Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Referat for Økonomiudvalget møde den 11. august 2014

Møde:
Økonomiudvalget
Mødetid:
11. august 2014 kl. 15:00
Tilstede:
Agnete Damkjær
Anni B. Tyrrestrup
Regitze Tilma
Steen Dahlstrøm
Mikkel Dragmose-Hansen
Niels Bebe
John Kruse
Johannes Lundsfryd Jensen
Fraværende:
Morten Weiss-Pedersen

ÅBNE SAGER

104. Plan for renovering af skolerne i Middelfart Kommune
Sagsnr.: 2014-004765
Sagsbehandler: Pia Werborg

Præsentation:

Konkret plan for renovering af skolerne over en 8 årig periode fremsendes.

Forvaltningen foreslår:

  • At planen for renovering af skolerne sendes i høring.

Sagsbeskrivelse:

Der er i 2009 udarbejdet en skolerenoveringsplan for skolerne i Middelfart Kommune gældende for årene 2010 - 2019. Siden planens godkendelse, er der både godkendt en skolereform og nye overenskomster på skoleområdet. Det betyder, at der er et behov for at revidere de planer, der allerede eksisterer, således at man opnår en optimal udnyttelse af den samlede skolekapacitet, og at man tilgodeser den nye måde at drive skole på, som reformen
fordrer. Planen er baseret på en prioritering af dels indhold i renoveringerne og dels rækkefølgen for renoveringen.

Der har været en indragende proces med alle involverede parter på skoleområdet, og der er afgivet høringssvar af de involverede parter på et høringsmøde den 3. juni. Byrådet har på baggrund af processen og høringsmaterialet på sit møde den 23. juni 2014 godkendt indholdet af renoveringen og rækkefølgen af renoveringen. Overordnet denne prioritering bliver toiletforhold og renovering og genopretning et overordnet afsæt for alle projekter, og udearealer tænkes med ind i den samlede plan, således, at der bliver en helhed mellem ude og inde.

På baggrund af høringssvar og en faglig gennemgang og prioritering fra Plan og Byg og Skoleafdelingen, er der udarbejdet en plan for, i hvilken rækkefølge skolerne skal renoveres, under hensyntagen til, hvad der allerede er renoveret på skolerne, skolens vedligeholdelsesstandard og skolens mulighed for at imødekomme skolereformens krav.
Rækkefølgen er følgende:

0 Båring Skole
1 Anna Trolles skole
2 Nørre Aaby skole
3 Ejby Skole
4 Lillebæltskolen
5 Vestre Skole
6 Østre Skole
7 Fjelsted Harndrup Børneunivers

Der er udarbejdet et forslag til en prioriteret gennemførelse af bygningsmoderniseringsplanen i Middelfart Kommune.
Prioriteringerne vil ved hvert byggeprojekt have fokus på lokalforankring og involvering af elever, bestyrelser og medarbejdere.

Prioriteringen for bygningsmoderniseringsplanen er hentet i kommunens Skolepolitik, kommunens Strategi for ny velfærd og Grøn vækstkommune, krav med afsæt i Skolereformen og en involverende proces baseret på dialog mellem Skoleudvalget og skolebestyrelserne. Det gennemarbejdede forslag er resultat af dialogmøderne og en høringsproces. Skolebestyrelser og skolernes MED-udvalg har været med til at prioritere og vægte på vision og rækkefølge.

Resultatet er en vision for skolemoderniseringsplanen, der er prioriteret med afsæt i en vision og en rækkefølge:

Vision
1. Fleksible rum
2. Zoning/det åbne rum
3. Faglokaler i funktion
4.Møde og forberedelse
5. Det udendørs/udearealer - medtænkes i helheden.

Rækkefølge
1.Pædagogik og funktion
2. Flere projekter på en gang
3.Store kontra små projekter
4. Elever kontra medarbejdere

I vedlagte bilag er beskrevet rækkefølgen og indholdet i renoveringen på de enkelte skoler. Der er argumenteret i forhold til den enkelte skoles tekniske tilstand og udfra en pædagogisk vurdering. 

Økonomi:

Den samlede udgift for renovering af kommunens skoler udgør  197.432 mio kr. Beløbet fordeles således på de enkelte skoler:
 
Anna Trolles Skole:
12.140 mio.kr.

Båring Børneunivers:
16.000 mio.kr.

Ejby skole:
28.050 mio.kr

Fjelsted Harndrup Børneunivers:
14.880 mio. kr.

Lillebæltskolen:
36.287 mio.kr

Nørre Aaby Skole:
45.380 mio. kr.

Vestre Skole:
25.060 mio. kr.

Østre Skole:
19.635 mio. kr.

Forvaltningens bemærkninger:

Middelfart Kommune ønsker et skoleområde, der bygger på stabilitet og innovation.
Middelfart Kommunes hensigt er en folkeskole med fokus på faglighed, læring, udvikling og trivsel. Værdier, der er afgørende for at gennemføre en ungdomsuddannelse og for at ruste eleverne til at deltage i samfundet.
Dette gøres ved at se på og nytænke  skolens  indretning  og funktioner:
Fleksible undervisningsrum
Zoning/det åbne rum
Faglokaler i funktion
Møde og forberedelse
Udendørsarealer

I Middelfaret Kommune er der igennem årene brugt mange penge på bygningsopdatering, renovering og ombygning af skolerne.
Det er vigtigt, at folkeskolernes fysiske fremtræden også i fremtiden afspejler folkeskolens formål og understøtter lærings, udviklings- og trivsels indsatsen på skolerne.
Med folkeskolereformens ikrafttræden den 1. august 2014 vil der igen være nye fysiske udfordringer for at opfylde lovens intentioner og krav.

Det gode fysiske og psykiske arbejdsmiljø er en forudsætning - det æstetiske arbejdsmiljø bør også prioriteres. Innovative, kreative, inspirerende og forstyrrende elementer skal være en del af indretningen. Former, farver og forandringer skal møde elever, forældre og personale hver dag – børneproduktioner kan være dekorative, men et overordnet indretnings afsæt med sans for og fokus på at skabe rum for skolens opgave, giver de bedste lærings og arbejdsbetingelser.

I Bygningsmoderniseringen bør der indtænkes og sættes fokus på muligheder for lokale brugere (f.eks. arkiver, foreninger, borgere), så disse får nem adgang til skolernes faciliteter, depoter og  mødelokaler. En yderligere opmærksomhed kunne være et låsesystem, der giver borgerne adgang til skolerne, og særligt skolens idrætsfaciliteter i weekenderne evt. ved brug af Sygesikringskortet som adgangsregistrering.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenserne for handicappede borgere. Der er ingen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Den 11. august 2014 Skoleudvalget
Den 11. august 2014 Økonomiudvalget
Den 15. -29. august 2014 Budget og Høring - Skolerenoveringsplanen sendes seperat i høring.
Den 9. september 2014 Skoleudvalget
Den 22. september 2014 Økonomiudvalget
Den 29. september 2014 Byrådet

Beslutning:

Skoleudvalget den 11. august 2014
Planen godkendt, og bliver sendt i høring inklusiv høringsbrev og skema. Materialet udleveres til udvalget inden udsendelse.

Økonomiudvalget den 11. august 2014
Godkender udvalgets indstilling.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen

Bilag:

LUKKEDE SAGER