Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Ny Lillebæltsbro med Middelfart i baggrunden

Referat for Skoleudvalget møde den 11. august 2020

Møde:
Skoleudvalget
Mødetid:
11. august 2020 kl. 16:15
Tilstede:
Kent Mosgård
Jens Backer Mogensen
Steffen Daugaard
Jacob Nielsen
Karin Riishede
Fraværende:
Anja Reilev
Paw Nielsen

ÅBNE SAGER

131. Velfærdstjek om Tidlig SFO og overgang fra børnehave til 0. klasse
Sagsnr.: 2019-010340
Sagsbehandler: Lone Lander Stie

Præsentation:

Til børn, der i skoleåret 2019/2020 startede i 0. klasse og deres forældre, har Skoleudvalget  tidligere godkendt gennemførelse af en brugertilfredshedsundersøgelse - et velfærdstjek af Tidlig SFO og overgangen fra børnehave til 0. klasse. Velfærdstjekket omhandler processen for overgangen mellem børnehave og Tidlig SFO samt overgangen herfra til 0. klasse, med fokus på informationsniveau, sammenhæng, tryghed, kontinuitet for forældre og børn i overgangene.

Forvaltningen foreslår:

  • At hovedkonklusionerne i velfærdstjekket tages til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Sammenhæng i overgangen fra børnehave til skole har stor betydning for børns videre læring, trivsel og livsduelighed. Gennem en forældre- og børneundersøgelse blandt 0. klassebørn i Middelfart Kommune i december 2019 giver resultaterne af velfærdstjekket en positiv pejling af, at børn og forældre oplever at børnehaver og Tidlig SFO samlet set skaber tryghed og sammenhæng for børnene i overgangen fra børnehave til Tidlig SFO. Forældrene oplever samtidig, at Tidlig SFO og skolen formår at skabe tryghed og sammenhæng for børnene i overgangen til 0. klasse. Information om Tidlig SFO og 0. klasse samt hvordan overgangene vil forløbe oplever forældrene i undersøgelsen er tilstrækkelig.

Velfærdstjekkets hovedkonklusioner er:

  • Forventningsafstemning mellem forældre og børnehave i den sidste tid i børnehaven er god. Forældrene er trygge, og der er et godt samarbejde mellem forældre og børnehave frem mod start i Tidlig SFO. Børnehaverne skal fortsætte og videreudvikle arbejdet med, at alle børn lærer at skabe sociale relationer i den sidste tid samt forberede børnene på, hvad der møder dem i Tidlig SFO. Tæt samspil mellem børnehave og Tidlig SFO omkring indholdet skal fortsat være i fokus for at sikre børnenes oplevelse af sammenhæng og kontinuitet i det, som børnene skal lære.
  • Overlevering af information fra børnehave til Tidlig SFO opleves positivt af forældrene og forældreperspektivet inddrages af børnehave og Tidlig SFO. Tidlig SFO og skole skal have fokus på at sikre, at informationer fra børnehaven overleveres videre fra Tidlig SFO til 0. klasse.
  • Forældrene er samlet set tilfredse med- og trygge ved Tidlig SFO. Undersøgelsen giver et billede af, at der er behov for at tydeliggøre, hvad der arbejdes med og hvordan Tidlig SFO arbejder med at udvikle børnene frem mod skolestart.
  • 0. klassebørn i Middelfart Kommune er glade for at gå i skole, viser børneundersøgelsen. 1/3 finder det dog svært at starte i skole. I overgangen fra Tidlig SFO til 0. klasse skal Tidlig SFO og skole have fokus på at forberede børnene på de ting, de skal lære. Kendte og nye sociale relationer er skolerne gode til at have fokus på, men 1/10 af børnene oplever ikke, at de får nye venner i 0. klasse. Skolerne skal derfor fortsætte og videreudvikle indsatserne med at øge børnenes muligheder for at danne nye sociale relationer i arbejdet med den gode skolestart.
  • Tidlig SFO og skolen skaber en tryg overgang til 0. klasse, men undersøgelsen giver en pejling af, at der er brug for endnu mere forældresamarbejde, inddragelse og kommunikation med forældre fra Tidlig SFO og fra skolens side i overgangen fra Tidlig SFO til 0. klasse.

Undersøgelserne er gennemført fra 18. november til 15. december 2019, hvor informationsmateriale med selvoprettelseslink og efterfølgende reminder er sendt via Aula til alle forældre og børn i 0.klasse. 90 børn deltog i børneundersøgelsen med en samlet svarprocent på 30,2%. I forældreundersøgelsen deltog 120 forældre, og med en usikker svarprocent på 20,6% i forældreundersøgelsen, er begge undersøgelser ikke repræsentative for børn og forældre i 0. klasse. Resultaterne kan ses som pejling, der kan anvendes i det videre forbedringsarbejde med at skabe god sammenhæng i overgangen fra børnehave til 0. klasse.

Hovedkonklusionerne i velfærdstjekket følges op på et temamøde for skoleledere, SFO-ledere og daginstitutionsledere 29. oktober 2020. I temamødet inddrages viden fra forskning og anbefalinger og krav fra "Den styrkede pædagogiske læreplan".

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen.

Beslutning:

Taget til efterretning.

Anja Reilev og Paw Nielsen deltog ikke i sagens behandling.

Behandlingsplan

Skoleudvalget 11. august 2020 kl. 16:15

Skoleudvalget 11. august 2020 kl. 16:15

Taget til efterretning.

Anja Reilev og Paw Nielsen deltog ikke i sagens behandling.



Bilag:

132. Status og opdatering af velfærdstjek
Sagsnr.: 2019-010340
Sagsbehandler: Lone Lander Stie

Præsentation:

Byrådet vedtog den 5. november 2018 at udføre velfærdstjek på tværs i Middelfart Kommune. Formålet med velfærdstjekkene er at bidrage offensivt til udviklingen af velfærd i Middelfart Kommune.

Udvalget gives en status på de godkendte velfærdstjek på Skoleudvalgets område og et forslag til, hvordan en opdateret liste kunne se ud for resten af Byrådsperioden.

Forvaltningen foreslår:

  • at Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.
  •    
  • at Skoleudvalget godkender inddragelsen af dialogmøderne med skolebestyrelserne som del af udvalgets samlede velfærdstjek på skoleområdet.

Sagsbeskrivelse:

Byrådet vedtog den 5. november 2018 at udføre velfærdstjek på tværs i Middelfart Kommune. Formålet med velfærdstjekkene er at bidrage offensivt til udviklingen af velfærd i Middelfart Kommune ved at skabe en ny platform for dialog mellem fagprofessionelle, brugere og politikere om, hvad kvalitet i velfærden er, og hvordan vi udvikler den sammen.

En udvidet liste af velfærdstjek blev vedtaget på Skoleudvalgsmøde den 13. august 2019:

  • Brugertilfredshedsundersøgelse af overgang mellem børnehave og Tidlig SFO og overgangen herfra til 0. klasse
  • Brugertilfredshedsundersøgelse af SFO
  • Brugertilfredshedsundersøgelse af digital skoleindskrivning

Som det fremgår af det vedlagte bilag, er brugertilfredshedsundersøgelsen om overgang mellem børnehave og Tidlig SFO og overgangen til 0. klasse afsluttet, og udvalget orienteres om resultaterne på mødet 11. august 2020.

I forhold til velfærdstjekket om brugertilfredsheden med SFO  anvendes den nationale brugertilfredshedsundersøgelse af skole og SFO, som Danmarks Statistik gennemførte fra 4. marts til 21. juni 2020 på vegne af Social- og Indenrigsministeriet. Spørgeguiden, der omhandler SFO, er vedhæftet som bilag. Når resultaterne af undersøgelsen foreligger fra Social- og Indenrigsministeriet  vil disse blive forelagt udvalget.

Velfærdstjek om brugertilfredshed med digital skoleindskrivning gennemføres i forbindelse med kommende digitale skoleindskrivning.

Endelig anbefales det, at dialogmøderne med skolebestyrelserne inddrages som del af udvalgets velfærdstjek. Siden vedtagelsen af de nuværende velfærdstjek har udvalget nemlig besluttet at holde to dialogmøder årligt med skolebestyrelserne - et i februar/marts og et i november; dialogmøder som bygger på samme formål og ambition som de øvrige velfærdstjek, jf. ovenfor. Det synes derfor mest retvisende at italesætte og rammesætte dialogmøderne som del af udvalgets velfærdstjek.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen, da kommunen ikke er forpligtet.

Klima:

Ingen af de vedtagne velfærdstjek har et italesat fokus på klima og bæredygtighed, men i lyset af skolestrategien / visionen på børne- og ungeområdet "Fra Middelfartbarn til Verdensborger", hvor et af de strategiske pejlemærker handler om "bæredygtighed som fundament", er det et aspekt, som løbende berøres i dialogen med forældre om kvaliteten af kommunens samlede skolevæsen.

Beslutning:

Taget til efterretning

Godkendt

Anja Reilev og Paw Nielsen deltog ikke i sagens behandling.

 

Behandlingsplan

Skoleudvalget 11. august 2020 kl. 16:15

Skoleudvalget 11. august 2020 kl. 16:15

Taget til efterretning

Godkendt

Anja Reilev og Paw Nielsen deltog ikke i sagens behandling.

 



Bilag:

133. Kvalitetsrapport 2018/2019 - godkendelse
Sagsnr.: 2020-003944
Sagsbehandler: Dorte Stage Mølgaard

Præsentation:

Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering, resultatopfølgning og kvalitetsudvikling på kommunalt niveau og samtidig fungere som grundlag for lokal og kommunal dialog.

Skoleudvalget sendte på deres udvalgsmøde den 14. april 2020 udkastet til den nye kvalitetsrapport for skoleåret 2018/2019 i høring. Kvalitetsrapporten har efterfølgende været i høring ved skolebestyrelserne og MED-udvalgene i perioden 15. april til 15. juni 2020.

Udvalg og Byråd præsenteres dels for hovedkonklusionerne i kvalitetsrapporten, dels for hovedtendenserne i høringssvarene.

Forvaltningen foreslår:

  • at Skoleudvalget og Økonomiudvalget indstiller Kvalitetsrapport 2018/2019 for det samlede skolevæsen i Middelfart Kommune til godkendelse i Byrådet.

Sagsbeskrivelse:

Krav til kvalitetsrapporter

Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering, resultatopfølgning og kvalitetsudvikling på kommunalt niveau og samtidig fungere som grundlag for lokal og kommunal dialog.

Det er på nationalt plan besluttet, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år. Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten i kommunalbestyrelsen er den 31. marts i lige kalenderår og skal omfatte det skoleår, som afsluttes året før.

Denne kvalitetsrapport vedtages efter fristen som følge af forsinkelser i datalevering fra Undervisningsministeriets egen databank. 

Samlet helhedsvurdering

A. Fald i elevtallet

Det fremgår af Kvalitetsrapporten, at elevtallet i Middelfart Kommunes skolevæsen er faldende. I perioden fra skoleåret 2016/2017 til skoleåret 2018/2019 er elevtallet faldet med 159 elever - svarende til et fald på ca. 4 %. 

B. Høj kompetencedækning

Middelfart Kommunes samlede skolevæsen havde en kompetencedækning på 89,8 % i skoleåret 2018/2019 – mod 87,6 % på landsplan. Kompetencedækningen er stigende.

C. Relativ høj segregeringsgrad

Det er en grundværdi for folkeskolen, at den skal være indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Det er ligeledes en central værdi i den nye skolestrategi "Fra Middelfartbarn til verdensborger", at der skal sikres chancelighed for alle. Folkeskolerne i Middelfart Kommune havde samlet set i skoleåret 2018/2019 en højere segregeringsgrad end både gennemsnittet for resten af Region Syddanmark og for landet som helhed. Dette indikerer et opmærksomhedspunkt i forhold til vores arbejde med inklusion og inkluderende læringsfællesskaber i det samlede kommunale skolevæsen.

D. Elevernes trivsel - hvordan med de helhjertede skoledage?

En af målsætningerne i Folkeskolereformen er, at elevernes trivsel skal styrkes. Den samme målsætning findes i den nye skolestrategi - i pejlemærket en attraktiv skole - med ønsket om, at alle elever skal have helhjertede skoledage. For i en helhjertet skoledag oplever eleverne både autonomi, kompetence og social forbundenhed; alt sammen forhold, der fremmer deres trivsel – og lyst til at lære. Til at afdække elevernes trivsel bruges de obligatoriske nationale trivselsmålinger på henholdsvis 0.-3. klassetrin og 4.-9. klassetrin

0.-3. klasse-elevernes svar viser, at deres trivsel ligger relativt stabilt over årene og på niveau med landstallene. Men resultaterne vidner også om en del variation på tværs af skolerne. Det ses især i forhold til følgende fire spørgsmål: om eleverne tit føler sig alene i skolen; om de tit oplever, at nogen driller dem, så de bliver kede af det; om de oplever, at de ikke lærer noget spændende i skolen; og om de oplever, at de er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne. 

4.-9. klasse-elevernes svar viser, at de generelt har en høj trivsel. I skoleåret 2018/2019 havde 92 % af eleverne samlet set en høj trivsel. De samlede resultater er generelt bedst, når det gælder elevernes ”sociale trivsel”, ”ro og orden” og ”faglige trivsel”, mens det dårligste resultat ses i forhold til ”støtte og inspiration”. Dette billede følger landsresultaterne. Igen ses dog en del variation på tværs af skolerne. Variationen er størst, når det gælder indikatoren ”støtte og inspiration”. Det skyldes, at nogle skoler scorer ”høj kvalitet”, mens andre reelt ligger lige under grænsen herfor.

Disse resultater indikerer derved også et opmærksomhedspunkt, når det gælder målsætningen i skolestrategien om helhjertede skoledage for alle elever.

E. Sprogvurderingen i 0. klasse - resultater på landsgennemsnit

En central forudsætning for, at eleverne kan lære og udvikle sig i folkeskolen er, at de har et alderssvarende sprog, når de starter. Generelt er der derfor også et stort fokus i hele skolevæsenet på sproglig udvikling af børn fra dagtilbud og ind i folkeskolen, og der gennemføres fx sprogvurderinger af alle børn i 0. klasse. Med henvisning til en national normalfordeling baseret på et repræsentativt udsnit af danske børn, forventes 15 % af eleverne i 0. klasse at have brug for en særlig eller fokuseret sproglig indsats, mens de resterende 85 % vil kunne klare sig med en generel indsats, fordi de reelt har en alderssvarende, sproglig udvikling. Resultaterne af sprogvurderingen blandt Middelfart Kommunes 0.klasse-elever i skoleåret 2018/2019 flugter med denne statistik.

F. De Faglige resultater

Det er et nationalt mål, at Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Resultaterne af de nationale test viser i den forbindelse både positive og negative tendenser på skolerne i Middelfart Kommune. Til gengæld viser de samlede karaktergennemsnit i 9. klasse – både i dansk, matematik og de bundne prøvefag – en positiv udvikling fra skoleåret 2017/2018 til skoleåret 2018/2019, og alle kommunens samlede karaktergennemsnit ligger på niveau med landsgennemsnittene i skoleåret 2018/2019. Den samlede stigning på kommunalt niveau dækker imidlertid over både stigninger og fald i de enkelte fags prøvediscipliner. Samlet set tegner der sig det største udviklingspotentiale i relation til dansk læsning.

Det er også et nationalt mål, at Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Denne målsætning afdækkes ved at sammenligne det opnåede karaktergennemsnit i de bundne prøvefag i Middelfart Kommunes skoler med den socioøkonomiske reference.

Resultatet for skoleåret 2018/2019 viser, at en enkelt skole i Middelfart Kommune har et karaktergennemsnit i de bundne prøver, der er signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference på -0,7 karakterpoint. Til gengæld opnår halvdelen af skolerne et højere karaktergennemsnit end den socioøkonomiske reference på op til +0,5 karakterpoint, om end resultaterne ikke her er statistisk signifikante.  

I den nye skolestrategi er et særligt fokusområde at sikre, at vi får alle med og understøtter chancelighed, men også at vi skal være fælles om visionen ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger”. Det anses derfor at være et fælles anliggende at understøtte fx chancelighed – ikke en opgave, der alene påhviler de enkelte skoler. Det kræver en fælles indsats. Der findes på den baggrund ikke anledning til at stille skærpede krav i forhold til en enkelt skole og dens arbejde med skolestrategien. For det påhviler allerede alle skoler at arbejde aktivt med strategien og med at styrke chanceligheden, så alle elever bliver så dygtige de kan – uanset social baggrund.

G. Videre i en ungdomsuddannelse

I relation til elevernes overgang til og fastholdelse på en ungdomsuddannelse viser resultaterne i Kvalitetsrapporten 2018/2019, at Middelfart Kommunes skoler ligger under landsgennemsnittet, når det gælder andelen, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse, men over landsgennemsnittet, når der ses på andelen, der er i gang 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det skyldes især, at mange elever i Middelfart Kommune vælger at tage på efterskole i 10. klasse. Anden af unge på 25 år, som forventes at have opnået mindst en ungdomsuddannelse i 2030, ligger da også over landsgennemsnittet. I Middelfart Kommune forventes et resultat på 88 % af de 25-årige i 2030 mod forventeligt 85 % på landsplan. 

Opfølgning på resultaterne

Med afsæt i den sidste Kvalitetsrapport blev der i efteråret 2018 holdt individuelle læringssamtaler med hver enkelt folkeskole i Middelfart Kommune. Formålet var at komme i dialog med de enkelte skoler i forhold til styrker og svagheder.

Processen gentages i efteråret 2020 med afsæt i den aktuelle Kvalitetsrapport 2018/2019. Denne gang med afsæt i skolestrategien ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger” og med henblik på en dialog om, hvordan vi i fællesskab sikrer de ønskede resultater for skolens medarbejdere, forældre og elever.

Høringssvar fra skolerne

Kvalitetsrapporten har været sendt i høring ved skolebestyrelserne og MED-udvalgene, og der er efter endt høringsperiode indsendt høringssvar til Forvaltningen.

Af skolernes generelle kommentarer til kvalitetsrapporten ses det, at skolerne anerkender det arbejde, der er lagt i udarbejdelsen af kvalitetsrapporten og vurderer, at den er velskrevet og et godt afsæt for dialogen mellem Forvaltning og den enkelte skole i den opfølgende læringssamtale om skolens resultater. Skolernes høringssvar vil også blive inddraget i disse dialoger. Forvaltningen sender i august 2020 en endelig plan ud til skolerne for, hvordan læringssamtalerne organiseres og afvikles i efteråret 2020.

I relation til datagrundlaget stilles der bl.a. spørgsmål til brugen af nationale tests. Dertil kan forvaltningen svare, at rammer og indhold bestemmes af Undervisningsministeriet. Det har vi således ikke selv indflydelse på. Uanset skolernes perspektiv på datagrundlaget og validiteten heraf, ønskes datagrundlaget ofte suppleret med kvalitatitive data - ikke mindst ift. elevernes trivsel og skolernes sprogindsatser, hvor det kvantitative datagrundlag vurderes mest spinkelt.

Der angives også specifikt et ønske fra Skrillingeskolen om mulighed for at sammenligne deres resultater på landsplan med øvrige specialskoler for børn med generelle vanskeligheder. Det er alle gode opmærksomheder, som forvaltningen vil tage med i overvejelserne om, hvilke data der skal inddrages i den næste kvalitetsrapport for 2020/2021, der skal udarbejdes i 2022.

Skrillingeskolen nævner herudover generelt ift. datagrundlaget, at hovedparten af deres elever er fritaget fra de nationale test, grundet kognitivt udviklingsniveau. Skrillingeskolen har derfor, i samarbejde med andre specialskoler i Danmark, fundet andre veje, hvor de ved brug af specialpædagogiske test og andre fagfaglige test, afdækker den enkelte elevs fagfaglige niveau. Dette aspekt er skrevet ind i den endelige kvalitetsrapport.

Endnu en generel opmærksomhed knytter sig til, om Ungdomsskolen og 10. klasse skal indgå i fremtidige kvalitetsrapporter? Bestyrelsen og MED-udvalg herfor anbefaler således, at de tages ud af rapporten, da præmissen og grundlaget for at drive disse tilbud vurderes at være væsentligt anderledes end for de øvrige skoler. For nu fastholdes de to skoletilbud i kvalitetsrapporten, da de er medtaget de steder, hvor de fremkommer i forbindelse med fremsøgning af de obligatoriske indikatorer til kvalitetsrapporten, som de er bestemt af lovgivningen. Men det er et opmærksomhedspunkt, som forvaltningen vil undersøge muligheden for at realisere med den næste kvalitetsrapport.

I forhold til resultaterne i kvalitetsrapporten bemærkes generelt, at den samlede helhedsvurdering efterlader et positivt indtryk af kommunens samlede skolevæsen. Af særlige udfordringer nævnes dog det faldende elevtal, (to)sprogarbejdet, inklusion og elevernes trivsel.

I relation til inklusionsdagsordenen ses skolestrategien og visionens fokus på chancelighed som vigtigt, ligesom de gode erfaringer med at afkorte skoledagen gentages. Endelig ytres også en opmærksomhed på at få økonomien til at hænge sammen. Forvaltningen deler denne opmærksomhed, som den nye ressourcetildelingsmodel til skolerne håbes at understøtte bedre end den gamle.

I relation til elevernes faldende trivsel - både på landsplan og i Middelfart Kommune - henvises til, at hvis ambitionen om helhjertede dage skal realiseres, er disse data vigtige at tage alvorligt - og som nævnt ovenfor vigtige at supplere kvalitativt for at vurdere, hvordan vi bedst understøtter elevernes motivation og trivsel. Men Handleguidens data nævnes også som et vigtigt datagrundlag, som de nationale trivselsdata med fordel kunne sammenholdes med.

Til det kan forvaltningen generelt oplyse, at der pågår et arbejde med at digitalisere Handleguidens data, men også med helt generelt i efteråret 2020 med at få lavet et opdateret årshjul i forhold til, hvilke data vi skal indsamle og bruge for at følge skolestrategiens/visionen betydning for såvel elevernes trivsel som deres udvikling og læring. Forvaltningen deler således opmærksomheden på, at de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten med fordel kan og bør suppleres med andre data for at få et mere nuanceret billede af, hvad der kan være på færde, og hvordan eleverne (og deres forældre) bedst støttes.

Økonomi:

Høring:

Kvalitetsrapporten har været i høring ved skolernes MED-udvalg og skolebestyrelser i perioden 15. april til 15. juni 2020.

Klima:

I den nye skolestrategi "Fra Middelfartbarn til Verdensborger" handler et af fire strategiske pejlemærker om "Bæredygtighed som fundament".

Det er således en del af skolestrategiens dna, at det pædagogiske arbejde på skolerne skal bidrage til at sikre, at alle elever forstår nødvendigheden af at arbejde med bæredygtighed, og at de ved, hvordan de kan bidrage til at løse udfordringer knyttet hertil. Det er med skolestrategien derfor bl.a. politisk vedtaget, at FNs 17 verdensmål skal integreres i undervisningen, og alle skoler skal kende og arbejde med de bæredygtighedstiltag, som kommunen er og bliver en del af.

Aktuelt har Forvaltningen under overskriften "Den digitale designskole" lavet en række undervisningsforløb til skolerne, som skal styrke elevernes kendskab til FNs 17 verdensmål og bæredygtighed, men også styrke deres "21. århundredes kompetencer" såsom nysgerrighed, kritisk tænkning og kreativitet via en designtilgang til læring med fokus på såvel analog som digital fabrikation og samskabelsesprocesser.

Beslutning:

Indstillet godkendt.

Anja Reilev og Paw Nielsen deltog ikke i sagens behandling.

Behandlingsplan

Skoleudvalget 11. august 2020 kl. 16:15
Økonomiudvalget 25. august 2020 kl. 15:00
Byrådet 31. august 2020 kl. 17:00

Skoleudvalget 11. august 2020 kl. 16:15

Indstillet godkendt.

Anja Reilev og Paw Nielsen deltog ikke i sagens behandling.



Bilag:

134. Skolernes ferieplan 2022-2023 - høringssag
Sagsnr.: 2020-006805
Sagsbehandler: Nana Rask Guldfeldt

Præsentation:

Forvaltningen har udarbejdet forslag til ferieplan for skoleåret 2022/2023. 
Ferieplanen har været sendt i høring ved skolebestyrelser og MED-udvalg. Indkomne høringssvar samt forslag til ferieplan er vedhæftet som bilag. 

Forvaltningen foreslår:

  • At Skoleudvalget godkender skolernes ferieplan for skoleåret 2022/2023.

Sagsbeskrivelse:

Der skal hvert år vedtages ferieplan for skolerne. 

Undervisningsministeriet fastsætter datoen for sommerferiens start i den vejledende ferieplan. 

Alle øvrige datofastsættelser er en byrådsbeslutning. 

Skoleåret planlægges som udgangspunkt med 200 skoledage, men der kan planlægges med 
flere eller færre skoledage. 

Skoleåret starter 10. august 2022 og slutter 23. juni 2023. Den detaljerede ferieplan for skoleåret 2022/2023 er vedhæftet sagsfremstillingen. 

Skolernes ferieplan har været i høring hos skolernes bestyrelser og MED-udvalg i perioden 13. maj til 10. juni 2020.

Af indkomne høringssvar ses, at seks af skolerne generelt har taget ferieplanen til efterretning. Dog fremsætter Ungdomsskolen, Strib Skole, Fjelsted-Harndrup Børneunivers, Østre Skole, Vestre Skole bemærkninger til ferieplanen:

Ungdomsskolens bestyrelse og MED-udvalg foreslår, at d. 8. og 9. august flyttes til d. 22. december og 2. januar. Den 1. maj flyttes til d. 21. december.

Strib Skoles bestyrelse og MED-udvalg foreslår, at fridagen 1. maj flyttes til den 2. januar.

Fællesbestyrelse og MED-udvalg ved Fjelsted Harndrups Børneunivers foreslår, at 2. januar 2023 bliver skoleferiedag i stedet for 9. august 2022.

Østre Skoles bestyrelse og MED-udvalg foreslår, at 1. maj ændres til en skoledag. Fridagen flyttes til den 2. januar 2023.

Vestre Skoles bestyrelse og MED-udvalg ønsker at skolefridagen d. 1. maj 2023 flyttes til d. 2. januar 2023. Desuden at skolerne starter efter sommerferien d. 8. august 2022 i stedet for d. 10. august 2022. De to skolefridage flyttes til d. 22. december 2022 samt d. 3. januar 2023.

På baggrund af de indkomne høringssvar foreslår forvaltningen, at ferieplanen fastholdes.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen.

Beslutning:

Godkendt.

Anja Reilev og Paw Nielsen deltog ikke i sagens behandling.

Behandlingsplan

Skoleudvalget 11. august 2020 kl. 16:15

Skoleudvalget 11. august 2020 kl. 16:15

Godkendt.

Anja Reilev og Paw Nielsen deltog ikke i sagens behandling.



Bilag:

LUKKEDE SAGER

130. Licitationsresultat vedr. ombygning og renovering af Vestre Skole