Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Referat for Byrådet møde den 29. september 2014

Møde:
Byrådet
Mødetid:
29. september 2014 kl. 17:00
Tilstede:
John Kruse
Allan Buch
Nicoline Damkjær
Lars Vigsø
Kim Lund
Bo Juul Nielsen
Ove Andersen
Regitze Tilma
Johannes Lundsfryd Jensen
Anton C. Petersen
Anni B. Tyrrestrup
Christian Martins Kromann
Peter Storm
Morten Weiss-Pedersen
Mikkel Dragmose-Hansen
Kaj Piilgaard Nielsen
Jens Backer Mogensen
Svend-Aage Nielsen
Steen Dahlstrøm
Niels Bebe
Flemming Worsøe
Kaj Johansen
Jonathan Roed Kirkedal
Agnete Damkjær
Paw Nielsen
Fraværende:

ÅBNE SAGER

96. Vejledning om høringspligt af Ældrerådet og Handicaprådet
Sagsnr.: 2014-011750
Sagsbehandler: Hanne Thouber

Præsentation:

Med henblik på at foretage en modernisering af procedure for høring af Ældreråd og Handicapråd har der været drøftelser mellem forvaltningen og Handicaprådet og Ældrerådet.

Forvaltningen foreslår:

  • At de foreslåede ændringer i procedure for høring af Ældrerådet og Handicaprådet godkendes.

Sagsbeskrivelse:

I den nuværende procedure for høring af Ældrerådet og Handicaprådet er det bl.a. aftalt, at høringssvar indskrives i sin fulde længde i dagsordensteksten, og høringssvar vedlægges som bilag til dagsordenen. Hertil kommer, at høringsskrivelser efter denne procedure både skal sendes på papir og med e-mail.

Med henblik på at tilgode se ønsket om effektivisering / digitalisering og ønsket om at sikre korte og præcise dagsordener til det politiske niveau har der været en dialog med Ældrådet og Handicaprådet om at få ændret praksis omkring procedure for høring.

Efter drøftelse med Ældrerådet og Handicaprådet foreslås det, at procedure for høring af Ældrerådet og Handicaprådet ændres på følgende punkter:

  • Den ansvarlige forvaltning fremsender høringsskrivelse med tilhørende bilagsmateriale pr. e-mail til samtlige medlemmer af Ældrerådet og/eller Handicaprådet, herunder samtlige suppleanter i Handicaprådet med angivelse af høringsfrist. Der skal være en tilgængelig version for læse- og synshandicappede (Elektronisk version). Hvis der foreligger en handicapmæssig begrundelse, betaler kommunen for papir og printpatroner til medlemmer.
  • Sagen forelægges til endelig beslutning i Byrådet/de stående udvalg/forvaltningen. Det er i den forbindelse vigtigt, at Ældrerådets og/eller Handicaprådets hovedsynspunkter indgår i sagsfremstillingen i dagsordenen, og at høringssvar vedlægges som særskilt bilag.

Øvrige punkter i procedure for høring af Ældrerådet og Handicaprådet fastholdes. Proceduren evalueres senest 1. oktober 2017.

Sagen forelægges til politisk godkendelse af de foreslåede ændringer af procedure for høring af Ældrerådet og Handicaprådet.

Økonomi:

Finansieringen sker indenfor den eksisterende ramme for den politiske organisation.

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen.

Handicapaspekter:

Der er ingen handicapaspekter ved sagen.

Høring af Handicaprådet:

Procedure for høring har været drøftet med repræsentanter for Handicaprådet. Handicaprådet er enig i de foreslåede ændringer.

Høring af Ældrerådet:

Procedure for høring har været drøftet med repræsentanter for Ældrerådet. Ældrerådet er enig i de foreslåede ændringer.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget: 29. september 2014
Byrådet: 29. september 2014

Beslutning:

Økonomiudvalget den 29. september 2014
Indstilles til godkendelse.

Byrådet den 29. september 2014
Godkendt.

Bilag:

97. Ændring af vedtægter for Middelfart Ældreråd
Sagsnr.: 2013-010624
Sagsbehandler: Hanne Thouber

Præsentation:

Middelfart Ældreråd fremsender ændring af Ældrerådets vedtægter til Byrådets godkendelse.

Forvaltningen foreslår:

  • At ændringen af vedtægten for Middelfart Ældreråd godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Middelfart Ældreråd har på sit møde den 18. september 2014 foretaget en korrektion af vedtægtens § 6, stk. 1, i Ældrerådets vedtægt. Denne bestemmelse omhandler Ældrerådets konstituering.

Efter ændringen lyder vedtægtens § 6, stk. 1, om Ældrerådets konstituering således:

"Ældrerådet konstituerer sig senest 15. december i valgåret med formand, næstformand og kasserer for hele valgperioden."

Ældrerådets vedtægt og ændringer af vedtægten kræver Byrådets godkendelse.

Økonomi:

Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:

Forvaltningen har ingen bemærkninger til ændring af vedtægten for Middelfart Ældreråd.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ingen konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Middelfart Ældreråd: 18. september 2014
Økonomiudvalget: 29. september 2014
Byrådet: 29. september 2014

Beslutning:

Økonomiudvalget den 29. september 2014
Indstilles til godkendelse.

Byrådet den 29. september 2014
Godkendt.

Bilag:

2013-010624-14Vedtagt-Aaldreraad-NY
98. Forslag til lokalplan 140 og kommuneplantillæg nr. 5 for Turbinehallen, Middelfart
Sagsnr.: 2012-001002
Sagsbehandler: Kirsten Bruun Plougmand

Præsentation:

Der er udarbejdet et forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for et erhvervsområde ved den gl. Turbinehal i Middelfart.

Forvaltningen foreslår:

  • At forslag til lokalplan 140 og kommuneplantillæg 5 til kommuneplan 2013 for Turbinehallen - Kontorer og lignende, fremlægges i offentlig høring i 8 uger.

Sagsbeskrivelse:

Økonomiudvalget besluttede den 26. marts 2012, at igangsætte planlægningen for området ved Turbinehallen. Turbinehallen er, på baggrund af en byggetilladelse, blevet ombygget til kontorer, ligesom der er givet tilladelse til opførelse af et nyt kontorbyggeri i området. Byggeriet blev afsluttet i 2013.

Planforslagene åbner mulighed for yderligere byggeri i området til kontorer og lignende. Byggeriet må opføres i op til 16 meters højde svarende til højden på Turbinehallen. I forbindelse med den østlige kajkant kan der etableres fortøjningsmuligheder for lystbåde.

Bygherre ønsker, at lokalplanen skal omfattet hele hans ejendom - matr. nr. 15t Middelfart markjorder. En mindre del af matriklen (den nordlige stensætning) er i dag omfattet af lokalplan 23.24 for ny trafikhavn. I henhold til lokalplan 23.24 må arealet nord for Turbinehallen opfyldes, men der må ikke bygges på arealet. Der er imidlertid i 2008 indgået aftale mellem ejeren af matr. nr. 15t og ADP om at arealet ikke vil blive opfyldt, men at der kan etableres en anlægs- og fortøjnings duc d'albe.

ADP har ikke bemærkninger til, at den nordlige stensætning udgår af lokalplanen for trafikhavnen, såfremt der ikke opstilles hindringer for havnens drift i forhold til de nuværende bestemmelser, at lokalplanen ikke er i modstrid med den tinglyste deklaration, og at havnegrænsen ikke ændres. Lokalplanen ændrer ikke ved den tinglyste deklaration, ligesom havnegrænsen ikke ændres.

Økonomi:

Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:

Planforslagene er screenet i henhold til lov om miljøvurdering, og det er vurderet, at der ikke skal laves en miljørapport i forbindelse med planerne. Afgørelsen annonceres samtidig med planforslagene.


Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Handicaprådet vil blive hørt i forbindelse med den offentlige høring af planforslagene.

Høring af Ældrerådet:

Ældrerådet vil blive hørt i forbindelse med den offentlige høring af planforslagene.

Behandlingsplan
Teknisk Udvalg - 9. september 2014
Økonomiudvalget - 22. september 2014
Byrådet -  29. september 2014

Beslutning:

Teknisk Udvalg - 9. september 2014
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

Fravær: Allan Buch

Økonomiudvalget den 22. september 2014
Anbefales godkendt.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen og Anni B. Tyrrestrup

Byrådet den 29. september 2014
Godkendt.

Bilag:

2014-011483-1Lokalplan 140
2012-001002-89Screening
99. Lokalplan 154 for Føns Nærvarme
Sagsnr.: 2013-009679
Sagsbehandler: Jacob Kloch

Præsentation:

Lokalplan 154 lokalplan 154 for nærvarme i Føns samt tilhørende kommuneplantillæg 2.

Forvaltningen foreslår:

  • At kommune- og lokalplantillæg vedtages endelig dog med supplerende tekst vedrørende nærhed til Natura 2000 og kystnærhedszonen i overenstemmelse med drøftelser med Naturstyrelsen.

Sagsbeskrivelse:

Planforslag for etablering af varmeværk på Ronæsbrovej i Føns har været sendt i offentlig høring i perioden 3. juli - 28. august 2014. Der er i offentlighedsfasen ikke indkommet indsigelse til lokalplanforslag eller kommuneplantillæg. Der har dog været drøftelse med Naturstyrelsen, som ønskede at et bagvedliggende redegørelse, hvori der redegøregøres for, at værket ikke påvirker det omkringliggende Natura2000 samt kystnærhedszonen, medtages i selve kommuneplantillægget. Der er udarbejdet revideret revideret planforslag med den tilføjelse. Notatet blev udarbejdet allerede i forbindelse med det første lokalplanforslag for varmeværket, som var i høring i starten af 2014. 

Der er tale om et planforslag, som muliggør etablering af varmeværk i eksisterende bebyggelse udenfor søbeskyttelseslinjen. Der vil kunne etableres et varmeanlæg på 600 kW. Der forventes fortsat etableret et anlæg på 350-400 kW, men med ændringen sikres en udvidelsesmulighed, hvis en større del af byen kobles på nettet. Anlægget vil være et biobrændselanlæg, formentlig flis.

Etableringen af anlægget vil ske i eksisterende overflødige driftsbygninger på ejendomen. Der er dog reserveret et mindre udendørs areal til oplag.

Økonomi:

Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:

Ejendommen er beliggende lige udenfor landsbyafgrænsning for Føns, hvorfor det ansøgte kræver supplerende lokalplanlægning med tilhørende kommuneplantillæg. Der sker kun lokalplanlægning af varmeværket, mens den øvrige del (nuværende bygningssæt) kun omfattes af en kommuneplanramme.
Ejendommen er beliggende i landzone og vil efter lokalplanlægning blive fastholdt i landzone. Føns by er ligeledes beliggende i landzone. Lokalplanen udformes som bonuslokalplan, hvorfor der ikke efterfølgende skal meddeles landzonetilladelse til det påtænkte varmeanlæg.

Planerne er screenet i henhold til lov om miljøvurdering, og på baggrund af screeningen er det vurderet, at planens indvirkning på miljøet ikke er væsentligt, og at der derfor ikke skal laves en egentlig miljørapport. Anlægget er desuden screenet i henhold til VVM-reglerne, og det er ligeledes her vurderet, at anlægget ikke medfører så stor miljøpåvirkning, så der skal udarbejdes en VVM-redegørelse. Ingen af afgørelserne er påklaget.

Etablering af fjernvarmeværk i Føns vil kræve tillæg til varmeplan for Middelfart Kommune. Dette vil blive afklaret i særskilt proces. Tilsvarende skal det lokalplanlagte område inddrages i spildevandsplanen.

Lokalplan 154 med tilhørende kommuneplantilllæg nr. 2 erstatter samtidig det tidligere udsendte forslag til lokalplan 154 og kommuneplantillæg nr. 2.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Handicaprådet er hørt i forbindelse med den offentlige høring af planforslagene.

Høring af Ældrerådet:

Ældrerådet er hørt i forbindelse med den offentlige høring af planforslagene.

Behandlingsplan
Teknisk Udvalg 9. september 2014
Økonomiudvalg 22. september 2014
Byråd 29. september 2014

Beslutning:

Teknisk Udvalg - 9. september 2014
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

Fravær: Allan Buch

Økonomiudvalget den 22. september 2014
Anbefales godkendt.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen og Anni B. Tyrrestrup

Byrådet den 29. september 2014
Godkendt.

Bilag:

100. Lokalplan 155 for dagligvarebutik på Strib Landevej
Sagsnr.: 2013-012427
Sagsbehandler: Jacob Kloch

Præsentation:

Forslag til lokalplan 155 og tilhørende kommuneplantillæg 9 for dagligvarebutik på Strib Landevej.



Forvaltningen foreslår:

  • At forslag til lokalplan og kommuneplantillæg oversendes til Økonomiudvalg og byråd med henblik til offentlig fremlæggelse.

Sagsbeskrivelse:

Der er ønske om at etablere en dagligvarebutik til områdets lokale forsyning på Strib Landevej 75. Ejendommen er på 9108 m2, hvor den eksisterende bygning nedrives. Der påtænkes på den del, som er nærmest Strib Landevej at etablere en dagligvarebutik med adgang fra Højskolevej. Der resterende areal nord for udlægges til boligformål - med mulighed for både tæt/lav og parcelhusbyggeri.

Etablering af dagligvarebutik kræver ændring af kommuneplanrammen, som ikke giver mulighed for etablering af dagligvarebutik. Der er i den forbindelse været idefase forud for udarbejdelse af planforslagene. Der indkom en bemærkning i idefasen om behovet for yderligere en butik i Strib samt trafikafviklingen. Lokalplanlægningen tager udgangspunkt i detailhandelsundersøgelsen fra 2013 omkring etablering af butik på ejendommen derudover har ansøger udarbejdet konsulentrapport omkring trafikafviklingen.

Økonomi:

Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:

Området er i dag udlagt til boligformål og vil med kommuneplantillægget fortsat være udlagt til boligformål dog med mulighed for etablering af en dagligvarebutik til områdets daglige forsyning. Maksimal butiksstørrelse vil være 1000 m2 i overensstemmelse med detailhandelsbehandlesbestemmelserne.

Den nuværende vejadgang til Strib Landevej nedlægges og de fremtidige boliger og butik skal fremover anvende ny overkørsel til Højskolevej.

Planerne er screenet i henhold til lov om miljøvurdering og på baggrund af screeningen er det vurderet, at planens indvirkning på miljøet ikke er væsentligt og at der derfor ikke skal laves en egentlig miljørapport.

Udkast til lokalplan udsendes til udvalget inden mødet.

Handicapaspekter:

Høring af Handicaprådet:

Handicaprådet vil blive hørt i forbindelse med den offentlige høring af planforslagene.

Høring af Ældrerådet:

Ældrerådet vil blive hørt i forbindelse med den offentlige høring af planforslagene.

Behandlingsplan
Teknisk Udvalg - 9. september 2014
Økonomiudvalget - 22. september 2014
Byrådet - 29. september 2014

Beslutning:

Teknisk Udvalg - 9. september 2014
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

Fravær: Allan Buch

Økonomiudvalget den 22. september 2014
Anbefales godkendt.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen og Anni B. Tyrrestrup

Byrådet den 29. september 2014
Godkendt.

Bilag:

101. Ekspropriation i forbindelse med etablering af tunnel under banen og tilhørende stier mellem Odensevej og Brovejen/Banevænget.
Sagsnr.: 201100366
Sagsbehandler: Henrik Christoffersen

Præsentation:

I forbindelse med etablering af tunnel under banen og tilhørende stier mellem Odensevej og Brovejen/Banevænget, skal ske en erhvervelse af jord for at gennemføre projektet.
Der skal derfor træffes beslutning om, at igangsætte den nødvendige ekspropriation.

Forvaltningen foreslår:

  • At udvalget giver tilladelse til at Trafik- og Vejafdelingen indlede ekspropriation i henhold til §§43 til 49 i Lovbekendtgørelse nr 1048 af 3. november 2011 om offentlige veje med alle tilføjelser.

Sagsbeskrivelse:

For at kunne anlægge sti og tunnel under banen, er det nødvendigt at erhverve jord fra 5 ejendomme.

Der skal erhverves jord til to formål:

- Midlertidige arealer til brug i anlægsfasen
- Permanente arealer til kommende vejareal

Tidsplan for arealerhvervelsen:

  • Indkaldelse til åstedsforretning/annoncering i dagspressen uge 41 2014  (senest 4 uger før åstedsforretning)
  • Afholdelse af åstedsforretning uge 46 2014
  • Teknisk Udvalgs indstilling til Økonomiudvalget og Byrådet 9. december 2014   (tidligst 3 uger efter åstedsforretning)

Økonomi:

Det samlede budget for gennemførelsen af projektet er på 8,8 mio. kr. Heraf blev de 2,1 mio. kr. bevilliget med budgettet for 2013, og der er opnået tilsagn om tilskud på 1,3 mio. kr. fra Statens cykelpulje. De resterende 5,4 mio. kr. er indregnet i direktionens anlægsbudget for 2015.

Erstatning for eksproprierede arealer dækkes af anlægsbevillingen.

Forvaltningens bemærkninger:

Proceduren for at ekspropriere i henhold til Lov om offentlige veje er, at der skal indkaldes til åstedsforretning med mindst 4 uger varsel. Det skal dels ske ved direkte brev til ejer og andre, som forvaltningen har viden om, der kan have en interesse i sagen, og dels ved annoncering i dagspressen.

Efter åstedsforretningen, skal der gå en periode på ikke under 3 uger, hvor der er mulighed for at fremskaffe bemærkninger eller eventuelle ændringsforslag til Trafik- og Vejafdelingen. Herefter kan udvalget vedtage en indstilling om ekspropriation til Byrådet.

Handicapaspekter:

For handicappede borgere har sagen ingen konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan
Teknisk Udvalg: 9. september 2014
Økonomiudvalget: 22. september 2014
Byråd: 29. september 2014

Beslutning:

Teknisk Udvalg d. 9. september 2014
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

Allan Buch var fraværende.

Økonomiudvalget den 22. september 2014
Anbefales godkendt.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen og Anni B. Tyrrestrup

Byrådet den 29. september 2014
Godkendt.

Bilag:

102. Etablering af offentlig sti på privat fællesvej Rs. Poulsens Vej
Sagsnr.: 201100366
Sagsbehandler: Pernille Svane

Præsentation:

I forbindelse med etablering af en ny offentlig sti mellem Odensevej og Brovejen/Banevænget foreslås, at den offentlige sti løber via den private fællesvej Rs. Poulsens Vej.
Der skal derfor, i henhold til vejloven, træffes beslutning om dette.

Forvaltningen foreslår:

  • At udvalget indstiller til Byrådet, at det vedtages, den offentlig sti mellem Odensevej og Brovejen føres ad den private fællesvej Rs. Poulsens Vej fra hus nr. 24 til hus nr. 32, som vist på kortbilag af 27. maj 2014.

Sagsbeskrivelse:

I henhold til Forvaltningsloven er der igangsat partshøring af den del af projektet, som involverer de parter, der er bidragsydere til den private fællesvej Rs. Poulsens Vej. Høringsfristen for partshøringen er sat til den 3. september 2014. De indkomne bemærkninger samt Forvaltningens kommentarer eftersendes fredag den 5. september 2014.

Økonomi:

Middelfart Kommune bidrager i dag til vedligeholdelse af den private fællesvej Rs. Poulsens Vej, da Myntevænget, som er tilsluttet Rs. Poulsens Vej, er offentlig vej.  Med beslutningen vil Middelfart Kommunes andel til vedligeholdelse øges, svarende til det slid trafikanterne på cykelstien påfører vejen, i forhold til de øvrige trafikanters slid på vejen. Konkret fordeling af udgiften findes ved et fremtidigt vejsyn.

Forvaltningens bemærkninger:

Den valgte stiplacering giver den korteste rute fra banetunnelen til Odensevej, hvilket er vigtigt i forhold til hvor mange fremtidige brugere stien vil få på denne strækning. Beslutningen træffes efter Vejlovens § 97 – lov nr. 1048 af 3. november 2011. Loven gør det muligt at etablere offentlig sti på privat fællesvej.

Handicapaspekter:

For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring da kommunen ikke er forpligtiget.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring da kommune ikke er forpligtiget.

Behandlingsplan
Teknisk Udvalg - 9. september 2014
Økonomiudvalget - 22. september 2014
Byrådet - 29. september 2014

Beslutning:

Teknisk Udvalg - 9. september 2014
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

Fravær: Allan Buch

Økonomiudvalget den 22. september 2014
Anbefales godkendt.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen og Anni B. Tyrrestrup

Byrådet den 29. september 2014
Godkendt.

Bilag:

201100366-28Kortbilag
103. Kommunegaranti til Føns Nærvarme
Sagsnr.: 2014-001764
Sagsbehandler: Vicki Marie Munkgaard Schmidt

Præsentation:

Føns Nærvarme A.m.b.a. ønsker, at kommunen stiller garanti for lån til etablering af Føns Nærvarme med udgangspunkt i en anlægsinvestering på 8.100.000 kr.

Forvaltningen foreslår:

  • At Føns Nærvarmes anmodning om kommunegaranti imødekommes.   
  • At der i henhold til ansøgningen fra Føns Nærvarme ydes kommunegaranti for et lån hos Kommunekredit på maksimalt 8.100.000 kr. med en løbetid på 25 år. 
  • At kommunen opkræver en årlig garantiprovision svarende til 0,5% af restgælden pr. 31/12.

Sagsbeskrivelse:

Føns Nærvarme A.m.b.a. har ansøgt om at kommunen stiller kommunegaranti for et lån på 8,1 mio. kr. til finansiering af anlægsinvesteringerne i forbindelse med etablering af en varmecentral med tilhørende distributionsnet i Føns.

Projektet indeholder etablering af et træfyret kedelanlæg i eksisterende bygninger på Ronæsbrovej 7 i Føns, etablering af forsyningsnet og stikledninger frem til aftagerne, samt indføring gennem sokkel og tilslutning til husstandens varmeanlæg.

Føns Nærvarme har i dag 37 medlemmer. Herudover forhandles der fortsat med yderligere potentielle medlemmer, heriblandt Sophienlyst. Projektforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i 43 aftagere inkl. Sophienlyst, mens ansøgningen om kommunegaranti er udarbejdet med udgangspunkt i 50 aftagere. Foreningen forventer, at der vil komme ekstra medlemmer til, når selve etableringen af anlægget påbegyndes.

Foreningen forventer, at den kan underskrive de endelige entreprisekontrakter i januar 2015, således at etableringen kan påbegyndes i februar 2015, og anlægget vil kunne sættes i gang den 1. august 2015.

Økonomi:

Ansøgningen om kommunegaranti er udarbejdet med udgangspunkt i 50 aftagere. Den samlede investering forventes at udgøre 8,1 mio. kr., som selskabet opsplitter på følgende måde:

-      Varmecentral:                           2,09 mio. kr.
-      Fjernvarmenet:                         3,12 mio. kr.
-      Stikledninger:                           1,60 mio. kr.
-      Husinstallationer:                      0,96 mio. kr.
-      Uforudsete omkostninger            0,13 mio. kr.
-      Projektering og tilsyn:                0,30 mio. kr.
-      Værdi af energibesparelse          -0,10 mio. kr
-      I alt                                        8,10 mio. kr.

Føns Nærvarme søger om, at der stilles garanti for byggekreditten i etableringsfasen, samt at der efterfølgende stilles garanti for et fastforrentet lån i 25 år.

I følge lånebekendtgørelsen kan kommunen stille garanti for et varmeforsyningsselskabs anlægsinvesteringer til produktion og distribution af varme, uden at det belaster kommunens låneramme. Garantistillelse for projektet vil således ikke belaste kommunens låneramme.

Føns Nærvarme har i projektforslaget redegjort for økonomien for såvel anlæg som for medlemmerne i foreningen. Forrentning og afskrivning af anlægget finansieres over varmeregningen.

Forvaltningens bemærkninger:

Forrentning og afskrivning af investeringen skal indregnes i varmeprisen, hvorfor det er en fordel for forbrugerne i forsyningsområdet, at selskabet opnår den billigste finansiering. Lån med kommunegaranti vil have en væsentlig lavere rente, end et lån hvor kommunen ikke stiller garanti.

Føns Nærvarme har ønsket at afdrage lånet over den maksimale periode på 25 år. Med udgangspunkt i det nuværende meget lave renteniveau er det økonomiafdelingens anbefaling, at lånet optages med fastrente i hele lånets løbetid.

Kommunens revisor oplyser, at kommunen kan stille garanti for investeringer på privat grund i det omfang, at investeringerne kan sidestilles med tilslutningsbidrag. Da etablering af stikledning og husinstallation normalt er indeholdt i tilslutningsbidraget, vurderer forvaltningen, at der kan stilles garanti for hele lånet som beskrevet ovenfor, uden at det påvirker kommunens låneramme.

På baggrund af ovenstående vurderer forvaltningen, at der kan stilles kommunegaranti for projektet.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenserne for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Miljø og Energiudvalget den 3. september 2014
Økonomiudvalget den 22. september 2014
Byrådet den 29. september 2014

Beslutning:

Miljø- og Energiudvalget 3. september 2014
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

Økonomiudvalget den 22. september 2014
Anbefales godkendt.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen og Anni B. Tyrrestrup

Byrådet den 29. september 2014
Godkendt.

Bilag:

104. Kommuneplantillæg 7 for Klimatilpasningsplan
Sagsnr.: 201103400
Sagsbehandler: Anni Berndsen

Præsentation:

Kommuneplantillæg 7 for klimatilpasningsplan vedtages endeligt.

Forvaltningen foreslår:

  • At kommuneplantillæg for klimahandlingsplanen vedtages endeligt.

Sagsbeskrivelse:

Der er på baggrund af Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning, vedtaget 2013, udarbejdet forslag til kommuneplantillæg 7 for klimatilpasningsplan. Kommuneplantillægget har været sendt i offentlig høring i otte uger i perioden 26. juni 2014 - 25. august 2014. Der er i offentlighedsfasen ikke indkommet forslag til kommuneplantillægget.

Klimatilpasningsplan består af

Mål og retningslinjer:
Mål og retningslinjer for klimatilpasning samt handleplanen udarbejdes som et tillæg til kommuneplanen. Tillægget vil ikke erstatte de nuværende bestemmelser om klimatilpasning i kommuneplanen, men supplere og udbygge bestemmelserne.

Mål og retningslinjer for klimatilpasning skal sikre, at udvikling af eksisterende områder og udpegning af nye områder til byudvikling, sker under hensyntagen til de klimaudfordringer kommunen står overfor. Det indbefatter bl.a. retningslinjer for ændret administrationspraksis indenfor planområdet. Ved kommune- og lokalplanlægning skal der ved inddragelse af nye arealer til byudvikling gennemføres en vurdering af konsekvenserne af de forventede klimaændringer herunder havspejlsstigninger, oversvømmelse med overfladevand, mulighederne for og kravene til afledning af vand, samt adgangsforhold, både internt og til området som helhed.

I forhold til fremtidig kystnært byggeri er der fastlagt en planlinje i kote 2 m på baggrund af de forventede fremtidige havspejlsstigninger. Påtænkes byggeri indenfor planlinjen, skal der redegøres for byggeriet i forhold til de fremtidige havspejlsstigninger. Hvis det kan godtgøres, at fremtidigt byggeri vil være udfordret i forhold til havspejlsstigninger, vil der kunne lokalplanlægges mod nybyggeri, dvs. at der ikke kan bygges på arealet.

Handleplan:
Klimatilpasningsplanen er udarbejdet på grundlag af en kortlægning af risikoen for oversvømmelser i 2050 ved skybrud og havvandsstigninger. På baggrund af risikokortlægningen er indsatsen frem til 2017 prioriteret.

Handleplanen skal skabe et overblik over og prioritere indsatsen. Der er udpeget i alt 36 områder med større eller mindre risiko for oversvømmelse. Alle risikoområder er væsentlige, men indsatsen skal prioriteres, hvilket er sket på følgende grundlag: Der hvor risikoen er størst, større sammenhængende centrale områder, områder med offentlige funktioner (institutioner, plejehjem, skoler etc.), samt der hvor der opnås størst synergi med andre projekter og planer.

På baggrund heraf er 3 af områderne prioriteret som indsatsområde i denne planperiode. De tre områder er

  • Middelfart midtby og havnen
  • Middelfart midtby og centrum
  • Fænøsund ældrecenter og Fænøsund park

De øvrige risikoområder inddrages i de efterfølgende planer.

Indsatsen prioriteres hvert 4 år. Dvs. forud for den næste klimatilpasningsplan laves en ny kortlægning og en ny prioritering.

Ud over de prioriterede geografiske indsatsområder indgår der i handleplanen indsatsområder, som udarbejdelse af en kommunikationsplan, der har til formål at komme i dialog om emnet med kommunens borgere og forvaltninger, for at sikre ejerskab og engagement til klimatilpasning.

I denne planperiode vil der også blive fokuseret på igangsætning af fyrtårnsprojekter, drøftelse af serviceniveau og fastlæggelse af den næstkommende kortlægning mht. hvilke emner der skal inddrages i den.

Økonomi:

Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:

Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en klimatilpasningsplan, som skal indarbejdes i kommuneplanen. Kommuneplantillæg nr. 7 for klimatilpasning vil blive indarbejdet ved førstkommende revision af kommuneplanen.

Handicapaspekter:

Høring af Handicaprådet:

Handicaprådet er hørt i forbindelse med den offentlige høring af planforslaget. Rådet har ingen bemærkninger til planforslaget.

Høring af Ældrerådet:

Ældrerådet er hørt i forbindelse med den offentlige høring af planforslaget. Rådet har ingen bemærkninger til planforslaget.

Behandlingsplan
Klima- og Energi: 3. september 2014
Teknisk Udvalg: 9. september 2014
Økonomiudvalget: 22. september 2014
Byråd: 29. september 2014

Beslutning:

Miljø- og Energiudvalget - 3. september 2014
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

Teknisk Udvalg - 9. september 2014
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

Fravær: Allan Buch

Økonomiudvalget den 22. september 2014
Anbefales godkendt.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen og Anni B. Tyrrestrup

Byrådet den 29. september 2014
Godkendt.

Bilag:

105. Endelig vedtagelse af Ressourceplan 2018
Sagsnr.: 2013-004025
Sagsbehandler: Monica Nielsen

Præsentation:

Ressourceplanen er en sektorplan for affaldsområdet, der revideres mindst hvert 6. år. Ressourceplan 2018 erstatter den tidligere affaldsplan for Middelfart kommune. Planen dækker planperioden frem til 2018 samt omfatter en perspektivperiode frem til 2022.
Planen har været i en offentlighedsfase på 8 uger, hvor andre myndigheder, foreninger og borgere har haft mulighed for at gøre indsigelse eller komme med bemærkninger indtil den 22. august 2014.

Forvaltningen foreslår:

  • At Ressourceplan 2018 vedtages endeligt som tidligere fremlagt, idet der ikke er fremkommet indsigelser eller bemærkninger i høringsperioden.

Sagsbeskrivelse:

Middelfart Byråd godkendte på møde den 23. maj 2014 forslag til Ressourceplan 2018 for Middelfart Kommune, som efterfølgende har været i offentlig høring i perioden 26. juni - 22. august 2014.

Der er i forbindelse med offentlighedsfasen ikke indkommet nogen bemærkninger.

Ressourceplanen sætter i den kommende planperiode fokus på at få etableret nogle nye indsamlingsløsninger for kommunens borgere for især det genanvendelige affald.

Der er fastsat nye mål for Middelfart Kommune. Det er blandt andet mål for husholdningernes affald, hvor der i 2022 skal genanvendes 50 %. Genanvendelsen forventes øget ved at sætte fokus på de genanvendelige fraktioner, papir, pap, glas/flasker, plast- og metalemballage i husholdningerne samt fokus på den organiske del af husholdningsaffaldet.

I forbindelse med fastsættelsen af de nye mål, er der udformet nogle konkrete initiativer indenfor dagrenovation og frasortering af genanvendelige affaldstyper fra husstandene. Der skal blandt undersøges og arbejdes for nye indsamlingsmetoder for både de tørre genanvendelige affaldsfraktioner samt for den organiske del af dagrenovationen. Det vil i løbet af planperioden blive vurderet, hvordan de enkelte ordninger skal udmøntes. I disse vurderinger vil der indgå både servicemæssige, miljømæssige, økonomiske og arbejdsmiljømæssige perspektiver.

Udover dette er der fastsat nogle initiativer for virksomhederne herunder styrkelse af tilsyn og vejledning af virksomhederne på affaldsområdet.

Til orientering vedlægges den endelige Ressourceplan 2018.

Økonomi:

Vedtagelsen af Ressourceplan 2018 for Middelfart Kommune forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for Middelfart Kommune.

Forvaltningens bemærkninger:

Affaldsplanen er en sektorplan for affaldsområdet. Det er i Miljøbeskyttelsesloven § 47 samt affaldsbekendtgørelsen § 14 og 15 fastlagt hvad planen skal indeholde.

Planen er udarbejdet i overensstemmelse med Miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen.

Af regeringens ressourcestrategi Danmark uden affald fremgår det at vi skal frem til i langt højere grad at se affald som en ressource, der kan genbruges og genanvendes, og væk fra at betragte affaldet som et spildprodukt. Affaldet fra virksomheder og husholdninger indeholder materialer og værdier, det giver god mening at genanvende.

I følge Affaldsbekendtgørelsens §15, stk. 1, pkt. 8 skal der foretages en vurdering af, i hvilket omfang de af planen omfattede foranstaltninger er i overensstemmelse med affaldshierakiet og bidrager til at forebygge eller mindske de negative følger af affaldshåndteringen. De i planen omfattede foranstaltninger er beskrevet som de initiativer kommunen vil iværksætte i planperioden. Initiativerne har alle til formål at flytte affald fra henholdsvis anden nyttiggørelse og bortskaffelse til direkte genbrug og genanvendelse og vurderes derfor til at være i overensstemmelse med affaldshierakiet.

Som følge af Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal planer, der kan få væsentlig betydning på miljøet, miljøvurderes. Ressourceplanen er screenet efter lovens bilag 2 og det er vurderet, at de miljømæssige konsekvenser som følge af planens gennemførelse er af en sådan karakter, at udarbejdelsen af en egentlig miljøvurdering ikke er nødvendig.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på, at vurdere konsekvensen for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Handicaprådet har haft Ressourceplanen 2018 i høring, og der er ikke indkommet nogen høringssvar.

Høring af Ældrerådet:

Ældrerådet har haft Ressourceplanen 2018 i høring, og der er ikke indkommet nogen høringssvar.

Behandlingsplan:
Miljø- og Energiudvalget - 3. september 2014
Økonomiudvalget - 22. september 2014
Byrådet - 29. september 2014

Beslutning:

Miljø- og Energiudvalget 3. september 2014
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

Økonomiudvalget den 22. september 2014
Anbefales godkendt.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen og Anni B. Tyrrestrup

Byrådet den 29. september 2014
Godkendt.

Bilag:

106. Godkendelse af takster for 2015 for Modtagestation Syddanmark I/S (Motas)
Sagsnr.: 2014-011188
Sagsbehandler: Lisbeth Nielsen

Præsentation:

Modtagestationen for farligt affald, Modtagestation Syddanmark I/S (Motas) har fremsendt budget og takster for 2015. Modtagestationens takster skal godkendes af interessentkommunernes byråd hvert år. Budget for 2015 samt årsberetning og årsrapport for 2013 vedlægges til orientering.



Forvaltningen foreslår:

  • At Motas takster for 2015 godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Af vedtægterne for Modtagestation Syddanmark I/S (Motas), som blev godkendt af byrådet den 4. juni 2007 fremgår det, at de af repræsentantskabet indstillede gebyrer fremsendes til kommunernes godkendelse vedlagt bestyrelsens beretning og årsregnskabet for det forløbne regnskabsår samt budget for det kommende regnskabsår.

Repræsentantskabet for Motas har på et møde den 11. juni 2014 vedtaget at fremsende Motas' takster for 2015 til behandling i interessentkommunerne. Årsberetning og årsrapport samt budget og oversigt over takster for 2015 er vedlagt som bilag.

Økonomi:

Motas' udgifter til drift, administration og anlægsaktiviteter dækkes af selskabets takster efter "hvile i sig selv"-princippet.

Takster til dækning af Modtagestationens omkostninger til transportører og behandlere opkræves direkte ved selskabets kunder efter udførelse af den relevate ydelse. Middelfart Kommune er kunde hos Motas, og betaler for de ydelser som Motas udfører for kommunen. Derudover påvirkes interessentkommunerne, herunder Middelfart Kommune, ikke økonomisk.

Forvaltningens bemærkninger:

Motas' udgifter skal dækkes af selskabets takster efter "hvile i sig selv"-princippet. Motas administrerer 4 driftsordninger (driftordning, lille/landbrugsordning, klinisk risikoordning og tømningsordning). Taksterne fremgår af takstoversigten, der er vedlagt som bilag.

Som vedtaget i 2012, budgetterer Motas ikke med et administrationsgebyr pr. virksomhed, men et samlet beløb pr. kommune. Middelfart Kommune indregner denne udgift i det generelle administrationsgebyr, som opkræves pr. virksomhed én gang årligt.

Driftordningen
Der budgetteres med, at Motas afhenter 5 % mere affald i 2015 i forhold til affaldsmængden realiseret i 2013. Der budgetteres med uændrede gebyrer i forhold til 2014.

Tømningsordningen
Antallet af OBU´ere (olie- og benzinudskillere med tilhørende sandfang), som Motas skal kontrollere og tømme, er reduceret som følge af Assens Kommunes udtræden af Motas pr. 31. december 2013. Derudover budgetteres der i 2015 med en lavere mængde affald som følge af forskydninger i antallet af 3 års bundtømninger. Der budgetteres med uændrede gebyrer for tømningsordningen for 2015 i forhold til 2014.

Klinisk risikoordningen
Der budgetteres med en reduceret mængde som følge af Assens Kommunes udtræden af Motas. Imidlertid har Motas fra 2. kvartal 2014 indgået en 3-årig samarbejdsaftale med Renosyd A/S om indsamling af klinisk risikoaffald for Skanderborg og Odder Kommuner, hvilket forventes at give større antal afhentninger, end det Assens Kommune bidrog med. Samlet set budgetteres der derfor med en stigning i antal tømninger, men en lidt mindre mængde i 2015 i forhold til 2013.

I 2014 overtog Motas kørslen af klinisk risikoaffald fra den vognmandsvirksomhed, der hidtil har gennemført opgaven. For taksterne for 2015 betyder det en stigning, idet taksterne nu omfatter både administration og kørsel.

Lille/landbrugsordningen
For lille/landbrugsordningen budgetteres der med en mindre mængde, idet mængden afhentet via ordningen generelt er faldende, efter at virksomheder har fået øget mulighed for at aflevere affald på kommunernes genbrugspladser. Transportprisen er hævet med 9 % for at harmonisere priserne med klinisk risikoordningen. De resterende takster for lille/landbrugsordningen for 2015 er uændrede i forhold til 2014.

Total driftbudget
Totalt budgetteres der eksl. afskrivninger med et overskud på 32.000 kr. og inkl. afskrivninger med et underskud på driften på 243.000 kr.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Miljø- og Energiudvalget - 3. september 2014
Økonomiudvalget - 22. september 2014
Byrådet - 29. september 2014

Beslutning:

Miljø- og Energiudvalget 3. september 2014
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

Økonomiudvalget den 22. september 2014
Anbefales godkendt.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen og Anni B. Tyrrestrup

Byrådet den 29. september 2014
Godkendt.

Bilag:

107. Plan for renovering af skolerne i Middelfart Kommune
Sagsnr.: 2014-004765
Sagsbehandler: Pia Werborg

Præsentation:

Renoveringsplanen for Middelfart kommunes skoler frem til 2022 har været i høring.



Forvaltningen foreslår:

  • At skoleudvalget godkender renoveringsplanen og indstiller den til endelig godkendelse i Byrådet.

Sagsbeskrivelse:

Der blev i 2009 udarbejdet en skolerenoveringsplan for skolerne i Middelfart Kommune gældende for årene 2010 - 2019.
Siden planens godkendelse, er der både godkendt en skolereform og nye overenskomster på skoleområdet.
For at opnå en optimal udnyttelse af den samlede skolekapacitet, og tilgodese den nye måde at drive skole på, som reformen fordrer, er der udarbejdet en ny skolerenoveringsplan.
Planen er baseret på en prioritering af dels indhold i renoveringerne og dels rækkefølgen for renoveringen.

Overordnet prioriteringen af indhold og rækkefølge i renoveringen, bliver toiletforhold og genopretning et overordnet afsæt for alle projekter, ligesom udearealer tænkes med ind i den samlede plan, således, at der bliver en helhed mellem ude og inde.

Det netop afslutttede høringsforløb omkring indhold og rækkefølge i den nye skolerenoveringsplan, har afstedkommet 21 høringssvar.

De indkomne høringsforslag er gennemgået, og giver ikke anledning til ændringer i udmøntningen af prioriteringerne.
Skolerne kontaktes med henblik på en drøftelse af mulighederne for samarbejde om tiltag på baggrund af høringssvarene.
Det pointeres også, som et resultat af høringen, at skolerne tages med i processen, når den konkrete plan skal udarbejdes for den enkelte skole. 
Skoler, der er renoveret umiddelbart før skolereformen, vil få deres udearealer pædagogisk vurderet, for en afklaring af om der er noget, der skal laves akut i relation til skolereformen og de nye kriterier og prioriteringer.

Rækkefølgen er følgende:

0 Båring Skole
1 Anna Trolles skole
2 Nørre Aaby skole
3 Ejby Skole
4 Lillebæltskolen
5 Vestre Skole
6 Østre Skole
7 Fjelsted Harndrup Børneunivers

Prioriteringen af indhold og rækkefølge er: 

Vision
1. Fleksible rum
2. Zoning/det åbne rum
3. Faglokaler i funktion
4.Møde og forberedelse
5. Det udendørs/udearealer - medtænkes i helheden.

Rækkefølge
1.Pædagogik og funktion
2. Flere projekter på en gang
3.Store kontra små projekter
4. Elever kontra medarbejdere

Alle høringssvarene er samlet og vedlagt som bilag.
Ligeledes er en sammenskrivning, af alle høringssvar, med skitseret opfølgning, vedlagt som bilag.

Økonomi:

Den foreslåede udmøntning af prioriteringerne for renovering af kommunens skoler er 197.432 mio kr. i 2014 priser.

Forvaltningens bemærkninger:

Renoveringsplanen er blevet til på baggrund af grundige tekniske og pædagogiske gennemgange af bygningsmassen, sammenholdt med fremtidige elevprognoser, og i dialog med skoler, skolebestyrelser og MED-udvalg.

Når planen er gennemført, forventes den, at undstøtte Middelfarts Kommunes ønske om et skoleområde, der bygger på stabilitet og innovation.
Hensigten er en folkeskole med fokus på faglighed, læring, udvikling og trivsel. Værdier, der er afgørende for at gennemføre en ungdomsuddannelse og for at ruste eleverne til at deltage i samfundet.

I Bygningsmoderniseringen er der desuden indtænkt og sat fokus på muligheder for lokale brugere (f.eks. arkiver, foreninger, borgere), så disse får nem adgang til skolernes faciliteter, depoter og mødelokaler.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenserne for handicappede borgere.
Der er ingen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 9. september 2014
Økonomiudvalget - 22. september 2014
Byrådet - 29. september 2014

Beslutning:

Skoleudvalget den 9. september 2014
Godkendt som indstillet med den bemærkning at udendørsarealer gennemgås på de enkelte skoler således, at de behov der måtte være, indgår i de kommende licitationer.
Skoleudvalget noterer sig den aftalte fleksibilitet på skoleanlægsområdet i forbindelse med budgetforliget for 2015 og overslagsårene.

Økonomiudvalget den 22. september 2014
Anbefales godkendt.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen og Anni B. Tyrrestrup

Byrådet den 29. september 2014
Godkendt.

Bilag:

108. Tilsagn til opførelse af ældreboliger på Teglværksgade i Middelfart
Sagsnr.: 2013-005232
Sagsbehandler: Lone Damgaard

Præsentation:

Boligforeningen Civica ansøger om at få Byrådets tilsagn til at opføre et støttet byggeri bestående 18 ældreboliger på Teglværkgade 16-18, hvor den nuværende daginstitution Børnegården ligger.  

Forvaltningen foreslår:

  • der gives tilsagn til Civica om at opføre 18 ældreboliger
  • anskaffelssummen på 36,104 mio. kr. godkendes
  • der godkendes en maksimal kommunal garantistillelse på 32,494 mio. kr.
  • en foreløbig husleje på1.134 kr. m2 godkendes
  • at der gives en tillægsbevilling på 0,1 mio kr. i 2015 vedr. støttet boligbyggeri, denne bevilling finansieres ved 1. budgetopfølgning 2015 

Sagsbeskrivelse:

Boligselskabet Civica, som er bygherre, har fremsendt et skema A til godkendelse. Der er tale om et støttet boligbyggeri, som består af 18 ældreboliger med et samlet areal på 1.596 m2, der er planlagt 10 styk 2-rumsboliger, 5 styk 3-rumsboliger og 3 styk 4-rumsboliger.

Der kan maksimalt godkendes følgende anskaffelsessum på 36,104 mio. kr. Anskaffelsessummen finansieres som følger:
Realkreditlån (88%) på 31,772 mio. kr.
Kommunalt grundkapitallån (10%) 3,610 mio. kr.
Beboerindskud (2%) 0,722 mio. kr.

Ud over det kommunale grundkapitallån, som opkræves af Landsbyggefonden, påtager kommunen sig en kommunal garanti for den del af lånet, som ligger ud over 60% af ejendommens værdi. Garantikravet kan ikke opgørers, før byggeriet er opført, og garantien opgøres teknisk set beløbsmæssigt indtil da til lånets størrelse på kr. 32,494 mio. kr. Når byggeriet er opført, opgøres garantien på grundlag af ejendommens værdi (markedsværdien). Garantikravet for dette konkrete tilsagn kendes først når garantierklæringen fremsendes af långiver (realkreditinstituttet).

Af skema A fremgår det at huslejen foreløbig er beregnet til 1.134 kr. pr m2.
Økonomien for projektet jf. skema A:
Grundudgifter:        9,118 mio. kr.
Entrepriseudg:      24,070 mio. kr.
Omkostninger:       2,325 mio. kr.
Gebyrer:                0,591 mio. kr.
Anskaffelsessum: 36,104 mio. kr.

Grundudgifterne i denne byggesag udgør en forholdsvis høj andel, hvilket skyldes ekstraordinære afsatte udgifter til fundering samt til forureningsbekæmpelse.

Økonomi:

I budgetforliget for 2015 er der afsat 3,5 mio kr. til støttet boligbyggeri i form af grundkapital. Der er brug for 3,6 mio kr., hvorfor direktionen finder finansiering af tillægsbevilling på 0,1 mio kr. ved første budgetopfølgning i 2015.

Forvaltningens bemærkninger:

Byrådet har d. 6. maj 2013 givet Civica tilladelse til at købe den dengang udbudte ejendom med henblik på opførelse af et seniorbofællesskab. Af bilaget fremgår en overoverordnet skitsetegning af planen.

Byrådet har d. 1. september 2014 godkendt lokalplan 152 med tilhørende kommuneplantillæg for boliger i Teglværksgade, så der kunne ydes støttetilsagn til opførelse af almene boliger på grunden.

Handicapaspekter:

For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget d. 22. september 2014
Byrådet d. 29. september 2014.

Beslutning:

Økonomiudvalget den 22. september 2014
Indstilles til godkendelse.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen og Anni B. Tyrrestrup

Byrådet den 29. september 2014
Godkendt.

Bilag:

109. Godkendelse af Styringsaftale 2015 (tidl. Rammeaftalen)
Sagsnr.: 2013-013573
Sagsbehandler: Lasse Roslind

Præsentation:

De syddanske kommuner og Region Syddanmark har udarbejdet en Styringsaftale gældende for 2015 for det specialiserede socialområde. Styringsaftalen skal godkendes af Kommunalbestyrelsen senest 15. oktober og gælder for det efterfølgende år.

Forvaltningen foreslår:

  • At Styringsaftale 2015 på det specialiserede socialområde godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Folketinget vedtog 3. marts 2011 en ændring af lovgrundlaget for de sociale rammeaftaler. Ændringen betød, at kommunerne overtog koordineringsansvaret vedrørende de årlige rammeaftaler på det specialiserede socialområde fra regionerne.

Lovændringen var en udløber af økonomiaftalen mellem KL og regeringen, og skulle bidrage til, at rammeaftalerne blev styrket som redskab for kommunalbestyrelser og regionsråd i forhold til udvikling og styring af det sociale område og det almene ældreområde. I praksis betød lovændringen, at Rammeaftalen blev erstattet  af en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale på området.

Udviklingsstrategien for 2015 blev udarbejdet og efterfølgende politisk godkendt før sommerferien.

I Styringsaftalen for 2015 vil kommunerne og Region Syddanmark sætte fokus på en række temaer. Der er udpeget følgende temaer;

Styring af udgifterne - Kommunerne og regionen ønsker, at det specialiserede socialområde skal fastholde og udvikle det høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Der vil i 2015 være fokus på, at de samlede udgifter på det specialiserede socialområde i Region Syddanmark skal falde, minimum fastholdes i forhold til 2014 i alle kommuner og regionen. Dette skal ske ved at sætte fokus på udvikling af nye og mere effektfulde tilbud til borgeren samt øget effektivitet.

I 2015 vil Socialdirektørkredsen analysere udvalgte udgiftsområder, der er i risiko for at stige enten som følge af demografi eller pres på kvaliteten. Hvis områder teger til at udvikle sig bekymrende, vil dette forsøges imødegået i fællesskab. Der vil blive udarbejdet analyser af udviklingen i udgifter generelt samt udviklingen af særligt dyre sager fra 2012 til 2014. Sidstnævnte skal bl.a. medvirke til forklaringer af udviklingen i udgifterne på området.
 
Koordinering af kapacitetsudviklingen – Kommunerne og regionen ønsker at følge og koordinere kapacitetsudviklingen på det specialiserede socialområde på tværs af kommuner og region.

Der vil blive udarbejdet kapacitetsanalyser for at få overblik over udviklingen i efterspurgte og udbudte pladser til forskellige målgrupper. Udnyttelsesgraden af såkaldte klyngetilbud og højt specialiserede tilbud med regional betydning skal løbende følges af Socialdirektørforum. Dette for at sikre at der ikke opstår en grundlæggende ubalance mellem udbud og efterspørgsel, som kan føre til nedlukninger af tilbud med store efterreguleringer til følge for de involverede kommuner.

Sikring af effektiv drift – Der skal sikres effektiv drift af de sociale tilbud. Den enkelte udbyder skal løbende tilpasse driftsudgifterne ved vigende efterspørgsel for at minimere dyre efterreguleringer.

Ved eventuel oprettelse af nye pladser, hvortil der planlægges med at hjemtage borgere, skal handlekommunerne i så god tid som muligt meddele dette til de berørte udbydere. Dette skal medvirke til at fornødne driftstilpasninger kan foretages rettidigt, så dyre efterreguleringer så vidt muligt undgås.

Særligt tema i 2015 - Det opleves, at borgere med handicap og borgere med sindlidelser bliver ældre og får sygdomme og problematikker, som konsekvens af dette. Udviklingens skal følges.

Ovenstående er yderligere beskrevet i Styringsaftalen samt i det vedhæftede bilag til aftalen.
 
Styringsaftalen indeholder som tidligere års aftaler afsnit om håndtering af lukning og oprettelse af tilbud, ændring af takster og kapacitet i styringsaftaleperioden. Her henvises til aftalens bilag.

Derudover indeholder Styringsaftalen som i den tidligere rammeaftale en beskrivelse af takstprincipper og takstberegning, opsigelsesvarsler, prisstruktur, håndtering af enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger, afregningsregler/betalingsaftaler samt eventuel overtagelse af tilbud fra region/kommune.

Mht. sidsnævnte er der tale om en mere markant ændring i forhold til tidligere års aftaler. Der er gennemført en lovændring med virkning fra 1. juli 2014. Lovændringen regulerer kommunernes muligheder for at overtage regionale tilbud på området. Fremadrettet kan en kommunalbestyrelse kun én gang i en valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen. I indeværende valgperiode betyder dette, at en kommunal bestyrelse, som ønsker at overtage et regionalt tilbud, skal meddele dette til Regionsrådet senest d. 1. januar 2016 og overtagelsen skal ske senest d. 1. januar 2017. Lovændringen er lave for at sikre driftsgrundlaget under de regionale tilbud. Tidligere kunne kommunerne overtage tilbud fra år til år, hvilket gjorde langsigtet planlægning og udvikling sværere for de regionale tilbud.
 
De øvrige områder er beskrevet i aftalens bilag.

Bilag 4 i aftalen vil indeholde en takstoversigt, men denne vil først ligge klar ultimo 2014, da de endelige takster er afhængige af, hvilke beslutninger der træffes af kommuner og region i forbindelse med vedtagelsen af det kommende års budget. Oversigten vil herefter kunne findes på www.socialsekretariatet.dk

Økonomi:

Godkendelse af Styringsaftalen for 2015 medfører i sig selv ikke nogen økonomiske konsekvenser for Middelfart Kommune, idet aftalens økonomiske konsekvenser er indarbejdet i budget 2015, eksempelvis i form af afsatte midler til betaling for borgere placeret på tilbud under Styringsaftalen i andre kommuner, midler til diverse abonnementsordninger m.v.

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenserne for handicappede borgere.

Styringsaftalens opgave er at sikre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel af pladser til handicappede borgere på det sociale område, og det samlede udbud af pladser reduceres ikke ved denne Styringsaftale.

Høring af Handicaprådet:

Styringsaftalen er sendt i høring. Handicaprådet skriver følgende som høringssvar;

Vi har fra Handicaprådet taget Styringsaftalen til efterretning og har ingen kommentarer.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandling:
- Social- og Sundhedsudvalget 10. september 2014
- Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget 9. september 2014
- Økonomiudvalget 22. september 2014
- Byrådet 29. september 2014

Beslutning:

Børn-, Kultur og Fritidsudvalget 9. september 2014:
Godkendt som indstillet

Social- og Sundhedsudvalget 10. september 2014
Godkendt.

Økonomiudvalget den 22. september 2014
Anbebefales godkendt.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen og Anni B. Tyrrestrup

Byrådet den 29. september 2014
Godkendt.

Bilag:

110. Sundhedsaftalen 2015-2018 i høring
Sagsnr.: 2014-003832
Sagsbehandler: Lis Huge

Præsentation:

Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner er nu i høring.

Forvaltningen foreslår:

  • At Social- og Sundhedsudvalget drøfter og godkender forslag til høringssvar fra Middelfart Kommune, som gennemgås på mødet.

Sagsbeskrivelse:

Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatserne i de patientforløb, der går på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner. På den måde kan den enkelte patient og borger modtage en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet.
Sundhedsaftalerne indgås mellem Regionsråd og kommunalbestyrelserne, og godkendes af Sundhedsstyrelsen.
Det er Sundhedskoordinationsudvalget, der udarbejder sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget består af repræsentanter udpeget af Regionsrådet, KKR samt Praktiserende Lægers Organisation.

Dialog om sundhedsaftalen
Sundhedskoordinationsudvalgets formandskab har afholdt dialogmøder med de 22 kommuner og regionen for at sikre enighed om fælles opbakning og ejerskab til den fælles syddanske sundhedsaftale. Møderne har været præget af en positiv og udviklingspræget dialog.
Den politiske del af Sundhedsaftalen 2015-2018 blev drøftet på politisk dialogmøde den 17. juni 2014 mellem Sundhedskoordinationsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget i Middelfart Kommune.

Sundhedsaftalen er bygget op, så den rummer tre dele:

- En politisk del (kapitel 1-5)

-  En administrativ del (kapitel 6-9)

- Bilag

I den politiske del formuleres visionen for det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet, som hviler på et værdifællesskab, hvor åbenhed, dialog og tillid er de bærende værdier. Der fastlægges tre hovedmål og tre principper for, hvordan målene skal opfyldes.

 
De tre hovedmål er:

1) Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren.

2) Sundhed for alle.

3) Sundhed med sammenhæng.

De tre principper er:

1) Prioritering.

2) Rehabilitering.

3) Velfærdsteknologi.

I den politiske del redegøres for den politiske organisering af sundhedssamarbejdet, og hvordan aftalens politiske mål omsættes til succeskriterier. Heri beskrives blandt andet Sundhedskoordinationsudvalget og deres relation til øvrige udvalg, samt Sundhedsaftalens sammenhæng med øvrige politiker på området. Sundhedsaftalen tager udgangspunkt i behov for ligestilling af psykiatri og somatik, hvilket kommer til udtryk ved, at psykiatrien beskrives under de enkelte indsatsområder på lige fod med somatikken.
Derudover beskrives en udviklingsaftale, der omhandler en række initiativer i det tværsektorielle sundhedssamarbejde. Udviklingsaftalen sætter fokus på en række felter, hvor kommuner og region er enige om at arbejde sammen om et fælles formål, men hvor der er forskellige opfattelser af midler, tempo og grad af forpligtelse i samarbejdet. Udviklingsaftalen beskriver projekter og tiltag, som parterne er enige om har udviklingspotentiale. De konkrete projekter er beskrevet under temaerne: forebyggelse og tidlig opsporing, fastholdelse i job og uddannelse, den rehabiliterende tilgang, mental sundhed, telemedicin og borgerrettede kvalitets- og effektmål.


Den administrative del fastlægger rammerne for arbejdet med at realisere visionerne. I den administrative del nævnes tre forskellige former for redskaber/indsatser, der skal til for at nå borgerne:

1)    Indsatser, der er relevante i forhold til alle borgere: kvalitet på tværs af sektorer, økonomi, IT, velfærdsteknologi og telemedicin.

2)    Indsatser, der er relevante i forhold til bestemte dele af patienternes forløb: forebyggelse (herunder forebyggelsespakkerne), behandling og pleje, genoptræning og rehabilitering.

3)    Indsatser, der er relevante i forhold til specifikke målgrupper. De specifikke målgrupper er: gravide og nyfødte, børn og unge, børn, unge og voksne med senhjerneskade, personer med kronisk sygdom, psykiatriske patienter med somatiske lidelser, mennesker med misbrug og en psykiatrisk lidelse, borgere med demens, den ældre patient og kræftrehabilitering og palliation.


Afslutningsvis beskrives den tværsektorielle organisering af samarbejdet omkring Sundhedsaftalen. 

Sundhedsaftalen lægger vægt på, at borgerne inddrages aktivt i hele systemet, og at den rehabiliterende indsats er bærende for indsatserne på tværs af sektorer. I den nye Sundhedsaftale er der derfor bl.a. øget fokus på samarbejdet med beskæftigelsesområdet og psykiatri.


Økonomi:

Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:

Sundhedsaftalen 2015-2018 er blevet bredere og mere tværgående end den forrige Sundhedsaftale.

Sundhedsaftalen 2015-2018 er, i modsætning til tidligere år, en samlet aftale mellem Region Syddanmark og de 22 kommuner. Det betyder, at tilbud til borgere på tværs af sygehuse og kommuner bliver mere ensrettet. Det betyder samtidig, at de enkelte kommuners mulighed for at sætte aftryk på aftalen bliver mindre.

Handicapaspekter:

Der er ingen særlige handicapaspekter i sagen.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandling:
- Social- og Sundhedsudvalget 10. september 2014
- Økonomiudvalget 22. september 2014
- Byrådet 29. september 2014

Beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget 10-09-2014
Det udarbejdede høringssvar blev gennemgået.
Eventuelle kommentarer kan efterfølgende sendes til Lis Huge senest 22. september 2014.
Kim Lund deltog ikke i sagens behandling.

Økonomiudvalget den 22. september 2014
Forslag til høringssvar var udsendt og anbefales godkendt.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen og Anni B. Tyrrestrup

Byrådet den 29. september 2014
Godkendt.

Bilag:

111. Udvidelse af Vestbo, afdeling Fælleshåb, med 3 boliger
Sagsnr.: 2014-003327
Sagsbehandler: Lasse Roslind

Præsentation:

I forbindelse med Budget 2014 blev det vedtaget at udvide Vestbo, afd. Fælleshåb, med 3 boliger. Projektet indeholdt en specialindrettet bolig til en handicappet ung borger. Det blev besluttet, at projektet skulle gennemføres sammen med Nørre Aaby Ældreboliselskab(og Domea).

I forbindelse med licitation mv. er den samlede anlægsudgift blevet højere end forventet. Det betyder, at kommunens udgift til såkaldt grundkapital og beboerindskuder blevet tilsvarende højere.

Forvaltningen foreslår:

  • At der gives en tillægsbevilling på 131.000 kr. til driften dækning af merudgift til grundkapital og beboerindskud
  • At tillægsbevillingen finansieres ved 4. budgetopfølgning

Sagsbeskrivelse:

En handicappet ung borger med specielle behov overgår til voksenhandicapområdet i 2014. 

I forbindelse med vedtagelse af budget 2014 blev det besluttet, Middelfart Kommune skulle udvide Vestbo, afd. Fælleshåb, og etablere en specielindrettet bolig til den pågældende borger, som kunne modsvare borgerens behov.

Da der samtidig var en forventning om, at flere udviklingshæmmede borgere ville få behov for et botilbud i anden halvdel af 2014, indeholdt projektet en beslutning om samlet etablering af 3 boliger. På baggrund vaf et tidligere velfungerende samarbejde om etablering af 22 boliger samme sted, blev det besluttet, at boligerne skulle etableres i samarbejde med Nørre Aaby ældreboligselskab(og Domea).

Projektet er i gang, og boligerne opføres efter almenboligloven. Selve anlægsudgiften vil blive betalt af boligselskabet og kommunens udgift vil være 2% beboerindskud(minus 2/3 refusion) pr. bolig samt 10% grundkapitaltilskud.

På baggrund af ovenstående er der indarbejdet en forventet kommunal udgift på 408.720 kr. i forbindelse med budget 2014.

Desværre har licitation mv. medført, at den samlede anlægsudgift er blevet højere end forventet. Det betyder at kommunens forpligtigelse mht. dækning af beboerindskud og grundkapital også er blevet højere. Der er tale om en merudgift på ca. 131.000 kr. i forhold til ovenstrående.

På baggrund af ovenstående søges der om en ekstrabevilling på 131.000 kr. Bevillingen finansieres i forbindelse med 4. budgetopfølgning.

Økonomi:

Ingen

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen

Handicapaspekter:

Sagens indhold er belvet gennemgået med henblik på at vurdere konsekvensen for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan
Økonomiudvalget 22. september 2014
Byrådet 29. september 2014

Beslutning:

Økonomiudvalget den 22. september 2014
Indstilles til godkendelse.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen og Anni B. Tyrrestrup

Byrådet den 29. september 2014
Godkendt.
112. Magtindberetninger 2013 - Handicap- og Psykiatriområdet
Sagsnr.: 2014-006742
Sagsbehandler: Helle Bertelsen

Præsentation:

Byrådet skal en gang årligt udarbejde et samlet overblik over antal indberetninger.



Forvaltningen foreslår:

  • At orienteringen tages til efterretning

Sagsbeskrivelse:

Byrådet skal 1 gang årligt udarbejde en samlet rapport for anvendelse af magt efter Servicelovens bestemmelser på Handicap og Psykiatriområdet.

Forud for enhver form for magtanvendelse skal personalet have forsøgt, hvad der er muligt for at opnå borgerens frivillige medvirken til en nødvendig handling.

I 2013 er der indberettet  ialt 74 magtindberetninger efter § 126 på handicapområdet.
Indberetningerne vedrører 4 borgere fordelt på  følgende antal 61+6+1+6 indberetninger, der alle omhandlede akut fastholdelse og føring. Magtanvendelser efter SL § 126 anvendes, hvis der er nærliggende risiko for, at en bruger med varig nedsat fysisk funktionsevne udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade. Hvis forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet, må medarbejderen da anvende fysisk magt i form af at fastholde eller føre brugeren til et andet opholdsrum.

I alt 7 magtindberetninger efter § 126 på Handicapområdet er videresendt til behandling i andre kommuner.
Borgerne bor på et botilbud i Middelfart Kommune, men har anden handlekommune, der skal behandle indberetningerne.

Der har ikke været indberetninger om magtanvendelse fra psykiatrien i 2013.

Til sammenligning var tallene for 2012 27 fastholdelse og 4 ansøgninger om bespændinger m.m.

Økonomi:

Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:

I forhold til alle magtindberetningssager udarbejdes der altid en pædagogisk handleplan med henblik på at forebygge magtanvendelser. Der afholdes undervisning for medarbejdere 4 gange årligt med formålet at forebygge uhensigtsmæssige magtanvendelser.

Handicapaspekter:

Ingen.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandling
- Social- og Sundhedsudvalget 20. august 2014
- Økonomiudvalget 22. september 2014
- Byrådet 29. september 2014

Beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget 20-08-2014
Taget til efterretning.
Paw Nielsen deltog ikke i sagens behandling.

Økonomiudvalget den 22. september 2014
Taget til efterretning.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen og Anni B. Tyrrestrup

Byrådet den 29. september 2014
Godkendt.

LUKKEDE SAGER