Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Referat for Byrådet møde den 10. august 2015

Møde:
Byrådet
Mødetid:
10. august 2015 kl. 17:00
Tilstede:
Kim Lund
Agnete Damkjær
Niels Bebe
Paw Nielsen
Lars Vigsø
Johannes Lundsfryd Jensen
Nicoline Damkjær
Kaj Johansen
Kaj Piilgaard Nielsen
Mikkel Dragmose-Hansen
Ove Andersen
Anton C. Petersen
John Kruse
Anni B. Tyrrestrup
Flemming Worsøe
Steen Dahlstrøm
Peter Storm
Svend-Aage Nielsen
Christian Martins Kromann
Morten Weiss-Pedersen
Allan Buch
Jonathan Roed Kirkedal
Regitze Tilma
Bo Juul Nielsen
Fraværende:
Jens Backer Mogensen

ÅBNE SAGER

234. Revisionsberetning af d. 15. juni 2015 vedr. revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion mv.
Sagsnr.: 2015-006862
Sagsbehandler: Annette Pryds Rasmussen

Præsentation:

Revisionsberetning nr. 21 - vedrørende revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion sendes til godkendelse, og svarbrev sendes til Statsforvaltningen for Syddanmark.

Forvaltningen foreslår:

  • At beretning nr. 21 - vedrørende revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion godkendes
  • At forslag til svarskrivelse til Statsforvaltningen godkendes
  • At Jobcenterets notat vedr. beskrivelse og løsning af udfordringer tages til efterretning

Sagsbeskrivelse:

Vi har modtaget revisionsberetning nr. 21 - vedrørende revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion fra vores revisor E&Y. Revisionsberetningen har givet anledning til følgende bemærkninger:

På området Integration har vi konstateret fejl og mangler af generel og væsentlig karakter vedrørende følgende forhold:

  • Indholdet i de nulstillende samtaler er generelt mangelfuld og ikke i tilstrækkelig grad fokus på opfølgning af integrationskontrakten og forhold der i øvrigt kan bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet.
  • Der mangler socialfaglige forklaringer på, hvorfor borgerne generelt er visiteret som aktivitetsparate og ikke jobparate. Herunder en forklaring på, hvorfor borgerne ikke kan være jobsøgende samtidigt med deltagelse i sprogskole.
Forvaltningen foreslår, at Byrådet svarer Statsforvaltningen således:

Som konsekvens af den voldsomt øgede arbejdsmængde på integrationsområdet og revisionens fund i sagsbehandlingen i og for 2014 er der foretaget følgende handlinger for at sikre korrekt administration på området:

  • Der er pr. 1. januar 2015 sket en opnormering på området med to myndighedssagsbehandlere og en administrativ medarbejder.
  • Pr. 1. februar 2015 er der tilknyttet en ½ faglig koordinator til integrationsområdet.
  • Til brug for kontaktforløbet er der udarbejdet skabeloner til journalnotater i forhold til 0-stillende samtaler (1. samtale, 2. samtale, 3. samtale osv.). Her er der fokus på ”Hvor meget tættere på arbejdsmarkedet er borger kommet i forhold til kontrakten og de iværksatte aktiviteter/initiativer? Er borger på rette kurs i forhold til job/ uddannelse/ selvforsørgelse? Skal kursen ændres? Hvilke jobs skal borger søge? Hvilke jobs har borger søgt?”.
  • Der er indskærpet overfor sagsbehandlerne, at alle kontrakter skal laves rettidigt (inden for 1 måned efter overtagelse) og skal indeholde reelle aktiviteter, der fører til beskæftigelse: danskuddannelse, praktik (hurtigst muligt), jobsøgningsaktiviteter.
  • Der er fokus på visitationen af borgerne, således at flere borgere visiteres jobparate. Her skal det bemærkes, at praksis med at visitere nye flygtninge som aktivitetsparate har været gældende praksis i alle landets kommuner.
  • I 2015 laves der løbende (skærpet) ledelsestilsyn, så eventuelle fejl og mangler kan opfanges.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen høring.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget d. 10. august 2015
Byrådet d. 10. august 2015

Beslutning:

Økonomiudvalget den 10. august 2015
Indstilles til godkendelse.

Byrådet den 10. august 2015
Godkendt.

Fraværende: Christian Kromann

Bilag:

235. Revisionsberetning nr. 22 - vedrørende revision af årsregnskabet 2014
Sagsnr.: 2015-006863
Sagsbehandler: Annette Pryds Rasmussen

Præsentation:

Revisionsberetning nr. 22- vedrørende revision af årsregnskabet 2014 sendes til godkendelse, og der skal ske en endelig godkendelse af regnskab 2014. Svarbrev sendes til Statsforvaltningen for Syddanmark.

Forvaltningen foreslår:

  • At revisionsberetning nr. 22 - vedrørende revision af årsregnskabet 2014 godkendes
  • At Middelfart Kommunes årsregnskab for 2014 godkendes
  • At forslag til svarskrivelse til Statsforvaltningen godkendes

Sagsbeskrivelse:

Vi har modtaget revisionsberetning nr. 22 - vedrørende revision af årsregnskabet 2014 fra vores revisor E&Y. Revisionsberetningen har ikke givet anledning til bemærkninger. I forbindelse med godkendelsen af revisionsberetning nr. 22, som er den afsluttende beretning for 2014, skal der også ske en endelig godkendelse af Middelfart Kommunes årsregnskab for 2014.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen høring.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget d. 10. august 2015
Byrådet d. 10. august 2015

Beslutning:

Økonomiudvalget den 10. august 2015
Indstilles til godkendelse.

Byrådet den 10. august 2015
Godkendt.

Fraværende: Christian Kromann

Bilag:

LUKKEDE SAGER