at den aktuelle bro, tidligere benævnt som bro nr. 20, ikke har været opstillet siden 2004.
    Se bilag 1.

    Det må således lægges til grund, at der ikke foreligger en tilladelse til en bådebro på stedet fra hverken Middelfart Kommune som grundejer eller Fyns Amt/Middelfart Kommune som myndighed, og som følge deraf, må ansøgningen om fornyelsen af tilladelsen betragtes som en ansøgning om en ny bro på stedet.

    Der fremgår følgende af Miljø- og Energiudvalget vedtagne administrationsgrundlag for bade- og bådebroer fra 26. juni 2012.

    "Middelfart Kommune er kendetegnet ved en meget lang kyststrækning, der benyttes hele året af både turister og kommunens egne borgere. Kysterne er et stort aktiv for kommunen, og det er derfor vigtigt at regulere forekomsten af nye anlæg på kysterne. Netop bade- og bådebroer er et væsentligt visuelt element i det kystnære landskab. Der har langt tilbage i tiden været tra­dition for private bade- og bådebroer, men antallet af nye bade- og bådebroer bør regule­res, således at bl.a. det frie udsyn langs kysterne samt muligheden for en alsidig rekreativ anvendelse bevares."

    og videre

    "Ud for områder, hvor der ikke hidtil har været lovlige broer, vil der som udgangspunkt ikke kunne forventes tilladelser til nye broer. Konkrete ansøgninger i disse områder forelægges udvalget."

    og videre

    "Det vil normalt være en forudsætning for at få tilladelse til en privat bro, at broejeren selv bor nærmest broen."
    Se bilag 2.

    Økonomi:

    Ingen.

    Forvaltningens bemærkninger:

    Ved behandlingen af en ansøgning om tilladelse til etablering af en bådebro i Fænøsund på strækningen mellem Sejlklubben Sundet og Odden, skal Miljø- og Energiudvalget forholde sig til sagen ud fra 2 synsvinkler, nemlig Middelfart Kommune interesse som grundejer og Middelfart Kommunes forvaltning som myndighed i henhold til bekendtgørelsen om bade- og bådebroer.

    Middelfart Kommune som grundejer
    Kyststrækningen er øst for lokaliteten præget af hovedsagelig bøgetræer helt ned til stranden. Mod vest er der lidt mere forstrand med bevoksning af tagrør foran bøgetræerne. Ved besigtigelsen  den 7. januar 2015 var der oplagt 3 både på stranden, hvoraf den ene tilsyneladende ikke har sejlet gennem en længere periode. Der er ligeledes oplagt diverse træmaterialer og glasfiberdele af gamle joller. I vandkanten, hvor nogle jernrør markerer placeringen af en tidligere bro, ligger vraget af et interimistisk fartøj, hvorpå der er oplagt diverse træmaterialer.

    Forvaltningen finder det uhensigtsmæssigt, at der på kommunens arealer er oplagt affald og større joller, der tilsyneladende ikke længere er i brug. Specielt vurderes det at være et problem på en naturpræget og forholdsvis uberørt lokalitet som denne.

    Middelfart Kommune som myndighed
    Området ved lokaliteten er i kommuneplanen karakteriseret som
    - Særligt værdifuldt naturområde
    - Eksisterende natur indenfor økologisk forbindelse
    - Værdifuldt landskab
    - Særligt geologisk beskyttelsesområde.

    I henhold til kommuneplanens retningslinjer skal lokaliteten ved Fænøsund som hovedregel friholdes for byggeri og anlæg, således at de visuelle, kulturhistoriske, geologiske eller oplevelsesmæssige værdier ikke forringes.

    Det er forvaltningens vurdering, at etableringen af en bådebro som den ansøgte med en længde på 49 m ikke er foreneligt med hensynet om at friholde kysterne for anlæg mv., jf. kommuneplanens rammer. Vurderingen skal også ses i lyset af, at der ved Sejlklubben Sundet og i Middelfart Marina er mulighed for fortøjning af både.

    Handicapaspekter:

    Sagen er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere.
    Sagen har ingen særlige konsekvenser for handicappede borgere.

    Høring af Handicaprådet:

    Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

    Høring af Ældrerådet:

    Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

    Beslutning:

    Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

    Bilag:

    81. Høringssvar til foroffentlighedsfase til Råstofplan 2016
    Sagsnr.: 2015-000823
    Sagsbehandler: Vicki Marie Munkgaard Schmidt

    Præsentation:

    Region Syddanmark indkalder ideer og forslag til Råstofplan 2016 frem til 1. april 2015.

    Forvaltningen foreslår:

    • At der fremsendes bemærkninger til Regionen som foreslået nedenfor

    Sagsbeskrivelse:

    Regionsrådet skal gennemgå råstofplanen hvert fjerde år, for at vurdere om der er behov for justeringer eller revision af de udlagte interesse- og graveområder.

    Regionen har indledt en foroffentlighedsfase, hvor den indkalder ideer og forslag til Råstofplan 2016 ift. status på råstofområdet og strategi.

    Der er i Råstofplan 2012 udlagt et interesseområde i et område nord for motorvejen mellem Middelfart, Strib og Røjle. I 2014 har Region Syddanmark gennemført en kortlægning af forekomsten af råstoffer i området.

    Undersøgelserne viser generelt, at råstofforekomsten i området er forholdsvis lav. I den østlige del af området er der kun svage forekomster af råstoffer og ingen råstofinteresse. Der er størst forekomst af råstoffer i den vestlige del af området. Rapporten konkluderer ikke noget ift. evt. ændring af det udlagte område.

    Regionsrådet har med vedtagelsen af Råstofplan 2012 fastlagt en strategi:
    - regionens fire delområder skal være selvforsynende
    - forsyningshorisonten indenfor graveområderne skal svare til efterspørgslen i to planperioder (24 år) i hvert af de fire delområder

    For Fyn er forsyningshorisonten 18 år fra 2016. Region Syddanmark har som helhed en forsyningshorisont på 45 år.

    Økonomi:

    Ingen.

    Forvaltningens bemærkninger:

    Middelfart Kommune udtalte sig til forslag til Råstofplan 2012 om både interesseområdet og strategien for forsyningsstruktur

    Interesseområdet ved Strib og Staurbyskov
    Af høringssvaret til Råstofplan 2012 fremgik, at udpegningen er problematisk med baggrund i følgende forhold:

    - Udpegningen er i konflikt med byudviklingsmulighederne i Strib
    - Området indeholder en række særligt værdifulde naturområder og værdifuldt landskab.
    - Området er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD)

    På baggrund af disse forhold, som stadig er gældende, kombineret med kortlægningen, der viser begrænsede råstofinteresser i området, foreslår forvaltningen, at der indsendes et høringssvar med forslag om, at det udpegede interesseområde udtages af råstofplanen.

    Strategi for forsyningsstruktur
    I høringssvaret til Råstofplan 2012 fremsendte Middelfart Kommune bemærkninger om, at Regionens strategi om, at hvert af de 4 delområder i regionen så vidt muligt skal være selvforsynende med kvalitetsmaterialer, er positivt, set i lyset af bæredygtighedstanken og transport, men det må ikke være på bekostning af værdifulde områder som natur-, kulturhistoriske og landskabelige værdier.

    Så længe de eksisterende resurser i Regionen samlet set ligger væsentlig over behovet i planperioden, kan det ikke anbefales at udlægge yderligere områder i kommunen.

    Forvaltningen foreslår, at bemærkningerne til strategien for forsyningsstruktur fastholdes.

    Handicapaspekter:

    Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

    Høring af Handicaprådet:

    Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

    Høring af Ældrerådet:

    Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

    Behandlingsplan:
    Miljø- og Energiudvalget - 4. februar 2015
    Økonomiudvalget - 23. februar 2015
    Byrådet - 2. marts 2015

    Miljø- og Energiudvalget - 4. februar 2015
    Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

    Beslutning:

    Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

    Bilag:

    82. Høring af forslag til Natura 2000-planer 2016-2021
    Sagsnr.: 2015-000152
    Sagsbehandler: Lena Marie Bau

    Præsentation:

    Naturstyrelsen har d. 19. december 2014 sendt forslag til Natura 2000-planerne 2016-2021 i høring.

    Høringsfristen er 10. april 2015.

    Forvaltningen foreslår:

    • At sagen tages til efterretning

    Sagsbeskrivelse:

    Natura 2000-planerne er bindende for myndighederne, således at alle myndigheder i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen til grund.

    Det fremgår af høringsbrevet, at der er følgende hovedformål med forslag til Natura 2000-planer 2016-2021:
    • færdiggøre indsatsen fra den gældende planperiode 2010-2015
    • sikre pleje på lysåbne og plejekrævende naturarealer
    • igangsætte en strategisk indsats for at forbedre og sikre den sårbare natur gennem etablering af større sammenhængende og mere robuste naturarealer
    • iværksætte en særlig indsats for truede ynglefugle og mod invasive arter

    Af forslag til Natura 2000-planerne fremgår, at der i forhold til første generations Natura 2000-planer, i højere grad er taget afsæt i mål- og rammestyring af kommunernes gennemførsel af planerne. Det betyder, at der eksempelvis ikke er angivet præcist, hvor mange hektar en given naturtype skal udvides med, men derimod indeholder indsatsprogrammet en retningslinje om, at der skal sikres sammenhæng mellem forekomster af kalkoverdrev, surt overdrev og rigkær.  

    I henhold til Miljømålsloven, skal kommunalbestyrelsen, når Natura 2000-planerne er vedtaget, udarbejde Natura 2000-handleplaner, der skal sikre gennemførsel af de statslige planer. Middelfart Kommune er omfattet af to Natura 2000-planer: "Lillebælt" samt "Røjle Klint og Kasmose Skov". Der skal derfor udarbejdes to handleplaner, når forslag til Natura 2000-planer er vedtaget.

    Indholdet i Forslag til Natura 2000-planerne Lillebælt samt Røjle Klint og Kasmose Skov gennemgås på mødet. Der orienteres desuden om det igangværende Natura 2000-arbejde samt om en ny samarbejdsaftale med Wedellsborg Gods om naturpleje.

    Økonomi:

    Ukendt. Formentlig som nu, hvor den enkelte lodsejer kan søge støtteordninger til hegning, græsning m.v.

    Forvaltningens bemærkninger:

    Senest 6 måneder efter vedtagelsen af de statslige Natura 2000-planer skal kommunalbestyrelsen vedtage forslag til Natura 2000-handleplaner.

    Den gældende Natura 2000-handleplan for Lillebælt blev lavet i et samarbejde mellem Haderslev, Kolding, Assens og Middelfart kommuner. Samarbejdspartnerne er indstillet på at gentage samarbejdet omkring den kommende handleplan for Lillebælt.

    Handicapaspekter:

    Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

    Høring af Handicaprådet:

    Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

    Høring af Ældrerådet:

    Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

    Beslutning:

    Udvalget vedtog at indsende høringssvar med fokus på økonomien i støtteordningerne.

    Bilag:

    83. Forbedring af kørevej til p-pladsen ved Naturcenter Hindsgavl
    Sagsnr.: 2012-000801
    Sagsbehandler: Merete Nørgaard

    Præsentation:

    Kørevejen til p-pladsen ved Naturcenter Hindsgavl og Bridgewalking trænger til forbedring, idet den ikke kan holde til trafikbelastningen med den nuværende belægning.

    Forvaltningen foreslår:

    • At udvalget godkender igangsætning af forbedring af kørevej til p-plads ved Naturcenter Hindsgavl.

    Sagsbeskrivelse:

    Kørevejen belastes allerede nu p.g.a. de mange besøgende i Hindsgavl Dyrehave og naturcenteret og fordi den benyttes som adgangsvej for de offentlige busser med stoppested ved naturcenteret.
    I fremtiden vil kørevejen blive yderligere belastet ved igangsætning af projektet Bridgewalking.

    Økonomi:

    Der skal bruges ca. 160.000 kr., som findes indenfor den eksisterende ramme, heraf halvdelen fra anlægspuljen til natur- og energiprojekter.

    Forvaltningens bemærkninger:

    Det er undersøgt, hvilken løsning der bedst sikrer en fremtidig god kørevej. Det anbefales at kørevejen asfalteres, på grund af den store belastning.

    Handicapaspekter:

    Sagen er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenserne på handicappede borgere.
    Sagen har ingen særlige konsekvenser for handicappede borgere.

    Høring af Handicaprådet:

    Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

    Høring af Ældrerådet:

     Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

    Beslutning:

    Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.
    84. Regulativ for brændeovne
    Sagsnr.: 2015-000873
    Sagsbehandler: Erik Lønbæk

    Præsentation:

    Forvaltningen behandler en række sager hvert år vedr. røggener fra brændeovne og fastbrændselskedler. Antallet af sager viser en stigende tendens gennem de seneste 5-6 år.

    Et regulativ på området kan tydeliggøre reglerne for borgerne og forenkle sagsbehandlingen.

    Forvaltningen foreslår:

    • At der arbejdes videre med at udarbejde et regulativ for brændeovne og andre fastbrændselsfyr.

    Sagsbeskrivelse:

    Miljøstyrelsen har netop meddelt en længe ventet ny bekendtgørelse om brændeovne.
    Kravene til emissionen af partikler og kulillte og kravene til skorstenshøjder bliver skærpet, men disse krav gælder kun nye brændeovne.
    Bekendtgørelsen indeholder ingen bestemmelser, der får indflydelse på de allerede etablerede fastbrændselskedler.

    Kommunen har hjemmel i brændeovnsbekendtgørelsen til at udarbejde et regulativ for området.

    Et regulativ kan  samle de gældende bestemmelser iht. miljølovgivningen og de retningslinjer, som bl.a. fremgår af pjecen ”Fyr op i brændeovnen, men gør det med omtanke”.
    Pjecen bliver i dag udleveret og gennemgået sammen med ejere af brændeovne i forbindelse med klagesager ofte sammen med skorstensfejeren.

    Der skal således ikke indføres egentlige nye bestemmelser, men retningslinjerne kan blive til regler, hvilket vil forenkle sagsbehandlingen i de vanskelige klagesager.

    Retningslinjerne omhandler eksempelvis krav til

    - træets kvalitet og størrelse
    - opbevaring og tørring
    - optænding

    I konkrete sager vil evt. påbud under alle omstændigheder være i overensstemmelse med retningslinjerne.

    Et regulativ vil derfor blot gøre det samlede regelsæt tydeligere for såvel brændeovnsejere som naboer.

    De fleste sager løses heldigvis gennem aftaler med fyringsanlæggets ejer, men enkelte sager er mere vanskelige og tidskrævende.

    Økonomi:

    Forvaltningens bemærkninger:

    Det er forvaltningens opfattelse, at det stigende antal klager skyldes en større opmærksomhed på de sundhedsskadelige effekter af luftforurening og måske en generel udvikling i samfundet, hvor borgere har lavere tolerancetærskler overfor naboers udfoldelser.

    Vi må forvente at den udvikling fortsætter, og den kan måske blive forstærket af den nye bekendtgørelse og presseomtalen heraf.

    Forvaltningen vurderer derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde et regulativ for brændeovne og andre fastbrændselskedler i kommunen.
      

    Handicapaspekter:

    Sagen er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenserne på handicappede borgere.
    Sagen har ingen særlige konsekvenser for handicappede borgere.

    Høring af Handicaprådet:

    Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

    Høring af Ældrerådet:

    Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

    Beslutning:

    Udvalget vedtog forvaltningens indstilling.
    85. Projektforslag for etablering af ny kedel på Gelsted Fjernvarme a.m.b.a
    Sagsnr.: 2014-013586
    Sagsbehandler: Vicki Marie Munkgaard Schmidt

    Præsentation:

    Gelsted Fjernvarme har indsendt en ansøgning om etablering af en ny 4MW naturgasfyret kedel samt udfasning og bortskaffelse af en ældre spids- og reservelastkedel.

    Forvaltningen foreslår:

    • At der meddeles godkendelse til projektforslaget

    Sagsbeskrivelse:

    Gelsted Fjernvarme har i dag følgende produktionsenheder:
    Gasmotor: 1,65 MW (varme)
    Gaskedel 1: 0,93 MW (spids- og reservelast)
    Gaskedel 2: 2,38 MW

    Varmeproduktionen med de eksisterende produktionsenheder fordeler sig med 81% på kedler og 19% på naturgasmotoren.

    Ved etablering af en ny 4 MW gaskedel bortskaffes gaskedel 1, og gaskedel 2 overgår til spids- og reservelastproduktion.
    Fjernvarmen forudsættes i projektforslaget produceret med 87% på den nye kedel og 13 % på den eksisterende naturgasmotor. Den nye kedel vil således fortrænge motordrift og dermed el-produktion.

    Der er i projektforslaget redegjort for energi-, miljø- og økonomiske konsekvenser for henholdsvis forbruger, virksomhed og samfundet ved produktion af varme med den nye kedel og den eksisterende naturgasmotor samt ved fortsat anvendelse af de nuværende varmeproduktionsenheder. De energi- og miljømæssige konsekvenser over 20 år ved etablering af en ny kedel er beregnet til:

    Brændselsforbruget (korrigeret for mindre el-produktion) reduceres med 393 MWh/år pga større virkningsgrad på den nye kedel.

    CO2-emissionen reduceres med 88 ton/år
    SO2-emissionen reduceres med 38 kg/år
    NOx-emissionen reduceres med 275 kg/år

    Projektforslaget udviser en positiv samfundsøkonomisk fordel på 690.000 kr. over 20 år.
    Selskabsøkonomisk opnås en årlig nettobesparelse på 61.000 kr.
    Den opnåede nettobesparelse vil komme forbrugerne til gode, idet fjernvarmeværkets økonomi er baseret på hvile-i-sig-selv princippet.

    Der er gennemført følsomhedsberegninger med kedelstørrelse på hhv 2 MW og 3 MW for at vurdere, hvilken kedelstørrelse, der har den største samfundsøkonomiske fordel. Jo mindre kedel der etableres, jo mere drift vil der være på den eksisterende gaskedel 2, som har en lavere virkningsgrad, end en ny kedel.

    Ved etablering af en ny kedel på 4 MW er der kun i begrænset omfang behov for spidslastdrift på kedel 2.
    Beregningerne viser, at etablering af en ny kedel på 4 MW har den største samfundsøkonomiske fordel.

    Forvaltningen har vurderet, at den eneste part i sagen er NGF Nature Energy (tidligere Naturgas Fyn). Projektforslaget har været sendt i høring hos NGF Nature Energy, der ikke har haft bemærkninger til projektforslaget.

    Økonomi:

    Ingen

    Forvaltningens bemærkninger:

    Projektforslaget er vurderet efter varmeforsyningsloven og tilhørende projektbekendtgørelse.

    Projektforslaget har en positiv samfundsøkonomi og miljøpåvirkningen ved etablering af en ny kedel mindskes. Forvaltningen vurderer derfor, at der kan meddeles godkendelse af projektforslaget.

    Handicapaspekter:

    Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

    Høring af Handicaprådet:

    Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet

    Høring af Ældrerådet:

    Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet

    Beslutning:

    Udvalget vedtog forvaltningens indstilling.

    LUKKEDE SAGER

    86. Overtrædelse af naturbeskyttelseslovens § 3