Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Referat for Byrådet møde den 23. juni 2014

Møde:
Byrådet
Mødetid:
23. juni 2014 kl. 17:00
Tilstede:
Johannes Lundsfryd Jensen
Agnete Damkjær
Allan Buch
Niels Bebe
Ove Andersen
Kim Lund
Jens Backer Mogensen
Lars Vigsø
Bo Juul Nielsen
Flemming Worsøe
Regitze Tilma
Christian Martins Kromann
Peter Storm
Paw Nielsen
John Kruse
Morten Weiss-Pedersen
Anton C. Petersen
Steen Dahlstrøm
Kaj Johansen
Mikkel Dragmose-Hansen
Nicoline Damkjær
Kaj Piilgaard Nielsen
Jonathan Roed Kirkedal
Anni B. Tyrrestrup
Fraværende:
Svend-Aage Nielsen

ÅBNE SAGER

63. 2. budgetopfølgning 2014
Sagsnr.: 2014-004779
Sagsbehandler: Morten Aastrup Laustsen

Præsentation:

Økonomiafdelingen og fagforvaltningerne har udarbejdet 2. budgetopfølgning pr. 30. april som fremsendes til godkendelse.

Forvaltningen foreslår:

  • At budgetopfølgningen godkendes
  • At der gives nedenstående bevillinger vedrørende driften:
    • At der på området "tilskud og udligning" gives indtægtsbevilling (negativ tillægsbevilling) på 1,332 mio. kr. vedrørende tilskud til skattenedsættelse.
    • At der på området "skatter" gives en tillægsbevilling på 1,332 mio. kr. vedr. mistet ejendomsskat.
  • At der gives nedenstående bevillinger vedrørende anlæg:
    • At der gives en anlægsbevilling på 0,250 mio. kr. til etablering af åbent borgerbetjent bibliotek i Strib, der finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i investeringsoversigten.

Sagsbeskrivelse:

2. budgetopfølgning er udarbejdet pr. 30. april 2014. 
På den skattefinansierede drift forventes et lille merforbrug på 1,6 mio. kr. Resultatet dækker over forskydninger på den centrale drift, forskydninger på de decentrale enheder - især folkeskolerne i form af forbrug af opsparet overskud - og forskydninger på de budgetgaranterede områder.

På budgetgaranterede områder, som ikke indgår i sanktionslovgivningen, forventes et mindreforbrug på forsikrede ledige på 8,0 mio. kr. og et merforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet på 4,0 mio. kr., i alt et mindreforbrug på 4,0 mio. kr. 

 

I mio. kr.

Samlet merforbrug

1,6

- Heraf mindreforbrug på budgetgaranterede områder

-4,0

Merforbrug på ikke-budgetgaranterede områder

5,6

- Heraf forbrug af opsparet overskud på decentrale enheder (folkeskoler)

4,1

Merforbrug på centrale budgetter uden budgetgaranterede områder

1,5

Det samlede merforbrug på de centrale budgetter på 1,5 mio. kr. består af et forventet mindreforbrug på økonomiudvalget vedrørende forsikringer og på Teknisk udvalg vedrørende vintervedligehold og personalereduktion på entreprenørgården. Omvendt forventes et merforbrug på ældreområdet, Skoleudvalget og Beredskabskommissionen.

Merforbruget på ældreområdet udspringer af et større merforbrug i 2013, der forventes nedbragt via en handleplan i 2014, men det er ikke forventningen, at området når at gå helt i nul i 2014.

Skoleudvalgets merforbrug er hovedsageligt et resultat af et betydeligt større antal elever på privat- efter- og husholdningsskoler end budgetteret, og merforbruget på Beredskabskommissionen har som hovedårsag en ekstra leasingydelse på et nyanskaffet redningskøretøj.

Der er forventning om, at anlæg vil udvise et merforbrug i 2014. Der er dog en hvis usikkerhed vedrørende størrelsen heraf. Dette skyldes, at merforbruget er en konsekvens af projekter som er blevet udskudt eller forsinket i de foregående år, men som forventes gennemført i år, men da der samtidig er en risiko for afvigelser og forskydninger i tidsplanen for nye projekter, kan det nedbringe merforbruget i 2014.

Finansieringen forventes i hovedtræk at overholde budgettet. Kommunen forventer at tilbagebetale ca. 2,5 mio. kr. i ejendomsskatter i 2014 som følge af ændrede vurderinger, der forventes dog en nogenlunde tilsvarende kompensation herfor fra staten.

 

Økonomi:

Ingen

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen

Handicapaspekter:

Sagens indhold er blevet gennemgået med henblik på at vurdere konsekvensen for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget 16. juni 2014
Byrådet 23. juni 2014

Beslutning:

Økonomiudvalget den 16. juni 2014
Indstilles til godkendelse.

Byrådet den 23. juni 2014
Godkendt.

Fraværende: Svend-Aage Nielsen

Bilag:

64. Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringer
Sagsnr.: 2014-004525
Sagsbehandler: Trine Sørensen

Præsentation:

I forbindelse med budgetforliget for budget 2014 aftalte forligsparterne, at der i foråret 2014 skulle arbejdes med at finde effektiviseringsforslag i størrelsesordenen 10 mio. kr. til budget 2015. Sagen har været sendt i høring, og udvalgene skal nu forholde sig til høringssvarene

Forvaltningen foreslår:

  • At økonomiudvalget på baggrund af fagudvalgenes behandling af høringssvarene indstiller effektiviseringerne til godkendelse i Byrådet

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med budgetforliget for budget 2014 aftalte parterne, at der i foråret 2014 skulle arbejdes med at finde effektiveringsforslag i størrelsesordenen 10 mio. kr. til budget 2015. Forslagene har været i høring i maj måned.

Fagudvalgene har behandlet høringssvarende, og har indstillet følgende:

Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget:

Høringssvar drøftet. Effektiviseringsforslag indstilles til godkendelse


Skoleudvalget:

Godkendt som indstillet med følgende justeringer:

  • at der til punktet om reduktion i antallet af elever, som vælger 10. klasser præciseres:

    At der skal ske et øget fokus på tidlig vejledning af elever i folkeskolen med henblik på påbegyndelse af ungdomsuddannelse efter 9. klasse.
  • at der til punktet om nedbringelse af antallet af skoleudsættelser præciseres:

    Forslaget videresendes med den bemærkning, at der samtidig indføres en mere fleksibel beslutningsproces sådan, at der i særlige tilfælde kan afviges fra deadline for den endelige afgørelse, hvis der findes pædagogiske begrundelser herfor; dette sker i samarbejde med Udvikling og Rådgivning. Det bemærkes endvidere, at forslaget ikke indebærer, at der ændres på kriterierne for vurdering af skoleparathed.

Børn-, Kultur og Fritidsudvalget:

Godkendt som indstillet med følgende justeringer:

  • at forslaget om sommerferielukket i 2 uger bortfalder og erstattes af et forslag om at daginstitutionerne kun normerer i ferierne efter hvad der forventes at komme af børn. Forvaltningen oplyser at dette effektiviseringsforslag forventes at kunne værdisættes til kr. 100.000
  • at der til punktet om nedbringelse af antallet af skoleudsættelser præciseres:

    Forslaget videresendes med den bemærkning, at der samtidig indføres en mere fleksibel beslutningsproces sådan, at der i særlige tilfælde kan afviges fra deadline for den endelige afgørelse, hvis der findes pædagogiske begrundelser herfor; dette sker i samarbejde med Udvikling og Rådgivning. Det bemærkes endvidere, at forslaget ikke indebærer, at der ændres på kriterierne for vurdering af skoleparathed. ”

Social- og Sundhedsudvalget:

Drøftet. Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer. Indstillingerne fastholdes.

 

Teknisk Udvalg:

Anbefaler forslag


MIljø- og Energiudvalget:

Udvalget har ingen bemærkninger til høringssvarene.

Økonomi:

Beskrevet i effektiviseringsforslagene.

Forvaltningens bemærkninger:

Høringssvar er vedhæftet sagen som bilag.

Handicapaspekter:

Sagen har været sendt i høring.

Høring af Handicaprådet:

Høringssvar fra Handicaprådet:

Vi har i Handicaprådet kigget grundigt på de effektiviseringsforslag der er kommet i høring og vi undre os meget over, at man endnu engang til trods for vores ønske skære mest/effektivisere mest på Social og Sundhedsområdet. Og det er til trods for at man i Middelfart Kommune netop havde et overskud. Vi mener derfor overordnet, at man bør lytte meget kraftigt til vores kommentarer nedenstående.

Men vores kommentarer er følgende:

Reducering af arbejdsgiverbetalte pauser:

Ingen kommentarer

Effektivisering af skolekørsel:

Det skal være samme tidspunkt de møder på eleverne. Men der er også den kommentar at man skal visiteres til skolekørsel alle dage, når man er berettiget til det. Derudover skal man huske, at der kun max. Må være 1 times transport hver vej.

10. klasse:

Det er en grov indskrænkning som kan medfører, at dem som har brug for at lige få styrket deres ressourcer kan bruge 10 kl. Og dem som ikke er klar skal have lov og lige mulighed for at tage 10. klasse. Den kan bruges fornuftigt til at styrke de ting som de har brug for og modne dem. Børn med særlige behov har også måske kun STU og komme videre på og så har de pludselig et tomrum derimellem.

Der skal ikke spares her men gives muligheder for alle.

Effektivisering gennem anvendelse af digitale læremidler og andre IT-redskaber:

Det meget vigtigt at man sikre at alle eleverne har en computer eller ipad, så man ikke skal deles om dem.

Optimering af visitationspraksis og udbetalingskontrol:

Det er da kun godt at man strammer op her!

Effektivisering af STU Skrillinge:

Det kan kun give en merudgift på 45 tusinde kr. Vi sætter spørgsmålstegn til hvor mange flere der kommer ind. Og ifølge tallene er der ikke mere end 5. Så vi er mere tilbøjelige til at tro at det er en serviceforringelse. Og man skal jo stadigvæk tage udgangspunkt i den enkelte og den enkeltes behov.

Vi skal jo ikke altid sammenligne med andre kommuner, hvis kommunerne ikke er lige så små som os.

Mere målrettet samarbejde med plejefamilier:

Det er dejligt at man støtter bedre op om familierne og supervisere.

Effektivisering af aflastning Bøgelund:

Det er en dårlig forringelse, som kun kan gå ud over aktivitetsniveauet. Og på Lunden har de jo flere ressourcer til netop den slags, da der er flere brugere.

Reduktion af anbringelsesudgifterne gennem fortsat udvikling af familiebehandlingstilbud til småbørnsfamilier:

Ingen kommentarer

Effektivisering på halområdet, herunder mere effektivt indkøb:

Ingen kommentarer

Nedbringelse af antallet af skoleudsættelser:

Det er et farligt spor at gå ind på. Der er børn som virkelig har brug for det ekstra år. Det skal være faglig individuelt konkret vurderes og det er jo ved tidlig indsats at man på lang sigt kan spare. Så her er pengene godt givet ud.

Sommerferielukket i 2 uger i daginstitutioner og dagpleje:

Ingen kommentarer

Øget brugerbetaling i forhold til forbrugsgoder og bedre indkøbsaftaler:

Det skal bero på en individuel vurdering. For hvis man ikke kan klare sig uden dette hjælpemiddel, så er det ikke et forbrugsgode!

Ny aftale i forhold til specialrådgivning og specielundervisning:

Vi kan kun se en stor serviceforringelse på dette, da det kræver en stor specialviden at undervise og rådgive i disse ting og det kan vi ikke bare få sat ned i pris uden at få en serviceforringelse. Så man mister mange kompetencer individuelt ved denne besparelse.

Analyse og Strategi for dagtilbud:

Her vil vi forbeholde os retten til at se analysen først igennem grundigt. Og den er først lige dags dato kommet i høring her i Handicaprådet. Så når vi har sat os mere ind i hele det store materiale og har sendt vores høringssvar vil vi sende det til Trine Sørensen i Økonomiafdelingen som så kan videresende det til alle. Men der er først høringssvardato d. 3. juni og det er et materiale på 49 sider som skal gennemlæse mere grundigt. Derfor er det uacceptabelt, hvis man ikke giver os mulighed for dette først inden at man tager beslutning om dette!

Revisitering (Task force):

Man skal sikre, at støtten også er der under ferie. Og det er vigtigt at man får både borgeren og eventuelle pårørende med i forløbet, da trygheden er vigtig for at processen kan blive positiv.

 

Og det er også vigtigt at man starter med at sætte støtten i bero inden den skal ophøre, da dette giver borgeren en sikkerhed og det er vigtigt.

Øget Bloktilskud gennem efterkontrol af BBR registreringer:

Ingen kommentarer

Øget indtjening:

Ingen kommentarer

Vi håber som sagt, at man vil tage vores betragtninger ind og lave lidt ændringer i effektiviseringsforslagene.

På Middelfart Handicapråds vegne

Gitte R. Reckendorff Nielsen

Høring af Ældrerådet:

Høringssvar vedr. effektiviseringer, budget 2015

Ældrerådet behandlede på møde den 15. maj det tilsendte materiale om effektiviseringer.

Overordnet set tager vi materialet til efterretning og ser frem til det endelige budgetforslag for 2015, ikke mindst i forhold til de forslag vi fremsendte medio april.

Bortfaldet af arbejdsgiverbetalte pauser og lignende tiltag på det sidste er efter nogles opfattelse en lidt speciel form for personalepleje. Da dette imidlertid ikke er et direkte anliggende for ældrerådet, skal vi her blot anerkende, at der er tale om et ganske pænt beløb.

Venlig hilsen

Flemming Enevoldsen

Ældrerådet


Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 3. juni 2014
Miljø- og Energiudvalget den 4. juni 2014
Teknisk Udvalg den 10. juni 2014
Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget den 11. juni 2014
Social- og Sundhedsudvalget den 11. juni 2014
Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget den 11. juni 2014
Økonomiudvalget d. 16. juni 2014
Byrådet d. 23. juni 2014

Beslutning:

Økonomiudvalget den 16. juni 2014
Indstilles til godkendelse.

Dog erstattes effektiviseringsforslag på sommerferielukning med Børn-, Kultur- og Fritidsudvalgets forslag om lavere normering i sommerperioden.

Byrådet den 23. juni 2014
Godkendt.

Fraværende: Svend-Aage Nielsen

Bilag:

65. Regulativ for byrådsmedlemmers deltagelse i kurser og kursuslignende arrangementer
Sagsnr.: 2014-005305
Sagsbehandler: Hanne Thouber

Præsentation:

Byrådet skal tage stilling til regulativ for byrådsmedlemmers deltagelse i kurser og kursuslignende arrangementer.

Forvaltningen foreslår:

  • at udkast til regulativ for byrådsmedlemmers deltagelse i kurser og kursuslignende arrangementer godkendes, og
  • at Byrådet i henhold til § 5, stk. 2, i kursusregulativet delegerer kompetencen til Økonomiudvalget til at vurdere, hvorvidt kursustilbud, som relaterer sig til byrådspolitikere, men ikke er omfattet af kursusregulativet, er omfattet af § 16, stk. 1, litra c, i lov om kommunernes styrelse.

Sagsbeskrivelse:

Det nuværende kursusregulativ for byrådsmedlemmers deltagelse i kurser og kursuslignende arrangementer er godkendt på Byrådets møde den 7. maj 2007.

På baggrund af konkrete henvendelser om kursusdeltagelse er der fundet anledning til at revidere kursusregulativet.

Den eneste foreslåede ændring er alene kursusregulativets § 5, som omhandler administration. Ændringen sker med henblik på at lette administrationen af byrådsmedlemmers kursusdeltagelse.

Det reviderede kursusregulativ forelægges til godkendelse.

Økonomi:

Der er afsat kr. 541.000 til Byrådets møder, repræsentation, uddannelse, kurser, seminarer og lignende.

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen.

Handicapaspekter:

Der er ingen handicapaspekter ved sagen.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget: 16. juni 2014
Byrådet: 23. juni 2014

Beslutning:

Økonomiudvalget den 16. juni 2014
Indstilles til godkendelse.

Byrådet den 23. juni 2014
Godkendt.

Fraværende: Svend-Aage Nielsen

Bilag:

66. Forslag til lokalplan 149 for boliger på Strandvejen og Rudbæksbanke
Sagsnr.: 2013-003261
Sagsbehandler: Jacob Kloch

Præsentation:

Forslag til lokalplan oversendes til Økonomiudvalget med henblik på offentlig fremlæggelse.

Forvaltningen foreslår:

  • At forslag til lokalplan oversendes til Økonomiudvalg og Byråd med henblik på offentlig fremlæggelse.

Sagsbeskrivelse:

Der er på baggrund af henvendelse i 2013 fra beboerne for de berørte ejendomme udarbejdet lokalplanforslag for området, som genskaber strandbeskyttelseslinjen for området. Tilsvarende er der med forslaget hindret mulighed for opførelse af mere end en bolig pr. ejendom.

Lokalplanforslaget har været fremsendt som udkast til beboerne forinden politisk behandling. eneste bemærkning var ønske om, at nuværende lovlige forhold kan fortsætte uændret lokalplanen. Det kan de.

Økonomi:

Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:

  • At lokalplanforslaget fremsendes i offentlig høring i otte uger.
  • At planen er screenet i henhold til lov om miljøvurdering og på baggrund af screeningen er det vurderet, at planens indvirkning på miljøet ikke er væsentligt og at der derfor ikke skal laves en egentlig miljørapport.
     

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Handicaprådet vil blive hørt i forbindelse med den offentlig høring af forslaget.

Høring af Ældrerådet:

Ældrerådet vil blive hørt i forbindelse med den offentlig høring af forslaget.

Behandlingsplan:
Teknisk Udvalg - 10. juni 2014
Økonomudvalget - 16. juni 2014
Byrådet - 23. juni 2014

Beslutning:

Teknisk Udvalg - 10. juni 2014
Indstilling godkendt.

Økonomiudvalget den 16. juni 2014
Anbefales godkendt.

Byrådet den 23. juni 2014
Godkendt.

Fraværende: Svend-Aage Nielsen

Bilag:

67. Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 3 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009 - 2021
Sagsnr.: 2013-013532
Sagsbehandler: Anders Bo Jensen

Præsentation:

Endelig vedtagelse af tillæg nr. 3 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009 - 2021.

Tillægget vedrører regnvandsbassin syd, Assensvej.

Middelfart Byråd godkendte på mødet den 6. januar 2014 forslag til tillæg nr. 3 til spildevandsplan 2009 - 2021 for Middelfart Kommune, som efterfølgende har været i offentlig høring i perioden 6. marts 2014 til 1. maj 2014.

Forvaltningen foreslår:

  • At forslag til tillæg nr. 3 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009 - 2021 vedtages endeligt.

Sagsbeskrivelse:

Forslag til Tillæg nr. 3 til Middelfart Kommunes gældende Spildevandsplan 2009 - 2021 har været sendt i offentlig høring. Der er ikke indkommet høringssvar.

Økonomi:

Bassin og ledningsanlæg projekteres og udføres af Middelfart Spildevand A/S og vil ikke have økonomisk konsekvenser for Middelfart Kommune.

Forvaltningens bemærkninger:

Tillæg nr. 3 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009 - 2021 er vedlagt som bilag inklusive kortbilag.

Forvaltningen har ikke øvrige bemærkninger.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvensen for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlinger
Miljø- og Energiudvalget - 4. juni 2014
Økonomiudvalget - 16. juni 2014
Byrådet - 23. juni 2014

Beslutning:

Miljø- og Energiudvalget - 4. juni 2014
Udvalget indstiller forvaltningens forslag.
Paw Nielsen var fraværende.

Økonomiudvalget den 16. juni 2014
Anbefales godkendt.

Byrådet den 23. juni 2014
Godkendt.
Flemming Worsøe, Allan Buch, Kaj Piilgaard Nielsen og Anton Petersen deltog ikke i sagens behandling.

Fraværende: Svend-Aage Nielsen

Bilag:

68. Offentlig høring af ressourceplan 2018 for Middelfart Kommune
Sagsnr.: 2013-004025
Sagsbehandler: Monica Nielsen

Præsentation:

Ressourceplanen er en sektorplan for affaldsområdet, der revideres mindst hvert 6. år. Forslag til Ressourceplan 2018 erstatter den tidligere affaldsplan for Middelfart kommune. Forslaget dækker planperioden frem til 2018 samt omfatter en perspektivperiode frem til 2022. Planen har en offentlighedsfase på 8 uger, hvor andre myndigheder, foreninger og borgere har mulighed for at gøre indsigelse. Herefter skal planen vedtages endeligt af Middelfart Byråd.

Forvaltningen foreslår:

  • At byrådet godkender forslag til revision af affaldsplanen - Ressourceplan 2018, og at forslaget herefter sendes i 8 ugers offentlig høring i overensstemmelse med miljølovgivningens regler.

Sagsbeskrivelse:

Ressourceplanen er en sektorplan for affaldsområdet. Planen giver en samlet oversigt over den eksisterende og planlagte affaldshåndtering i kommunen.

Ressourceplanen sætter i den kommende planperiode fokus på at få etableret nogle nye indsamlingsløsninger for kommunens borgere for især det genanvendelige affald.

Planen beskriver endvidere den nuværende status på affaldsområdet, hvor de indsamlede affaldsmængder fordelt på genanvendelse, forbrænding og deponering, er sammenlignet med de nationale mål. Ud fra de nationale mål for 2020 og 2022, er der fastsat nye mål for Middelfart Kommune. Det er blandt andet mål for husholdningernes affald, hvor der i 2022 skal genanvendes 50 %. Det forventes at øge genanvendelsen ved at sætte fokus på de genanvendelige fraktioner, papir, pap, glas/flasker, plast- og metalemballage i husholdningerne samt fokus på den organiske del af husholdningsaffaldet.

I forbindelse med fastsættelsen af de nye mål, er der udformet nogle konkrete initiativer indenfor dagrenovation og frasortering af genanvendelige affaldstyper fra husstandene. Der skal blandt undersøges og arbejdes for nye indsamlingsmetoder for både de tørre genanvendelige affaldsfraktioner samt for den organiske del af dagrenovationen. Der er ikke fastsat endelige løsninger endnu, idet disse skal udvikles i løbet af den kommende planperiode.  Der vil i løbet af planperioden blive vurderet, hvordan de enkelte ordninger skal udmøntes. I disse vurderinger vil der indgå både servicemæssige, miljømæssige, økonomiske og arbejdsmiljømæssige perspektiver.

Udover dette er der fastsat nogle initiativer for virksomhederne herunder styrkelse af tilsyn og vejledning af virksomhederne på affaldsområdet.

Økonomi:

Vedtagelsen af Ressourceplan 2018 for Middelfart Kommune forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for Middelfart Kommune.

Forvaltningens bemærkninger:

Affaldsplanen er en sektorplan for affaldsområdet. Det er i Miljøbeskyttelsesloven § 47 samt affaldsbekendtgørelsen § 14 og 15 fastlagt hvad planen skal indeholde.

Planen er udarbejdet i overensstemmelse med Miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen.

Af regeringens ressourcestrategi Danmark uden affald fremgår det at vi skal frem til i langt højere grad at se affald som en ressource, der kan genbruges og genanvendes, og væk fra at betragte affaldet som et spildprodukt. Affaldet fra virksomheder og husholdninger indeholder materialer og værdier, det giver god mening at genanvende.

I følge Affaldsbekendtgørelsens §15, stk. 1, pkt. 8 skal der foretages en vurdering af, i hvilket omfang de af planen omfattede foranstaltninger er i overensstemmelse med affaldshierakiet og bidrager til at forebygge eller mindske de negative følger af affaldshåndteringen. De i planen omfattede foranstaltninger er beskrevet som de initiativer som kommunen vil iværksætte i planperioden. Initiativerne har alle til formål at flytte affald fra henholdsvis anden nyttiggørelse og bortskaffelse til direkte genbrug og genanvendelse og vurderes derfor til at være i overensstemmelse med affaldshierakiet.

Som følge af Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal planer, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet, miljøvurderes. Som følge af en screening af affaldsplanen efter lovens bilag 2 vurderes det, at de miljømæssige konsekvenser som følge af planens gennemførelse er af en sådan karakter, at udarbejdelse af en egentlig miljøvurdering ikke er nødvendig.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på, at vurdere konsekvensen for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Affaldsplanen sendes i høring ved handicaprådet i forbindelse med den offentlige 8 ugers høring.

Høring af Ældrerådet:

Affaldsplanen sendes i høring ved handicaprådet i forbindelse med den offentlige 8 ugers høring.

Behandlinger
Miljø- og Energiudvalget - 4. juni 2014
Økonomiudvalget - 16. juni 2014
Byrådet - 23. juni 2014

Beslutning:

Miljø- og Energiudvalget - 4. juni 2014
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.
Paw Nielsen var fraværende.

Økonomiudvalget den 16. juni 2014
Anbefales godkendt.

Byrådet den 23. juni 2014
Godkendt.

Fraværende: Svend-Aage Nielsen

Bilag:

69. Resultatrevision 2013 for Job- og Vækstcenter Middelfart
Sagsnr.: 2014-002709
Sagsbehandler: Kinne Kaysen

Præsentation:

Job- og Vækstcenter Middelfart har med udgangspunkt i materiale fra Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejdet udkast til Resultatrevision for Job- og Vækstcenter Middelfart 2013.





Forvaltningen foreslår:

  • At LBR's høringssvart tages til efterretning.
  • At Beskæftigelsesregion Syddanmarks høringssvar tages til efterretning.
  • At Byrådet godkender Resultatrevision 2013.

Sagsbeskrivelse:

Af Arbejdsmarkedsstyrelsens indledning til resultatrevisionen fremgår det, at ideen med resultatrevisionen er, at jobcentret i Middelfart i lighed med landets øvrige jobcentre får adgang til et nemt og enkelt styringsinstrument.
Resultatrevisionen opgøres én gang om året og har til formål at give et årligt overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen for 2013 i jobcentrene, herunder Job- og Vækstcenter Middelfart.
Resultatrevisionen udgør en del af beslutningsgrundlaget for de prioriteringer, der anvises i Beskæftigelsesplanen for 2015. Job- og Vækstcentrenes forslag til forbedringer af indsatsen indgår i den politiske behandling og diskussion af Resultatrevisionen 2013, men den konkrete indsats fastlægges først i forbindelse med udarbejdelsen af Beskæftigelsesplanen 2015.
Resultatrevisionen skal fremsendes i høring til medlemmerne af Det Lokale Beskæftigelsesråd, hvorefter Jobcentret modtager Det Lokale Beskæftigelsesråds høringssvar. Ultimo juni skal Byrådet godkende resultatrevisionen. Resultatrevisionen offentliggøres på Middelfart Kommunes hjemmeside og på Beskæftigelsesregion Syddanmarks hjemmeside den 1. juli 2014.

Resultatrevisionen er bygget op omkring to tabeller:
  • En resultatoversigt, der viser indsats og resultater i jobcentret, samt udviklingen i disse den seneste måned og det seneste år. Resultatoversigten indeholder desuden en sammenligning af jobcentrets indsats i forhold til sammenligningsgrundlaget (klyngen).
  • En tabel, der viser besparelsespotentialer, som baserer sig på andelen af befolkningen i kommunen på offentlige ydelser i forhold til de andre jobcentre i klyngen. På de fleste forsørgelsesydelser er der ikke noget besparelsespotentiale at hente ift. klyngen.

Økonomi:

Ingen

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
11. juni 2014 Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget
16. juni 2014 Økonomiudvalget
23. juni 2014 Byrådet

Beslutning:

Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget den 11. juni 2014
Høringssvar taget til efterretning.
Indstilles til godkendelse.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen og Svend-Aage Nielsen

Økonomiudvalget den 16. juni 2014
Anbefales godkendt.

Byrådet den 23. juni 2014
Godkendt.

Fraværende: Svend-Aage Nielsen

Bilag:

70. Etablering af fælles ledelse mellem skole og daginstitution i Gelsted. Gelsted Børneunivers
Sagsnr.: 2014-001947
Sagsbehandler: Birgit Munk

Præsentation:

Der blev, i forbindelse med flytningen af Gelsted Skoles overbygning til Ejby i 2012, og den gennemgribende ombygning af Gelsted Skole, og Gelsted Børnehus, etableret et samarbejde mellem Gelsted Skole og Gelsted Børnehus, og man etablerede fællesbetegnelsen "Gelsted Børneunivers" for de to institutioner.
Det var på det tidspunkt ikke lovgivningsmæssigt muligt at etablere et børneunivers med fælles ledelse, som de der er etableret op kommunens 2 andre skoler uden overbygning; Båring Børneunivers og Fjelsted-Harndrup Børneunivers.

jf. den nye folkeskolelov § 24a, er det nu også blevet muligt at etablere fælles ledelse mellem daginstitution og skole i Gelsted.

Forvaltningen foreslår:

  • At udvalget indstiller til økonomiudvalget og Byrådet, at Gelsted Børnehus og Gelsted Skole med SFO etableres som børneunivers i henhold til den nye folkeskolelov §24a, og §55 stk. 1. pr. 1. september 2014, og at bestyrelsen sammensættes og vælges som ovenfor beskrevet.

Sagsbeskrivelse:

Forældrebestyrelserne i henholdsvis Gelsted Børnehus og Gelsted skole er derfor blevet bedt om at forholde sig til, og udtale sig om at:
  • Der etableres fælles ledelse af Gelsted Skole med SFO og dagtilbuddet Gelsted Børnehus, efter Folkeskolelovens §24a, pr. 1. august 2014
  • De nuværende bestyrelser går af og en ny fællesbestyrelse vælges ved et ekstraordinært valg med tiltrædelse pr. 1. september 2014.
  • Fællesbestyrelsen består af følgende, som alle har stemmeret:
    • 7 forældrevalgte repræsentanter (4 fra skole og 3 fra dagtilbud)
    • 3 medarbejderrepræsentanter (1 fra skolen, 1 fra SFO og 1 fra dagtilbud)
    • 2 elevrådsrepræsentanter

Efterfølgende afholdes der forskudte valg to år efter de ordinære valg med udskiftning af halvdelen af bestyrelsen.
Den overordnede fællesleder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner, og deltager i fællesbestyrelsens møder uden stemmeret.

Skolebestyrelsen på Gelsted skole, er overordnet positivt stemt, og ser et børneunivers som en fremtidssikring af Gelsted som en by med skole og daginstitution. Det samme gør sig gældende for Gelsted Skoles MEDudvalg.
Der pointeres fordele og udviklingsmuligheder, men er også enkelte bekymringer. Forvaltningen vurderer at de bunder i en for snæver tolkning af lovteksten, og dermed ikke bliver aktuelle.
Forældrebestyrelsen i Børnehuset gør sig en lang række overvejelser, men er interesserede i et godt samarbejde med skole og SFO. Bestyrelsen kommenterer dog, at der bør vælges suppleanter til bestyrelsen, og derfor tilføjes det, at der vælges en suppleant, for hver af de enheder, som er repræsenteret i fællesbestyrelsen.

Jf. Folkeskolelovens § 24a, kan fælles ledelse af folkeskoler og kommunale dagtilbud oprettes i henhold til flg. forudsætninger:
Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen i et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem oprettet i henhold til dagtilbudsloven kan kommunalbestyrelsen for små skoler og små afdelinger af en skole, jf.§55, stk. 1, 2. pkt., beslutte, at en folkeskole med eventuel skolefritidsordning og et dagtilbud eller fritidshjem skal have fælles leder og fælles bestyrelse.
Ved små skoler og små afdelinger af skoler forstås en skole og afdelinger af en skole i landdistrikter eller skoler og afdelinger med normalt ikke over 300 elever, jf. § 55, stk. 1.

Jf. §24a stk. 2:
Kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutningen efter stk. 1 og efter høring af skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen beslutning om sammensætningen af den fælles bestyrelse. § 42, stk. 1, finder ikke anvendelse. I den fælles bestyrelse skal der være repræsentanter for:

- Forældre til børn i folkeskolen.
- Forældre til børn i dagtilbuddet eller fritidshjemmet.
- Medarbejdere ved folkeskolen.
- Medarbejdere ved dagtilbuddet eller fritidshjemmet.
- Elever valgt af og blandt folkeskolens elever.

Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 43 stk. 1 og 3, om valg af repræsentanter til skolebestyrelsen finder anvendelse ved valg af repræsentanter for folkeskolen til den fælles bestyrelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for valg af forældre- og medarbejderrepræsentanter for dagtilbuddet til den fælles bestyrelse.
Stk. 4. Den fælles bestyrelse varetager de opgaver, der i denne lov og dagtilbudsloven er henlagt til skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen. Beslutninger, der alene har betydning for dagtilbuddets eller fritidshjemmets virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for dagtilbuddet eller fritidshjemmet. Forældrerepræsentanter for dagtilbuddet eller fritidshjemmet skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger. Beslutninger, der alene har betydning for skolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for skolen. Forældrerepræsentanter for skolen skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger.


Gelsted Skole havde 217 elever pr. 5./9. 2013 og den politisk fremstillede klassedannelse for skoleåret 2014/2015 viser et elevtal på 208 på Gelsted Skole fra 1. august 2014. Dermed forventes det, at skolen også fremadrettet vil have et elevtal på normalt under 300 elever, og dermed lovgivningsmæssigt nu kan blive et børneunivers.

Kommunalbestyrelsens beslutning om fælles ledelse forudsætter, at de berørte skolebestyrelser og forældrebestyrelser forinden har afgivet udtalelse om kommunalbestyrelsens påtænkte beslutning. Kommunalbestyrelsen er som noget nyt, jf. den nu gældende Folkeskolelov, ikke bundet af bestyrelsernes udtalelser.

I Middelfart Kommune findes allerede 2 børneuniverser: Båring Børneunivers og Fjelsted Harndrup Børneunivers. De to børneuniverser er evalueret i april 2014. Evalueringen er foregået via en fokuseret dialog, hvor der har været ledelsesrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter og repræsentanter fra forældrebestyrelserne til stede. Alle var meget positive omkring deres børneuniverser og har opnået resultater i forhold til de opsatte mål for rammer, indhold og effekt for børnene. Erfaringerne fra de to børneuniverser vil danne grundlag for arbejdet med at udvikle Gelsted Børneunivers.

Økonomi:

Som følge af etableringen af et børneunivers kan budgettet reduceres med brutto 0,235 mio. kr., mens den mistede forældrebetaling udgør 0,060 mio. kr. Netto udgør besparelsesgevinsten således 0,175 mio. kr. i 2015 og overslagsårene.

Etablering af børneunivers i Gelsted vil således udgøre en nettobesparelse på 0,175 mio. kr.

1.000 kr. - 2015 priser

2015

2016

2017

2018

Udgifter

-235

-235

-235

-235

Indtægter

60

60

60

60

Totalt

-175

-175

-175

-175

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen bemærkninger

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenserne for handicappede borgere.
Der er ingen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Skoleudvalget - 10. juni 2014
Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget - 10. juni 2014
Økonomiudvalget - 16. juni 2014
Byrådet - 23. juni 2014

Beslutning:

Skoleudvalget den 10. juni 2014
Godkendt som indstillet.

Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget den 10. juni 2014
Godkendt som indstillet.

Økonomiudvalget den 16. juni 2014
Anbefales godkendt.

Byrådet den 23. juni 2014
Godkendt.

Fraværende: Svend-Aage Nielsen

Bilag:

71. Renovering af skolerne i Middelfart Kommune
Sagsnr.: 2014-004765
Sagsbehandler: Pia Werborg

Præsentation:

Middelfart Kommunes skolepolitik beskriver, at skolerne i kommunen fremstår som velholdte og moderne læringsmiljøer, der modsvarer tidens krav til undervisning.
Der er i 2009 lavet en skolerenoveringsplan, gældende for 2010 til 2019, der revideres løbende.
Som følge af skolereformen og de nye overenskomster på skoleområdet, er der et behov for en større revidering af planerne for skolerenovering i Middelfart Kommune.
Renoveringsplanen er baseret på en prioritering af dels indhold i renoveringerne, og dels rækkefølgen for renoveringerne, under hensyntagen til at opnå en optimal udnyttelse af den samlede skolekapacitet, og at tilgodese den nye måde at drive skole på, som reformen fordrer.




Forvaltningen foreslår:

Nedenstående prioritering er resultatet af en inddragende proces hvor både skoleudvalget, og skolebestyrelserne har deltaget i prioriteringen, inden det endelige forslag er blevet fremlagt for skolebestyrelser, fælleselevråd, MEDudvalg og forvatningsMED, på et høringsmøde d. 3. juni 2014. Høringssvarene fra mødet d. 3. juni 2014 er sammenskrevet og vedhæftet som bilag til denne sagsfremstilling.

Forvaltningen indstiller dermed, at den nedenfor beskrevne prioritering af indhold og rækkefølge, godkendes og indstilles til økonomiudvalget og byrådet, med de skitserede ændringer.

  • Toiletforhold fjernes fra prioriteringerne og bliver til et overordnet afsæt for alle projekter. 
  • Renovering og genopretning, fjernes fra prioriteringerne og bliver til et overordnet afsæt for alle projekter.
  • Udearealer tænkes ind i helheden.
  • Indhold:

                1. Fleksible undervisningsrum     
                2. Zoning/det åbne rum     
                3. Faglokaler i funktion     
                4.Møde og forberedelse 
                5. Det udendørs/udearealer - medtænkes i helheden.

  • Rækkefølge: 
                1.Pædagogik og funktion    
                2. Flere projekter på en gang 
                3.Store kontra små projekter 
                4. Elever kontra medarbejdere

Sagsbeskrivelse:

Middelfart kommune renoverer løbende kommunens skoler, under hensyntagen til den samlede skolekapacitet, og ud fra en prioritering af, at der efter en renovering, ikke bør skulle ske renovering/modernisering af bygningsdele i en periode på 5-8 år efter ombygningen/renoveringen.
For at sikre den mest optimale prioritering af bygningsopdateringen, mht. til såvel indhold som rækkefølge, er der i 2009 udarbejdet en langsigtet plan, der omfatter den samlede skolemasse i kommunen.
Bygningsmoderniseringsplanen løber fra 2010 frem til 2019.
Planen understøtter ikke fuldstændigt de nye fag, funktioner og visioner, der er indeholdt i skolereformen, som sammen med de nye overenskomster implementeres fra 1. august 2014.
Det er derfor nødvendigt med en gennemgribende opdatering af planen, så den fremadrettet også tager udgangspunkt i de ændrede behov og krav.

Med afsæt i skolepolitikken og skolereformen, har der været en inddragende proces, for at få prioriteret fokusområderne indenfor indhold og rækkefølge. Fokusområderne skal fremover være de overordnede tilgange for alt skolebyggeri i MIddelfart - både når der bygges for at vedligeholde, og når der opdateres i forhold til skolereformen.

Skoleudvalget har drøftet prioriteringerne på udvalgets møde d. 12. maj, og skolebestyrelserne har på dialogmødet d. 12. maj, også haft mulighed for at komme med den enkelte skoles prioriteringer.
Der var stort sammenfald mellem prioriteringerne i skoleudvalget og blandt skolebestyrelserne, så på baggrund af de to processer, blev nedenstående prioritering udarbejdet, og skolebestyrelser, skolernes Medudvalg, fælleselevrådet og forvaltningsMED har derefter, på et høringsmøde tirsdag d. 3. juni haft mulighed for at komme med høringssvar i forhold til prioriteringerne.

Prioriteringen der var i høring:

Indhold:

  1. Fleksible undervisningsrum
  2. Zoning/det åbne rum
  3. Faglokaler i funktion
  4. Møde og forberedelse
  5. Toiletforhold
  6. Det udendørs/udearealer

Rækkefølge:

  1. Pædagogik og funktion
  2. Renovering og genopretning
  3. Flere projekter på en gang
  4. Store kontra små projekter
  5. Elever kontra medarbejdere.

De indkomne høringssvar, og sammenskrivning af svarene er vedhæftet som bilag.

Høringen resulterede i at toiletforhold samt renovering og genopretning prioteres som et overordnet afsæt for bygningsmodernisering.
Udearealer medtænkes i helheden.


Økonomi:

Ingen

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenserne for handicappede borgere.
Der er ingen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandling:
Skoleudvalget den 10. juni 2014
Økonomiudvalget - 16. juni 2014
Byrådet - 23. juni 2014

Beslutning:

Skoleudvalget den 10. juni 2014
Godkendt som indstillet.

Økonomiudvalget den 16. juni 2014
Anbefales godkendt.

Byrådet den 23. juni 2014
Godkendt.

Fraværende: Svend-Aage Nielsen

Bilag:

72. Analyse og strategi for dagtilbud på handicap-, psykiatri- og ældreområdet
Sagsnr.: 2014-000686
Sagsbehandler: Lasse Roslind

Præsentation:

Forvaltningen har udarbejdet en analyse og strategi vedrørende fremtidens dagtilbud på handicap-, psykiatri- og ældreområdet i Middelfart kommune.

Strategien indeholder en række forslag til organisering af dagtilbudsområdet, som vil matche de behov som fremtidens borgere har.



Forvaltningen foreslår:

  • at Multihuset fremover vil indeholde en vifte af målrettede forløb om visiteret aktivitet og samvær efter Servicelovens § 104 og om beskyttet beskæftigelse efter Servicelovens § 103, ressourceforløb i samarbejde med Job- og Vækstcentret, et særligt tilbud målrettet retspsykiatriske patienter og et uvisiteret/åbent værested
  • at Perronen fremover vil indeholde en vifte af målrettede forløb om beskyttet beskæftigelse efter Servicelovens § 103, ressourceforløb i samarbejde med Job- og Vækstcenter og et uvisiteret/åbent værested
  • at dagtilbud på Vestbo fremover vil være i form af aktivitet og samvær efter Servicelovens § 104 
  • at der indgås en aftale med Job- og Vækstcentret om det fremtidige samarbejde ift. beskæftigelse af borgere med sindslidelse og borgere med udviklingshæmning
  • at det på dagcenterområdet vælges, hvilken af de to foreslåede modeller, der skal arbejdes videre med
  • at der på ældreområdet igangsættes en proces i dialog med lokaludvalg, frivillige foreninger og andre relevante aktører med henblik på udviklingen af lokale tilbud i dagtimerne til ældre
  • at der for alle delene i analysen udarbejdes konkrete planer med tydelige mål og milepæle, og
  • at Social- og Sundhedsudvalget løbende orienteres om status på de vedtagne omlægninger

Sagsbeskrivelse:

Forvaltningen har udarbejdet en analyse og en strategi for alle dagtilbud til voksne og ældre i Social- og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune. Rapporten viser, at der på de enkelte dagtilbud er behov for forskelligartede strategier. Resultater og løsningsforslag opsummeres nedenfor.

Multihuset
Multihusets arbejde med den enkelte borger bevæger sig fra en tilgang med fokus på vedligeholdelse af kompetencer til mere fokus på udvikling i målrettede og afgrænsede forløb, hvor der arbejdes sammen med borgeren ud fra en rehabiliterende tilgang. Dette skaber et behov for at reorganisere tilbuddene i Multihuset, så de er tilpasset nutidige og fremtidige borgeres behov. Som følge heraf foreslås Multihusets tilbud opdelt i flere tidsafgrænsede og målrettede forløb. Fremover vil det være sådan, at der for alle borgere, som visiteres til Multihuset, er formuleret mål for indsatserne. 

Ung Nu
Der er udfodringer med belægningen og økonomien på tilbuddet. Derfor er der i samarbejde med Job- og Vækstcentret iværksat en særskilt proces for at sikre tilbud til psykisk sårbare unge også fremover.

Perronen
Analysen af Perronen viser, at brugergruppen spænder meget bredt i forhold til at kunne levere en målrettet indsats. Perronen rummer i dag både unge og ældre med forskellige behov og funk-tionsniveau, og det er en udfordring for Perronen at skabe et meningsfuldt og lærerigt miljø for alle brugere. Ligeledes viser analysen, at brugere fra Vestbos døgntilbud, som i dag benytter dagtilbuddet på Perronen, med fordel kan benytte dagtilbuddet på Vestbo. Derfor anbefales det, at tilbuddene på Perronen omorganiseres for at styrke  indsatsen over for unge med en funktionsnedsættelse, som ønsker at komme tættere på arbejdsmarkedet. Ligeledes anbefales det, at brugere, som i dag køres fra Vestbo til Perronen for et dagtilbud, fremover benytter Vestbos interne dagtilbud. Som for Multihuset vil der også fremover være formuleret mål for indsatserne for alle brugerne på Perronen.

Vestbo
Analysen af Vestbo viser, at der er udfordringer omkring de fysiske rammer på Vestbo. Disse udfordringer bliver større, såfremt brugergruppen udvides til også at omfatte de borgere, som i dag benytter Perronens dagtilbud. Det foreslås derfor, at Vestbo fremover alene har et § 104 tilbud for borgere med behov for aktivitet og samvær i dagtimerne. Det anbefales ligeledes, at de fysiske rammer vurderes med henblik på at undersøge, om de dækker brugergruppens behov.

Dagcentre på ældreområdet
Antallet af ældre borgere stiger, ligesom antallet af borgere med demenssygdomme er stigende. Dette skaber på dagcenterområdet et behov for at styrke specialkompetencer blandt med-arbejderne – i særdeleshed inden for demensområdet. 

I dag ligger kommunens dagcentre på fire matrikler, hvilket betyder, at en forholdsvis lille medarbejderstab er fordelt på flere centre. Dette skaber sårbarhed i forhold til muligheder for at specialisere sig, i forhold til at sikre meningsfulde aktiviteter for borgerne og i forhold til at skabe fleksibilitet i åbningstiderne.

Der foreslås derfor to modeller, som samler dagcentrene til enten et eller to dagcentre. Løsningsmodellerne sikrer i højere grad brugerne en specialfaglig indsats, forbedrer kvaliteten i aktiviteterne og giver mulighed for mere fleksible åbningstider med mulighed for at kunne holde åbent i aftener og weekender.

For at borgere også i alderdommen kan opretholde eller etablere et socialt netværk i lokalområdet, foreslås det derudover at der igangsættes en proces for at udvikle lokalt forankrede tilbud, understøttet af kommunale medarbejdere, frivillige og lokalt funderede foreninger. Aktiviteterne vil have base i f.eks. kommunale bygninger eller lokale fælleshuse.
 

Økonomi:

Den samlede strategi for dagtilbud er formuleret således, at anbefalingerne i strategien kan medvirke til at realisere en effektivisering på 1,2 mio. kr. 

Dette indgår som en del af effektiviseringsforslag fremlagt til endelig behandling i Byrådet den 23. juni 2014 som en del af effektiviseringsforslag for i alt 10 mio. kr.

Forvaltningens bemærkninger:

I forhold til de indkomne høringssvar har forvaltningen følgende bemærkninger:

Handicaprådet skriver, at analysen kun foretages for at effektivisere. Det er bestemt ikke tilfældet. Analysen er foretaget for at sikre de rigtige tilbud til borgerne nu og fremover. At man i den forbindelse også ser på mulighederne for effektivisering er helt naturligt.

Vi er enige i behovet for at sikre den enkelte borgers retssikkerhed, og netop derfor vil der også fremover blive udarbejdet mål og fulgt op herpå. Det er ikke forvaltningens vurdering, at det kræver flere sagsbehandlere; det kræver primært en ændring af arbejdsgangene.

Vi er enige med Handicaprådet i, at det er vigtigt ikke at presse psykisk sårbare borgere ud i situationer, der kan forværre deres tilstand. Det vil der blive taget hånd om i forhold til den enkelte borger.

Handicaprådet rejser en bekymring for brugerne på Perronen og hvor de skal finde arbejde. I samme forbindelse nævnes bekymring over at lægge for meget over på de frivillige organisationer. Det understreges, at der også fremover vil være ansat personale på Perronen til at løse opgaverne. I forhold til at etablere kontakt til mulige arbejdsgivere, hvor udviklingshæmmede brugere kunne komme i arbejde, vil der blive iværksat en efterfølgende proces.
Når det foreslås at reducere i personalet på Perronen, handler det om at sikre tilstrækkeligt personale på Vestbo ifm. flytningen af brugere hertil.

Ift. dagtilbud til ældre anbefaler Handicaprådet model 2 (en samling i Brenderup), mens Ældrerådet anbefaler model 1 (Brenderup og Fænøsund).

Ældrerådet bemærker endvidere det uhensigtsmæssige i venteliste til dagcenter. Forvaltningen er enig i, at dagcentrene bl.a. har en funktion som aflastning for pårørende, og at der derfor som udgangspunkt ikke bør være ventetid på at komme i dagcenter. 

Ift. den videre proces vil begge råd blive inddraget, hvor det er relevant.

Handicapaspekter:

Sagen indhold er gennemgået med henblik på at vurdere af konsekvenserne for handicappede borgere.

Analyse og strategi for dagtilbud på handicap-, psykiatri- og ældreområdet har haft til formål at få afdækket, hvilke tilbud og indsatser i dagtimerne, som bedst muligt dækker handicappede, sindslidende og ældre borgeres behov i fremtiden.

Høring af Handicaprådet:

Analyse og strategi for dagtilbud på handicap-, psykiatri- og ældreområdet har været sendt i høring i Handicaprådet.

Handicaprådet har fremsendt følgende høringssvar;

Vi har i Handicaprådet læst materialet grundigt og vil gerne kommentere på noget af det.

Vi kan rigtig godt lide, at man bruger Marselisborgcentrets definition:
            
”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabiliteringen baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats”

For med det som udgangspunkt bør det ikke gå galt!!!

Men vi er meget bekymrede over, at man altid kun laver en analyse for at kunne effektivisere på pengepungen. For i definitionen handler det om at skabe et godt liv, et liv på lige vilkår med andre med gode støtteforanstaltninger. Og så er det ikke altid det kan effektiviseres.

Hele denne analyse kan vi godt se bærer store præg af den nye førtidspensionsreform og fleksjobsreform. Vi er godt klar over, at det er to reformer som griber meget ind i hvordan man håndtere de forskellige dagtilbud, men man er også nød til at sikre den enkeltes retssikkerhed for at der sagsbehandles ordentligt og på en god måde. Og der er i rapporten meget flot skrevet ind, at man nu vil sikre dette. Men hvor hurtigt? For vi ved, at sagsbehandlerne i Middelfart Kommune har mange sager og er hårdt presset. Så med endnu flere komplekse sager på hånden kan det skabe en stor ventetid og det kan have meget katastofale følger for især de psykisk sårbare borgere, som ikke kan vente med at komme i gang. Derfor bør man også indtænke i denne analyse, at der er behov for flere sagsbehandlere!

I analysen belyses det også, at flere kommer på kontanthjælp og ingen forsørgelsesgrundlag har deraf. Det giver store problemer! For med de store brugerbetalingspriser der ligger i materialet, vil mange ikke kunne få råd til at modtage hjælp. Og så står vi med en meget stor gruppe mennesker som der ikke kan komme videre og som deraf bliver mere og mere sårbare. Man er fra kommunal side nødsaget til at sørge for, at disse borgere kan få tilbuddene betalt af offentlig ydelse for ellers falder der mange fra.

Vedrørende Multihuset:
Vi vil påpege et par ting, som kan bekymre os. For man skal passe på ikke at presse de psykisk sårbare, da det kan give usikkerhed og eventuelt medfører psykiske forværringer f.eks. ved samtale angående arbejde/beskæftigelse. Det myndighedsteam, der skal stå for visitationen, skal være kompetente på det specifikke område, da en del psykisk syge ofte vil/kan ”tage sig sammen” ved en samtale, fordi de gerne vil være ”normale”. Derfor er det en rigtig god ide, at man har en pårørende og støtteperson med til denne samtale.

Det er godt, at der bliver formuleret et mål for brugeren og indsatserne. Men man skal sikre, at der er plads til dem som lige pludselig ikke magter denne store opgave. For psykisk syge kan det være et ”arbejde” at holde fast i hverdagen, og der skal ikke de store forandringer til.

Det er derfor en meget god ide med at få en tovholder, som kan have fokus på disse ting også.

Vedrørende UngNu:
Det er vigtigt at få de unge sårbare hjulpet, så tidligt som muligt. Da det har betydning for deres videre liv. Så UngNu er et godt tiltag, som gerne skal bevares.

Men det er ret tydeligt, at Jobcenteret ikke har været deres rolle kompetent. De har manglet ressourcer og kompetence til at kunne løfte denne store opgave. De skal derfor klædes bedre på og have den nødvendige specialuddannelse.

Men samtidigt er det meget vigtigt, at man klæder arbejdsgiverne ordentligt på også. Her kan det være en god ide at bruge en Fleksjobsambassadør, som netop har til opgave at gå ud og skabe gode kontakter med arbejdspladserne.

Vi vil rose, at man har indtænkt et jobkonsulentteam for både Multihuset, UngNu og Perronen. Det er nemlig en meget vigtig brik for at man opnår et godt resultat.

Vedrørende Perronen:
Vi kan godt se det gode i ideen om at dele det mere op, så man istedetfor sender nogle af brugerne hjem til Vestbo i et dagtilbud.

Men for dem som bliver tilbage har vi også nogle bekymringer. For er den gruppe som man katagoriserer som moderate gode nok til at klarer sig selv?

Hvem skal tage dem i arbejde? For det kræver overskud og ressourcer. De borgere har brug for et job som er meget struktureret og rutinepræget. Og stadigvæk har de brug for at der er en til at fastholde dem hele tiden for at de ikke går i stå. Og her trækker de frivillige organisationer sig. Det kræver for mange ressourcer! Vi er bekymrede over at man lægger så meget over på de frivillige organisationer, for vi kan godt være bekymrede for at de ikke magter denne store opgave. Frivillige er frivillige!!!

Derudover skal man sikre, at det stadigvæk er ressourcer til at brugerne kan deltage i aktiviteterne og indgå i §104.

Det er bekymrende, at man allerede i analysen nu vil gå ind og nedsætte personaleantallet. For denne proces kræver netop mange ressourcer til at finde de mange målrettede job og lave nogle gode aktiviteter for borgerne som bruger Perronen og det vil man nu og reducere.

Vedrørende Vestbo:
For at man kan realisere at tage brugerne fra Perronen hjem til Vestbo kræver det nye fysiske rammer. Og her er det vigtigt at man tænker fuld tilgængelighed overalt. Så derfor kan vi ikke acceptere, at der er aktiviteter på 1. salen, hvor gangbesværede ikke kan deltage. Man er nød til at få lavet nye større rum på stueplan. Endvidere skal der være nok toiletter og de skal ligeledes være tilgængelige for alle!!!

Men så bliver det et godt tilbud og en god forbedring synes vi! For vi kan selvfølgelig ikke acceptere, at man alternativt vil forringe serviceniveauet.

Vedrørende Dagcentrene:
Vi vil helt sikkert støtte op omkring model 2, for det er meget vigtigt at sikre at man får et godt specialiseret personale og derfor er det vigtigt at man ikke splitter personaleressourcerne af. Det er et stort kompetenceløft at samle kræfterne!

Endvidere er det en god ide at det hele samles på et sted, hvor der er faciliteterne til at få den træning der er nødvendig. Så igen taler model 2 for den bedste løsning.

Vi er godt bevidste om, at der vil være mange som synes det giver en lang transport, så derfor er det vigtigt at præcisere, at man maximalt får 1 times transport hver vej. Men man kunne godt gå ind og kigge lidt på den store brugerbetaling der ligger på transporten. Det er mange penge for nogle som er på folkepension og derfor kan det medføre, at nogle som har meget brug for det ikke har råd!

Slutteligt vil vi dog rose den måde, man har set på alle vinklerne på i dette analysemateriale. Og vi håber, at man vil tage vores høringssvar med i de endelige beslutninger.

 

Høring af Ældrerådet:

Analyse og strategi for dagtilbud på handicap-, psykiatri- og ældreområdet har været sendt i høring i Ældreprådet.

Ældrerådet har fremsendt følgende høringssvar;

Ældrerådet har den 27. maj haft ekstraordinært møde, hvor vi bl.a. behandlede materialet vedr. dagtilbud.

Allerførst vil vi besvære os lidt over den relativt korte tidsfrist – materialets omfang og ferie taget i betragtning.
Men derudover vil vi udtrykke anerkendelse og accept af formålet med analysen – en god og fornuftig ide, som bør følges op af udvalgsarbejde med relevante borgere inddraget. Vi stiller os gerne til rådighed.

Velvidende at der er visse overlap mellem kapitel 1 og 2, har vi valgt at fokusere på kapitel 2 – ældreområdet. Efter en intens debat er vi endt med at anerkende argumentationen for at reducere i antallet af dagcentre, og vi anbefaler model 1, altså Fænøsund og Brenderup.

Der er i analysen nævnt problemstillinger, som vi vil kommentere på.
Vi finder det overraskende og uacceptabelt, at der er ventelister til dagcentrene - det er udtryk for et udækket og sikkert stigende behov, såvel for demente som andre borgere. Dagcentrene fungerer således uden tvivl som aflastning for pårørende i mange tilfælde.

Derudover finder vi oplysningerne om økonomien for borgerne bekymrende. Vi er således enige i vurderingen af, at det kan belaste en folkepension meget at deltage i aktiviteter på et dagcenter – og vi vil bestemt ikke afvise, at udgiftsniveauet kan afholde mange fra at tage imod tilbuddet. Vi synes, det er et problem, som der bør tages hånd om.

Vi går ud fra, at dagcentrene fremadrettet bliver udstyret og indrettet sådan, at de kan løse opgaven bedre end i dag, ellers giver det ikke mening at arbejde med ny struktur: Eksemplet med de manglende muligheder for at give vedligeholdende træning på Fænøsund, som vi forudsætter bliver ændret.

Vi bakker helt og fuldt op om en skarpere visitering til dagcentrene, men også til tankerne om at få etableret lokalt forankrede tilbud. I forhold til dette noterer vi os med tilfredshed, at der i rapporten tales om ansatte som en del af løsningen sammen med lokalråd, foreninger etc.

Vi støtter tankerne om at igangsætte en proces for, hvad disse lokale tilbud skal/ kan indeholde – som nævnt stiller vi os til rådighed i den sammenhæng.

Behandling
- Social- og Sundhedsudvalget 11. juni 2014
- Økonomiudvalget 16. juni 2014
- Byrådet 23. juni 2014

Beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget 11-06-2014
Godkendt som indstillet.
I forhold til dagcenterområdet anbefaler udvalget modellen med to dagcentre på henholdsvis Brenderup Dagcenter og på Fænøsund.
Det understreges, at der er gode muligheder for frivillige aktiviteter på plejecentrene.
Dette understøttes bl.a. af de aktivitetsmedarbejdere, der er ansat med støtte fra ældrepuljemidlerne.
For så vidt angår lokalt forankrede tilbud i dagtimerne ser udvalget gerne, at målgruppen udvides til også at omfatte andre end ældre.

Økonomiudvalget den 16. juni 2014
Anbefales godkendt.
Der sikres en smidig indfasning af overgangen.

Byrådet den 23. juni 2014
Godkendt.

Fraværende: Svend-Aage Nielsen

Bilag:

73. Samarbejde mellem Middelfart og Fredericia Kommuner på hjælpemiddelområdet
Sagsnr.: 2014-005272
Sagsbehandler: Helle Bertelsen

Præsentation:

Forhåndsgodkendelse til samarbejde mellem Middelfart og Fredericia Kommuner på specialiserede ydelser på hjælpemiddelområdet.




Forvaltningen foreslår:

  • At udvalget anbefaler Byrådet at tilkendegive interesse for fælleskommunal opgaveløsning med Fredericia Kommune på det specialiserede hjælpemiddelområde.

Sagsbeskrivelse:

Middelfart Kommune har siden 2007 fået opgaver på de specialiserede ydelser varetaget gennem en aftale med Center for Rehabilitering og Specialrådgivning i Odense. Opgaverne løses dels i Odense og dels i Middelfart. Det har gennem årene været vanskeligt at få klarhed over, hvilke ydelser som der reelt gives til borgerne i kommunen.

Fredericia Kommune hjemtog i 2011-2012 en række opgaver på de specialiserede områder inden for høre, tale, syn og IKT fra Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle. Ydelserne omfatter bevilling af særlige hjælpemidler efter Lov om Social Service § 112 og 113 og specialundervisning efter Lov og Specialundervisning for voksne. Fredericia Kommunes erfaring er, at der kan findes besparelser, samtidig med at opgaverne løses med større kvalitet, mere tværfaglighed, fokus på rehabilitering og nærhed for borgerne.

Det er på denne baggrund fagligt vurderet, at der vil være vil være en række fordele ved et tættere mellemkommunalt samarbejde mellem Middelfart og Fredericia Kommuner på de specialiserede ydelser, som bl.a. omfatter høre, tale, syn og IKT områderne.

Formålet med en fælles opgaveløsning på de specialiserede ydelser er at sikre mere nærhed, gennemskuelighed, åbenhed og helhed. Fælles opgaveløsning og en samlet set bedre udnyttelse af ressourcerne vil være med til at sikre høj faglighed gennem et større borgergrundlag, bedre økonomisk styrbarhed gennem tydelighed omkring de ydelser der tilbydes, og generelt mindre sårbarhed inden for de specialiserede områder. For Middelfart Kommune vil en fælles opgaveløsning også medføre kortere transporttid for borgerne.

Opgaverne inden for specialiserede ydelser løses forskelligt rundt om i landet. I Region Syddanmark har der hidtil været to regionale centre i (Odense og Vejle) og to kommunalt drevne centre i (Åbenrå og Esbjerg) på området. Regionens tilbud på området er samlet i Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (CKV), som både Middelfart og Fredericia Kommuner har god dialog med.

Der vil også fremover være helt særlige specialopgaver, hvor der i hver kommune er ganske få borgere, og hvor der vurderes at være en fordel ved en regional opgaveløsning. Derfor anbefales at CKV inviteres med ind i dialogen omkring en fælleskommunal opgaveløsning på området, så det sikres, at disse borgere med særligt specialiserede behov forsat får disse behov dækket.

For at kunne varetage en fælles opgaveløsning på området er det nødvendigt at etablere et fælleskommunalt § 60 selskab, på linje med fx organisering af den fælleskommunale tandregulering. Etablering af et § 60 selskab kræver godkendelse af kommunalbestyrelserne i de respektive kommuner.

Inden arbejdet med etablering af et § 60 selskab påbegyndes er der derfor brug for en forhåndstilkendegivelse og forhåndsgodkendelse fra de to kommunalbestyrelser, om der er positiv interesse i fælleskommunal opgaveløsning på de specialiserede ydelser på høre, tale, syn og IKT området.

Derfor forelægges denne forhåndsindstilling sideløbende i de to kommuners fagudvalg og kommunalbestyrelser.

Økonomi:

For Middelfart Kommune forventes en effektivisering på 0,5 mio.kr. samlet set på området for specialiserede hjælpemidler. Det fælleskommunale samarbejde på området forventes at bidrage væsentligt hertil.

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen.

Handicapaspekter:

Sagen vedrører i høj grad borgere med handicap.
Det er forvaltningens vurdering, at der i en fælleskommunal løsning sikres fortsat høj kvalitet i ydelserne, ligesom det sikres, at borgere med helt særlige behov fortsat kan få disse behov dækket. Samlet set vil en fælleskommunal løsning for de fleste borgere betyde væsentligt kortere transport til tilbuddene.

Høring af Handicaprådet:

Sagen har ikke været i høring, da der er tale om en forhåndstilkendegivelse.

Høring af Ældrerådet:

Sagen har ikke været i høring, da der er tale om en forhåndstilkendegivelse.

Behandling
- Social- og Sundhedsudvalget 11. juni 2014
- Økonomiudvalget 16. juni 2014
- Byrådet 23. juni 2014

Beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget 11-06-2014
Anbefales.

Økonomiudvalget den 16. juni 2014
Anbefales godkendt.

Byrådet den 23. juni 2014
Godkendt.

Fraværende: Svend-Aage Nielsen
74. Magtindberetninger i 2013 på Ældreområdet
Sagsnr.: 2013-008037
Sagsbehandler: Jonna Søegaard

Præsentation:

Byrådet skal en gang årligt udarbejde et samlet overblik over antal indberetninger.



Forvaltningen foreslår:

  • At sagen tages til efterretning

Sagsbeskrivelse:

Byrådet skal 1 gang årligt udarbejde en samlet rapport for anvendelse af magt på ældreområdet.

Forud for enhver form for magtanvendelse skal personalet have forsøgt, hvad der er muligt for at opnå borgerens frivillige medvirken til en nødvendig handling.

I 2013 er der indberettet  ialt 26 sager om brug af magt i ældreområdet heraf  er de 13 indberetninger fra Friplejehjemmet 
  • 17 magtindberetninger jvf. § 126 er fordelt på 9 personer. Formålet: at undgå personskader.
  • 1 tilladelse jvf. § 126a til at anvende magt i hygiejne situation. Formålet: at forbygge omsorgssvigt.
  • 2 tilladelse jvf § 125 er bevilliget til  særlige døråbner og brik i sko hos demente. Fomålet: at beskytte de demente personer.
  • 6 magtindberetninger – uden lovhjemme i forhold til mediciniering. Sagen blev drøftet med det aktuelle plejecenter og alternativ løsning fundet.

Økonomi:

Inden for forvaltningens budgetramme.

Forvaltningens bemærkninger:

I forhold til alle magtindberetningssager udarbejdes der altid en pædagogisk handleplan med henblik på at forbygge nødvendigheden af magtanvendelse.

Handicapaspekter:

Ingen.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandling:
- Social- og Sundhedsudvalget 11. juni 2014
- Økonomiudvalget 16. juni 2014
- Byrådet 23. juni 2014

Beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget 11-06-2014
Taget til efterretning.

Økonomiudvalget den 16. juni 2014
Taget til efterretning.

Byrådet den 23. juni 2014
Godkendt.

Fraværende: Svend-Aage Nielsen

Bilag:

LUKKEDE SAGER

75. Salg af jord