Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Referat for Økonomiudvalget møde den 28. april 2014

Møde:
Økonomiudvalget
Mødetid:
28. april 2014 kl. 14:00
Tilstede:
Johannes Lundsfryd Jensen
Morten Weiss-Pedersen
Anni B. Tyrrestrup
Niels Bebe
Steen Dahlstrøm
Regitze Tilma
Agnete Damkjær
John Kruse
Mikkel Dragmose-Hansen
Fraværende:

ÅBNE SAGER

44. Afkastrapport 1. kvartal 2014
Sagsnr.: 200702643
Sagsbehandler: Thomas Foged

Præsentation:

Absalon Capital udarbejder kvartalsvis rapporter for udviklingen i afkastet af kommunens beholdning af obligationer og aktier.

Forvaltningen foreslår:

  • At rapporten for 1.1-31.3.2014 tages til efterretning

Sagsbeskrivelse:

Middelfart Kommune har ca. 197 mio. kr. placeret i værdipapirer. Midlerne er fortrinsvist sat i obligationer, men også i investeringsforeninger baseret på aktier. Anbringelsen af midler i værdipapirer sker efter retningsanvisningerne i den økonomiske politik og finansielle strategi.

Økonomi:

Afkastet for det første kvartal i 2014 udgør 4,4 mio. kr. Heraf udgør afkastet på obligationer 1,6 mio. kr. og afkastet på aktier 2,8 mio. kr. Samlet er afkastet på porteføljen på 2,26%. Det skal ses i sammenligning med Benchmarket på 0,71%.

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.


Behandlingsplan:

Økonomiudvalget d. 28. april 2014

Beslutning:

Økonomiudvalget den 28. april 2014
Taget til efterretning.

Bilag:

45. Flytning af bevillinger mellem politikområder (1. nul-sag 2014)
Sagsnr.: 2014-003160
Sagsbehandler: Trine Sørensen

Præsentation:

Der er løbende behov for at flytte budgetbeløb mellem politikområder og/eller udvalg. Desuden er der i denne sag ønske om at flytte nogle opgaver til et andet politikområde. Disse korrektioner er her samlet i en fælles sag. Korrektionerne har forbindelse til 1. budgetopfølgning.

Forvaltningen foreslår:

  • At der foretages flytninger jævnfør skemaet under sagsbeskrivelsen og jævnfør punkterne herunder.

Sagsbeskrivelse:

Omflytningerne omhandler følgende:
Handlingsplan for klimatilpasning - budgettet anvendes til personale
Aflønning af medarbejder i Teknik og Miljøforvaltningen flyttes til administration
Udgiften til buskort til 10. klasses elever flyttes til Teknik og Miljøforvaltningen
Der anskaffes en Verti-Drain maskine til vedligeholdelse af sportsanlæg (Kultur og Fritid er medfinansierende)
Del af budget til indsatser for voksne og ældre flyttes til sundhed
FTR besparelse er fejlagtigt trukket i budgettet på 3 institutioner (beløbet tilbageføres)
Bosætning flyttes fra Erhverv og Turisme til administrationsområdet

Derudover er der 2 områder, hvor den politiske organisation ændres:
2 konti på funktion 6.60 har fejlagtigt fået forkert politisk organisation - dette rettes
Nogle opgaver (Tilbud til voksne og ældre flyttes til Borgerrådgivningen) i Socialforvaltningen er med den ny organisation placeret forkert bevillingsmæssigt. Dette tilrettes.

Økonomi:

Samlet ser omflytningerne således ud:

 Udvalg/politikområde2014201520162017
 ØU962 962 962 962
1015Administration1.462 1.462 1.462 1.462
1020Erhverv og Turisme-500 -500 -500 -500
 BAU0 0 0 0
1510Beskæftigelsesindsats0 0 0 0
 SU-146 -146 -146 -146
2010Undervisning-146 -146 -146 -146
 BUF-72 28 28 28
2510Kultur og Fritid-100 0 0 0
2515Børn-, Unge- og sundhedsudgifter28 28 28 28
 SSU0 0 0 0
3035Ældre-470 -470 -470 -470
3030Sundhedsudgifter470 470 470 470
3020Handicap- og Psykiatri0 0 0 0
3060Forsørgelse0 0 0 0
 Teknisk udvalg261 161 161 161
4010Vej og Trafik261 161 161 161
4015Rekreative områder0 0 0 0
4020Bygningsvedligehold0 0 0 0
4025Jordforsyning0 0 0 0
 Beredskabskommissionen0 0 0 0
4510Redningsberedskab0 0 0 0
 Miljø- og Energiudvalget-1.005 -1.005 -1.005 -1.005
5010Natur og Miljø-500 -500 -500 -500
5015Klima og energi-505 -505 -505 -505
 I alt0 0 0 0

Rettelserne på de enkelte politikområder har ingen realøkonomisk virkning og påvirker derfor ikke kommunekassen.

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Beslutning:

Økonomiudvalget den 28. april 2014
Godkendt.
46. Befolkningsprognose 2014 - 2016
Sagsnr.: 2014-000001
Sagsbehandler: Terkel Knudsen

Præsentation:

Befolkningsprognose 2014 - 2026 for Middelfart Kommune er lavet og sendes til politisk behandling i Økonomiudvalget.

Forvaltningen foreslår:

  • At befolkningsprognosen godkendes som datagrundlag i forbindelse med budgetlægning og andre planopgaver.
  • At befolkningsprognosen publiceres på Middelfart Kommunes hjemmeside.

Sagsbeskrivelse:

Befolkningsprognosen er baseret på en række antagelser og forudsætninger om forskellige forhold til fremtiden, bl.a. fødsler, dødsfald, flyttemønstre og boligbyggeri. Forholdene ændrer sig over tid, men forudsætningerne er begrundet i en viden fra de historiske år, samt en forventning til fremtiden. Heraf kommer, at prognosen på indeværende tidspunkt er udtryk for den bedste vurdering af befolkningsudviklingen i kommunen for den kommende periode.
Befolkningsprognosen fremlægger hovedresultater for hele Middelfart Kommune, udvalgte aldersklasser, skoledistrikter og basisområder.

Økonomi:

Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:

Indbyggertallet i Middelfart Kommune forventes at stige fra 37.678 indbyggere pr. 1. januar 2014 til 38.956 indbyggere i 2026. En stigning på samlet 1.278 indbyggere, hvilket svarer til en samlet stigning på 3,39%. Gennemsnitligt er der tale om en vækst på 106 indbyggere pr. år.

Befolkningssammensætningen i Middelfart Kommune bliver markant ældre.
Mens de +65 årige i år udgør 20,8% af befolkningen, vil de i 2026 udgøre 25,5%.
De erhvervsaktive i alderen 26 - 64 år vil opleve et relativt fald. Fra i år at være 50% vil andelen falde til 48,5% af befolkningen. Antallet vil dog være nogenlunde stabilt i perioden.
For de unge under 16 år vil der ske et fald, såvel relativt som faktisk. Andelen vil falde fra 20,7% i 2014 til 18,5% i 2026. Det svarer til at faktisk fald på 770 personer for perioden, eller gennemsnitligt 48 personer pr. aldersklasse.

Sidste års prognose forudså, at Middelfart Kommune skulle have 37.576 indbyggere pr. 1. januar 2014. Tallet blev faktisk 102 højere, nemlig 37.678. Det svarer til en afvigelse på 0,27%.

Talmateriale og andre aldersindelinger m.v., der ikke er beskrevet i prognosen, kan rekvireres ved henvendelse til Staben.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring da Middelfart Kommune ikke er forpligtiget.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring da Middelfart Kommune ikke er forpligtiget.

Beslutning:

Økonomiudvalget den 28. april 2014
Godkendt.

Bilag:

47. Regnskab 2013
Sagsnr.: 2014-002833
Sagsbehandler: Thomas Foged

Præsentation:

Middelfart Kommunes regnskab for 2013 foreligger nu til behandling.

Forvaltningen foreslår:

    • At Regnskabet for 2013 med tilhørende udkast til regnskabsberetning indstilles til godkendelse og overlevering til revisionen.
    • At afsluttede anlægsregnskaber over 2 mio. kr. indstilles til godkendelse.

Sagsbeskrivelse:

Det ordinære driftsresultat viser et overskud på 120,5 mio. kr., i forhold til et budgetteret overskud på 58,5 mio. kr. En del af differencen skyldes budgetværnet på 25 mio. kr., hvorefter regnskabsresultatet på den ordinære drift er 37,0 mio. kr. bedre end forventet. Hertil kommer en ekstraordinær momsindtægt på 6,5 mio. kr.

Mindreforbruget er opstået på mange forskellige områder i kommunens regnskab. Det træder dog frem, at der på beskæftigelsestilskudsordningen er et mindreforbrug på 15,6 mio. kr., hvoraf en del forventes at skulle tilbagebetales i 2014. Derudover er der et mindreforbrug på kommunens lønkonti på 10 mio. kr. som følge af ændrede overenskomstvilkår end forudsat ved budgetlægningen.

Det vil sige, at mindreforbruget på servicedriftsområdet er på ca. 11 mio. kr.

Mindreforbruget kommer også til udtryk i servicevæksten, som er opgjort til et fald på -1,1% i forhold til det oprindelige budget (eksl. budgetbufferen)

Udenfor det skattefinansierede områder er der mindreudgifter på 5,6 mio. kr. vedr. jordforsyning og støttet byggeri mens der på det selvfinansierede område er et mindreforbrug på 6,0 mio. kr. i forhold til budgettet.

Finansiering

Finansieringsområdet viser merindtægter på 3,4 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Dette skyldes primært en ekstraordinær momsindtægt i 2014.

Skattefinansieret drift

Den skattefinansierede drift viser samlet set et mindreforbrug på 65,1 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Heri ligger også budgetværnet på 25 mio. kr.

Skattefinansieret anlæg

De skattefinansierede anlægsudgifter udgør 95,4 mio. kr. Det oprindelige budget forventede udgifter på 96,2 mio.kr.

Jordforsyning og støttet byggeri

Regnskabet for Jordforsyning og støttet byggeri udgør 19,8 mio. kr. mod et oprindeligt budget på 25,4 mio. kr.

Selvfinansieret område

Det selvfinansierede områdes regnskabsresultat viser et mindreforbrug på 6,0 mio. kr.

Kassebeholdning

Kassebeholdningen udgør 67,3 mio. kr. pr. 31. december 2013 mod 119,9 mio. kr. pr. 31. december 2012.

Den gennemsnitlige daglige likviditet i kommunen har gennem 2013 været på 170,9 mio. kr., hvilket er en forbedring på 18,4 mio. kr. siden ultimo 2012.

Gæld og egenkapital

Kommunens langfristede gæld udgjorde primo 2012 482,9 mio. kr. I 2013 er der optaget nye lån på samlet 10,1 mio. kr.. Gælden til realkreditinstitutter og lån til ældreboliger er nedbragt med afdrag på lånene på i alt 20,9 mio. kr. Gældsforpligtelsen ultimo 2013 er på 471,7 mio. kr.

Egenkapitalen pr. 1. januar 2013 var på 2.034,9 mio. kr., mens egenkapitalen ved regnskabsafslutningen er steget med 63,1 mio. kr. Stigningen skyldes primært en stigning i de fysiske aktiver, som følge af store anlægsinvesteringer i 2013. En fuldstændig oversigt over balancen opgjort efter de omkostningsbaserede principper fremgår af årsberetningen.

Over/underskud
På de områder som er decentraliserede, er ansvaret og kompetencen for økonomien flyttet til et lavere niveau indenfor organisationen.
Uforbrugte, decentraliserede midler for 2013 overføres for hvert område til 2014 .De samlede overførsler fra 2013 til 2014 vedrørende drift og anlæg er specificeret på særskilt sagsfremstilling.

Økonomi:

Fremgår af sagsbeskrivelsen.

Forvaltningens bemærkninger:

Ikke elektroniske bilag:

- Den endelige årsberetning 2013 (udleveres til Byrådet på mødet d. 5. maj 2013)

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogle særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget den 28. april 2014
Byrådet den 5. maj 2014

Beslutning:

Økonomiudvalget den 28. april 2014
Indstilles til godkendelse.

Bilag:

48. Over-/underskud regnskab 2013
Sagsnr.: 2014-001914
Sagsbehandler: Vagn Hansen

Præsentation:

Forslag til overførsler fra regnskab 2013 til budget 2014 vedrørende:

  • Decentrale enheder (drift) - totalt 59,064 mio. kr.
  • Uforbrugte anlægsmidler - totalt 52,692 mio. kr.
  • Projekter - totalt -0,858 mio. kr.

Forvaltningen foreslår:

Driftsbevillinger i 2014 udvides med samlet 59,064 mio. kr. vedrørende skattefinansieret drift - fordelt:
  • At Økonomiudvalgets bevilling udvides med 18,508 mio. kr.
  • At Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets bevilling udvides med 23,016 mio. kr.
  • At Skoleudvalgets bevilling udvides med 9,528 mio. kr.
  • At Børn-, Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling udvides med 6,307 mio. kr.
  • At Social- og Sundhedsudvalgets bevilling udvides med 0,099 mio. kr.
  • At Teknisk udvalgs bevilling nedsættes med 0,699 mio.kr.
  • At Miljø- og Energiudvalgets bevilling udvides med 1,730 mio. kr.
  • At Beredskabskommissionens bevilling udvides med 0,575 mio. kr.
Rådighedsbeløb i 2014 udvides samlet med 54,983 mio. kr. vedrørende uforbrugte anlægsmidler (skattefinansieret) - fordelt:
  • At Økonomiudvalgets bevilling udvides med 18,012 mio. kr.
  • At Skoleudvalgets bevilling udvides med 0,269 mio. kr.
  • At Børn-, Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling udvides med 5,761 mio. kr.
  • At Social- og Sundhedsudvalgets bevilling udvides med 5,130 mio. kr.
  • At Teknisk Udvalgs bevilling udvides med 25,745 mio. kr.
  • At Miljø- og Energiudvalgets bevilling nedsættes med 0,125 mio. kr.
  • At Beredskabskommissionens bevilling udvides med 0,191 mio. kr.
Rådighedsbeløb i 2014 nedsættes samlet med 2,291 mio. kr. vedr. uforbrugte anlægsmidler (takstfinansieret) - fordelt:
  • At Social- og Sundhedsudvalgets bevilling udvides med 9,581 mio. kr.
  • At Teknisk Udvalgs bevilling vedr. indtægter i. f.m. jordforsyning øges med -11,872 mio. kr.
Driftsbevillinger i 2014 nedsættes samlet med 0,858 mio. kr. vedr. projekter, hvortil vi har fået midler fra ministerier - fordelt:
  • At Økonomiudvalgets bevilling nedsættes med 1,078 mio.kr.
  • At Skoleudvalgets bevilling nedsættes med 0,215 mio. kr.
  • At Børn-, Kultur- og Fritidsudvalgets ramme udvides med 0,002 mio. kr.
  • At Social- og Sundhedsudvalgets bevilling udvides med 0,433 mio. kr.
  • At der søges tillæg til følgende anlægsprojekter, finansieret af overført rådighedsbeløb fra afsluttede projekter eller drift, ialt U 1,698 mio. kr.:
    Forbedring af beboernes fællesareal, 0,066 mio.kr. 
    Natur- og Energiprojekter 2013, 0,614 mio. kr.
    Driftsklinik på Lillebæltskolen, 0,618 mio. kr. 
    Etablering af Familie- og Unghus, 0,400 mio. kr.
  • At der søges tillægsbevilling til følgende anlægsprojekter, finansieret af rådighedsbeløb frigivet ved 3. budgetopfølgning 2013, i alt U 8,834 mio. kr. og I - 3,873 mio. kr.:
    Fynsvej, -3,250 mio.kr.
    Barmstedt Alle, 2,000 mio. kr.
    Aulbyvsej, 4,834 mio. kr.
    Taaruplundvej, 2,000 mio. kr.
    Rokkevængvet -0,623 mio. kr.
     

Sagsbeskrivelse:

Decentraliseringsprincipperne for Middelfart Kommune siger følgende omkring over-/underskud:
"Det decentrale område kan:
  • Overføre en uforbrugt bevilling fra et regnskabsår til det efterfølgende.
  • Bruge af det efterfølgende års bevilling.
  • Der er ingen max. grænser for ovenstående.
  • Ved de årlige budgetopfølgninger og regnskabsafslutningen giver de decentrale områder en melding til Direktøren for området, hvis regnskabsresultatet forventes at resultere i et merforbrug på mere end 3% af årets bevilling."

Den oprindelige opgørelse af over/underskuddet i forbindelse med regnskab 2013 viste en netto-opsparing på 81,9 mio. kr. Fordelingen heraf var ca. 3,8 mio. kr. vedr. decentrale enheder som skoler, daginstitutioner, ældrecentre, entreprenørgården etc. De resterende 78,1 mio. kr. er akkumuleret på de mere centrale "decentrale" områder - altså på forvaltningernes centrale budgetter.

Direktionen har gennemgået de centrale opsparinger på 78,1 mio. kr. med henblik på, hvorvidt der bør ske en nedskrivning af de overførte midler, da en del af opsparingen vedr. gamle pulje etc., som ikke kommer i spil igen.
På den baggrund er det Direktionens anbefaling, at der sker følgende korrektioner i forbindelse med overførslen af over/underskud fra regnskab 2013 til budget 2014:

  • Nedskrivning af forsikringsområdet med 3,0 mio. kr.
  • Nedskrivning af beskæftigelsestilskuddets med 13,562 mio. kr.
  • Nedskrivning af skoleområdedets centrale konti med 4,5 mio. kr.
  • Nedskrivning af kultulr- og fritidsområdet med 1,0 mio. kr.
  • Nedskrivning af natur- og miljøområdet med 0,5 mio. kr.
  • Nedskrivning af beredskabet med 0,3 mio. kr.

Samlet giver overstående netto en nedskrivning af de overførte midler på 22,862 mio. kr. Derfor reduceres det samlede overførte overskud fra 81,9 mio. kr. til 59,1 mio. kr. Bevægelserne er indarbejdet i indstillingerne.

Vedr. anlægsprojekter:

  • Restbeløb fra afsluttet anlægsprojekt, "Renovering af tag Gelsted Plejecenter - servicedel" samt "Renovering af tag Gelsted Plejecenter - Ældreboliger", ialt 0,066 mio. kr. overføres til ekstisterende anlægsprojekt "Forbedring af beboernes fællesareal".
  • Restbeløb fra afsluttet anlægsprojekt "Naturgenopretning 2010" 0,614 mio.kr. overføres til eksisternde anlægsprojekt "Natur- og Energiprojekter 2013".
  • Der er overført beløb fra drift til anlægsprojekterne, "Driftsklinik på Lillebæltskolen" med 0,618 mio. kr. og "Eablering af Familie- og Unghus" med 0,400 mio kr.

Økonomi:

Godkender Økonomiudvalg og Byråd de foreslåede bevillinger betyder det en samlet udvidelse af budget 2014 på 110,898 mio. kr. som af forskellige årsager ikke blev brugt i 2013.
Forvaltningens bemærkninger:
Overførsel af over-/underskud har været behandlet særskilt i de forskellige udvalg. Økonomiafdelingen samler af praktiske hensyn overførslerne i sagen her. Fordeling på politikområder og de enkelte decentrale enheder fremgår af vedhæftede oversigt.

Projekter hvortil der er modtaget midler fra ministerier, er ikke indeholdt i selve over-/underskuds-overførslerne, men skal overføres særskilt.

Forvaltningens bemærkninger:

Overførsel af over-/underskud har været behandlet særskilt i de forskellige udvalg. Økonomiafdelingen samler af praktiske hensyn overførslerne i sagen her. Fordeling på politikområder og de enkelte decentrale enheder fremgår af vedhæftede oversigt.

Projekter hvortil der er modtaget midler fra ministerier, er ikke indeholdt i selve over-/underskuds-overførslerne, men skal overføres særskilt.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget - 28. april 2014
Byrådet - 5. maj 2014

Beslutning:

Økonomiudvalget den 28. april 2014
Indstilles til godkendelse.

Bilag:

2014-001914-1Samleskema, drift
2014-001914-1Anlægsprojekter
2014-001914-1Driftsprojekter
49. Effektiviseringsforslag vedr. budget 2015 til høring
Sagsnr.: 2014-000981
Sagsbehandler: Thomas Foged

Præsentation:

I forbindelse med budgetforliget for budget 2014 aftalte forligsparterne, at der i foråret 2014 skulle arbejdes med at finde effektiviseringsforslag i størrelsesordenen 10 mio. kr. til budget 2015.

Forvaltningen foreslår:

  • At effektiviseringsforslagene drøftes på baggrund af indstillingerne fra fagudvalgene
  • At Byrådet sender forslagene i høring på mødet d. 5. maj
  • At høringsperioden løber til d. 22. maj kl. 10.

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med budgetforliget for budget 2014, aftalte parterne, at der i foråret 2014 skulle arbejdes med at finde effektiviseringsforslag i størrelsesordenen 10 mio. kr. til budget 2015.

I bilaget er der beskrevet effektiviseringsforslag for i alt 10,0 mio. kr.

Sagen har været behandlet i fagudvalgene, som havde følgende bemærkninger:

Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget: Godkendt, at forslagene sendes i høring.

Skoleudvalget: Effektiviseringsforslagene blev drøftet og sendt til videre behandling

Børn, Kultur og Fritidsudvalget: Effektiviseringsforslagene blev drøftet og sendt til videre behandling.

Social- og Sundhedsudvalget: Udvalget er enig i, at forslagene sendes i høring.

Teknisk Udvalg: Udvalget tilslutter sig effektiviseringsforslagene.

Miljø- og Energiudvalget: Udvalget tilslutter sig forslag til effektivisering.

Økonomi:

Beskrevet i bilag

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen.

Handicapaspekter:

Sagen kan have aspekter for handicappede. Sagen forventes at blive sendt i høring d. 5 maj 2014.

Høring af Handicaprådet:

Sagen forventes at blive sendt i høring d. 5. maj 2014.

Høring af Ældrerådet:

Sagen forventes at blive sendt i høring d. 5. maj 2014.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget den 28. april 2014
Byrådet den 5. maj 2014

Beslutning:

Økonomiudvalget den 28. april 2014
Indstilles til godkendelse.

Bilag:

50. Økonomisk politik og finansiel strategi
Sagsnr.: 2014-002803
Sagsbehandler: Thomas Foged

Præsentation:

Den nuværende økonomiske politik og finansielle strategi blev udarbejdet ved det seneste Byråds tiltrædelse i 2010. Derfor fremsendes der nu et forslag til ny økonomisk politik for det nyvalgte Byråd samt et forslag til revideret finansiel strategi.

Forvaltningen foreslår:

  • At den økonomiske politik godkendes

  • At den finansielle strategi godkendes

Sagsbeskrivelse:

Den nuværende Økonomiske Politik og Finansielle Strategi blev udarbejdet i forbindelse det forrige Byråds tiltrædelse i 2010, og har således fungeret i fire år.

Med tiltrædelse af den nye Byråd primo 2014 er det naturligt, at der udarbejdes ny økonomisk politik, som lever op til Byrådets målsætninger, og som skal gælde frem til byrådsperiodens udløb i 2017.

Forslaget til den nye økonomiske politik består af følgende mål:

  • At niveauet for skatter er konkurrencedygtige i forhold til kommunerne i trekantsområdet
  • At der udarbejdes budgetforslag med et skattefinansieret driftsoverskud på 85-90 mio. kr.
  • At likviditeten efter kassekreditreglerne er på minimum 90 mio.kr.
  • At den langfristede skattefinansierede gæld nedbringes i peioden 2014-2018.
  • At der afsættes midler til skattefinansierede anlægsinvesteringer på minimum 260 mio. kr. til og med budget 2018
  • At der årligt indregnes effektiviseringer for nye 10 mio.kr.
  • At der ikke gives kassefinansierede tillægsbevilliger.
  • At der årligt udarbejdes et prioriteringskatalog til budgetlægningen på minimum 20 mio. kr.
  • Den gennemsnitlige takst for forbrugerne på det brugerfinansierede område må ikke stige i perioden 2014-2018 ud over hvad der svarer til almindelig pristalsregulering og udefra kommende krav

Samtidig er den finansielle strategi blevet gennemgået og revideret.

De væsentligste ændringer i strategien er:
- En præcisering af brugen af finansielle instrumenter. Det betyder, at Middelfart Kommune indgår ikke nye aftaler om avancerede finansielle instrumenter, så som valuta- og renteswaps eller indgår i repo-forretninger.
- Håndteringen af garantistillelser skærpes


Udkast til en ny Økonomi Politik og udkast til ny Finansiel Strategi findes i bilag.

 

Økonomi:

Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget d. 28. april 2014
Byrådet d. 5. maj 2014

Beslutning:

Økonomiudvalget den 28. april 2014
Indstilles til godkendelse med følgende tilføjelser under Forslaget til den nye økonomiske politik består af følgende mål:
  • At niveauet for skatter og oplevet velfærd er konkurrencedygtige i forhold til kommunerne i trekantsområdet
  • Den samlede gennemsnitlige takst for forbrugerne på brugerfinansierede områder må ikke stige i perioden 2014-2018 ud over hvad der svarer til almindelig pristaltsregulering og udefra kommende krav.

Bilag:

51. Investeringsstrategi for genforsikring af tjenestemænd
Sagsnr.: 2014-003418
Sagsbehandler: Trine Sørensen

Præsentation:

Middelfart Kommunes pensionsforpligtelser til tjenestemænd er genforsikret hos Sampension. Det betyder, at Middelfart Kommune løbende betaler en præmie for de erhvervsaktive tjenestemænd, mod at vi får refunderet noget af pensionerne, når de går på pension.

Middelfart Kommune har uafdækkende hensatte pensionsforpligtelser på ca. 273 mio. kr. ved udgangen af 2013.

Sampension har åbnet for en ny investeringsstrategi, som vil have en højere risikoprofil, men samtidig også stille Middelfart Kommune økonomisk bedre rustet i forhold til de kommende års stigninger i udgifterne til tjenestemandspensioner.

Forvaltningen foreslår:

  • At den nye investeringsstrategi tiltrædes

Sagsbeskrivelse:

Middelfart Kommunes pensionsforpligtelser til tjenestemænd er genforsikret hos Sampension. Det betyder, at Middelfart Kommune løbende betaler en præmie for de erhvervsaktive tjenestemænd, mod at vi får refunderet noget af pensionerne, når de går på pension.

Middelfart Kommune har uafdækkende hensatte pensionsforpligtelser på ca. 273 mio. kr. ved udgangen af 2013.

I de kommende år vil rigtig mange tjenestemænd gå på pension, hvilket betyder øgede udgifter på området. Det vil derfor være af stor betydning, hvor meget Sampension reelt finansierer af disse pensionsudbetalinger.

Sampension har åbnet for en ny investeringsstrategi, som vil have en højere risikoprofil, men samtidig også stille Middelfart Kommune økonomisk bedre rustet i forhold til de kommende års stigninger i udgifterne til tjenestemandspensioner.

Nuværende situation

På nuværende tidspunkt er det således, at Sampension garanterer en aftalt fast ydelse for den enkelte pensionerede tjenestemand.

Middelfart Kommune har en såkaldt bonuskonto hos Sampension. Bonuskontoen er opstået når Sampensions investeringer har givet et afkast udover det forventede renteniveau. Bonuskontoen bruges til tilskud, når en tjenestemand fratræder, men hvor den opsparede værdi på forsikringen ikke er stor nok til at betale overførselsbeløb eller andet.

Ved den nuværende investeringsstrategi har Middelfart kommune et indestående pr. 1. januar 2014 på ca. 20 mio. kr. på bonuskontoen, men ifølge Sampension vil den stort set være tømt inden udgangen af 2022 ved den nuværende model, da det forventes at et stort antal kommunale tjenestemænd går på pension indenfor en relativ kort tidshorisont.

Fordelen ved denne løsning er en meget høj grad af sikkerhed for kommunen i form af viden om de fremtidige økonomiske betalinger. Ulempen er, at Middelfart Kommunes udgifter til tjenestemandspensioner vil stige betydeligt når bonuskontoen er brugt op.

Den nye investeringsstrategi

Det helt centrale ved den nye strategi er, at der er tale om en ugaranteret model. Den enkelte kommune vil således ikke længere være garanteret en fast ydelse i forhold til pension til den enkelte pensionerede tjenestemand.

Fordelen ved en sådan model er, at Sampension har mulighed for at sammensætte investeringsporteføljen på en måde, der giver et større forventet afkast – altså eksempelvis flere aktier og investeringer i ejendomme mv. og færre nominelle obligationer. Det højere forventede afkast vil blive indsat på kommunernes respektive bonuskonti, og kan derfor medgå til at finansiere at Middelfart kommune også i årene efter 2022 kan få dækket den aftalte procentsats i forhold til pensionsudbetalinger til tjenestemænd.

Ulempen er, at Middelfart Kommuneovertager risikoen ved dårligt afkast. Man kan således forestille sig en situation, hvor Sampensions ydelse vil falde under den nuværende garanterede nominelle ydelse, jf. sammenfatning nedenfor.

Ved tiltrædelse til den nye investeringsstrategi vil en betydelig del af Sampensions kapitalbeholdningskrav forsvinde, idet der ikke længere opereres med en garanteret fast ydelse. Den herefter ”overflødige” akkumulerede kapitalbeholdning vil derfor blive overført til kommunernes bonuskonti.

For Middelfart Kommune vil det medføre at bonuskontoen vil stige fra ca. 20 mio. kr. til et niveau på omkring 70 mio. kr.

Det vil naturligvis stille Middelfart Kommune i styrket position i forhold til de kommende års stigninger udgifterne til tjenestemandspensioner. Dette skal dog opvejes i forhold til den øgede risiko i Sampensions investeringer.

Økonomi:

Middelfart Kommunes bonuskonto vil stige fra ca. 20 mio. kr. til ca. 70 mio. kr. hvis den nye investeringsstrategi tiltrædes. Det vil samtidigt medføre, at Middelfart Kommune bedre fremadrettet vil kunne absorbere de stigende udgifter til tjenestemandspensioner, og bonuskontoen vil ikke være tømt i 2022, som er den nuværende udsigt.

Middelfart kommunes årlige udgifter til genforsikring udgør 7,1 mio. kr. og pensionsudbetalinger til pensionerede tjenestemænd udgør knap 18 mio. kr. Netto efter refusion fra Sampension – udgør udgiften til pensionerede tjenestemænd 8,6 mio. kr. Til politiske tjenestemænd har vi en udgift på ca. 1 mio. kr. årlig til pension.

De nævnte tal er fra regnskabet 2013.

Forvaltningens bemærkninger:

Stigningen på bonuskontoen fra 20 mio. kr. til 70 mio. kr. er så markant, at den risiko Middelfart Kommune samtidig tager vurderes til at være lav.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.


Behandlingsplan:

Økonomiudvalget d. 28. april 2014
Byrådet d. 5. maj 2014

Beslutning:

Økonomiudvalget den 28. april 2014
Indstilles til godkendelse.
52. Endelig vedtagelse af nyt erhvervsaffaldsregulativ 2014
Sagsnr.: 2013-014272
Sagsbehandler: Monica Nielsen

Præsentation:

I forbindelse med ændringen af affaldsbekendtgørelsen i januar 2013, skal kommunerne tilrette sit erhvervsaffaldsregulativ. Med ændringen af bekendtgørelsen blev der åbnet op for at virksomheder fra andre kommuner kunne benytte genbrugspladsen på lige vilkår med virksomhederne fra Middelfart Kommune. Udover tilretning af genbrugspladsordningen, er der lavet tilrettelser i ordningerne for dagrenovation, ordningen for olie- og benzinudskillere samt ordningen for have/parkaffald.

Regulativet er udarbejdet i den Nationale Standarddatabase for Affaldsregulativer - kaldet NSTAR.

Regulativet skal endelig godkendes efter at have været i høring.

Forvaltningen foreslår:

  • At regulativet for erhvervsaffald 2014 godkendes endeligt til ikrafttrædelse den 9. maj 2014.

Sagsbeskrivelse:

Det eksisterende erhvervsaffaldsregulativ er rettet i henhold til gældende lovgivning. Regulativet skal følge et fastsat paradigme fra Miljøstyrelsen og skal udarbejdes i den Nationale Affaldsdatabase for affaldsregulativer - NSTAR.
Ændringerne omfatter:

  • § 10 Dagrenovationsordningen. Regulativet er rettet igennem således at der henvises til husholdningsregulativet i afsnittene om anbringelse af beholdere, anvendelse og fyldning af beholdere m.v. Dette er for at sikre de samme regler for både husholdninger og erhverv omkring anbringelse og tømning af beholderne, da husholdnings- og erhvervsaffaldsregulativet ikke altid ændres samtidigt.
  • § 17 Ordning for affald fra Olie- og benzinudskillere. Der er udtaget nogle bestemmelser i regulativet, som var af driftsmæssig karakter og som der ikke er hjemmel til i affaldsbekendtgørelsen. Det skal istedet undersøges om det kan føres over i et nyt regulativ for Olie- og benzinudskillere hjemlet i spildevandsbekendtgørelsen. Der er nedsat en arbejdsgruppe i MOTAS som undersøgere nærmere og det forventes afklaret i løbet af 2014.
  • § 19 Ordning for have/parkaffald. Ordningen er tilrettet i henhold til affaldsbekendtgørelsen, således at der nu kan gives tilladelse til afbrænding af have/parkaffald fra landbrug, gartnerier og naturplejeaktiviteter efter ansøgning.

Økonomi:

Ændringerne i erhvervsaffaldsregulativet 2014 har ikke økonomiske konsekvenser for Middelfart Kommune.

Forvaltningens bemærkninger:

Regulativet har været sendt i 4 ugers offentlig høring. Der er ikke indkommet nogen bemærkninger til regulativet i høringsperioden.

Forvaltningen forslår derfor, at regulativet godkendes med den tekst som har været i høring.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. for handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlinger
Miljø- og Energiudvalget - 9. april 2014
Økonomiudvalget - 28. april 2014
Byrådet - 5. maj 2014

Miljø- og Energiudvalget den 9. april 2014
Udvalget godkender forvaltningens indstilling.

Beslutning:

Økonomiudvalget den 28. april 2014
Anbefales godkendt.

Bilag:

53. Kørsel med modulvogntog i erhvervsområder
Sagsnr.: 2013-001435
Sagsbehandler: Peter Krogsgaard Jensen

Præsentation:

På baggrund af flere henvendelser fra virksomheder har administrationen udarbejdet en screening af mulighederne for at køre med modulvogntog i erhvervsområderne i Middelfart Kommune.

Formål er at der tages en principbeslutning om hvordan henvendelser fra virksomheder med ønsker om at køre med modulvogntog skal behandles.

Forvaltningen foreslår:

  • At sagen drøftes politisk.

Sagsbeskrivelse:

Kørsel med modulvogntog fra motorvejene til de enkelte virksomheder administreres som en forsøgsordning. Ordningen hedder Virksomhedsordningen og løber som et forsøg  indtil udgangen af 2016. Ordningen administreres af Vejdirektoratet. Det vil sige, at der stadig kræves en konkret ansøgning fra transportfirmaet, om tilladelse til at  køre på en nærmere defineret rute til deres virksomhed med modulvogntog.

En tilladelse fra Vejdirektoratet kræver, at ruten er undersøgt med hensyn til fremkommelighed, og at der også er gennemført en trafiksikkerhedsrevision. Fremkommelighed betyder at modulvogntoget, skal kunne køre lovligt i henhold til færdselsloven. Det vil sige, at vogntoget ikke må overskride spærrelinjer, spærreflader, cykelbaner eller kantlinjer m.m.. Modulvogntoget må heller ikke lægge beslag på modsatrettede kørebaner på stærkere trafikerede veje.

Kommunerne er ikke forpligtiget til at skabe mulighed for at der kan køres med modulvogntog til en virksomhed. 
Såfremt kommunen vælger at etablere mulighed for at køre med modulvogntog til én virksomhed, bliver der ikke skabt et retskrav for andre virksomheder i kommune, om at de også skal have mulighed for at køre med modulvogntog til deres virksomhed.
Reglerne er udformet, så der er mulighed for at hele eller dele af udgifterne til at skabe mulighed for at køre med modulvogntog kan pålægges virksomheden, der ønsker at køre med modulvogntog.

Økonomi:

Forvaltningen har forsøgt at udregne et overslag på hvad det vi koste at ombygge alle erhvervsområder, så der kan køre modulvogntog over alt. Dette er ganske ressourcekrævende at gøre præcist og formodentligt ikke relevant, da det næppe vil være alle veje, hvor der bliver behov for at køre med modulvogntog. Der er er udarbejdet overslag på ca. 25% af krydsene og såfremt disse overslag skaleres op til samtlige kryds, vil et meget groft skøn over en samlet udgift ende på 14 - 15 mio. kr. og det er uden eventuelle udgifter til ekspropriation af bygninger.

I forhold til ombygning af de områder af erhvervsområdet i Ejby, hvor der er konkrete ansøgninger om kørsel med modulvogntog, er det foreløbige overslag på 350 - 400.000 kr til ombygning af vejene i Ejby. Til udvalgsmøde vil der forelægge overslag på ombygning af vejnettet i forhold til de virksomheder i Middelfart, der har ydret ønske om kørsel med modulvogntog.

Forvaltningens bemærkninger:

Forvaltningen har undersøgt samtlige kryds i kommunens erhvervsområder og må konstatere, at bortset fra 4 kryds er der ingen kryds i kommunen, hvor der kan køres med modulvogntog.

Krydsene på hovedvejsnettene i erhvervsområderne kan typisk ombygges inden for den nuværende vejmatrikel. Krydsene med de interne veje i erhvervsområderne vil mange steder kræve ekspropriation af jord, for at kunne udvide vejene tilstrækkeligt til, at der kan køres med modulvogntog. Ved Industrivej i Nørre Aaby vil det kræve ekspropriation af bygninger.

For at få skabt retningslinjer for behandling af disse ansøgninger kan udvalget overveje følgende:
  • Er der områder og brancher, der er særligt interessante i forhold til kørsel med modulvogntog.
  • Skal der stilles krav om at en virksomhed har et  vist kørselsbehov, for at kommunen går ind i sagen.
  • Skal der være en udgiftsfordeling mellem kommune og virksomheden.
  • Hvordan stiller udvalget sig til gennemførelse af ekspropriation for at skaffe den nødvendige plads til ombygning.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenserne for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlinger
Teknisk Udvalg - 8. april 2014
Økonomiudvalget - 28. april 2014
Byrådet - 5. maj 2014

Teknisk Udvalg den 8. april 2014
Udvalget indstiller, at Middelfart Kommune er positiv overfor at etablere mulighed for kørsel med modulvogntog til erhvervsområderne i Middelfart Kommune.

Når der foreligger en ansøgning fra en virksomhed, skal der ske en konkret sagsbehandling og stillingtagen til, hvorvidt Middelfart Kommune ønsker at etablere mulighed for kørsel med modulvogntog.

I forhold til de tre konkrete ansøgninger fra virksomheder i Ejby indstiller udvalget, at der gives en tillægsbevilling på kr. 400.000 til ombygning af motorvejsafkørsel, krydset Nørregade/Erhvervsvej og krydset Ervhvervsvej/Industrivej.

Beslutning:

Økonomiudvalget den 28. april 2014
1) Anbefales
2) Projektet i Ejby gennemføres hurtigst muligt
3) Finansiering indgår i Budget 2015
54. Forslag til lokalplan 151 og kommuneplantillæg nr. 4 for Fjelsted Skovkro
Sagsnr.: 2013-014103
Sagsbehandler: Kirsten Bruun Plougmand

Præsentation:

Der er udarbejdet et forslag til lokalplan og kommuneplantillæg der muliggør udvidelse af Fjelsted Skovkro.

Forvaltningen foreslår:

  • At forslag til lokalplan 151 og kommuneplantillæg nr. 4 til kommuneplan 2013 fremlægges i offentlig høring i 8 uger.

Sagsbeskrivelse:

Økonomiudvalget besluttede den 29. april 2013 at igangsætte planlægningen for udvidelse af Fjelsted Skovkro, der ligger Store Landevej 92 og 94, Ejby.

Der er forud for planarbejdet indkaldt ideer og forslag i henhold til planlovens § 23c. Der indkom 2 høringssvar. Odens Bys museer gjorde opmærksom på at der er risiko for at støde på jordfaste fortidsminder inden for planområdet. Ejeren af landbrugsejendommen Juelsbjergvej 12, der ligger nord for planområdet og Fjelsted Skov, gjorde opmærksom på at han har indsendt ansøgning om udvidelse af hans husdyrproduktion og at han forventer, at den bliver behandlet på de forudsætninger der var gældende på ansøgningstidspunktet.

Planforslagene giver mulighed for den ønskede udvidelse af kroens faciliteter med yderligere mødelokaler, hotelværelser og parkeringsarealer. Byggeriet tillades i en højde af 2 etager/8,5 meter ud mod Store Landevej, medens der i byggefeltet væk fra vejen tillades en højde på 3 etager/11 meter i tråd med eksisterende hotelværelsesbyggeri.

Planforslagene er screenet i henhold til lov om miljøvurdering og det er vurderet, at der ikke skal laves en miljørapport i forbindelse med planerne. Afgørelsen herom annonceres samtidig med planforslagene.

Økonomi:

Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:

Forvaltningen har vurderet, at ansøgning om udvidelse af malkekvægsbesætning på Juelsbergvej 12 skal behandles på det grundlag, der var på tidspunktet for modtagelse af ansøgningen 2. december 2013. Der forelå på det tidspunkt ikke forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for Fjelsted Skov Kro. Det betyder, at den beregnede lugtgeneafstand for kvægbruget vil blive vurderet i forhold til det nuværende byzoneområde – og ikke i forhold til det kommende, udvidede byzoneområde. Det forventes, at kommunen vil kunne godkende den ansøgte udvidelse af malkekvægsbesætningen.

Ved en eventuel klage over kommunens forventede miljøgodkendelse af den ansøgte udvidelse af malkekvægsbesætningen, kan det dog ikke udelukkes, at Natur- og Miljøklagenævnet vil tage et andet udgangspunkt.

Lokalplanområdet er mod vest og nord  er afgrænset af Fjelsted Skov, hvilket betyder, at hele planområdet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 17 - 300 meter skovbyggelinje. Byggeri inden for området forudsætter således en dispensation fra naturbeskyttelsesloven, og det er Middelfart Kommune, der er myndighed. Der er med planforslagene åbnet mulighed for, at byggeriet mod vest kan bygges 10 meter fra skoven, medens der mod det nordlige skovbryn skal holdes en afstand på minimum 20 meter.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.  

Høring af Handicaprådet:

Handicaprådet vil blive hørt i forbindelse med den offentlige høring af planforslagene.

Høring af Ældrerådet:

Ældrerådet vil blive hørt i forbindelse med den offentlige høring af planforslagene.

Behandlingsplan
Teknisk Udvalg - 8. april 2014
Økonomiudvalget - 28. april 2014
Byrådet - 5. maj 2014

Beslutning:

Teknisk Udvalg den 8. april 2014
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

Økonomiudvalget den 28. april 2014
Anbefales godkendt.

Bilag:

55. Lokalplan 154 - Nærvarmeanlæg i Føns
Sagsnr.: 2013-009679
Sagsbehandler: Jacob Kloch

Præsentation:

Endelig vedtagelse af lokalplan 154 med tilhørende kommuneplantillæg for nærvarme i Føns

Forvaltningen foreslår:

  • At lokalplan 154 og tilhørende kommuneplantillæg nr. 2 vedtages endelig uden ændringer.

Sagsbeskrivelse:

Lokalplan 154 og tilhørende kommuneplantillæg blev udarbejdet efter anmodning fra lokale i Føns, som ønskede etablering af lokalt fjernvarmeanlæg. Anlægget, som vil være halmfyret, ønskes etableret på Ronæsbrovej 7 i Føns. Ejendommen var hverken kommune- eller lokalplanlagt, hvorfor det ansøgte krævede lokalplanlægning af ejendommen. Ejendommen er beliggende i landzone og fastholdes i landzone.

Lokalplanen har været i offentlig høring i perioden 16. januar 2014 til 13. marts 2014, hvor der indkom et høringssvar. Odense bys Museer gør opmærksom på, at der kan findes forhistoriske fund i området. Der er ved den arkivalske gennemgang ikke kendskab til konkrete fund på ejendommen.

Middelfart Kommune har sideløbende med planlægning af området meddelt dispensation fra søbeskyttelseslinjen(Føns Vang Sø) til det fremtidige byggeri, som lokalplan 154 vil give mulighed for. Denne afgørelse er påklaget af Danmarks Naturfredningsforening til Natur- og Miljøklagenævnet. Sagen er ikke afgjort.

Det fremgår af lokalplanen, at forudsætning for realisering af lokalplan 154 er, at der kan opnås dispensation fra søbeskyttelseslinjen. Kommune- og lokalplan vil kunne vedtages endelig uagtet klagen, men altså ikke realiseres.

Økonomi:

Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:

Planerne er screenet i henhold til lov om miljøvurdering og på baggrund af screeningen er det vurderet, at planens indvirkning på miljøet ikke er væsentligt og at der derfor ikke skal laves en egentlig miljørapport.

Anlægget er desuden screenet i henhold til VVM-reglerne og det er ligeledes her vurderet, at anlægget ikke medfører så stor miljøpåvirkning, så der skal udarbejdes en VVM-redegørelse.

Etablering af fjernvarmeværk i Føns vil kræve tillæg til varmeplan for Middelfart Kommune. Dette vil blive afklaret i særskilt proces. Tilsvarende skal det lokalplanlagte område inddrages i spildevandsplanen.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Handicaprådet er hørt i forbindelse med den offentlige høring.

Høring af Ældrerådet:

Ældrerådet er hørt i forbindelse med den offentlige høring.

Behandlingsplan:
Teknisk Udvalg  - 8. april 2014
Økonomudvalget - 28. april 2014
Byrådet -  5. maj 2014

Beslutning:

Teknisk Udvalg den 8. april 2014
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.
Redegørelse for naturinteresser indsættes i planen.

Økonomiudvalget den 28. april 2014
Udsættes på baggrund af ønske fra initiativtagerne. De arbejder med en justering af projektet, så der ikke er behov for dispensation for søbeskyttelseslinje.

Bilag:

56. Udkast til klimatilpasningsplan
Sagsnr.: 201103400
Sagsbehandler: Anni Berndsen

Præsentation:

Regeringen og Kommunernes Landsforening har (i 2013) indgået en aftale om klimatilpasning, som forpligter alle kommuner til at udarbejde klimatilpasningsplaner. Planen skal ifølge aftalen  indarbejdes direkte i eller som et tillæg til kommuneplanen.
Formålet med en klimatilpasningsplan er at kortlægge, hvor i kommunen der er klimaudfordringer og en stillingtagen til kommunens indsats.

Forvaltningen foreslår:

  • At Byrådet godkender forslag til klimatilpasningsplanen og sender den i 8 ugers offentlig høring
  • At klimatilpasningsplanen bliver et tillæg til kommuneplanen
  • At planen danner grundlag for kommunens indsats med klimatilpasning frem til 2017.

Sagsbeskrivelse:

Regeringen og KL har indgået aftale om, at alle kommuner skal udarbejde klimatilpasningsplaner, der prioriterer og sikrer indsatsen på området.  

Klimatilpasningsplanen skal i følge aftalen indeholde:

  • En kortlægning af risikoområder i kommunen 
  • En prioritering af indsatsen, der ønskes igangsat

I Middelfart Kommune er der som forarbejde til klimatilpasningsplanen udarbejdet en strategi, som byrådet vedtog i maj 2013. Strategien udstikker de overordnede linjer for arbejdet med klimatilpasning, hvor temaerne i denne første version af planen er relateret til vand. Det kan eksempelvis være håndtering af skybrud, oversvømmelse, havvandsstigninger, stormflod og dårlig badevandskvalitet.

Den udarbejdede klimatilpasningsplan består af

  • Mål og retningslinjer for klimatilpasning
  • En handleplan
  • Bilag

Mål og retningslinjer
Mål og retningslinjer for klimatilpasning samt handleplanen udarbejdes som et tillæg til kommuneplanen. Tillægget vil ikke erstatte de nuværende bestemmelser om klimatilpasning i kommuneplanen, men supplere og udbygge bestemmelserne.

Mål og retningslinjer for klimatilpasning skal sikre, at udvikling af eksisterende områder og udpegning af nye områder til byudvikling, sker under hensyntagen til de klimaudfordringer kommunen står overfor.  Det indbefatter bl.a. retningslinjer for ændret administrationspraksis indenfor planområdet. Ved kommune- og lokalplanlægning skal der ved inddragelse af nye arealer til byudvikling gennemføres en vurdering af konsekvenserne af de forventede klimaændringer herunder havspejlsstigninger, oversvømmelse med overfladevand, mulighederne for og kravene til afledning af vand, samt adgangsforhold, både internt og til området som helhed.

I forhold til fremtidig kystnært byggeri er der fastlagt en planlinje i kote 2 m på baggrund af de forventede fremtidige havspejlsstigninger. Påtænkes byggeri indenfor planlinjen, skal der redegøres for byggeriet i forhold til de fremtidige havspejlsstigninger. Hvis det kan godtgøres, at fremtidigt  byggeri vil være udfordret i forhold til havspejlsstigninger, vil der kunne lokalplanlægges mod nybyggeri, dvs. at der ikke kan bygges på arealet.

Handleplan
Klimatilpasningsplanen er udarbejdet på grundlag af en kortlægning af risikoen for oversvømmelser i 2050 ved skybrud og havvandsstigninger. På baggrund af risikokortlægningen er indsatsen frem til 2017 prioriteret.

Handleplanen skal skabe et overblik over og prioritere indsatsen. Der er udpeget i alt 36 områder med større eller mindre risiko for oversvømmelse. Alle risikoområder er væsentlige, men indsatsen skal prioriteres, hvilket er sket på følgende grundlag

  • Der hvor risikoen er størst
  • Større sammenhængende centrale områder
  • Områder med offentlige funktioner (institutioner, plejehjem, skoler etc.)
  • Der hvor der opnås størst synergi med andre projekter og planer

På baggrund heraf er 3 af områderne prioriteret som indsatsområde i denne planperiode. De tre områder er

  • Middelfart midtby og havnen
  • Middelfart midtby og centrum
  • Fænøsund ældrecenter og Fænøsund park

De øvrige risikoområder inddrages i de efterfølgende planer.

Indsatsen prioriteres hvert 4 år. Dvs. forud for den næste klimatilpasningsplan laves en ny kortlægning og en ny prioritering.

Ud over de prioriterede geografiske indsatsområder indgår der i handleplanen indsatsområder, som udarbejdelse af en kommunikationsplan, der har til formål at komme i dialog om emnet med kommunens borgere og forvaltninger, for at sikre ejerskab og engagement til klimatilpasning.

I denne planperiode vil der også blive fokuseret på igangsætning af fyrtårnprojekter, drøftelse af serviceniveau, fastlæggelse af den næstkommende kortlægning mht. hvilke emner der skal inddrages i den.

Idefasen/høringssvar
Forud for udarbejdelse af planen blev der på kommunens biblioteker og hjemmeside annonceret med en idefase for planen, hvor alle kunne bidrage med ideer og forslag til klimatilpasning.

I alt indkom der 3 hørringssvar.
De indkomne ideer vil, der hvor det giver mening, blive inddraget i de kommende klimatilpasningsprojekter.

Økonomi:

Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:

Organisering og administration af arbejdet med klimatilpasningsopgaver er en ny arbejdsopgave for kommunen. I udarbejdelse af strategien og klimatilpasningsplanen har der været fokus på tværfagligt samarbejde og ejerskab til for emnet, idet klimatilpasningsløsninger skal håndteres på mange forskellige niveauer og i flere afdelinger. Idet spildevand og kloaksystemerne er en væsentlig faktor i forhold til håndtering af vand er Middelfart Spildevand repræsenteret på flere niveauer og spiller også en væsentlig rolle i forbindelse med udarbejdelse af klimatilpasningshandleplanen.

For at anvende de økonomiske ressourcer bedst muligt er det nødvendigt at prioritere indsatserne til modvirkning af de negative effekter af klimaændringerne. Prioriteringen forudsætter, at man har analyseret hvilke klimabetingede situationer, der kan forventes, og hvilke værdier disse situationer kan true med at skade.

I denne første klimatilpasningsplan er det valgt at fokusere på truslerne fra skybrud og stormflod. Der er derfor udarbejdet et oversvømmelseskort, der beskriver, om kloaksystemerne kan aflede de nedbørshændelser, der statistisk set forventes at optræde med en hyppighed på 1 gang hvert 5, 10, 20, 50 og 100 år. Der er ligeledes udarbejdet et kort, der viser hvilke områder, der vil kunne påvirkes i forbindelse med højvandssituationer i havet og oversvømmelser ved ekstremnedbør i det åbne land.

Der er foretaget en vurdering med hensyn til påvirkning fra skybrud og stormflod. Påvirkning fra naturlig ferskvandsafstrømning er ikke medtaget i vurderingen, fordi det nuværende datagrundlag er utilstrækkeligt. Det vil indgå i den næste kortlægning og dermed næste generation af planen.

Der er foretaget en kortlægning af værdierne - værdikort – af veje, bygninger, infrastruktur af særlig samfundsmæssig betydning samt kultur værdier. Værdien af landbrugsjord, skove og naturområder er ikke medtaget, fordi kortlægningen kræver en grundig bearbejdning af data for områderne. Det vil indgå i den næste generation af klimatilpasningsplanen.
Bygninger og anlæg er tillagt værdi på grundlag af en skabelon udarbejdet i et fællesskab mellem region midtjylland, en række kommuner, forsyningsselskaber og rådgivere.

Der kan beregnes en hyppighed for, hvor ofte skybrud og højvander optræder. Når denne hyppighed sammenholdes med værdien af bygninger og infrastruktur mv., der skades i et oversvømmet område, fremkommer et risikokort . Et risikokort viser den samlede risiko for skader.  

Ved prioritering af indsatserne er der i første periode fokuseret på områder, der ved risikokortlægningen har vist sig at have en høj risiko (= sandsynlighed for oversvømmelse x værdi), hvor der samtidig er større sammenhængende områder samt områder med offentlige funktioner.

Handicapaspekter:

Ved etablering af konkrete klimatilpasningstiltag i det offentlige rum, skal det så vidt det er muligt sikres bedst mulig tilgængelighed for handicappede.

Høring af Handicaprådet:

Handicaprådet vil kunne bidrage med høringssvar til planen i forbindelse med at planen sendes i 8 ugers offentlig høring.
Rådet har indgivet høringssvar til idefasen forud for udarbejdelse af planen. Handicaprådet har her ytret ønske om at blive inddraget, når der foreligger løsningsforslag for tilpasning i det offentlige rum, til sikring af bedst mulig tilgængelighed for handicappede.

Høring af Ældrerådet:

Ældrerådet vil kunne bidrage med høringssvar til planen i forbindelse med at planen sendes i 8 ugers offentlig høring.

Behandlinger
Teknisk Udvalg - 8. april 2014
Miljø- og Energiudvalget - 9. april 2014
Økonomiudvalget - 28. april 2014
Byrådet - 5. maj 2014

Beslutning:

Teknisk Udvalg den 8. april 2014
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

Miljø- og Energiudvalget den 9. april 2014
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

Økonomiudvalget den 28. april 2014
Anbefales godkendt.

Bilag:

57. Opnormering Familieafdelingen
Sagsnr.: 2013-014344
Sagsbehandler: Jørn Nielsen

Præsentation:

Børn og Familieafdelingen har vurderet på normeringen i Familieafdelingen, efter dels en sagsgennemgang og dels behovet for i øget omfang at arbejde med netværksmøder

Forvaltningen foreslår:

At Familieafdelingen opnormerer sin børn og ungesagsbehandling med to fuldtidssocialrådgivere indenfor nuværende budget til

  • at afvikle et administrativt efterslæb
  • opprioritere den målrettede indsats med involvering af udsatte børn og unges netværk.

Sagsbeskrivelse:

Familieafdelingen har foretaget en sagsgennemgang af samtlige sager hos de 10 myndighedssagsbehandlere i hhv. børne- og ungeteamsene. Det blev konstateret at 
  • det gennemsnitlige sagstal pr. sagsbehandler ligger på 43
  • der i 17 % af sagerne ikke foreligger en færdig lovpligtige socialfaglige undersøgelse (Servicelovens § 50)
  • der i 20 % af sagerne ikke foreligger en opdateret lovpligtig handleplan (Servicelovens § 76)

Endvidere har afdelingen konstateret en fordobling af underretninger fra 2012 til 2013. Status på det nuværende efterslæb er, at der er lavet en risikovurdering af de sager hvor der ikke er færdige undersøgelser. Det er vurderingen, at der i alle sager er iværksat midlertidige foranstaltninger, der sikrer de pågældende børn og unge.

Med afsæt i det gældende arbejdsgrundlag se bilag specificeres det, at Sagsbehandlerne skal være bevidste om, at de gennem den relation de skaber til familierne · dels har en direkte indflydelse på at familiens situation ændres  og· dels at sagsbehandlerne skal skabe en så god kontakt til familierne, at familierne tror på at sagsbehandlerne kan bringe dem videre som familie. Driftsmæssigt prioriterer sagsbehandlerne i Middelfart kommune således, at der sættes ind helhedsorienteret allerede i starten af sagsbehandlingen. Erfaringen er at det oftest betyder en mindre indgribende foranstaltning. Fokusset på den relationsorienterede del af sagsbehandlingen sammen med afdelingens selvforsyningsstrategi har været helt afgørende for et markant fald i udgifterne på området (se graf) sket uden at der er gået på kompromis med det socialt faglige arbejde.

Familieafdelingen har i de seneste 5 måneder arbejdet med at udvikle en metode til at forbedre arbejdet med at aktivere netværket omkring et barn eller ung. Afdelingen har i den periode afholdt 10 netværksmøder, der alle har resulteret i mindre indgribende foranstaltninger. Socialt fagligt kan afdelingen konstatere at løsningerne for barnet og den unge med involvering af netværket giver en samlet løsning for barnet og den unge, der er mere helhedsorienteret og holdbar.

Familieafdelingen har konstateret et væsentligt effektiviseringspotentiale i afviklingen af netværksmøderne. Unge der af den ene eller anden grund ikke oplever, at de bliver hjulpet i deres egen familie med de vanskeligheder de er i får hjælp og støtte fra deres netværk i sager hvor Middelfart kommune tidligere har løst opgaven med anbringelse i plejefamilie eller på eget værelse. Erfaringen med netværksmøderne i den slags sager er, at afdelingen kan bidrage til at såvel forældre og den unge får et nyt perspektiv på en fastlåst familiesituation. Netværksmøderne bidrager til at aktivere skjulte eller glemte relationer i familien. Det bidrager til enten at forældrene kan beholde barnet med hjælp fra netværket, eller at en eventuel anbringelse kan ske i netværket. Det er blandt andet effektiviseringspotentialet i arbejdet med netværket der skal finansiere opnormeringen.

Økonomi:

 201420152016
Børn og Familieafdelingens overskud 2013415  
Brohuset pålægges et overhead (udgiftsneutralt for Brohuset)300300300
Familie og Ungehuset pålægges et overhead i forbindelse med indførelse af en BUM-lignende model.  150150
Effektivisering ved brug af netværksmøder og mere professionelt netværksarbejde 400800
 7158501250
Personaleudgift til opnormering på to sagsbehandlere425850850
Overarbejde / vikar mhp indhentning af sagsefterslæb190  
uddannelse af 9 sagsbehandlere til arbejde med netværk100  
Bidrag til effektivisering det pågældende budgetår00400

Ansættelse af to ekstra sagsbehandlere med kørsel, IT og løn forventes at udgøre 850.000 på årsbasis. Finansieringen i 2014 hentes ved at bruge Børn og Familieafdelingens overskud i 2013.

Derudover har Brohusets finansiering siden oprettelsen i april 2009 været en abonnementsordning. Børn og Familieafdelingen vil fra og med 2014 sikre at udgiften pr. barn anbragt på Brohuset blive omkostningsægte. Det betyder, at Brohuset fra og med 2014 pålægges et overhead på 300.000 kr. årligt. I overslagsårene finansieres opnormering endvidere af, at Familie- og Ungehuset som Brohuset skal kunne dokumentere en omkostningsægte pris, og dermed et overhead på 150.000 kroner årligt Derudover viser afdelingens erfaringer med netværksarbejde et markant effektiviseringspotentiale. Det forventes at· en unge og en småbarnsanbringelse undgås som følge af det mere systematiske arbejde med netværket i 2014.· to unge og to småbørnsanbringelse undgås som følge af det mere systematiske arbejde med netværket i 2015.

Forvaltningens bemærkninger:

At indstillingen godkendes og sendes videre til økonomiudvalget med indstilling til godkendelse.

Handicapaspekter:

Det øgede brug af netværksmøder vil i slutningen af 2014 blive forsøgt anvendt i handicapsager.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:

Børn, Kultur- og Fritidsudvalget den 8. april 2014
Økonomiudvalget den 28. april 2014

Beslutning:

Børn, Kultur- og Fritidsudvalget den 8. april 2014
Godkendt som indstillet.

Økonomiudvalget den 28. april 2014
Godkendt.

Bilag:

58. Ressourcefordeling til skolerne skoleåret 2014/2015
Sagsnr.: 2014-002331
Sagsbehandler: Birgit Munk

Præsentation:

Forvaltningen har udarbejdet forslag til ressourcetildeling til Middelfart Kommunes folkeskoler i forbindelse med klassedannelse for 1. - 10. årgang for skoleåret 2014/2015.

Forvaltningen foreslår:

  • At forslaget til ressourcetildeling for 1. - 10. årgang i skoleåret 2014/2015 godkendes. Forslaget fremgår af bilag til denne sag. Den godkendte ressourcetildeling for 0. klasser fremgår ligeledes af bilaget.

Sagsbeskrivelse:

Klassedannelsen for 1. til 10. årgang ved Middelfart Kommunes skoler har traditionelt været behandlet og fastlagt ved politisk beslutning i foråret forud for det kommende skoleår. Denne praksis er ændret i forbindelse med budgetaftalen for 2012 til 2015 ”Budget for fremtiden”. Her besluttede Byrådet, at skolestyrelsesvedtægten tilpasses således at skolerne selv kan vælge den klassedannelse, de vurderer mest optimal inden for de givne ressourcer. Skolestyrelsesvedtægten er efterfølgende revideret og politisk godkendt.

Klassedannelsen er derfor i realiteten en ressourcetildelingsmodel, der udarbejdes en gang årligt, med henblik på tilføring af ressourcer til skolerne.

0. klasserne dannes lidt tidligere end klassedannelsen for 1. til 10. klasse for at forældrene kan nå at indskrive børnene.
Ved klassedannelsen for 0. klasser i januar 2014 er der dannet 18 klasser med 372 elever.
Ressourcetildelingen ved klassedannelsen for 0. klasser er vedtaget af Byrådet den 3. februar 2014.

Jf. styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Middelfart Kommune, dannes der som udgangspunkt 3 10. klasser:
"10. klassecentret omfatter som udgangspunkt 3 klasser. Såfremt elevtallet er 48 eller herunder tages konkret stilling til, hvorledes loven vedrørende 10. klasse kan opfyldes, herunder om der skal dannes 2 eller 3 klasser."
         
I skoleåret 2014/2015 er der 73 elever tilmeldt til 10. klassecentret ved den koordinerende tilmeldings slutdato, den 15.3. 2014. 
Dette giver 3 klasser med hhv. 24 elever, 24 elever og 25 elever.

Med de indskrevne elever i Middelfart Kommunes folkeskoler foreslår forvaltningen følgende klassedannelse i forbindelse med ressourcetildelingen for 1. - 9. årgang :

  • at der dannes 185 klasser på 0. - 9. årgang med 3.931 elever.
  • at der dannes 3 klasser på 10. årgang med 73 elever.

Økonomi:

Forvaltningen har afsat budget til 4.033 elever fordelt på 187 klasser i 0. - 10. årgang i skoleåret 2014/2015.
Forvaltningens forslag indeholder 4.004 elever fordelt på 185 klasser i 0. - 10. årgang i skoleåret 2014/2015.

Forvaltningens bemærkninger:

Data for elevgrundlaget på 1. - 10. årgang i skoleåret 2014/2015 er pr. 1. marts og 15. marts 2014.

I forslag til klassedannelse for 1. - 10. årgang for skoleåret 2014/2015 er der taget udgangspunkt i Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Middelfart Kommune.

Forvaltningen gør opmærksom på følgende forhold, som kan medføre ændringer i elevtallet efter at klassedannelsen er vedtaget:

  • Elevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne via den koordinerede tilmelding 15. marts 2014 er slut, men forvaltningen er vidende om, at et antal elever endnu ikke har foretaget uddannelsesvalg.

  • Forvaltningen har undersøgt eleverne på 8. og 9. årgangs skolevalg for skoleåret 2014/2015. Herudover er privatskolerne kontaktet for oplysninger om skolevalg for deres elever på 8. og 9. årgang.

  • Det frie skolevalg, da forældre frit kan flytte elever mellem distrikterne, såfremt der er plads på den ønskede skole, jf. Styrelsesvedtægtens bestemmelser.

  • Til- og fraflyttere i Middelfart Kommune.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtiget.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtiget.


Behandlingsplan:
Skoleudvalget 8. april 2014.
Økonomiudvalget 28. april 2014.
Byrådet 5. maj 2014.

Beslutning:

Skoleudvalget den 8. april 2014
Godkendt som indstillet.

Økonomiudvalget den 28. april 2014
Anbefales godkendt.

Bilag:

59. Nedlæggelse af Klippekortsordning i SFO for skoleåret 2014/2015
Sagsnr.: 2014-003101
Sagsbehandler: Nana Rask Guldfeldt

Præsentation:

Nedlæggelse af muligheden for dispensation i forbindelse med klippekortsordning i SFO.



Forvaltningen foreslår:

At muligheden for dispensation i forbindelse med klippekortsordning i SFO nedlægges med virkning fra skoleåret 2014/2015; og at ordningen ophører på de to skoler, som på nuværende tidspunkt har dispensation og praktiserer ordningen.

Sagsbeskrivelse:

Byrådet besluttede i 2009, på baggrund af indstilling fra skoleudvalget, at nedlægge den daværende klippekortsordning i SFO. Samtidig besluttede et flertal dog, at der vil kunne gives dispensation til klippekortsordning efter ansøgning til skoleudvalget.

På nuværende tidspunkt fungerer klippekortsordningen i SFO tilbuddene på Anna Trolles skole og Fjelsted/Harndrupskole. Gennemsnitligt har der i 2014 været indmeldt 2,8 elever i ordningen. Rent administrativt pågår der altså en del arbejde for et meget lille antal elever.

I forbindelse med nedlæggelse af ordningen i 2009 var evalueringen af ordningen i høring. Klippekortsordningen blev oprindeligt indført for at skabe fleksibilitet i pasningstilbuddet, men som det fremgår af høringssvarene, så tilgodeser ordningen ikke det enkelte barns udvikling og trivsel og SFO bliver fra forældrenes side i højere grad noget man vælger fra i stedet for at vælge til. Af de indkomne høringssvar fremgår det, at 10 ud af 11 skolebestyrelser og 8 ud af 9 MEDudvalg ønsker at ordningen ophører.

Klippekortsordningen giver en usikkerhed for den enkelte SFO i budgettildelingen (sammenlignet med en almindelig indmeldelse) og påvirker derved kvaliteten i SFOtilbuddet. Prisen for et heldagsmodel er i budget 2014 1.985 kr. pr. mdr. i 11 mdr., mens prisen for et klippekort med 10 pasningsdage pr. mdr. i 11 mdr. er på 1.053 kr. Udmøntningen af skolereformen kommer til at betyde et fald i SFO taksten fra skoleåret 2014/2015, således at taksten bliver på 1.544 kr. pr. mdr. i 11 mdr. SFO’en har fra 1. august, de samme lukketider som i dag, og har som i dag henholdsvis åbent alle skole- fri og feriedage, eller alle skole,- fri og feriedage med undtagelse af 3 ugers ferielukket.

Økonomi:

Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenserne for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogle konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.


Behandlingsplan:
Skoleudvalget - 8. april 2014
Økonomiudvalget - 28. april 2014
Byrådet - 5. maj 2014

Beslutning:

Skoleudvalget den 8. april 2014
Godkendt som indstillet.

Økonomiudvalget den 28. april 2014
Anbefales godkendt.
60. Nyt fritidstilbud
Sagsnr.: 2014-002018
Sagsbehandler: Tine Veng Basse

Præsentation:

Som følge af Byrådets beslutning om, i forbindelse med implementeringen af skolereformen i Middelfart Kommune, at nedlægge alle SFO 2 tilbud herunder også eftermiddagstilbuddet til 9-14 årige i Bjergbanken, og samtidigt styrke skolebudgettet med 1 mio. kr. årligt, til et nyt fritidstilbud til målgruppen 4. - 6. kl., er der udarbejdet følgende model for et nyt fritidstilbud.
- et kvalificeret tilbud for elever i 4. - 6. kl.
Forslaget har været i høring fra d. 5. marts til og med d. 19. marts, og der blev modtaget 19 høringssvar.

Forvaltningen foreslår:

Skoleudvalget godkender rammerne for det nye tilbud, under hensyntagen til høringssvarene og fremsender dem til godkendelse i økonomiudvalget og byrådet.

  • Fritidstilbuddet oprettes som et lokalt forankret tilbud på alle skoler - Østre og Vestres tilbud placeres i Bjergbanken.
  • Fritidstilbuddet omfatter en tværkommunal del, der udbydes som aktivitetsforløb.
  • Fritidstilbuddet har åbent på de 200 skoledage. I ferier og på skolefridage kan særskilte forløb og camps tilkøbes, af alle elever.
  • Fritidstilbuddet administreres af Ungdomsskolen, under Ungdomsskoleloven. Den daglige ledelse udøves af den lokale SFO.
  • Der kan søges økonomisk og pædagogisk friplads
  • Taksten for 200 skoledage bliver ca. 720 kr. pr. måned i 11 måneder.

Sagsbeskrivelse:

Det fremtidige fritidstilbud for kommunens elever i 4. - 6. klasse, skal være i samspil med intentionerne i skolereformen.
Derfor etableres et tilbud, der udfordrer børnene, og giver muligheder for udfoldelse, læring, nye fællesskaber, og sætter fokus på det enkelte barns trivsel.
Fritidstilbuddet skal understøtte inklusions-, forebyggelses og demokratiindsatsen.
Tilbuddet kaldes "Fritidsklubben" og etableres som et både lokalt forankret og tværkommunalt tilbud underUngdomsskoleloven.
Den enkelte elev indmeldes i "Fritidsklubben" med base på sin hjemskole,  hvorved det er muligt at opnå sammenhæng mellem skole og fritid. Elever fra  Østre og Vestre skole vil dog fortsat være tilknyttet Bjergbanken
Tilbuddet indeholder en base, der består af pasning lokalt og derudover forløb og aktivitetstilbud, som foregår på skolen og forskellige steder i kommunen sammen med elever fra de andre Fritidsklubber. 
Disse forløb og aktiviteter kan være Sundhed, Science, Fodboldskole, Trivselsforløb osv.
Forløbenes varighed og omfang vil variere. Den enkelte elev vil på sigt kunne deltage i flere forløb. Er der perioder, hvor eleven ikke ønsker at deltage i forløb, er eleven garanteret pasning på sin hjemskole.
Udbuddet og mængden af forløb og aktiviteter udvikles løbende, således, at der ved start vil være forholdsvis få tilbud, men efterhånden som der opnåes viden om, og erfaring med den nye struktur, antallet af tilmeldte elever samt ønsker og behov, vil antallet af og indholdet i de enkelte forløb udvikle sig. 
Tilbuddet er mangeartet og forankret både lokalt og tværkommunalt - inkluderende, og favner bredt, men styrker også det enkelte barns potentiale og trivsel.
Fritidsklubben drives og varetages af Ungdomsskolen, men i samarbejde med de enkelte skoler og SFO'er. Ungdomsskolen er budgetansvarlig, men de enkelte SFO ledere varetager den daglige ledelse af tilbudet lokalt.
Fritidsklubben tilbyder pasning og aktiviteter på alle 200 skoledage i et skoleår.
I forbindelse med ferier kan der arrangeres Camps, andre forløb for målgruppenog traditionel pasning.  Der opkræves særskilt betaling til disse forløb, så også elever, der ikke i dagligdagen er tilmeldt Fritidsklubben, har mulighed for at deltage.  
Udgifterne til disse tiltag dækkes af de reelle brugere og ikke af den daglige takst for Fritidsklub. Sommerskole og læsecamp, som kører i dag, kan være eksempler på sådanne aktiviteter.
Fritidsklubbens daglige drift og lokale forankring finansieres af den månedlige forældrebetaling - dog er juli betalingsfri, da det er en feriemåned.
Der etableres et samarbejde mellem SFO og Fritidsklubben på den enkelte skole - så aktiviteter kan arrangeres på tværs til gavn for flest elever.
På årsbasis tildeles tilbuddet 1 mio. kr. jf. byrådsbeslutning i forbindelse med implementering af skolereformen i Middelfart Kommune. Disse midler anvendes til at finansiere dele af de tværkommunaleforløb, transport og økonomisk/pædagogisk friplads.
Mængden af forløb i opstartsfasen er begrænset. Når der opnåes erfaring med forskellige løsninger og antal af tilmeldte elever, i takt med, at fritidstilbuddet udvikles, vil der i løbet af det kommende skoleår skabes grundlag for en varig og stabil model.

Økonomi:

Tilbudet finansieres af forældrebetaling.
Taksten for Fritidsklub forventes at ligge omkring 720 kr. pr. måned. i 11 måneder om året. Taksten bliver forholdsmæssigt lavere end den nuværende takst (1298,- pr. måned) for 5 dages SFO2, da den ugentlige åbningstid reduceres som følge af den længere skoledag, og der ikke tilbydes pasning på skolefridage. 
Den årlige pulje på 1. mio. til et nyt fritidstilbud, anvendes til at finansiere dele af de tværkommunale forløb, transport og økonomisk og pædagogisk friplads.  
Den anslåede udgift til økonomisk og pædagogisk friplads vil ligge på ca. 230.000 kr årligt. Vælges økonomisk og pædagogisk friplads fra, bliver taksten for fritidstilbuddet ca. kr. 650 kr. pr. måned i 11 måneder, som oplyst i høringsmaterialet.

Forvaltningens bemærkninger:

Der er en forventning om at ca. 300 børn vil benytte sig af tilbuddet. Det er ca. 78 % af det gennemsnitlige antal indmeldte børn i SFO 2 i 2013.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. Sagen har ikke særlige konsekvenser for handicappede borgere.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Skoleudvalget - 8. april 2014
Økonomiudvalget - 28. april 2014
Byrådet - 5. maj 2014

Beslutning:

Skoleudvalget 8. april 2014
Godkendt som indstillet.

Økonomiudvalget den 28. april 2014
Anbefales godkendt.

Bilag:

61. Ændring af styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Middelfart kommune
Sagsnr.: 2014-001805
Sagsbehandler: Nana Rask Guldfeldt

Præsentation:

Forslag til ændring af styrelsesvedtægt for dagtilbud i Middelfart kommune vedrørende dialog mellem politikerne og bestyrelserne.



Forvaltningen foreslår:

At styrelsesvedtægtens nuværende § 10 Dialog med politikerne:

Udvalget for børn, unge og fritid afholder 2 årlige møder, hvor dagtilbuddets leder, bestyrelsesformand, 1 medarbejderrepræsentant og 1 forældrerepræsentant fra hver bestyrelse inviteres. Det ene møde er et budgetorienteringsmøde og det andet møde er et temamøde, hvor aktuelle temaer omkring dagtilbuddenes fælles vilkår og udvikling drøftes” udgår og erstattes med:

§ 10 Dialog mellem politikerne og bestyrelserne

Børn-, Unge- og Fritidsudvalget inviterer til dialog med dagtilbudsbestyrelserne på to niveauer:

1. Fælles kontaktråd: Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget indbyder 2 gange årligt bestyrelsesformændene og dagtilbudsledere til dialogmøde. Dialogmøderne indgår som et led i udvalgets procedure i arbejdet med strategier, visioner og nye tiltag på dagtilbudsområdet og vil være stedet, hvor nye idéer kan prøves af.

Møderne afholdes i daginstitutionerne hvor leder/bestyrelsesformand på værtsinstitutionen byder velkommen, fortæller kort om institutionen og hvad, der optager institutionen, – f.eks. projekter, tiltag, fagligheder, arbejdsmiljø, indretning mv.

2. Dialogmøde: Udvalget for Børn, Kultur og Fritid afholder 1 årligt møde, hvor bestyrelser og dagtilbuddets leder inviteres. Tema for disse møder vil bl.a. være langsigtede planer for området, samt budget for det kommende år.

Det er Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget der er vært ved møderne og som indkalder og udfærdiger dagsorden til møderne.”

Sagsbeskrivelse:

Med ændringen af de nuværende styrelsesvedtægter for dialog med politikerne, ønsker forvaltningen at formalisere og styrke samarbejdet med bestyrelserne.

Økonomi:

Forvaltningens bemærkninger:

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvensen for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ingen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Børn- Kultur og Fritidsudvalget den 4. marts 2014
Børn- Kultur og Fritidsudvalget den 8. april 2014
Økonomiudvalget den 28. april 2014
Byrådet den 5. maj 2014

Beslutning:

Børn- Kultur og Fritidsudvalget den 4. marts 2014
Godkendt som indstillet.

Børn- Kultur og Fritidsudvalget den 8. april 2014
Godkendt som indstillet.

Økonomiudvalget den 28. april 2014
Anbefales godkendt.

Bilag:

LUKKEDE SAGER