Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Ny Lillebæltsbro med Middelfart i baggrunden

Referat for Teknisk Udvalg møde den 10. marts 2020

Møde:
Teknisk Udvalg
Mødetid:
10. marts 2020 kl. 13:00
Tilstede:
Steen Dahlstrøm
Regitze Tilma
Allan Buch
Per Vismark
Fraværende:
Kaj Piilgaard Nielsen

Åbne sager

Lukkede sager

Ingen sager

ÅBNE SAGER

159. Regnskabsberetning 2019 for Teknisk Udvalg
Sagsnr.: 2020-003333
Sagsbehandler: Murtaza Sharafmal

Præsentation:

Forvaltningen har udarbejdet regnskabsopgørelsen for 2019 på tekniske område.

Forvaltningen foreslår:

At Teknisk Udvalg godkender regnskabsopgørelsen og dertilhørende beretning for 2019 på Teknisk område.

Sagsbeskrivelse:

Teknisk Udvalg realiserede i 2019 et samlet forbrug på 70,2 mio. kr. Resultatet er således 2,5 mio. kr. mindre end det oprindelige budget.

På anlægssiden er der realiseret et samlet forbrug på 170,6 mio. kr. hvilket er 157,1 mio. kr. mere end det oprindelige budget 2019. Afvigelsen skal ses i sammenhæng med at anlægsprojekterne strækker sig over flere år.

Vej- og Trafik
Drift
Der er for vej- og trafikpolitikområdet realiseret et mindreforbrug på 4,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Mindreforbruget har alene baggrund i reklassificering af større vejvedligeholdelsesopgaver fra drift til anlæg. Denne reklassificering blev foretaget for at undgå overskridelse af servicerammen.

Udgifterne til vejafvandingsbidrag til spildevand er på 0,45 mio. kr. i 2019, hvilket er 0,23 mio. kr. mindre end budgettet.

Entreprenørafdelingen har et merforbrug på 1,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Dette skyldes den megen nedbør i 2019 – herunder de voldsomme skybrud – som har kostet en del ekstra på driften i form af oprensning af grøfter og rendestensbrønde samt renovering af dårlige eller ødelagte rørledninger.

På hjemmefronten har der været nogle ret tunge, og uforudsete renoveringsomkostninger på ejendommen i form af strømpeforing af olieudskiller fra værkstedet og renovering af værkstedsgulv og smøregrav.

Slutteligt har omfanget af anlægsarbejder og arbejder for eksterne ligget betydeligt under niveauet for tidligere år med en deraf følgende reduceret indtægt.

Der vil i 2020 også forventes en del ekstra omkostninger for Entreprenørafdelingen grundet den store nedbør der er faldet. Vi har identificeret en del rørstrækninger, som vi er nød til at renovere i løbet af året, og det er en omkostningstung post.

Anlæg
På anlæg blev der i 2019 brugt 38,2 mio. kr. under Vej- og trafik, dette er 22,9 mio. kr. mere end budgettet, merforbruget er primært anvendelse af overskud fra tidligere år. Derudover skyldes merforbruget anvendelse af merafkastet på kommunens værdipapirer (renter) på finansbudgettet og reklassificering af større vejvedligeholdelsesopgaver fra drift til anlæg.

Rekreative områder
Drift
Området gav i 2019 et underskud på 0,1 mio. kr. i forhold til budgettet. Dette skyldes færre indtægter fra fastlæggere end budgetteret.

Entreprenørafdelingens grønne afdeling har et mindreforbrug på 0,35 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.

Anlæg
For anlæg I 2019 blev der brugt 124,8 mio. kr. under Rekreative områder, hvilket er 119 mio. kr. mere end oprindeligt budget. Merforbruget skyldes primært købet af Middelfart Industrihavn med en samlet omkostning på 100,6 mio. kr. Derudover har der været et merforbrug på 16,5 mio. kr. på Marina projektet. Dette overforbrug blev udredet i forbindelse med 4. budgetopfølgning 2019.

Bygningsvedligeholdelse
Drift
I 2019 er der realiseret et merforbrug på 1,7 mio. kr. på udgifter til bygningsvedligehold. Generelt har der været udfordringer med uforudsigelige udgifter i forbindelse med vedligeholdelse af kommunalejede bygninger.   

Anlæg
På anlæg i 2019 blev der brugt 7,1 mio. kr. under bygningsvedligehold, hvilket er 6,1 mio. kr. mere end budgettet. Merforbruget er primært anvendelse af overskud fra tidligere år. Derudover er der et stort underskud på LAR-projektet. Indtægterne er fejlagtigt tilgået entreprenørafdelingen i regnskabsårene 2017-2018. Dette bliver løst til over-, underskudsopgørelse.

Jordforsyning
Drift
Jordforsyning som vedrører leje og forpagtningsaftaler ender med et underskud på 0,37 mio. kr. Dette skyldes primært en overvurdering af de forventede indtægter fra forpagtningsafgifter. Problemstillingen bliver balanceret ud i budget 2020.

Anlæg
2019 har været et godt år for jordsalg i Middelfart Kommune. På anlægssiden er der solgt jord til 9 parcelhusgrunde og solgt jord til etablering 20 etageboliger.  I forhold til erhvervsarealer blev der i 2019 solgt 79.069 m2 jord. Salg af erhvervsarealer er blevet mere end tredoblet i forhold til regnskabsår 2018.

 

Økonomi:

Regnskabsberetningen for teknisk område vil indgå som en del af den samlede regnskabssag, der oversendes til behandling på økonomiudvalgsmødet den 23. marts og byrådsmødet den 30. marts.

Høring:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet hertil

Beslutning:

Godkendt.

Behandlingsplan

Teknisk Udvalg 10. marts 2020 kl. 13:00

Bilag:

160. 1. Budgetopfølgning pr. 29. februar 2020 for Teknisk Udvalg
Sagsnr.: 2020-002979
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation:

Der er udarbejdet budgetopfølgning pr. 29. februar 2020 for områderne under Teknisk Udvalg.

Forvaltningen foreslår:

At Teknisk Udvalg godkender 1. budgetopfølgning pr. 29. februar 2020 som forelagt.

Sagsbeskrivelse:

Drift:
Det oprindelige 2020 budget for Teknisk Udvalg er på 73 mio. kr.

Det er forvaltningens forventning, at driften vil udvise et samlet mindreforbrug på 1,0 mio. kr.

  • Vej- og Trafik: Det forventes, at driften på Vej- og Trafik området vil udvise et samlet  mindreforbrug på 1,6 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at Entreprenørgården laver et mindreforbrug som led i underskudsafvikling. Derudover bidrager kørselskontoret med et mindreforbrug.

     

    Derudover bør det nævnes, at der tegner sig et merforbrug på 1,7 mio. kr. på det kollektive trafikområde i 2020. Baggrunden er, at Fynbus afvikler underskud i 2020 via taksten. Overforbruget inddækkes ved at tilvejebringe et tilsvarende mindreforbrug på vejvedligeholdelse.

  • Rekreative områder: På Rekreative områder forventes et merforbrug på 0,3 mio. kr. Merforbruget vedrører Middelfart Marina, der endnu ikke har opnået de forventede merindtægter fra investeringerne i Bro 9 og Stativordningen. Investeringerne tilbagebetales af brugerne over en årrække.

     

  • Jordforsyning: Driften af jordforsyning har en afvigelse på 0,2 mio. kr. ift. budgettet. Dette skyldes primært en overvurdering af de forventede indtægter fra forpagtningsafgifter.

Anlæg:
Det oprindelige anlægsbudget for 2020 er på 14,4 mio. kr.

For 2020 forventes der at blive brugt 28,2 mio. kr. på anlæg, hvilket er et merforbrug på 13,8 mio. kr. Merforbruget skyldes primært anvendelse af overskud fra tidligere år.

Budgetopfølgningen indgår i den samlede budgetopfølgning pr. 29. februar 2020 for Middelfart Kommune, som behandles i Økonomiudvalget og efterfølgende af Byrådet. Denne sagsfremstilling behandles derfor kun i fagudvalget.


Økonomi:

Resultatet af 1. budgetopfølgning er uddybet i det vedlagte notat.

Høring:

Ingen

Beslutning:

Godkendt.

Behandlingsplan

Teknisk Udvalg 10. marts 2020 kl. 13:00

Bilag:

2020-002979-51-BO-2020 TU
161. Forslag Lokalplan 197 og kommuneplantillæg nr. 16 for et solcelleanlæg På Vanghavevej vest for Nr. Aaby
Sagsnr.: 2019-005195
Sagsbehandler: Keld Richard Roed

Præsentation:

Better Energy har fremsendt forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt solcelleanlæg på ca, 25 ha ved Vanghavevej nord for Nørre Aaby ud til motorvejen.

Planforslagene åbner mulighed for at opføre et solcelleanlæg med en årlig strømproduktion på ca. 20 MW.

Der har forud for lokalplanforslaget været afholdt en offentlig idehøring. I den offentlige forhøring har tre af de nærmeste naboer gjort indsigelser, da de grundlæggende er imod en placering her. Derudover har en ejer af nabojord gjort indsigelse mod, at der føres strømkabler over hans jord

Der har i forløbet været dialog med de ovennævnte naboer, som er imod placering af solceller her. Der er i forslaget taget udvidede hensyn til de nærmeste naboer og i forhold til indsigt til området generelt.

Forvaltningen foreslår:

  • at udvalget anbefaler, at forslag til lokalplan og kommuneplantillæg godkendes og sendes i en 8 ugers offentlig høring

Sagsbeskrivelse:

Better Energy har fremsendt et projekt for en ny el-energiproduktion på ca. 20 MW årligt, der vil bidrage til indfrielsen af Middelfart Kommunes målsætning om 40 % CO2-reduktion.

Området, der udlægges til solceller, ligger som en let bølget intensivt dyrket mark op til motorvejen vest for Vanghavevej og Nørre Aaby.

Området er præget af intensivt drevne åbne marker op til fynsmotorvejen. Med indplacering af en solcellepark her vil der i en periode være fuld indsigt til solcelleparken, men over tid vil solcelleparken blive næsten helt afskærmet i forhold til omgivelser.

Der skal etableres et 6 rækket 4-6 meter højt levende hegn i anlæggets fulde omkreds. Ud for nærtliggende naboer vil hegnet blive forstærket ved indplantning af hurtigt voksende ammetræer, der først vil blive fjernet, når de vedblivende planter er vokset op til deres fulde højde.  

Mod hele sydskellet bliver der friholdt et 50 meter bredt areal, så der bliver større afstand til naboer og således at Vanghavevej 9´s udsigt direkte mod vest friholdes for solceller.

Mod nabo ved Vanghavevej 11 sikres et friareal på 50 meter langs deres indkørsel, ligesom der mod nord ud mod motorvejen sikres, at der friholdes 50 meters afstand ind til have og græsplæne. Derudover vil der blive etableret 2 gange afskærmende beplantning mellem deres have og motorvejen, der alt andet lige med tiden vil medføre en reduktion af støj fra motorvej.

Der er udover nabohensyn også arbejdet med afskærmning og variation generelt. Således vil beplantningsbæltet langs motorvej komme til at fremstå som et skovbryn og der er sikret en åbning langs Vanghavevej og en langs motorvejen, som bryder hegnet og tillader enkelte indsigter. I de 2 hegnsåbninger skal der etableres bunddække som blomstereng.

Ved etableringen af solcelleanlægget vil de intensivt dyrkede landbrugsarealer erstattes med ekstensivt græssende får under solcellerne. Således vil der også i denne sammenhæng blive tale om en co2 reducerende effekt.

Projektområdet er ikke omfattet af de eksisterende kommuneplanrammer, så der er  udarbejdet et kommuneplantillæg ligesom der til planen er udarbejdet en miljøvurdering.

Forvaltningen foreslår, at forslagene sendes i en 8 ugers offentlig høring.

Økonomi:

Ingen

Høring:

Der igangsættes en offentlig høring fra onsdag den 1. april til den 27. maj 2020.

Klima:

Med forslag til lokalplan og kommuneplantillæg vil et intensivt drevet landbrugsareal overgå til co2 neutral energiproduktion med en årlig produktion på ca 20 MW.

Samtidig vil arealet overgå fra intensiv kornproduktion til økologisk fåreafgræsning, ligesom der vil blive etableret et 6 rækket hegn/bevoksning rundt om hele arealet, der mod motorvej vil få præg af et skovbryn. Disse tiltag vil også forbedre co2 regnskabet og på sigt kunne lagre co2.

 

Beslutning:

Udvalget godkender forvaltningens indstilling.

Behandlingsplan

Teknisk Udvalg 10. marts 2020 kl. 13:00
Økonomiudvalget 24. marts 2020 kl. 15:00
Byrådet 30. marts 2020 kl. 18:30

Bilag:

162. Trafiksikkerhedsplan 2020-2025
Sagsnr.: 2019-001514
Sagsbehandler: Peter Krogsgaard Jensen

Præsentation:

Den tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2008 skal revideres. Et forslag til en ny trafiksikkerhedsplan har været sendt i offentlig høring. Det endelige forslag forelægges til politisk behandling.

 

Forvaltningen foreslår:

At forslaget til Trafiksikkerhedsplan 2020-2025 for Middelfart Kommune vedtages.

Sagsbeskrivelse:

Et forslag til Trafiksikkerhedsplan 2020-2025 for Middelfart Kommune har været sendt i offentlig høring. Forslaget er vedlagt som bilag 1.

Der er i høringsperioden indkommet 7 bemærkninger. Det er fra Ældrerådet, Handicaprådet, Brenderup Lokaludvalg, Strib Lokaludvalg, Båring Banke Lokaludvalg og 2 borgere. Bemærkningerne er sammenskrevet i bilag 2.

Der er indkommet følgende bemærkninger til indholdet i trafiksikkerhedsplanen.

  • at der skabes tilgængelighed for handicappede og dårligt gående i alle tiltag.
  • at trafiksikkerhedsplanen bør forholde sig til eldrevne køretøjer, som f. eks. eldrevne løbehjul.
  • at statistikmaterialet bør indeholde skadestueoplysninger.
  • at der bør laves en plan for afvikling af trafik (Strib og Båring).
  • at der bør være en præcisering af, at den årlige pulje til trafiksikkerhed kun bruges til små anlæg.
  • at der skrives ud til forslagsstillerne på listen om borgerønsker, når ikke opfyldte ønsker bliver slettet efter 3 år.
  • Udover foranstående er de øvrige indkomne bemærkninger tiltag, der allerede er med på listen til ønsker om forbedring af trafiksikkerheden.

I forbindelse med trafiksikkerhedsplanen er der udarbejdet en hjemmeside, hvor der bl. a. vil være mulighed for borgere at indberette ønsker, og hvor oplysninger om uheld, trafikmålinger og allerede gennemførte trafiksikkerhedsprojekter fremgår.

Der er foretaget en VVM screening af forslaget til ny trafiksikkerhedsplan. Denne screening er vedlagt som bilag 3. Resultatet af screeningen er, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering.

Økonomi:

Udgifterne til revideringen af trafiksikkerhedsplanen er afholdt over budgettet for trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger for 2018 og 2019.

Bevillingen til trafiksikkerhedsarbejdet indgår i de årlige budgetforhandlinger.

I budget 2020 er afsat 1.750.000 kr. til ombygning af sorte pletter, og 560.000 kr. til trafiksikkerhed.

 

Høring:

Forslaget til revidering af Trafiksikkerhedsplanen har været sendt ud i offentlig høring. De indkomne bemærkninger fremgår under sagsbeskrivelsen.

Klima:

Mange af trafiksikkerhedsforslagene forbedrer forholdene for bløde trafikanter.

Når forholdene for bløde trafikanter forbedres, bør det kunne forventes, at flere vil benytte sig af denne transportform. Dette vil have en positiv afsmitning på klimaet.

Beslutning:

Udvalget indstiller Trafiksikkerhedsplanen til godkendelse.

Behandlingsplan

Teknisk Udvalg 10. marts 2020 kl. 13:00
Økonomiudvalget 24. marts 2020 kl. 15:00
Byrådet 30. marts 2020 kl. 18:30

Bilag:

163. Dispensation fra facadehøjde
Sagsnr.: 2019-020613
Sagsbehandler: Thomas Edel Jensen

Præsentation:

Ejeren af Stellanovavej 22, 5500 Middelfart, søger om dispensation fra lokalplan 34.01 bestemmelse om en maksimal facadehøjde på 3 meter.

Forvaltningen foreslår:

At der meddeles afslag til den ansøgte dispensation

Sagsbeskrivelse:

Stellanovavej 22, er beliggende indenfor lokalplan 34.01, som omfatter størstedelen af sommerhusområdet ved Vejlby Fed.

Lokalplanens § 7 indeholder følgende bestemmelse:

"Facadehøjden må ikke overstige 3 meter, regnet fra terræn (niveauplan) til skæringen mellem facade og tagflade".

I den aktuelle sag, er der tale om en overskridelse af facadehøjden på henholdsvis 1,86 meter mod øst og 0,46 meter mod vest.

Kommunalbestyrelsen kan give dispensation fra bestemmelserne med hjemmel i Planlovens § 19 stk.1.

Ansøgningen om dispensation er hovedsageligt baseret på et ønske om at sikre ejendommen mod fremtidige klimaudfordringer i form af øget nedbør, samt grund- og havvandsstigninger. Overkant gulv ønskes placeret i kote 2,5 og hensynet til at opnå en fornuftig rumhøjde, bidrager til overskridelsen af grænsen på 3 meter. I tillæg til dette, er det arkitektoniske valg også med til at øge overskridelsen af facadehøjden, idet den énsidige taghældning medfører en høj facade.

Niveauplanet på 1,64 er fastsat efter beregningsreglerne i bygningsreglementet og kan ikke fraviges. Dog er det forvaltningens vurdering, at der godt kan arbejdes med klimasikring af et nyt sommerhus og samtidig iagttage lokalplanens bestemmelser. Det har dog den konsekvens at sokkelhøjden øges og derved bevirker en mindre rumhøjde.

Lokalplanen omfatter omtrent 400 ejendomme ved Vejlby Fed. På baggrund af en naboorientering er der indkommet 20 svar. 1 har ingen bemærkninger, mens 19 har gjort indsigelser. Blandt argumenterne er, at det vil virke for voldsomt i et sommerhusområde, at det vil mindske udsigten fra andre ejendomme, samt at det vil ændre det særlige udtryk, som lokalplanen netop er med til at skabe ved at stille krav til facadehøjden.

Lokalplan 34.01 er gennem tiden forvaltet restriktivt og der er flere gange meddelt afslag til ansøgninger om øget facadehøjde. Området er, i al væsentlighed, karakteriseret ved huse med traditionelt saddeltag, hvorved en facadehøjde på maksimalt 3 meter kan overholdes.

Kommunen har ikke tidligere haft praksis for at dispensere fra kravet til facadehøjde. På baggrund af ovenstående, samt iagttagelse af den forvaltningsretslige lighedsgrundsætning, er det forvaltningens samlede vurdering, at der bør meddeles afslag på det ansøgte.  En dispensation fra bestemmelsen vil skabe præcedens og kan dermed ændre områdets udtryk og karakter væsentligt.

 

 

 

 

Økonomi:

Ingen

Høring:

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.

Beslutning:

Udvalget godkendte den ansøgte dispensation, dog således at den totale bygningshøjde bliver max. 6,0 m.

Behandlingsplan

Teknisk Udvalg 10. marts 2020 kl. 13:00

Bilag:

2019-020613-58Oversigt
164. Retningslinjer for reklamer på og i busser
Sagsnr.: 2020-002651
Sagsbehandler: Tina Karstensen

Præsentation:

Bestyrelsen for FynBus har på deres bestyrelsesmøde d. 24. januar 2020 drøftet retningslinjer for reklamer i og på busserne på baggrund af et udarbejdet notat, som beskriver 5 modeller for et regelsæt.

Notatet blev besluttet fremsendt til kommunerne og regionen for bemærkninger, inden det behandles af bestyrelsen for FynBus igen.

Forvaltningen foreslår:

  • At notatet, indeholdende de 5 modeller, drøftes med henblik på en tilbagemelding med eventuelle bemærkninger til bestyrelsen for FynBus.

Sagsbeskrivelse:

I henhold til de nuværende kontrakter på buskørsel under Trafikselskabet FynBus, har entreprenørerne retten til at sælge reklameplads på busser. Indtægterne ved salg af reklameplads tilfalder således entreprenørerne.

Af det regelsæt FynBus har opsat for entreprenørerne er der taget hensyn til, at busser hører til i det offentlige rum, og at reklamer på busser derfor er særligt eksponerede.

Med baggrund i de drøftelser bestyrelsen for FynBus har haft, er der udarbejdet et notat, som er vedhæftet som bilag til dagsordenpunktet, hvor der skitseres 5 modeller for, hvordan retningslinjer kan se ud for reklamer på busser under Trafikselskabet.

Model 1: Nuværende regelsæt fastholdes

Model 2: Nuværende regelsæt fastholdes med skærpede retningslinjer for brugen af kommercielle reklamer.

Model 3: Der tillades ikke reklamer inde i bussen (infoskærme og hængeskilte)

Model 4: Der tillades ikke brug af reklamer

Model 5: Den enkelte kommune bestemmer selv

En ændring i regelsættet vil først kunne træde i kraft i forbindelse med indgåelse af nye kontrakter. Hvis der ønskes indført ændringer mht. reklamer i de nuværende aftaler, må der forventes en forhandling om kompensation for tabet med entreprenøren.

Kommuner og region har mulighed for at komme med bemærkninger til de 5 modeller, men det er i sidste ende bestyrelsen for FynBus, der beslutter, hvilke regler der skal være gældende.

 

 

 

Økonomi:

En eventuel påvirkning af økonomien vil afhænge af, hvilken model der besluttes.

 

Høring:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Klima:

Det vurderes ikke at have indflydelse på klimaet.

Beslutning:

Udvalget ønsker det nuværende regelsæt fastholdt (model 1).

Behandlingsplan

Teknisk Udvalg 10. marts 2020 kl. 13:00

Bilag:

165. Landzoneansøgning til opstilling af testcenter med husstandsmølle og solcelleanlæg på Langagervej 5, Middelfart
Sagsnr.: 2019-014639
Sagsbehandler: Kirsten Bruun Plougmand

Præsentation:

Forvaltningen har modtaget en ansøgning fra Viking Wind omkring opsætning af et testcenter bestående af en husstandsvindmølle og et solcelleanlæg på ejendommen Langagervej 5, Middelfart. Ejendommen ligger i landzone, så det ansøgte forudsætter en landzonetilladelse.

Forvaltningen foreslår:

  • at udvalget tager stilling til, om der kan gives en 2-årig midlertidig landzonetilladelse til det ansøgte testcenter på Langagervej 5.

Sagsbeskrivelse:

Viking Wind har oplyst, at projektet skal skabe grundlag for en større grøn energiproduktion i udviklingslande. Mange hundrede millioner mennesker er i dag helt uden strøm, ligesom et meget stort antal familier og virksomheder i tyndt befolkede områder får strøm fra ineffektive diesel-generatorer.

Det vil virksomheden gerne ændre og derfor har de igangsat projektet med at udvikle en "energipakke" i samarbejde med en tysk og en japansk virksomhed. Pakken kommer til at bestå af en 25 kW vindmølle, et solcelleanlæg og en passende lagringskapacitet baseret på batterier. Anlægget er dimensioneret til at forsyne en landsby i et udviklingsland med et antal mindre virksomheder med strøm.

Firmaet ønsker, at testcenteret etableres med en synlig placering og derfor søger de om tilladelse til opsætning af anlægget på ejendommen Langagervej 5 i Middelfart. Ejendommen er en landbrugsejendom, hvor hovedparten af bygningssættet (stuehuset og nogle af udhuslængerne) er nedrevet. Kun maskinhuset er tilbage. Testcenteret ønskes opført umiddelbart vest for maskinhuset og omfatter et areal på ca. 1.700 m². Centeret består af en husstandsmølle på 25 meter i højden, et solcelleanlæg på ca 1.500 m² samt en container.

Der er tale om et to-årigt forsøgsprojekt.

Ejendommen, hvor testcenteret ønskes opsat, ligger indenfor kommuneplanramme E.03.21, der udlægger området til erhvervsområde. Området er endnu ikke lokalplanlagt.

Som udgangspunkt bør der ikke meddeles landzonetilladelser indenfor kommuneplanlagte områder i og med at udnyttelsen af arealet bør afvente den kommende lokalplanlægning for hele området og ikke bør ske på baggrund af enkelstående landzonetilladelser.

Der meddeles normalt tilladelse til opstilling af husstandsmøller i landzone, såfremt der ikke er landskabelige- og naturmæssige interesser der taler imod og såfremt møllen opstilles i tilknytning til eksisterende bygninger, der skal aftage strømmen.

I dette tilfælde opstilles møllen i tilknytning til en eksisterende bygning, men det er ikke meningen, at strømmen skal aftages her. Strømmen skal i stedet benyttes i selve testcenteret og desuden leveres til el-nettet. Der er således ingen sammenhæng mellem bygningssættet og strømproduktionen.

Placeringen af testcenteret er forholdsvis tæt på den Fynske Motorvej, så det er en forudsætning at husstandsmøllen placeres udenfor vejbyggelinjen på 60 meter inkl. højde- og passagetillæg. Solcelleanlægget kan evt. placeres delvist indenfor vejbyggelinjen, hvis blot det kan flyttes uden betydning for det samlede anlæg. Vejdirektoratet er myndighed. 

Der vil ikke kunne tillades opsætning af reklame/skiltning på ejendommen, men alene et mindre henvisningsskilt til centeret ved adgangsvejen.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Der er ikke foretaget nabohøring, da det vurderes at være af underordnet betydning pga afstanden (ca 400 meter) til de nærmeste nabobeboelser.

Klima:

Det konkrete projekt har ikke i sig selv klimamæssig betydning. Den primære klima- og bæredygtighedsværdi ligger i demonstrations- og udviklingsværdien af projektet og er i tråd med de politiske visioner i planstrategien og i tråd med ambitionen om at være Danmarks klimalaboratorium.

Beslutning:

Udvalget godkendte det ansøgte.

Behandlingsplan

Teknisk Udvalg 10. marts 2020 kl. 13:00

Bilag:

166. Ændring af ensretning i Søndergade
Sagsnr.: 2020-001977
Sagsbehandler: Kirsten Nielsen Rasmussen

Præsentation:

Forvaltningen har fået flere henvendelser fra borgere om trafikale udfordringer ved trafikafviklingen omkring Knorretorv.

På den baggrund har forvaltningen udarbejdet et forslag om etablering af ensretning i nederste del af Skovgade, samt vende ensretningen i Søndergade, da det vil forbedre trafikafviklingen på Knorretorv.

Forvaltningen foreslår:

Til Politisk drøftelse

Sagsbeskrivelse:

Sagen har været sendt i høring ved beboerne i hele Skovgade og Søndergade nr. 1 - 58

Der er i alt indkommet 42 svar, hvoraf de 28 er kommet som en underskriftindsamling.

39 af høringssvarene  er imod en ensretning af Søndergade, men enkelte går ind for en ensretning af Skovgade, hvis den bliver med retning fra Søndergade mod Vesterløkke Alle.

3 af høringssvarene går ind for en ændring af ensretningen i Søndergade, og etablering af ensretning i del af Skovgade, b.la. den gl. bydels beboerforening.

Flere foreslår, at fortovene ved Knorretorv og Skovgade bliver bragt tilbage til situationen, som før etablering af Klimabyen.

 

 

Økonomi:

Høring:

Alle høringssvar ligger på sagen.

Klima:

Der er ingen ændring i forhold til Klima.

Beslutning:

Udvalget besluttede at fastholde den nuværende trafikudvikling.

Behandlingsplan

Teknisk Udvalg 10. marts 2020 kl. 13:00

167. Afslutning af anlæg - Ombygning af pladsen foran stationen i Middelfart
Sagsnr.: 2020-003303
Sagsbehandler: Murtaza Sharafmal

Præsentation:

Anlægsprojektet ”Ombygningen af pladsen foran stationen i Middelfart” afsluttes ved udgangen af regnskabsåret 2019, og der skal i henhold til ”Principper for Økonomistyring” aflægges anlægsregnskab for bevillingen, da den er over 2 mio. kr.

Forvaltningen foreslår:

  • At anlægsregnskabet for bevillingsprogrammet, ” Ombygningen af pladsen foran stationen i Middelfart”, godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Anlægsarbejdet er gennemført i perioden 2016 – 2019. Der blev foretaget en ombygning af pladsen foran stationen i Middelfart. Budgettet er i al væsentlighed overholdt. Der er et mindreforbrug på 0,006%. Dette svarer til et mindreforbrug på 146,71 kroner i et samlet budget på 2.474.000 kroner.

Økonomi:

Se informationer i det vedhæftede bilag

Høring:

Ingen

Beslutning:

Godkendt.

Behandlingsplan

Teknisk Udvalg 10. marts 2020 kl. 13:00

Bilag:

168. Afslutning af anlæg - Marinaen Bro 9
Sagsnr.: 2020-003318
Sagsbehandler: Murtaza Sharafmal

Præsentation:

Anlægsprojektet ”Marina Bro 9” afsluttes ved udgangen af regnskabsåret 2019, og der skal i henhold til ”Principper for Økonomistyring” aflægges anlægsregnskab for bevillingen, da den er over 2 mio. kr.

Forvaltningen foreslår:

  • At anlægsregnskabet for bevillingsprogrammet, ”Marina Bro 9”, godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Anlægsarbejdet er gennemført i 2019. En ny Bro 9 blev etableret. Broen blev etableret som beton flydebroer med samme udstyr, som de øvrige flydebroer i marinaen. Den nye udformning af bro 9 giver mulighed for yderligere 20 bådpladser i forhold til før etableringen. Investeringen på bro 9 tilbagebetales af brugerne over 25 år.  Projektet er vellykket og budgettet er overholdt.

Økonomi:

Se informationer i det vedhæftede bilag

Høring:

Ingen

Beslutning:

Godkendt.

Behandlingsplan

Teknisk Udvalg 10. marts 2020 kl. 13:00

Bilag:

169. Afslutning af anlæg - Forskønnelse af Havnegade mfl.
Sagsnr.: 2020-003460
Sagsbehandler: Murtaza Sharafmal

Præsentation:

Anlægsprojektet ”Forskønnelse af Havnegade mfl.” afsluttes ved udgangen af regnskabsåret 2019, og der skal i henhold til ”Principper for Økonomistyring” aflægges anlægsregnskab for bevillingen, da den er over 2 mio. kr.

Forvaltningen foreslår:

  • At anlægsregnskabet for bevillingsprogrammet, ”Forskønnelse af Havnegade mfl.”, godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Anlægsarbejdet er gennemført i 2019. Der er et merforbrug på 1,7%. Dette svarer til et merforbrug på 141.273 kroner i et samlet budget på 8.529.000 kroner.

Økonomi:

Se informationer i det vedhæftede bilag

Høring:

Ingen

Beslutning:

Godkendt.

Behandlingsplan

Teknisk Udvalg 10. marts 2020 kl. 13:00

Bilag:

170. Afslutning af anlæg - Asfalt 2019
Sagsnr.: 2020-003319
Sagsbehandler: Murtaza Sharafmal

Præsentation:

Anlægsprojektet ”Asfalt 2019” afsluttes ved udgangen af regnskabsåret 2019, og der skal i henhold til ”Principper for Økonomistyring” aflægges anlægsregnskab for bevillingen, da den er over 2 mio. kr.

Forvaltningen foreslår:

  • At anlægsregnskabet for bevillingsprogrammet, ”Asfalt 2019”, godkendes.

Sagsbeskrivelse:

I dette anlægsprojekt, er der foretaget vellykket asfaltinvesteringer i vejvedligeholdelse og budgettet er overholdt.

Økonomi:

Se informationer i det vedhæftede bilag

Høring:

Ingen

Beslutning:

Godkendt.

Behandlingsplan

Teknisk Udvalg 10. marts 2020 kl. 13:00

Bilag:

2020-003319-1287 - Asfalt 2019
171. Afslutning af anlæg - Bygningsvedligehold af kommunens bygninger
Sagsnr.: 2020-003307
Sagsbehandler: Murtaza Sharafmal

Præsentation:

Anlægsprojektet ”Bygningsvedligehold af kommunens bygninger” afsluttes ved udgangen af regnskabsåret 2019, og der skal i henhold til ”Principper for Økonomistyring” aflægges anlægsregnskab for bevillingen, da den er over 2 mio. kr.

Forvaltningen foreslår:

  • At anlægsregnskabet for bevillingsprogrammet, ” Bygningsvedligehold af kommunens bygninger”, godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Anlægsarbejdet er gennemført i perioden 2018 - 2019. Udgiftsbevillingen er anvendt til at vedligeholde kommunens bygninger. Budgettet er i al væsentlighed overholdt. Der er et merforbrug på 0,7%. Dette svarer til et merforbrug på 36.123 kroner i et samlet budget på 5.500.000 kroner.

Økonomi:

Se informationer i det vedhæftede bilag

Høring:

Ingen

Beslutning:

Godkendt.

Behandlingsplan

Teknisk Udvalg 10. marts 2020 kl. 13:00

Bilag:

172. Afslutning af anlæg - Fremrykning af asfaltarbejde
Sagsnr.: 2020-003305
Sagsbehandler: Murtaza Sharafmal

Præsentation:

Anlægsprojektet vedrørende anvendelse af fremrykkede midler til asfalt er afsluttet ved udgangen af 2019 og der skal jf. Principper for økonomistyring aflægges et særskilt regnskab, idet at bevillingen er over 2. mio. kr.

Forvaltningen foreslår:

  • At anlægsregnskabet for bevillingsprogrammet, ”Fremrykning af asfaltarbejde”, godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Anlægsarbejdet er gennemført i perioden 2018 - 2019. Udgiftsbevillingen af anvendt til vejvedligeholdelse. Budgettet er i al væsentlighed overholdt. Der er et merforbrug på 0,002%. Dette svarer til et merforbrug på 53,3 kroner i et samlet budget på 3.033.000 kroner.

Økonomi:

Se informationer i det vedhæftede bilag

Høring:

Ingen

Beslutning:

Godkendt.

Behandlingsplan

Teknisk Udvalg 10. marts 2020 kl. 13:00

Bilag:

173. Afslutning af anlæg - Yderligere forskønnelse af landsbymiljøer
Sagsnr.: 2020-003310
Sagsbehandler: Murtaza Sharafmal

Præsentation:

Anlægsprojektet ”Yderligere forskønnelse af landsbymiljøer” afsluttes ved udgangen af regnskabsåret 2019, og der skal i henhold til ”Principper for Økonomistyring” aflægges anlægsregnskab for bevillingen, da den er over 2 mio. kr.

Forvaltningen foreslår:

  • At anlægsregnskabet for bevillingsprogrammet, ” Yderligere forskønnelse af landsbymiljøer”, godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Anlægsarbejdet er gennemført i perioden 2018 - 2019. Formålet med landsbypuljen er at støtte initiativer der skaber udvikling i Middelfart landsbyer og landsdistrikter. Budgettet er i al væsentlighed overholdt. Der er et merforbrug på 0,006%. Dette svarer til et merforbrug på 124,99 kroner i et samlet budget på 2.000.000 kroner.

Økonomi:

Se informationer i det vedhæftede bilag

Høring:

Ingen

Beslutning:

Godkendt.

Behandlingsplan

Teknisk Udvalg 10. marts 2020 kl. 13:00

Bilag:

174. Afslutning af anlæg - Supercykelsti Brovejen
Sagsnr.: 2020-002976
Sagsbehandler: Murtaza Sharafmal

Præsentation:

Anlægsprojektet ”Supercykelsti Brovejen” afsluttes ved udgangen af regnskabsåret 2019, og der skal i henhold til ”Principper for Økonomistyring” aflægges anlægsregnskab for bevillingen, da den er over 2 mio. kr.

Forvaltningen foreslår:

  • At anlægsregnskabet for bevillingsprogrammet, ”Supercykelsti Brovejen”, godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Anlægsarbejdet er gennemført i perioden 2015 – 2019.

Budgettet blev anvendt til at etablere en cykelsti. Der blev foretaget en tælling af antallet af cyklister på stien før og efter etableringen af supercykelstien, således man kunne måle det direkte resultat. Selvom tællingen af cyklister efter etableringen af stien er foretaget i efteråret og man måske kunne forvente mindre cyklisterne, har undersøgelsen vist, at antallet af cyklister på stien er øget med ca. 70 %. Nettobudget er i al væsentlighed overholdt. Der er et mindreforbrug på 2,5%. Dette svarer til et mindreforbrug på 85.903,33 kroner i et samlet budget på 3.477.000 kroner.

Økonomi:

Se informationer i det vedhæftede bilag

Høring:

Ingen

Klima:

Efter etablering af Cykelstien, er antallet af cyklister øget med ca. 70%. Dette gavner klimaet, da forurening bliver formindsket.

Beslutning:

Godkendt.

Behandlingsplan

Teknisk Udvalg 10. marts 2020 kl. 13:00

Bilag:

175. Afslutning af anlæg - Skrillinge Øst
Sagsnr.: 2020-003304
Sagsbehandler: Murtaza Sharafmal

Præsentation:

Anlægsprojektet ”Skrillinge Øst” afsluttes ved udgangen af regnskabsåret 2019, og der skal i henhold til ”Principper for Økonomistyring” aflægges anlægsregnskab for bevillingen, da den er over 2 mio. kr.

Forvaltningen foreslår:

  • At anlægsregnskabet for bevillingsprogrammet, ”Skrillinge Øst”, godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Anlægsarbejdet er gennemført i perioden 2007 - 2019. Udgiftsbevillingen er primært anvendt til købet og handelsomkostninger af området ved Skrillinge Øst. Derudover er midlerne brugt til at jordmodning, som derefter er udstykket til parcelhusgrunde. Indtægtsbevillingen er blevet anvendt til salg af parcelhusgrunde. Overordnet er nettobudgettet i al væsentlighed overholdt. Der er et merforbrug på 0,9%. Dette svarer til  et merforbrug på 114.815,2 kroner i et samlet budget på 12.601.000 kroner.

Økonomi:

Se informationer i det vedhæftede bilag

Høring:

Ingen

Beslutning:

Godkendt.

Behandlingsplan

Teknisk Udvalg 10. marts 2020 kl. 13:00

Bilag:

176. Afslutning af anlæg - Middelfart industrihavn
Sagsnr.: 2020-003317
Sagsbehandler: Murtaza Sharafmal

Præsentation:

Anlægsprojektet for købet af Middelfart Industrihavn afsluttes ved udgangen af regnskabsåret 2019, og der skal i henhold til ”Principper for Økonomistyring” aflægges anlægsregnskab for bevillingen, da den er over 2 mio. kr.

Forvaltningen foreslår:

  • At anlægsregnskabet for bevillingsprogrammet, ”Middelfart Industrihavn”, godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Anlægsarbejdet er gennemført i 2019. Der havde gennem længere tid været forhandlinger med Fredericia Havn (sælger) om overtagelse af Middelfart Industrihavn beliggende Gl. Banegårdsvej 29, 5500 Middelfart. Forhandlinger førte til en købspris på 110 mio. kr i 2019, hvor købesummen fratrækkes sælgers andel af forureningsomkostninger på 10,1 mio. kr. Kommunen betalte derfor 99,9 mio. kr. for Middelfart Industrihavn. Udover købesummen, blev der afholdt handelsomkostninger, med et budget på 0,661 mio. kr. Til dette anlægsprojekt er alle midler brugt og budgettet er overholdt.

Økonomi:

Se informationer i det vedhæftede bilag

Høring:

Ingen

Beslutning:

Godkendt.

Behandlingsplan

Teknisk Udvalg 10. marts 2020 kl. 13:00

Bilag:

177. Afslutning af anlæg - Jernbanegade
Sagsnr.: 2020-003312
Sagsbehandler: Murtaza Sharafmal

Præsentation:

Anlægsprojektet for købet af Jernbanegade afsluttes ved udgangen af regnskabsåret 2019, og der skal i henhold til ”Principper for Økonomistyring” aflægges anlægsregnskab for bevillingen, da den er over 2 mio. kr.

Forvaltningen foreslår:

  • At anlægsregnskabet for bevillingsprogrammet, ”Jernbanegade”, godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Anlægsarbejdet er gennemført i 2019. Arealet i Jernbanegade, 5500 Middelfart blev købt og overtaget af Middelfart Kommune. Budgettet er i al væsentlighed overholdt. Der er et mindreforbrug på 0,5%. Dette svarer til et mindreforbrug på 34.919 kroner i et samlet budget på 6.900.000 kroner.

Økonomi:

Se informationer i det vedhæftede bilag

Høring:

Ingen

Beslutning:

Godkendt.

Behandlingsplan

Teknisk Udvalg 10. marts 2020 kl. 13:00

Bilag:

2020-003312-1240 - Jernbanegade
178. Afslutning af anlæg - Fabriksvej
Sagsnr.: 2020-003468
Sagsbehandler: Murtaza Sharafmal

Præsentation:

Anlægsprojektet ”Fabriksvej” afsluttes ved udgangen af regnskabsåret 2019, og der skal i henhold til ”Principper for Økonomistyring” aflægges anlægsregnskab for bevillingen, da den er over 2 mio. kr.

Forvaltningen foreslår:

At anlægsregnskabet for bevillingsprogrammet, ”Fabriksvej”, godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Anlægsarbejdet er gennemført i perioden 2007 - 2019. Udgiftsbevillingen er primært anvendt til købet og handelsomkostninger af området. Indtægtsbevillingen er blevet anvendt til salg af jord. Overordnet er nettobudgettet i al væsentlighed overholdt. Der er et merforbrug på 0,07%. Dette svarer til et merforbrug på 6.666 kroner i et samlet budget på 9.008.000 kroner.

Økonomi:

Se informationer i det vedhæftede bilag

Høring:

Ingen

Beslutning:

Godkendt.

Behandlingsplan

Teknisk Udvalg 10. marts 2020 kl. 13:00

Bilag:

2020-003468-157 - Fabriksvej
179. Afslutning af anlæg - Mandal allé
Sagsnr.: 2020-003470
Sagsbehandler: Murtaza Sharafmal

Præsentation:

Anlægsprojektet ”´Mandal Allé” afsluttes ved udgangen af regnskabsåret 2019, og der skal i henhold til ”Principper for Økonomistyring” aflægges anlægsregnskab for bevillingen, da den er over 2 mio. kr.

Forvaltningen foreslår:

At anlægsregnskabet for bevillingsprogrammet, ”Mandall Allé”, godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Udstykningen er helt tilbage fra før kommunens sammenlægning. Udstykningen kommer fra det gamle Middelfart. Fordi anlægsprojektet er før kommunens sammenlægning, er det ukendt, hvorfor vi har et mindre forbrug på projektet. Der er et mindreforbrug på 10,2%.

Økonomi:

Se informationer i det vedhæftede bilag

Høring:

Ingen

Beslutning:

Godkendt.

Behandlingsplan

Teknisk Udvalg 10. marts 2020 kl. 13:00

Bilag:

2020-003470-1111 - Mandal Allé

LUKKEDE SAGER