Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Ny Lillebæltsbro med Middelfart i baggrunden

Tillægsdagsorden for Skoleudvalget møde den 24. juni 2020 - Referat

Møde:
Skoleudvalget
Mødetid:
24. juni 2020 kl. 16:00
Tilstede:
Steffen Daugaard
Karin Riishede
Kent Mosgård
Anja Reilev
Jens Backer Mogensen
Jacob Nielsen
Fraværende:
Paw Nielsen

ÅBNE SAGER

128. Sommeraktiviteter målrettet børn og unge
Sagsnr.: 2020-008425
Sagsbehandler: Nana Rask Guldfeldt

Præsentation:

Middelfart Kommune er blevet tildelt et tilskud som følge af aftale af 9. juni 2020 mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, de frie grønne løsgængere og Partiet Fremad om initiativer, der skal sikre et bredt udbud af sommeraktiviteter for børn og unge i skolernes sommerferie.

Forvaltningen foreslår:

  • At aktiviteterne vedrørende sommerskole igangsættes og at der herunder gives en indtægtsbevilling på 1,432 mio. kr. og en udgiftsbevilling på 1,432, svarende til tilskudsrammen.

Sagsbeskrivelse:

Regeringen og Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, De frie grønne løsgængere og Fremad har indgået en aftale om en ny sommerpakke der skal sikre, at børn og unge får en god sommerferie trods coronakrisen.

Der er afsat 200 mio. kr. til et partnerskab med Kommunernes Landsforening, som skal sørge for en bred vifte af sommeraktiviteter til børn og unge mellem 6 og 17 år. Mange børn og unge oplever at stå tilbage med problemer, der kan påvirke deres skolegang. De kan for eksempel være bag ud fagligt efter en lang periode med nødundervisning eller stå uden fællesskaber, når vennerne fra skolen holder sommerferie med familien. Derudover afsættes der penge til at øge kapaciteten hos organisationer, som arrangerer sommerlejre- og aktiviteter som blandt andet fodboldskoler, ferielejre, svømmecamps mm. for børn, unge og familier. Der afsættes også midler til opsøgende indsatser, der rækker ud til isolerede familier, som bl.a. kan få hjælp til at børnene kan deltage i fritidsaktiviteter i løbet af sommerferien.

Aftalen kommer efter, at regeringen og Folketingets partier er enige om en undtagelse fra forsamlingsforbuddet på 50 personer, så de mange organisationer, som har planlagt ferielejre og udflugter i sommerferien, kan gennemføre deres aktiviteter.

De 200 mio. kr. fordeles ud fra antallet af 6 - 17 årige og Middelfart Kommune modtager 1,400 mio. kr.

Forvaltningen har netop modtaget tilsagnsskrivelsen og er i fuld gang med at detailplanlægge projektet. Projektet forankres i Ungdomsskoleregi.

Økonomi:

Se sagsfremstilling.

Høring:

Ingen høring af ældrerådget og handicaprådet.

Beslutning:

Godkendt.

Paw Nielsen deltog ikke i sagens behandling.

Behandlingsplan

Skoleudvalget 24. juni 2020 kl. 16:00

Bilag:

2020-008425-1200609-Aftaletekst
2020-008425-62020-008425.doc
129. Fordeling af pulje til et generelt løft af folkeskolen 2020
Sagsnr.: 2020-008573
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation:

Middelfart kommune har modtaget tilsagn om ekstramidler til generelt løft af folkeskolen.

Middelfart Kommune modtog meddelelse om adgang til at ansøge puljen den 8. juni og Middelfart Kommune opnåede endeligt tilsagn om projektdeltagelse den 18 juni. Det har således ikke været muligt at behandle sagen før nu.

Forvaltningen foreslår:

  • At der for budgetåret 2020 gives en tillægsbevilling på netto 0,000 mio. kr. på skoleudvalgets driftsramme i forbindelse med fordeling af midler til generelt løft af folkeskolen. Bevillingen fordeler sig på en udgiftsbevilling på 1,934 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 1,934 mio. kr.
  • At midlerne viderefordeles til skolerne på baggrund af elevtallet for det kommende skoleår jf. klassedannelsen. Fordelingsnøglen fremgår af fordelingstabellen under punktet økonomi.

Sagsbeskrivelse:

Som følge af Aftale mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om finansloven for 2020 er der afsat 275 mio. kr. i 2020, 400 mio. kr. i 2021, 550 mio. kr. i 2022 og 807 mio. kr. i 2023 og frem som reserve til et generelt løft af folkeskolen.

Den 2. juni 2020 blev der mellem aftalepartierne indgået aftale om udmøntningen af midlerne i 2020. Der forhandles fortsat om midlerne til et generelt løft af folkeskolen i 2021 og frem.

Aftalen indebærer, at tilskuddet i 2020 fordeles til alle kommuner via direkte statslig tildeling, efter den enkelte kommunes andel af elever i folkeskolen som den fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik (Elevtal omfatter almindelige folkeskoler, specialskoler, dagbehandlingstilbud og heldagsundervisning i ungdomsskoler).

Økonomi:

Midlerne til generelt løft af folkeskolen fordeler sig således:

Fordeling af midler til generelt

løft af folkeskolen

Klasse-dannelse 2020/2021

Fordelings-
nøgle

 

Klasse-dannelse 2020/2021
 
Anna Trolles Skole 212 5,8% 112.857
Båring skole 109 3,0% 58.025
Ejby Skole 357 9,8% 190.046
Fjelsted-Harndrup Skole 96 2,6% 51.105
Gelsted Skole 159 4,4% 84.642
Hyllehøjskolen 302 8,3% 160.767
Lillebæltskolen 539 14,8% 286.933
Nørre Aaby Skole 339 9,3% 180.464
Strib Skole 606 16,7% 322.600
Vestre skole 295 8,1% 157.041
Østre Skole 356 9,8% 189.514
10éren 52 1,4% 27.682
Heldagsklasserne 36 1,0% 19.164
C-sporet 62 1,7% 33.005
Karlsvognen 8 0,2% 4.259
Skrillingeskolen 93 2,6% 49.508
Dagundervisning på Ungdomsskolen 12 0,3% 6.388
I alt 3.633 100,0% 1.934.000

Det bemærkes, at der er krav om udarbejdelse af særskilt regnskab for anvendelse af midlerne. Hver enkelt skole vil derfor blive pålagt at tilvejebringe fornøden dokumentation, herunder henføre omkostningerne til ekstra lærerkræfter til særskilt område i den kommunale kontoplan.

Høring:

Ingen høring af ældrerådet og handicaprådet.

Beslutning:

Godkendt.

Paw Nielsen deltog ikke i sagens behandling.

Behandlingsplan

Skoleudvalget 24. juni 2020 kl. 16:00

LUKKEDE SAGER