Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Referat for Miljø- og Energiudvalget møde den 8. januar 2014

Møde:
Miljø- og Energiudvalget
Mødetid:
8. januar 2014 kl. 14:00
Tilstede:
Svend-Aage Nielsen
Agnete Damkjær
Peter Storm
Paw Nielsen
Kaj Piilgaard Nielsen
Fraværende:

ÅBNE SAGER

3. Udvalgets fagområde.
Sagsnr.: 2013-014258
Sagsbehandler: Hanne Laursen

Præsentation:

Drøftelse om introduktion til udvalgets fagområde.

Forvaltningen foreslår:

Sagsbeskrivelse:

Økonomi:

Forvaltningens bemærkninger:

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvensen for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet.

Beslutning:

Udvalget drøftede forslag til introduktion. Det blev besluttet, at der sker en løbende introduktion til udvalgets opgaver.
4. Nyt erhvervsaffaldsregulativ 2014 i offentlig høring
Sagsnr.: 2013-014272
Sagsbehandler: Monica Nielsen

Præsentation:

I forbindelse med ændringen af affaldsbekendtgørelsen i januar 2013, skal kommunen tilrette sit erhvervsaffaldsregulativ. Med ændringen af bekendtgørelsen blev der åbnet op for at virksomheder fra andre kommuner kunne benytte genbrugspladsen på lige vilkår med virksomhederne fra Middelfart Kommune. Udover tilretning af genbrugspladsordningen, er der lavet tilrettelser i ordningerne for dagrenovation, ordningen for olie- og benzinudskillere samt ordningen for have/parkaffald.

Regulativet er udarbejdet i den Nationale Standarddatase for Affaldsregulativer - kaldet NSTAR.

Forvaltningen foreslår:

  • At erhvervsaffaldsregulativet 2014 sendes i 4 ugers offentlig høring inden endelig godkendelse i byrådet.

Sagsbeskrivelse:

Det eksisterende erhvervsaffaldsregulativ er rettet i henhold til gældende lovgivning. Regulativet skal følge et fastsat paradigme fra Miljøstyrelsen og skal udarbejdes i den Nationale Affaldsdatabase for affaldsregulativer - NSTAR.
Ændringerne omfatter :

  • § 10 Dagrenovationsordningen. Regulativet er rettet igennem således at der henvises til husholdningsregulativet i afsnittene om anbringelse af beholdere, anvendelse og fyldning af beholdere m.v. Dette er for at sikre de samme regler for både husholdninger og erhverv omkring anbringelse og tømning af beholderne, da husholdnings- og erhvervsaffaldsregulativet ikke altid ændres samtidigt.
  • § 17 Ordning for affald fra Olie- og benzinudskillere. Der er udtaget nogle bestemmelser i regulativet, som var af driftsmæssig karakter og som der ikke er hjemmel til i affaldsbekendtgørelsen. Det skal istedet undersøges om det kan føres over i et nyt regulativ for Olie- og benzinudskillere hjemlet i spildevandsbekendtgørelsen. Der er nedsat en arbejdsgruppe i MOTAS som undersøgere nærmere og det forventes afklaret i løbet af 2014.
  • § 19 Ordning for have/parkaffald. Ordningen er tilrettet i henhold til affaldsbekendtgørelsen, således at der nu kan gives tilladelse til afbrænding af have/parkaffald fra landbrug, gartnerier og naturplejeaktiviteter efter ansøgning.

Økonomi:

Ændringerne i erhvervsaffaldsregulativet har ikke økonomiske konsekvenser for Middelfart Kommune.

Forvaltningens bemærkninger:

Der er i den generelle del af regulativet ikke mulighed for de store ændringer, idet formål, definitioner, gebyrer m.m. er fastsat som en låst tekst i NSTAR. Layout m.m. er også fastsat via NSTAR, idet regulativet kun kan udskrives som en pdf-fil uden andre muligheder for opsætning.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlinger
Miljø- og Energiudvalget - 8. januar 2014
Økonomiudvalget - 27. januar 2014
Byrådet - 3. februar 2014

Miljø- og Energiudvalget 8. januar 2014
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

Beslutning:

Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

Bilag:

5. Tilskudspulje til private natur- og friluftsprojekter 2014
Sagsnr.: 2013-006756
Sagsbehandler: Niels Ole Præstbro

Præsentation:

Miljø- og Energiudvalget vedtog i august 2012 at etablere en tilskudsordning til natur- og friluftsprojekter med i alt 150.000 kr. fordelt over 3 år, som kan søges af private lodsejere, private organisationer og interessegrupper.

Første ansøgningsrunde under tilskudsordningen var i april 2013.

På baggrund af erfaringerne fra første ansøgningsrunde lægges der op til, at kriterierne for tilskudsberettigelse i ansøgningsrunden i 2014 ændres en smule.

Forvaltningen foreslår:

At ansøgningsrunden i 2014 igangsættes fra 3. februar - 25. april og at indholdet i den vedhæftede vejledning godkendes - (layout/billeder kan blive ændret inden 3. februar).

Sagsbeskrivelse:

Med vedtagelsen af tilskudsordningen blev der afsat kr. 50.000 årligt i årene 2013-2015. Ansøger bidrager selv med 50 % af et projekt i form af arbejdstimer og/eller finansiering.

I ansøgningsrunden 2013 indkom der fem ansøgninger med et samlet ansøgt beløb på kr. 78.218.
 
De fem projektansøgninger omhandlede konvertering af landbrugsarealer til natur, bistand til et kogræsserlaug, shelters på et areal ejet af kommune og flisebelægning af grundejerforenings fællesareal med opsætning af et borde/bænkesæt.

Miljø- og Energiudvalget vedtog i maj 2013 at støtte tre af de fem ansøgte projekter med et beløb på i alt kr. 38.500. Alle tre projekter er gennemført og har modtaget tilskud.

Forvaltningen har på baggrund af erfaringerne fra første ansøgningsrunde præciseret kritererierne for, hvilke projekter, der kan være støtteberettigede. Således fremgår det af vedhæftede vejledning, at projekterne skal bidrage til forbedringer for natur, dyr og planter omfattet af Naturbeskyttelsesloven, da denne er lovgrundlaget for at kunne udbetale tilskud til projekterne. 
Desuden er det præciseret, at der ikke kan gives støtte til tiltag på fx flisearealer, veje og parkeringspladser.

Økonomi:

Der er i alt afsat kr. 150.000 over 3 år. Der er brugt kr. 38.500 i første ansøgningsrunde 2013. Der overføres således kr. 11.500 til anden ansøgningsrunde, så puljen i 2014 bliver på i alt kr. 61.500. I 2015 er der afsat kr. 50.000.

Forvaltningens bemærkninger:

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Beslutning:

Udvalget vedtog forvaltningens indstilling.

Bilag:

6. Orientering om skovens drift og fældning af risikotræer
Sagsnr.: 200906219
Sagsbehandler: Elke Schäfer

Præsentation:

Udvalget orienteres om skovens drift og fældning af risikotræer.

Forvaltningen foreslår:

Sagsbeskrivelse:

Byrådet vedtog i 2011 en plan for kommunens skove. Som opfølgning herpå, har Miljø- og Energiudvalget i januar 2012 godkendt notatet ”Træer over 100 år - opfølgning på skovplanen”. På baggrund af notatet og skovplanens principper laver forvaltningen hvert år en plan for tynding ved hugst af 100-års træer i kommunens skove. Derudover laver forvaltningen løbende en vurdering af risikotræer, der anbefales fældet.

Ifølge skovplanen fra 2011 er det langsigtede mål med driften at skabe varierede, bæredygtige skove. Desuden skal planen sikre en omstilling til naturnær skovbrug: ”Igennem en mere ekstensiv og naturnær drift vil skoven gradvis ændre karakter mod en mere naturlig skov. Hugst har primært til formål at forbedre levevilkårene for skovens dyr og planter samt sikre sikker færdsel på skovens veje. Ved hugsten skabes lys og gode betingelser for den naturlige foryngelse samt forøget tilvækst af de blivende træer, og der udvikles et mere varieret skovbillede. Når forvaltningen planlægger tynding ved hugst, er det ud fra dette formål.

Overgangen til naturskov
På grund af århundreders driftsform på Hindsgavl, findes der mange bevoksninger af især bøg, hvor næsten alle træer har samme alder. Træerne står tæt uden ny naturlig foryngelse på vej. Havde skoven været drevet som naturskov de sidste 100 år, ville den have set anderledes ud.

Som skoven er nu, er der temmelig lang tid til, at skoven af sig selv kan opnå karakter af naturskov. Ved løbende tynding i skoven (især af ældre bøgebestande), vil man i løbet af kortere tid kunne opnå en skov med karakter af naturskov (stor variation i træernes alder, plads til nyopvækst og plads til, at store træer kan udvikle sig til karakterfulde gamle træer).

Tynding af enkelttræer eller mindre grupper af træer skaber pletter med stor tilgang af lys og vand til skovbunden. Det øger biodiversiteten og skaber bedre betingelser for lyskrævende arter og for skovens planter og dyr. (Når skovene er blevet mere naturnære, kan disse indgreb evt. helt undgås).

Træer til naturligt henfald
I skovplanen står, at det er planen at gamle træer bliver stående til naturligt henfald. Der vil være ca. 30% af den nuværende vedmasse, der bliver stående til naturligt henfald, når bevoksningen har opnået omdriftsalderen på over 150 år.  Det vil nogenlunde svare til ca. 20 træer per ha. Til sammenligning lægger Naturstyrelsens egen skovstrategi kun op til at efterlade 5-10 træer pr. ha.

Risikotræer
Risikotræer er tit gamle træer, der har fået defekter i rod, stamme eller grene, som kan betyde, at træet eller dele af træet bryder uventet sammen og derved kan forårsage skader på personer eller ting. Det er kommunens ansvar, at færdsel langs offentlige veje er uden risiko fra træer.

  • Det er kommunens ansvar, at færdsel langs offentlige veje er uden risiko fra træer.
  • Der er formodet ansvar for træer i parker og områder i skove, hvor der opfordres til færdsel og ophold.
  • Der er ikke ansvar for træer inde i skoven jf. Naturbeskyttelseslovens § 23. stk. 1.
  • Der kan kun være erstatningsansvar for uheld forårsaget af træer, hvis træet havde symptomer, der kunne angive en risiko for uheldets indtræden.
  • Interviewede borgere stiller jf. en undersøgelse større forventninger til forvaltningens ansvar for tilsyn, end angivet ovenfor.
Der er i årene 2011 til 2013 fjernet 64 risikotræer ved Strandstien, Kongebrovejen, Byggecentrum, Hindsgavl Allé, Brovejen, Oddevejen, Hindsgavl Camping, Spættevej, Teglgårdsvej, Slenkeriksvej, Hindsgavl Bro, Fænøsund og bag Egevej.

Planer for almindelig hugst af træer over 100 år i 2014
I 2014 foreslås ikke at fælde nogen træer over 100 år, idet efterårsstormene har taget andelen af dem i år (ca. 40-45 stk.), så der er opstået lys til naturlig foryngelse. Antallet svarer til et års normalhugst.

Planer for risikotræer over 100 år i 2014

Der er stadig efter nogle års indsats for at fælde de mest akutte risikotræer, en del tilbage i hele skoven. Forvaltningen vurderer, at de mest akutte risikotræer pt står ved Feriebyen og ved Byggecentrum. Efter stormen resterer der ca. 12 risikotræer over 100 år ved Feriebyen og et ved Byggecentrum. Alle træer er bøg. Det foreslås at fordele fældning af disse 13 træer over 2 hugstsæsoner, så det ikke kommer til at virke som for voldsomt et indgreb ved Feriebyen.

Det foreslås at starte med de mest akutte risikotræer med tydelige skader og svamp, der vurderes at udgøre  størst risiko for forbipasserende og bebyggelse. Ved feriebyen startes i den sydlige ende, da en del af træerne kan vælte ind over en transformerstation og gastank, som står langs skellet.

Der mangler endnu fældning af 3 stk. risikotræer, som det var aftalt at fælde i 2013. Det drejer sig om 1 poppel ved Søbadet og 2 træer på Kongebrovej.

 

Økonomi:

Forvaltningens bemærkninger:

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere.
For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Beslutning:

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

LUKKEDE SAGER