Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Referat for Økonomiudvalget møde den 26. maj 2014

Møde:
Økonomiudvalget
Mødetid:
26. maj 2014 kl. 13:30
Tilstede:
John Kruse
Steen Dahlstrøm
Regitze Tilma
Anni B. Tyrrestrup
Mikkel Dragmose-Hansen
Niels Bebe
Johannes Lundsfryd Jensen
Agnete Damkjær
Fraværende:
Morten Weiss-Pedersen

ÅBNE SAGER

64. 1. Budgetopfølgning 2014
Sagsnr.: 2014-002616
Sagsbehandler: Morten Aastrup Laustsen

Præsentation:

Økonomiafdelingen og fagforvaltningerne har udarbejdet 1. budgetopfølgning pr. 28. februar som fremsendes til godkendelse.

Forvaltningen foreslår:

  • At budgetopfølgningen godkendes
  • At der gives nedenstående bevillinger vedrørende anlæg:
    • Vedrørende kaj 6:
      • At der bliver givet et tillæg til anlægsbevilling på 0,8 mio. kr. Herefter er den samlede anlægsbevilling til projektet på 3,127 mio. kr.
      • At der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på 0,8 mio. kr. som frigives.
      • At rådighedsbeløbet finansieres ved at reducere rådighedsbeløbet til projektet vedrørende murene i Havnegade.
    • Vedrørende murene ved hængende haver i Havnegade:
      • At der sker en nedjustering af den oprindelige anlægsbevilling med -0,8 mio. kr. til 1,4 mio. kr., da projektet er blevet billigere end beregnet.
      • At rådighedsbeløbet nedjusteres med -0,8 som anvendes til sikring af kaj 6 jf. ovenfor.
    • Vedrørende køb og salg af jord - energirenoveringsprojekt:
      • At der gives en anlægsbevilling på 0,228 mio. kr. til frikøb af Børnehuset Tanderup og Børnehaven Hvepsebo fra Energirenoveringsprojektet.
      • At der gives et rådighedsbeløb på 0,228 mio. kr. og at dette frigives 
      • At rådighedsbeløbet finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til køb og salg af jord i 2014. Puljen udgør herefter 2,272 mio. kr. 
         



Sagsbeskrivelse:

Årets første budgetopfølgning er udarbejdet pr. 28. februar 2014.   

Samlet set forudses ved denne budgetopfølgning et lille merforbrug på driften på et par millioner kroner. Dette samlede merforbrug dækker dog over en række både positive og negative afvigelser på flere forskellige udvalg. Mens der på Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget forventes merforbrug, er der forventning om et mindreforbrug på Økonomiudvalget og på Teknisk udvalg.

Skoleudvalget forventer et merforbrug på ca. 5,8 mio. kr. Merforbruget kan henføres til flere forhold, som har udviklet sig negativt i forhold til de forudsætninger, budgettet blev lagt på. Blandt andet er der flere børn end forventet, som har valgt privat eller efterskoler, og der er kommet flere og dyrere elever i specialtilbud. Samtidig er der en forventning om, at de decentrale enheder i år vil bruge af deres opsparede overskud.

På Ældreområdet lå forbruget i 2013 noget over budgettet, og der er den seneste tid blevet arbejdet målrettet på, at få balance mellem forbrug og budget. Dette betyder, at der i år er udsigt til en forbedring af økonomien på området, dog når man ikke helt i mål i 2014, og der forventes stadig et lille merforbrug på området. Arbejdet med at opnå fuld balance på området fortsætter.

På Økonomiudvalget har strategien med at blive selvforsikret medført, at der opnås et betydeligt overskud på området. Noget af dette overskud bør dog henlægges med henblik på senere udbetalinger af arbejdsskader.

På teknisk Udvalg har den milde vinter medført et mindreforbrug på budgettet til vintertjeneste. Mindreforbruget forventes anvendt til at afdrage en del af det akkumulerede underskud, området har oparbejdet i de foregående hårde vintre.

På de øvrige udvalg er der på driften kun mindre udsving mellem budgetterne og forventningen til forbruget i 2014. I det omfang der alligevel er afvigelser, finder udvalgene finansiering hertil indenfor deres respektive rammer i overensstemmelse med kommunens økonomiske politik der foreskriver, at der ikke skal gives kassefinansierede tillægsbevillinger.

På anlægsområdet forventes aktuelt et større merforbrug. Merforbruget henfører sig hovedsageligt til forbrug af overførte anlægsmidler fra 2013, blandt andet vedrørende Aulbyafkørslen og projektet med udskiftning af broerne i Middelfart Marina. Der ud over er den afholdte licitation på kaj 6 blevet 0,8 mio. kr. dyrere end forventet. Der søges ved denne budgetopfølgning om bevilling hertil som finansieres af mindreforbrug på projektet med mure ved hængende haver i Havnegade.
Børnehuset i Tanderup og Børnehaven Hvepsebo indgik begge i kommunens energirenoveringsprojektet fra 2009. Imidlertid er Børnehuset i Tanderup revet ned og bliver udstykket til byggegrunde, mens børnehaven Hvepsebo er udlejet til bolig. Dette betyder, at begge ejendomme skal frikøbes af energirenoveringsprojektet, der søges ved denne budgetopfølgning om bevilling hertil, bevillingen finansieres af puljen til køb og salg af jord.


På finansieringen forventes budgettet samlet set overholdt.


Økonomi:

Ingen

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen

Handicapaspekter:

Sagens indhold er blevet gennemgået med henblik på at vurdere konsekvensen for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget 26. maj 2014
Byrådet 2. juni 2014

Beslutning:

Økonomiudvalget den 26. maj 2014
Indstilles til godkendelse.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen

Bilag:

65. 2. budgetopfølgning 2014
Sagsnr.: 2014-004779
Sagsbehandler: Morten Aastrup Laustsen

Præsentation:

Økonomiteamet og fagforvaltningerne har udarbejdet årets anden budgetopfølgning.

Forvaltningen foreslår:

  • At udvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

På økonomiudvalgsmødet vil der blive givet en orientering om resultatet af årets anden budgetopfølgning udarbejdet pr. 30. april. Den endelige budgetopfølgning vil blive fremsendt til godkendelse på økonomiudvalgsmødet til juni.

Økonomi:

Ingen

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen

Handicapaspekter:

Sagens indhold er blevet gennemgået med henblik på at vurdere konsekvensen for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Beslutning:

Økonomiudvalget den 26. maj 2014
Taget til efterretning.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen
66. Likviditetsoversigt pr. ultimo 1. kvartal 2014
Sagsnr.: 201002858
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation:

Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets bestemmelser skal Byrådet hvert kvartal orienteres om kommunens likviditet efter kassekreditreglen.

Forvaltningen foreslår:

  • At Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at nærværende orientering tages til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Kommunens likviditet efter kassekreditreglen beregnes som et gennemsnit af kommunens likvide beholdninger fra dag til dag over det seneste år. Kravet er, at gennemsnitslikviditeten skal være positiv.

Likviditetsopgørelsen pr. 31.03.2014 viser, at den gennemsnitlige likvide beholdning pr. 1. april 2013 til 31. marts 2014 udgjorde 158,9 mio. kr., svarende til en gennemsnitslikviditet på 4.212 kr. pr. indbygger.

Likviditeten efter kassekreditreglen er over det seneste kvartal reduceret med 12,0 mio. kr., hvilket først og fremmest skal ses i lyset af den negative likviditetseffekt fra Udbetaling Danmark.

Økonomi:

Likviditeten forventes at udvise en svagt faldende tendens i 2014, mens likviditeten samlet set forventes reduceret med ca. 70 mio. kr. frem mod udgangen af 2016.

Den betydelige reduktionen henfører sig primært til et budgetlagt kassetræk i forbindelse med større anlægsarbejders gennemførelse.

Det er dog væsentligt at understrege, at likviditetsprognoser altid er forbundet med betydelig usikkerhed. Således er likviditeten efter kassekreditreglen stærkt påvirkelig overfor faktorer som:

  • Fremdriften i de kommunale anlægsprojekter, eksempelvis at anlægsudgifter afholdes i et andet budgetår end de er budgetteret.
  • Tidsmæssige forskydninger mellem låneoptagelse til anlægsinvesteringer og anlægsprojekternes faktiske gennemførelse.
  • Timingen af køb, byggemodning og salg af jord.
  • Eventuelle drifts- og anlægsbevillinger med kassepåvirkning i budgetåret.
  • Centrale og decentrale enheders opsparing eller forbrug af overført over-/underskud.

Forvaltningens bemærkninger:

Sagen er genenmgået med henblik på at vurdere konsekvenserne for handicappede borgere og brugere.

Handicapaspekter:

Sagen har ingen handicapaspekter.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalg: 26. maj 2014
Byrådet: 2. juni 2014

Beslutning:

Økonomiudvalget den 26. maj 2014
Taget til efterretning.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen
67. Tilskud til lokal TV
Sagsnr.: 2013-014527
Sagsbehandler: Martin Albertsen

Præsentation:

Byrådet skal tage stilling til kriterier og økonomi for tilskud til lokal-TV.

Forvaltningen foreslår:

  • At Byrådet godkender de opstillede kriterier
  • At Byrådet på baggrund af de opstillede kriterier giver Middelfart Lokal-TV et årligt tilskud på 250.000 kr. fra 2014 og frem
  • At Direktionen finder finansiering for tilskuddet i forbindelse med en kommende budgetopfølgning

Sagsbeskrivelse:

Middelfart lokal-tv har ansøgt om tilskud til deres fortsatte virke. Ansøgningen sker på baggrund af en programtilladelse samt en årlig bevilling fra Kulturministeriet på 784.850 kr.

Der følger en forpligtigelse fra ministeriet på at sende 120 minutters førstegangsudsendt ugentligt. For at leve op til deres forpligtigelse har Middelfart Lokal-tv indgået en aftale med Kirken i Farver om, at de indtil videre producerer 60 minutters førstegangsudsendt ugentligt. Derfor har stationen også skiftet fokus fra at være en station, der fortrinsvis producerer til Middelfart til en station, der også producerer til det øvrige Fyn. Middelfart Lokal-tv har orienteret Kulturministeriet om dette og har pt. Ikke fået noget svar.

I forbindelse med indgåelse af budget 2014 var forligsparterne enige om, at direktionen skulle finde økonomisk råderum på 250.000 kr. til lokal tv.

For at udløse tilskuddet foreslås det, at tilskuddet tildeles efter følgende kriterier:

  • Der ydes kun tilskud til stationer, der har en programtilladelse fra Kulturministeriet og et tilskud i henhold hertil.
  • De aktiviteter, Middelfart kommune støtter, skal geografisk afgrænses til Middelfart Kommune og have et formål, som lovligt vil kunne støttes ved kommunalt tilskud. Middelfart Kommune kan kun yde tilskud i henhold til kommunalfuldmagten, hvis denne afgræsning overholdes. Det handler konkret om lokale nyheder, byrådsmøder, lokale kultur- og turismebegivenheder, indslag fra lokale institutioner og virksomheder mv. Der må maksimalt gives et tilskud til førstegangsudsendt stof svarende til den andel, der produceres om aktiviteter i Middelfart Kommune
  • Der produceres mindst 60 minutters førstegangsudsendt lokal-tv fra Middelfart Kommune om ugen.
  • Der skal produceres tv på et højt kvalitativt niveau. Der skal derfor på sigt tilknyttes personer, der har faglig kompetence svarende til en journalist- eller kommunikationsuddannelse på mindst bachelorniveau.
  • Stationen skal inddrage frivillige i deres aktiviteter.
  • Der skal være en geografisk og indholdsmæssig spredning af udsendelserne, så de tiltrækker en bred målgruppe.
  • Bestyrelsen ikke må bestå af medarbejdere ved Middelfart lokal-tv.
  • Bestyrelsen skal have kompetence til at ansætte og afskedige medarbejdere.
  • Lederen af tv-stationen skal være ansat. 

Det skal slutteligt understreges, at andre ansøgninger fra lokale tv stationer skal vurderes på samme vilkår som ansøgningen fra Middelfart Lokal TV.

Økonomi:

250.000 kr. Direktionen finder finansiering herfor i forbindelse med en kommende budgetopfølgning. Budgettet placeres i Staben.

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen.

Handicapaspekter:

Ingen.

Høring af Handicaprådet:

Ingen.

Høring af Ældrerådet:

Ingen.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget 26. maj 2014
Byrådet 2. juni 2014

Beslutning:

Økonomiudvalget den 26. maj 2014
Indstilles til godkendelse, idet punkt 4 omformuleres så det fremgår, at Lokal TV skal være alsidigt og have et godt kvalitetsniveau.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen
68. Vedtægtsændringer for Strib Lokaludvalg
Sagsnr.: 2014-000276
Sagsbehandler: Sabine Christensen

Præsentation:

Strib Lokaludvalg ønsker godkendelse af sine vedtægtsændringer efter generalforsamlingen den 19.3.2014.

Forvaltningen foreslår:

  • At vedtægtsændringerne godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Strib Lokaludvalg har på generalforsamlingen den 19.3.2014 aktualiseret sine vedtægter. Ændringerne er hovedsageligt en tilpasning til de nye rammebetingelser for lokaludvalg, som byrådet godkendte den 2.9.2013.  Derudover er der i § 6 en tilføjelse om muligheden for oprettelse af ad-hoc udvalg og om indkaldelse af ad-doc-personer (dog uden stemmeret!) til udvalgsmøderne ved specifikke emner. De nye vedtægter er vedhæftet og er i overensstemmelse med rammebetingelserne for lokaludvalgene.

Økonomi:

Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:

Alle ændringer og tilføjelser i vedtægterne er i overensstemmelse med "Rammer for lokaludvalg 2014-2017".

Handicapaspekter:

Ingen.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Beslutning:

Økonomiudvalget den 26. maj 2014
Godkendt.

Bilag:

69. Teletaxiordning i Middelfart Kommune
Sagsnr.: 2014-002166
Sagsbehandler: Tina Karstensen

Præsentation:

FynBus har i 2013 haft nyt koncept for teletaxi i høring blandt ejerkommunerne.

Efterfølgende har bestyrelsen for FynBus besluttet, hvordan et nyt fælles koncept for teletaxi skal se ud for alle kommunerne under FynBus.

Middelfart Kommune har mulighed for at ændre til nyt teletaxikoncept fra august 2014.

Forvaltningen foreslår:

  • At udvalget tager en drøftelse af, hvordan teletaxiordningen kan se ud i fremtiden for Middelfart Kommune, samt beslutter om nyt oplæg til teletaxi sendes i høring i perioden 15. maj - 31. maj. 2014.

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med indførelse af nyt koncept for teletaxi på Fyn, har den enkelte kommune mulighed for at vælge forskellige sammensætninger af teletaxiordningen.

Den nye ordning omfatter, at der vælges mellem forskellge moduler, hvor der frit kan køres inden for tidsrummene i de enkelte zoner og evt. krydse zoner.

Den ordning der findes for teletaxi i Middelfart Kommune i dag er, at der køres på bestemte tidspunkter af dagen, hvor der i den nye ordning, kan køres frit inden for tidsrummene, f.eks. 9-12,  og eventuelt også krydse zoner. Med den nye ordning vil der opnås en mere fleksibel ordning og deraf også bedre service.

FynBus vil deltage på udvalgsmødet, for at give en orientering om, hvilke muligheder Middelfart Kommune har, og hvordan øknomien vil forventes at se ud for en ny ordning, afhængig af, hvilket serviceniveau der vælges.

Middelfart Kommune har mulighed for at indføre ny teletaxiordning fra august 2014.

En eventuel ændring af teletaxiordingen vil kræve, at der sker en høring.

Økonomi:

Økonomien for en ny teletaxiordning vil blive gennemgået af FynBus på mødet.

Forvaltningens bemærkninger:

Forvaltningen har ingen yderligere bemærkninger.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ingen konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Der vil skulle ske en høring af en ny teletaxiordning.

Høring af Ældrerådet:

Der vil skulle ske en høring af en ny teletaxiordning.

Behandlingsplan:
Teknisk Udvalg - 13. maj 2014
Økonomiudvalget - 26. maj 2014
Byrådet - 2. juni 2014

Beslutning:

Teknisk Udvalg den 13. maj 2014
Udvalget indstiller til Økonomiudvalget, at FynBus's forslag til ny teletaxiordning indføres medio august 2014.

Økonomiudvalget den 26. maj 2014
Udsat til næste møde i Økonomiudvalget, idet det her belyses:
  1. Konsekvensen af forslaget i forhold til unges adgang til ungdomsuddannelse m.v.
  2. En gennemgang af oplægget iøvrigt.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen

Bilag:

70. Bemærkninger til erstatningskrav i forbindelse med fredning af Wedellsborg Banker
Sagsnr.: 200905837
Sagsbehandler: Lena Marie Bau

Præsentation:

Fredningsnævnet for Fyn har den 1. maj 2014 fremsendt kopi af det af Faurskov Gods A/S fremsatte erstatningskrav i forbindelse med fredningen af Wedellsborg Banker.

Fredningsnævnet anmoder om eventuelle bemærkninger inden 3 uger.

Forvaltningen foreslår:

  • At Økonomiudvalget tilslutter sig høringssvaret, og at borgmesteren, på grund af sagens hastende karakter, i henhold til § 31, stk. 1 i kommunestyrelsesloven, har sendt høringssvaret (brevet er vedhæftet som bilag).

Sagsbeskrivelse:

Et enigt Fredningsnævn for Fyn har truffet afgørelse om, at Wedellsborg Banker skal fredes.

I den forbindelse har Fredningsnævnet anmodet de berørte 3 lodsejere om at fremsætte erstatningskrav. Der er kun fremsat erstatningskrav af Faurskov Gods A/S. Et resumé af erstatningskravet er vedhæftet som bilag.

Kommunen er anmodet om at sende eventuelle bemærkninger til det fremsatte erstatningskrav inden 3 uger, hvilket betyder, at sagen ikke kan behandles politisk inden for fristen. Det har ikke været muligt, at få forlænget fristen.



Økonomi:

Af Naturbeskyttelseslovens § 49 fremgår følgende vedrørende erstatning ved en fredning:

Stk. 3
Staten afholder tre fjerdedele af tilkendte erstatninger og godtgørelser. Den sidste fjerdedel afholdes af vedkommende kommune. Ligger det fredede område i flere kommuner, træffer fredningsnævnet eller Natur- og Miljøklagenævnet bestemmelse om fordelingen.

Stk. 4
Ved fredninger, der hovedsagelig har betydning for en eller flere kommuner, kan fredningsnævnet eller Natur- og Miljøklagenævnet bestemme, at den eller de pågældende kommuner helt eller delvist skal afholde den del af erstatningen, som efter stk. 3 påhviler staten.

Stk. 5
Ved fredninger, der har national betydning eller medfører udgifter, der er større end 2 mio. kr., kan Natur- og Miljøklagenævnet bestemme, at staten skal afholde indtil ni tiendedele af erstatningen m.v.

Det fremgår endvidere af Naturbeskyttelsesloven (§ 42), at når den samlede erstatning og godtgørelse i anledning af en fredning overstiger 500.000 kr., skal Natur- og Miljøklagenævnet efterprøve fredningsnævnets afgørelse, i dens helhed, uanset om afgørelsen påklages.

Danmarks Naturfredningsforening, som rejste fredningssagen, har i budgetoverslaget for erstatningsudmålingen opgjort den samlede erstatning til kr. 727.140.

Forvaltningens bemærkninger:

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Beslutning:

Økonomiudvalget den 26. maj 2014
Godkendt.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen

Bilag:

71. Forslag til lokalplan 152 - boliger i Teglværksgade
Sagsnr.: 2013-008277
Sagsbehandler: Jacob Kloch

Præsentation:

Forslag til lokalplan 152 for boliger i Teglværksgade.

Forvaltningen foreslår:

  • At forslag til lokalplan 152 og kommuneplantillæg nr. 8 til kommuneplan 2013 fremlægges i offentlig høring i 8 uger.

Sagsbeskrivelse:

I forlængelse af etablering af ny børnehave på Behrendtsvej i Middelfart bliver Børnegården i Teglværksgade nedlagt. Børnegården ønskes efterfølgende omdannet til boligformål. boligselskabet Civica har efterfølgende udarbejdet forslag til etablering af 18 boliger på ejendommen.

De 18 boliger opføres i tre bygninger. 3 boliger i en bygning i 1½ plan mod Teglværksgade, samt to bygninger inde i området i henholdsvis 2 og 3 plan.

I forbindelse med lokalplanlægningen ændres kørende vejadgang til området fra Teglværksgade til Stationsvej. Der vil fortsat være gående adgang til Teglværksgade. Boligselskabet råder over nabobyggeriet på Stationsvej.

Økonomi:

Ingen. Middelfart Byråd godkendte den 6. maj 2013, at der kunne ydes støttetilsagn til opførelse af almene boliger på grunden.

Forvaltningens bemærkninger:

  • At det påtænkte byggeri kræver lokalplanlægning. Byggeriet er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for området i forhold til bebyggelsesprocent, bygningshøjde og etageantal. Der gives med kommuneplantillægget mulighed for en bebyggelsesprocent på 65 mod nuværende 50 og etageantal øges fra 2 etager til 3 etager. Tilsvarende hæves maksimal bygningshøjde fra 10 m til 14 m. Det er forvaltningens vurdering, at etablering af en bygning i tre etager vil kunne indpasses i området og tilsvarende vurderes bebyggelsesprocenten at være rimelig i forhold til udnyttelsen af grunden, tilsvarende er bebyggelsesprocenten syd for grunden 60(Stationsvej) og 90 nord for grunden(Teglværksgade nordlig side).
  • At ny byggeri til boligformål kræves opført som lavenergibyggeri. Kravet gælder ikke omdannelse af eksisterende børnehave til boligbyggeri.
  • At sagen er vurderet i henhold til lov om miljøvurdering. Vurderingen er, at der ikke skal udarbejdes egentlig miljørapport i forbindelse med lokalplanlægningen.
  • At der er udsendt lokalplanforslag med dagsordenen. Der vil til Teknisk Udvalgs møde blive fremlagt tekniske tilrettelser til forslaget på baggrund af intern høring af forslaget. Skitseforslag til kommende byggeri vedlagt.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Handicaprådet vil blive hørt i forbindelse med den offentlige høring af planforslagene.

Høring af Ældrerådet:

Ældrerådet vil blive hørt i forbindelse med den offentlige høring af planforslagene.

Behandlingsplan:
Teknisk Udvalg  - 13. maj 2014
Økonomiudvalget -  26. maj 2014
Byrådet -  2. juni 2014

Beslutning:

Teknisk Udvalg den 13. maj 2014
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling. Forslag til lokalplan og tillæg til kommuneplanen justeres, jfr. notat af 13. maj 2014.

Økonomiudvalget den 26. maj 2014
Anbefales godkendt.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen

Bilag:

72. Etablering af foreningen "Byg til Vækst"
Sagsnr.: 2013-007743
Sagsbehandler: Kia Lund McDermott

Præsentation:

Borgmesterforum Fyn anmoder Middelfart Kommune om at tilslutte sig etableringen af foreningen "Byg til Vækst". Borgmesterforum Fyn anmoder endvidere Middelfart Kommune om at indtræde i ejerkredsen for foreningen, og afsætte et beløb til foreningens årlige drift svarende til 4,15 kr. pr indbygger, dog betales der kun ½ kontingent i 2014.

Der lægges op til, at foreningens arbejde evalueres efter 2 år.

Forvaltningen foreslår:

  • At Beskæftigelses og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til byrådet at Middelfart Kommune tilslutter sig etableringen af foreningen "Byg til Vækst" og indtræder i ejerkredsen for foreningen, med det forbehold at Middelfart Kommunes arbejdsopland i høj grad knytter sig til trekantsområdet, og at Middelfart Kommune derfor ikke forpligter sig til at rekruttere arbejdskraft bosiddende på Fyn, eller forpligter sig til at "reservere" arbejdskraft bosiddende i Middelfart Kommune til fynske byggerier..

  • At der afsættes midler til driften i 2015 og årene frem.

Sagsbeskrivelse:

Inden for en årrække vil der på Fyn blive iværksat en lang række bygge- og anlægsinvesteringer. For at sikre, at disse investeringer bidrager til vækst og arbejdspladser på Fyn, er der etableret et netværk af virksomheder fra alle fynske kommuner, brancheorganisationer, fagforeninger, uddannelsesinstitutioner, bygherrer og de fynske jobcentre.

Dette netværk – Byg til Vækst – har derfor som formål:

  • At koordinere byudvikling, bygge- og anlægsinvesteringer og jobskabelse
  • At analysere potentialet for jobskabelse i de kommende byggerier
  • At afdække kvalifikationskravene til arbejdskraften i fremtidens byggeri
  • At facilitere netværk af hovedinteressenter: uddannelsesinstitutioner, brancheorganisationer, fagforeninger, bygherrer, virksomheder og jobcentre.
  • At sikre fremdrift i den fynske byggebranche til gavn for beskæftigelse og virksomheder

Byg til vækst arbejder derfor med følgende indsatsområder:

  • Udvikle beskæftigelsesstrategier omkring byggebranchen, så branchen gøres attraktiv og tilgængelig for potentielt interesserede
  • Udvikle omskolings og efteruddannelsesprogrammer
  • Intensivere vejledningsindsatsen og rekruttering for/af unge
  • Sikre flow af den nyeste viden og de seneste forskningsresultater fra uddannelsesinstitutioner til virksomheder
  • Udvikle praksisnære uddannelsesprogrammer for de ansatte på byggepladser – fra arkitekt/ingeniør/konstruktør til bygningsarbejder
  • Sikre fortsat kompetenceløft af fynske bygge- og anlægsvirksomheder
  • Medvirke til at sikre at fynske byggerier foregår på fynske vilkår

For at forankre Byg til Vækst som en fælles fynsk satsning anbefaler Borgmesterforum Fyn, at Byg til Vækst omdannes til en forening med en ejerkreds bestående af de ti fynske kommuner.

Der lægges op til, at foreningen Byg til Vækst skal ledes af en bestyrelse på 6-8 personer. Herunder:

  • En repræsentant for Region Syddanmark
  • En repræsentant for 3F, bygningsarbejderne
  • En repræsentant for Dansk Byggeri på Fyn
  • En repræsentant valgt af generalforsamlingen indstillet af Borgmesterforum
  • Resterende repræsentanter valgt af generalforsamling indstillet af sekretariatet

Den daglige drift varetages af et sekretariat på to personer.

Der lægges op til, at foreningens arbejde evalueres efter 2 år.

Økonomi:

Det årlige budget for driften af foreningens aktiviteter udgør 2.000.000 kroner svarende til et bidrag på 4.15 kr. pr indbygger i ejerkommunerne.
Middelfart Kommunes årlige andel af budgettet udgør 155.970 kroner. I 2014 er udgiften 77.985,- kr., der finansieres indenfor Job- og Vækstcentrets budgetmæssige rammer. Der afsættes midler i budget 2015 og årene efter, svarende til 155.970,- kr. årligt
Budgettet baserer sig på den forudsætning, at Byg til Vækst etableres som et selvstændigt sekretariat, og at sekretariatet serviceres af Odense Kommune med hensyn til IT og HR-opgaver.

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen.

Handicapaspekter:

Sagen har ingen handicapaspekter.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring.

Behandlingsplan:
Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den 9. april 2014
Økonomiudvalget den 26. maj 2014
Byrådet den 2. juni 2014

Beslutning:

Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget den 9. april 2014
Indstilles til godkendelse.

Økonomiudvalget den 26. maj 2014
Anbefales godkendt.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen

Bilag:

73. Renovering af skolerne i Middelfart Kommune
Sagsnr.: 2014-004765
Sagsbehandler: Pia Werborg

Præsentation:

I forbindelse med den kommende bygningsopdatering af kommunens skoler har der været afholdt 2 processer i forhold til at finde frem til en overordnet prioritering af med hvilket indhold og i hvilken rækkefølge den kommende bygningsopdatering skal udføres.

Forvaltningen foreslår:

  • at prioritering på indhold og rækkefølge i den kommende bygningsopdateringsproces i Middelfart kommune sendes i høring af Byrådet

Sagsbeskrivelse:

Middelfart kommune har været og er i gang med at renovere skolerne i kommunen. Fra 1. august 2014 implementeres den ny skolereform og en ny overenskomst i kommunens skolevæsen. I den udarbejdede skolerenoveringsplan er der ikke fuldt ud taget højde for de udfordringer, som reformen stiller til skolerenovering/skolebyggeri.
Med afsæt i skolepolitikken og skolereformen har der været igangsat to processer med henblik på at fastsatte principper og rækkefølge for den kommende bygningsopdatering i Middelfart kommune.

Der har været drøftelser på Skoleudvalgets  møde den 12. maj 2014, hvor udvalget udmeldte en prioritering  på indhold og rækkefølge.Ligeledes har der været afholdt dialogmøde mellem Skoleudvalget og de nuværende skolebestyrelser. Der var stort sammenfald mellem Skoleudvalgets og skolebestyrelsernes prioriteringer.
Det er på baggrund af de to processer, at skoleafdelingen foreslår denne prioritering indarbejdet i den kommende skolerenovering.

Indhold:
1. Fleksible undervisningsrum
2. Zoning / det åbne rum
3. Faglokaler i funktion
4. Møde og forberedelse
5. Toiletforhold
6. Det udendørs/udearealer


Rækkefølge:
1. Pædagogik og Funktion
2. Renovering og genopretning
3. Flere projekter på en gang
4. Store kontra små projekter
5. Elever kontra medarbejdere
 

Økonomi:

Ingen

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenserne for handicappede borgere. Der er ingen særlige konsekvenser

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Skoleudvalget - den 20. maj 2014
Økonomiudvalget - den 26. maj 2014
Byrådet - den 2. juni 2014
Høringsmøde for alle skolebestyrelser og MED udvalg på skolerne den 3. juni 2014

Beslutning:

Skoleudvalget den 20. maj 2014:
Godkendt som indstillet, idet vi har noteret, som bemærkning til punktet: Elever kontra medarbejdere, at alle skoler er på plads med forberedelsespladser inden sommerferien, og at der derfor er fokus på elevernes læringsmiljø.

Økonomiudvalget den 26. maj 2014
Anbefales godkendt.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen
74. Fritvalgspriser 2014
Sagsnr.: 2012-006008
Sagsbehandler: Charlotte Jensen

Præsentation:

Nye fritvalgspriser for 2014 på praktisk bistand, personlig pleje og madservice.

Forvaltningen foreslår:

  • At de nye fritvalgspriser på Ældreområdet godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Forvaltningen har beregnet nye fritvalgspriser for 2014 på baggrund af regnskab 2013.

Priserne er gældende pr. 1. januar 2014 og er excl. moms.

Praktisk bistand 396 kr. pr. time 
Personlig pleje dag 409 kr. pr. time
Personlig pleje på ubekvemme tidspunkter 480 kr. pr. time

Der er lavet en særskilt prisberegning for landområderne, der ligger udenfor byerne Gelsted, Ejby og Brenderup på grund af de geografiske afstande:

Praktisk bistand  402 kr. pr. time
Personlig pleje dag  413 kr. pr. time
Personlig pleje på ubekvemme tidspunkter 485 kr. pr. time

samt følgende madpriser:

Madservice: (alm. hovedret+biret) leveret  56,27 kr.
Madservice: (diæt hovedret+biret) leveret  68,41 kr.
Madservice: (alm. hovedret+biret) uden leverance  48,57 kr.
Madservice: (diæt hovedret+biret) uden leverance  60,71 kr.

Økonomi:

Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogle særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.
 
Behandling:
- Social- og Sundhedsudvalget 14. maj 2014
- Økonomiudvalget 26. maj 2014
- Byrådet 2. juni 2014

Beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget 14-05-2014
Godkendt.
Prissammenligning sendes til udvalget efterfølgende.

Økonomiudvalget den 26. maj 2014
Anbefales godkendt.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen

Bilag:

75. Godkendelse af Udviklingsstrategi 2015 (tidl. Rammeaftalen)
Sagsnr.: 2013-013573
Sagsbehandler: Lasse Roslind

Præsentation:

De syddanske kommuner og Region Syddanmark har udarbejdet den årlige udviklingsstrategi gældende for 2015 verørende det specialiserede socialområde.

Udviklingsstrategien erstatter sammen med den såkaldte Styringsaftale den tidligere Rammeaftale på det specialiserede socialområde. Udviklingsstrategien skal godkendes af Byrådet senest den 1. juni 2014, og Styringsaftalen skal godkendes senest den 15. oktober 2014.

Styringsaftalen vil blive fremlagt til godkendelse senere på året.







Forvaltningen foreslår:

  • At Udviklingsstrategien for 2015 godkendes

Sagsbeskrivelse:

Den årlige Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde skal fokusere på den faglige udvikling i eksisterende regionale og kommunale tilbud samt behov for udvikling af nye tilbud i Region Syddanmark. Udviklingsstrategien skal danne grundlag for den efterfølgende Styringsaftale.

Den overordnede ambition er i 2015, som i tidligere Udviklingsstrategier, at "det specialiserede socialområde skal fastholde og udvikle det høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau". Der skal, i samarbejde med borgere, pårørende og brugerorganisationer, sættes fokus på, hvad der er et godt liv, og hvad der er livskvalitet. Der skal arbejdes på, at der tilbydes mest mulig kvalitet for pengene.

Kommunalbestyrelserne og Regionsrådet bestemmer i høj grad selv, hvilke tilbudstyper, temaer og målgrupper, som skal være i fokus i strategien. Som i de tidligere udviklingsstrategier har Socialministeren også mulighed for at udmelde et eller flere temaer, som der skal være fokus på i Udviklingsstrategien. Sammen med de kommunale temaer udgør dette indholdet i Udviklingsstrategien.

Der er valgt følgende temaer i Udviklingsstrategien for 2015;

Ministertema; Anbragte børn og unges undervisning/uddannelse

Der vil i Syddanmark være fokus på, hvordan en god skolegang og en efterfølgende ungdomsuddannelse er helt central for de udsatte børn og unges trivsel i det daglige. Det er også nøglen til selvforsørgelse og et velfungerende voksenliv.

Der nedsættes en arbejdsgruppe repræsenteret af kommuner og anbringelsessteder, som i samarbejde udarbejder en anbefaling til kommuner og anbringelsessteder med henblik på at fastlægge individuelle mål med uddannelse/undervisning for anbragte børn og unge og, hvor der under drøftelserne sættes fokus på samarbejde på tværs af interne skoler og inklusion i det almindelige skolesystem. Anbefalingen skal ligge klar inden udgangen af 2014.
 
Baggrunden for temaet er nærmere beskrevet i Udviklingsstrategien samt bilag.

Kommunale/regionale temaer;

Det gode ældre liv for borgere med handicap og borgere med sindslidelse

Gennemsnitsalderen for udviklingshæmmede, indenfor de sidste 10 år, er steget anseligt og det betyder, at der i dag er tale om en større og betydelig gruppe blandt de borgere, der bliver gamle. Den samme tendens ser man for borgere med sindslidelse. Kendetegnende for alderdommen er, at ældre mennesker ofte har behov for ro og et mere tilbagetrukket socialt liv, som de selvstændig kan vælge til og fra.

Der er derfor behov for, at kommunerne i samarbejde med Region Syddanmark, Socialstyrelsen og pårørendegrupper undersøger, hvorledes viden om ældre og viden om udviklingshæmmede og borgere med sindslidelse forbindes så udviklingshæmmede ældre og ældre borgere med en sindslidelse får det rette tilbud om støtte. Tilbud der også og især imødekommer ældre udviklingshæmmedes og ældre sindslidendes behov for ro og et mere tilbagetrukket socialt liv.
Der skal udarbejdes anbefaling til kommunerne om, hvilke mål der skal opfyldes, når man planlægger tilbud til ældre borgere med handicap og ældre borgere med sindslidelse.

Initiativet er mere udførligt beskrevet i Udviklingsstrategien.

Forberedelse til det selvstændige voksenliv for børn og unge med handicap

En af de klassiske snitfladeproblematikker på det specialiserede socialområde er handicappede unges overgang til voksenområdet ved det fyldte 18. år. Overgangen er begrundet i strukturelle og juridiske faktorer, mere end den er udviklingsmæssig betinget set i forhold til den unge handicappede. Overgangen til voksenområdet har nogle indgribende konsekvenser for såvel den unge som for pårørende, hvorfor en grundig forberedelse er påkrævet. Der skal udarbejdes anbefaling til kommunerne, hvordan man samarbejder om at give de unge de gode kompetencer, der kræves for et selvstændigt voksenliv.

Initiativet er mere udførligt beskrevet i Udviklingsstrategien.

Endvidere indeholder Udviklingsstrategien, som tidligere, beskrivelse af forhold vedrørende tilsyn, tendenser og behov, bemærkninger om koordinering af lands- og landsdelstilbud samt sikrede afdelinger/botilbud, sikrede døgnistitutioner for børn og unge, Social- og Specialundervisningsområdet, Fælles samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere, Tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere, Udviklingsplaner for tilbud med mere en 100 pladser og Ribelund.

I bilag 6 gives status på temaer i tidligere års udviklingsstrategier og fælleskommunale projekter.

Økonomi:

Godkendelse af Udviklingsstrategi 2015 medfører i sig selv ikke nogen økonomiske konsekvenser for Middelfart Kommune.

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenserne for handicappede borgere.

Udviklingsstrategiens opgave er at sikre fokus på udviklingen i tilbud på det specialiserede socialområde, og medvirke til, at der i størst mulig omfang er overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel af pladser til handicappede borgere på området.

Høring af Handicaprådet:

Handicaprådet er i lighed med tidligere år blevet orienteret om Udviklingsstrategiens indhold.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandling:
- Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget 12. maj 2014
- Skoleudvalget 12. maj. 2014
- Social- og Sundhedsudvalget 14. maj 2014
- Økonomiudvalget 26. maj 2014
- Byrådet 2. juni 2014

Beslutning:

Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget 12. maj 2014
Godkendt som indstillet.

Skoleudvalget 12. maj 2014
Godkendt som indstillet.

Social- og Sundhedsudvalget 14. maj 2014
Godkendt som indstillet.

Økonomiudvalget den 26. maj 2014
Anbefales godkendt.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen

Bilag:

76. Uvildigt og uanmeldt tilsyn på kommunens plejecentre
Sagsnr.: 2013-004916
Sagsbehandler: Jonna Søegaard

Præsentation:

Byrådet skal 1 gang årligt gennemføre et uanmeldt tilsyn på plejecentre i kommunen, jvf. Servicelovens § 151. Opgaven er overdraget til et uvildigt  firmaet REVAS Aps, som har fremsendt en samlet rapport for tilsynene udført i 2013.

Forvaltningen foreslår:

  • At rapporten tages til efterretning

Sagsbeskrivelse:

Middelfart Kommune har overdraget firmaet REVAS Aps at gennemføre de uanmeldte tilsyn på de 7 plejecentre beliggende i Middelfart Kommune.

Formålet med tilsynet er:  at påse, at plejecentrene efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde.

Beboerne og deres pårørende udtrykker tilfredshed med den hjælp og støtte de modtager i dagligdagen. Tilsynet viser, at personalet på plejecentrene er kompetente og meget opmærksomme på anvendelse af forebyggende tiltag. 
Forvaltningen har anmodet om et særligt fokus maden og måltidet .

Konklusionen på det særlige fokus området. (kopi fra rapporten)
Her er overordnet opmærksomhed på kosten og måltidets betydning for beboernes samlede trivsel. Vi har enkelte steder gennemgået menuplaner, hvilket giver indtryk af, at her generelt serveres en alsidig kost. De beboere, vi har talt med, giver i det store hele udtryk for tilfredshed med både madens kvalitet og mængden. Vi har set og også hørt flere eksempler, der bekræfter, at her tages individuelle hensyn, både hvad smag og behov angår.

Mange beboere vælger at spise i fællesskabet, men beboernes eget valg respekteres. Det har vi fået bekræftet under besøgene, hvor vi har kunnet konstatere, at enkelte beboere har spist i egen bolig. Nogle fordi, det er det, de har lyst til, andre fordi de har behov for skærmning. Medarbejderne hjælper de beboere, der har behov for det, uanset hvor måltidet indtages.

Det aktiverende aspekt tilgodeses på flere måder. De beboere, der har lyst inddrages gerne i mindre praktiske opgaver som fx borddækning, opvask og klargørelse af kaffevogn. Flere steder serveres mad og drikke fra skåle, fade og kander, så beboerne selv kan tage, hælde og række til hinanden. Vi har dels ved gennemgang af dokumentation og dels ved iagttagelser, set eksempler på, at flere beboere selv anretter og henter deres mad i fælleskøkkenet.

Her er ligeledes opmærksomhed på det sociale aspekt. Medarbejderne sidder om muligt med ved bordet blandt andet med henblik på at understøtte den kommunikation, der naturligt opstår omkring bordet.

 Firmaets anbefalinger/opmærksomhedspunkter:

  • Her er i en del af de almene enheder beboere med særlige behov, enten som følge af en demenslidelse eller andre årsager. Indsatsen i forhold til enkelte beboere, kræver i særlig grad medarbejdernes opmærksomhed. Her bør i den forbindelse til stadighed være opmærksomhed på, om her fragår ressourcer fra de øvrige beboere
  • Her er beboere, der har særlige og komplekse behov, der ofte giver anledning til udfordringer blandt medarbejderne. Vi finder det væsentligt at medarbejderne fortsat tilbydes supervision og efteruddannelse, med henblik på løbende kvalificering af indsatsen. Det er desuden vores vurdering, at man med fordel i medarbejdergruppen kan udbrede forståelsen for de behov, som beboere med demenslidelser, har, fx gennem uddannelse.

Økonomi:

Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:

Tilsynene er lovpligtige og tænkt som et uvildigt tilsyn, der påser, at beboerne får den politisk godkendte pleje samt sikrer, at plejen foregår i trygge og hjemlige rammer.

I forhold til de særlige opmærksomhedspunkter:

I forhold til at udbrede viden omkring demens, kan det oplyses at, en del af midlerne fra statens ældrepulje er afsat til undervisning i demens.

Der er stor opmærksomhed på at anvende ressourcerne bedst muligt. Der kommer flere og flere demente borgere på plejecentrene, og de  kræver en øget opmærksomhed. Medarbejdere og ledere gør deres yderste for at sikre, at alle får den pleje, der er behov for.

Handicapaspekter:

Sagen er gennemgået med henblik på at vurdere, om der særlige aspekter for handicappede.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ældrerådet har behandlet den tilsendte samlerapport fra fa. Revas, og de fremsender følgende høringssvar.

Idet vi erindrer om tidligere afgivne tilsvarende høringssvar – tidsperspektivet og manglende målepunkter – skal vi hermed give udtryk for, at vi tager rapporten til efterretning. Ser fin ud.

Behandling
- Social- og Sundhedsudvalget 14. maj 2014
- Økonomiudvalget 26. maj 2014
- Byrådet 2. juni 2014

Beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget 14-05-2014
Taget til efterretning.

Økonomiudvalget den 26. maj 2014
Anbefales godkendt.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen

Bilag:

77. Embedslæge tilsyn 2013
Sagsnr.: 2012-013559
Sagsbehandler: Jonna Søegaard

Præsentation:

Embedslægens tilsyn af kommunens 6 plejecentre er gennemført i 2013, og den samlede embedslæge rapport og høringssvar fra Ældrerådet vedlægges.

Forvaltningen foreslår:

  • At rapporten taget til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Embedslægen har besøgt Middelfart Kommunes 6 plejecentre og konkluderer, at sundhedsforholdene på plejehjemmene er tilfredsstillende.

Opfølgning på embedslægens rapport for 2012:
5 plejecenter har fulgt helt op på embedslægen anbefalinger fra 2012, og et plejecenter har fået fulgt delvis op.
Samlet set er der arbejdet fint med sidste års anbefalinger.

Ældrerådet er tilfreds med rapporten - se deres høringssvar herunder.

Økonomi:

Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen.

Handicapaspekter:

Ikke relevant i forhold til sagen.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ældrerådet har behandlet den tilsendte samlerapport fra Embedslægen, og har fremsendt følgende høringssvar:

Idet vi erindrer om tidligere afgivne høringssvar om emnet – tidsperspektivet – skal vi hermed give udtryk for, at vi tager den til efterretning – ser fin ud.

Behandling
- Social- og Sundhedsudvalget 14. maj 2014
- Økonomiudvalget 26. maj 2014
- Byrådet 2. juni 2014

Beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget 14-05-2014
Taget til efterretning.

Økonomiudvalget den 26. maj 2014
Anbefales godkendt.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen

Bilag:

78. Kvalitetsstandard for hjælpemiddelområdet
Sagsnr.: 2013-011001
Sagsbehandler: Mette Heidemann

Præsentation:

Godkendelse af kvalitetsstandard for hjælpemiddelområdet samt orientering om sagsbehandlingstider.

Forvaltningen foreslår:

  • At kvalitetsstandarden for hjælpemiddelområdet godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Der har ikke tidligere været en kvalitetsstandard for hjælpemiddelområdet i Middelfart Kommune. Derfor er en sådan nu udarbejdet, så kommunens serviceniveau kan fastsættes politisk.

Der er i det hele taget gennem det sidste halve år arbejdet med at optimere sagsgange indenfor hjælpemiddelområdet. Der har tidligere været ventelister indenfor delområdet, som ikke har været acceptable, når man sammenligner med andre kommuner.
Samtidig har tilbagemeldinger fra borgere været, at man undrede sig over den lange sagsbehandling.

Dette har medført, at der er påbegyndt en proces, hvor der er fulgt op på de generelle sagsgange og håndtering af modtagelse af sager i hjælpemiddelgruppen. Der vil fortsat blive arbejdet på at optimere sagshåndteringen, så vi sikrer en hurtig sagsbehandling med god kvalitet og fremadrettet på baggrund af en politisk godkendt kvalitetsstandard. 

Derfor er forvaltningen sideløbende med udarbejdelsen af kvalitetsstandarden siden medio 2013 arbejdet med at nedbringe sagsbehandlingstiden i forbindelse med ansøgning om hjælpemidler.
Den igangsatte proces har bl.a. givet en klarhed over, at der på området de seneste år har været for lange sagsbehandlingstider. I nogle af de længst ventede sager er der gået op til et år fra ansøgning om et hjælpemiddel, til en afgørelse er truffet.  Dog har hastende og akutte sager i hele perioden været prioriteret.

På den baggrund har forvaltningen igennem de seneste måneder arbejdet intensivt med at nedbringe sagsbehandlingstiden. Indsatsen har medført, at der er truffet afgørelser i alle sager på den oparbejdede venteliste. På nuværende tidspunkt er ventelisten på ca. 100 sager, som alle vedrører ansøgninger modtaget i 2014. 
Et vigtigt moment i dette er bl.a., at langt flere sager i dag afgøres fra skrivebordet, hvilket betyder, at der bruges kortere tid på lettere sager, som lægger op til en bevilling, mens der bruges mere tid på tungere sager eller sager om afslag. Forvaltningen arbejder i den forbindelse ud fra tillid til borgerne, således at de afgivne oplysninger direkte lægges til  grund for en afgørelse.

En ny organisering betyder også, at hjælpemiddelteamet vil skabe et tættere samarbejde med depotet, samt at der på depotet senest pr. 1. august 2014 etableres en kvikskranke, hvor borgere kan henvende sig og få udleveret hjælpemidler og få repareret disse.

Økonomi:

Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen.

Handicapaspekter:

Sagen har ingen særlig konsekvenser for handicappede borgere.

Høring af Handicaprådet:

Forslag til kvalitetsstandard har været fremsendt til Handicaprådet til høring.

Handicaprådet har indsendt følgende høringssvar:

Handicaprådet vil gerne kommenterer på dette forslag. For der er rigtig mange aspekter i dette.

Men et meget væsentligt aspekt er, at vi ikke mener det skal laves som en kvalitetsstandard, da dette er, hvorledes man får bevilget et hjælpemiddel og ikke noget der kvalitetsstandardiseres.
Der står ikke noget, som ikke står i loven. Og loven kan man ikke ændre på politisk lokalt i Middelfart Kommune.

Derfor vil vi ikke gå i deltaljerne, men vil opfordre til at man istedetfor kalder det ”Procedure for bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder”.

Men i dette kan man så tilføje, at der kan være tale om midlertidige bevillinger, da en foreksempelt nyopereret hoftepatient kan have behov for nogle hjælpemidler.

Det kunne også være godt at tilføje noget med, hvordan man agere i en akutsituation, hvor en borger ringer op og spørger efter hjælp her og nu, hvis vedkommende er blevet udskrevet og vedkommende oplever mangel på et hjælpemiddel for at kunne klare sig i eget hjem. Og hvad er proceduren i ferier og helligdage?

Derudover kan der ofte ved udskrivelse fra hospitalet allerede været terapeuter, som har vurderet hvilke hjælpemidler der er behov for, og så bør man tage hensyn til denne udtalelse. Dette vil lette hele sagsbehandlingstiden og hvorfor lave dobbeltarbejde? I hvert fald bør man tage det meget med i sine betragtninger.

 

Høring af Ældrerådet:

Forslag til kvalitetsstandard har været fremsendt til høring i Ældrerådet.

Ældrerådet har indsendt følgende høringssvar:

Ældrerådet har behandlet det tilsendte forslag til kvalitetsstandard.

Vi kan anbefale forslaget, men har dog et par bemærkninger dertil. Det bør fremgå, at kvalitetsstandarden også retter sig mod pensionister – altså ikke kun mennesker i job eller med et ønske om at forblive på arbejdsmarkedet – se 1. afsnit
Derudover har vi et par forslag ang. læsevenlighed med ældre og måske svagtseende i tankerne.
I afsnit 6 foreslår vi således, at muligheden for at ringe til kommunen bliver gjort tydeligere - f. eks. ved større og/ eller fremhævet skrift.
 
Samme problematik vil vi benytte lejligheden til at nævne for så vidt angår kommunens hjemmeside om emnet. Brug af større skrifttegn og større linieafstand vil gøre den mere læsevenlig.

Behandling:
- Social- og Sundhedsudvalget 14. maj 2014
- Økonomiudvalget 26. maj 2014
- Byrådet 2. juni 2014

Beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget 14-05-2014
Godkendt.
Det bemærkes, at det vil være hensigtsmæssigt, at sagsbehandlingsfristerne tydeligt fremgår af kvalitetsstandarderne fremover.

Økonomiudvalget den 26. maj 2014
Anbefales godkendt.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen

Bilag:

LUKKEDE SAGER

79. Salg af jord