Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Referat for Beredskabskommissionen møde den 5. oktober 2015

Møde:
Beredskabskommissionen
Mødetid:
5. oktober 2015 kl. 08:00
Tilstede:
Politidirektøren i Odense
Flemming Worsøe
Steen Dahlstrøm
Kim Lund
Bjarne Tang
Regitze Tilma
Anton C. Petersen
Viga Sundahl
Fraværende:
Hanne Lauritsen

ÅBNE SAGER

12. Beredskabsplan for Middelfart Kommune
Sagsnr.: 2015-003021
Sagsbehandler: Lone Damgaard

Præsentation:

Middelfart Kommunes generelle beredskabsplan er blevet ajourført. Inden beredskabsplanen skal godkendes i Byrådet ønskes Beredskabskommissionens eventuelle bemærkninger til planen.

Forvaltningen foreslår:

  • At Beredskabsplanen godkendes til videre behandling i Byrådet.

Sagsbeskrivelse:

Formålet med Middelfart Kommunes generelle beredskabsplan er, at planen bruges som et værktøj til sikre en effektiv varetagelse af Middelfart kommunes ansvar og opgaver i forbindelse med ekstraordinære hændelser. Middelfart Kommune skal være forberedt på at kunne håndtere alle typer kriser indenfor eget område samt på at yde bistand til andre myndigheder under kriser, der involverer flere sektorer samt på indgå i tværgående krisestyringsfora.

Planen skal justeres og ajourføres mindst én gang i løbet af en byrådsperiode, hvorfor planen er taget op til revision i 2015. Beredskabet og staben er overordnet ansvarlig for ajourføring af denne plan. Revisionen af planen har taget udgangspunkt i den tidligere udarbejdede plan, samt i Beredskabsstyrelsens skabelon på området.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Høring af Handicaprådet:
Ingen

Høring af Ældrerådet:
Ingen

Behandlingsplan:
Byrådet - 5. oktober 2015

Beslutning:

Indstilles til godkendelse.
13. Regnskab for Beredskabsafdelingen 2014
Sagsnr.: 2015-002959
Sagsbehandler: Lars Kjeld Jensen

Præsentation:

Beredskabsafdelingen gennemgår regnskab for 2014.

Forvaltningen foreslår:

  • At regnskabet godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Beredskabskommissionen realiserer et merforbrug på 165 t.kr målt i forhold til det korrigerede budget uden over/underskud. Resultatet er fordelt med et merforbrug på 96 t.kr der vedrører redningsberedskabet, og et merforbrug på 67 t.kr der vedrører driften af kommunens hjælpemiddeldepot.

 

 

Økonomi:

Redningsberedskab:
 

Der har også i 2014 været vækst i de indtægtsgivende aktiviteter i beredskabet. Indtægterne ligger således 960 t.kr. over det forventede i årets budget. Det er hovedsageligt kursusvirksomhed og udlejning af brandstationens faciliteter der er i vækst.

Årets merforbrug skal således ses i sammenhæng med det store aktivitetsniveau. Der er i 2014 foretaget nødvendigt udskiftning af materielt samt investering i uddannelse af nye deltidsbrandmænd. I maj måned blev stationens nye redningskøretøj leveret, hvilket medførte omkostninger til første års leasingydelse. Merforbruget skal således ses i lyset af tidligere års opsparet overskud og fokus på arbejdsmiljø og arbejdsforhold for beredskabets mandskab.

Der er i 2014 gennemført 390 lovpligtige brandsyn hvilket er lig med 100 % gennemførelse.

Hjælpemiddeldepot:

Hjælpemiddeldepotet flyttede i begyndelsen af året ind i de nyindrettede lokaler ved siden af Brandstationen. Flytningen har medført fokus på effektiv drift samt arbejdsmiljø for depotets personale. 2014 har således været indkørings år for det nye depot, årets merforbrug skal ses i sammenhæng med at flytning og indkøringen.

Høring:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke særlige konsekvenser.

Høring af handicaprådet:
Ingen

Høring af Ældrerådet:
Ingen

Beslutning:

Forvaltningens indstilling godkendes.
14. Orientering om status for fusionen til Trekantområdets Brandvæsen
Sagsnr.: 2013-005796
Sagsbehandler: Claus Lund

Præsentation:

Forvaltningen orienterer om status på arbejdet.

Forvaltningen foreslår:

  • At orienteringen tages til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 har KL aftalt med regeringen, at kommunerne senest den 1. januar 2016 skal have etableret op mod, og maksimalt 20 beredskabsenheder organiseret i tværkommunale samarbejder. Det betyder i praksis, at antallet af beredskaber reduceres fra 86 til maksimalt 20 i Danmark.

Dannelsen af de fælles beredskaber skal ske indenfor den nuværende beredskabslovs rammer. Kommunerne skal dermed selv medvirke til, at der indgås de relevante aftaler om etablering af en række fælleskommunale selskaber i henhold til Lov om kommunernes styrelse § 60 jf. beredskabslovens § 10, stk. 3.

Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner er enige i dannelsen af Trekantområdets Brandvæsen pr. 1. januar 2016.

Økonomi:

Det er en del af aftalen mellem KL og regeringen, at kommunerne under et bliver reduceret med 50 mio. kr. i 2015 og med 75 mio. kr. i 2016, som bliver taget i bloktilskuddet. Derudover er det forudsat i aftalen, at der kan frigøres 100 mio. kr. i kommunerne til omprioriteringer i kommunerne. Begge dele udmøntes af selskabet.

Høring:

Høring af Handicaprådet:
Ingen

Høring af ældrerådet:
Ingen

Beslutning:

Orienteringen er taget til efterretning.
15. Gennemførte Brandsyn i 2014
Sagsnr.: 2015-001289
Sagsbehandler: Ole Olsen

Præsentation:

Gennemgang af gennemførte brandsyn i Middelfart Kommune i 2014.

Forvaltningen foreslår:

  • At beretningen om brandsyn for 2014 godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Der er 491 brandsynspligtige objekter i Middelfart Kommune.
Der var 333 objekter der var lovpligtige til brandsyn i 2014
Desuden var der brandsyn i forhold til lejlighedstilladelser (eksempelvis festival og cirkus), samt enkelte objekter hvor der blev gennemført mere end et brandsyn i 2014.
I 2014 har Beredskabsafdelingen gennemført i alt 343 brandsyn.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Høring af Handicaprådet:
Ingen

Høring af Ældrerådet:
Ingen

Beslutning:

Forvaltningens indstilling godkendes.
16. Sager i forhold til kontrakt med entreprenør
Sagsnr.: 2015-008901
Sagsbehandler: Claus Lund

Præsentation:

I to (sag 2015-008900 og 2015-008901) tilfælde har der været utilstrækkeligt mandskab stillet i forhold til det i kontrakten beskrevne og aftalte. Entreprenøren har givet redegørelser i begge tilfælde.

Forvaltningen foreslår:

  • At redegørelserne tages til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Ved to udrykninger har der manglet mandskab i forhold til det kontraktligt krævede mandskab på 1 holdleder og 5 brandfolk. Det er ved hændelser den 2. juli (sag 2015-008900) samt den 4. august (sag 2015-008901).
Entreprenøren godtgør, at der den 2. juli er tale om et sammentræf af uheldige sammenfald, og at der er fulgt op i forhold til at sikre det fornødne fremmøde fremadrettet. Ved sagen den 4. august kan der ikke godtgøres for det manglende fremmøde. Der følges igen op fremadrettet for at overholde kontrakten med Middelfart Kommune. Desuden indføres der alarmmodtagere med retursvar, således at der på kort tid kan skaffes overblik over mandskabssituationen.

Økonomi:

For nuværende er der ingen økonomiske forhold. Ved gentagne hændelser (misligehold) kan der ske en forhandling i forhold til kontrakten.

Høring:

Høring af Handicaprådet:
Ingen

Høring af Ældrerådet:
Ingen

Beslutning:

Redegørelserne er taget til efterretning.
17. Eventuelt
Sagsbehandler: Anette Nørbo

Præsentation:

Forvaltningen foreslår:

Sagsbeskrivelse:

Økonomi:

Høring:

Beslutning:

Højtidelighed for afslutning for Middelfart Brandvæsen i december, en lørdag eller mellem jul og nytår, kl. 9.00. Der aftales dato senere.

LUKKEDE SAGER