Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Ny Lillebæltsbro med Middelfart i baggrunden

Referat for Skoleudvalget møde den 24. juni 2020

Møde:
Skoleudvalget
Mødetid:
24. juni 2020 kl. 16:00
Tilstede:
Steffen Daugaard
Karin Riishede
Kent Mosgård
Anja Reilev
Jens Backer Mogensen
Jacob Nielsen
Fraværende:
Paw Nielsen

ÅBNE SAGER

127. Ny klasse- og elevbaseret ressourcetildelingsmodel med socioøkonomiske fordelingskriterier med virkning fra 2021
Sagsnr.: 2020-007472
Sagsbehandler: Nana Rask Guldfeldt

Præsentation:

Forslaget om "Ny klasse- og elevbaseret ressourcetildelingsmodel med socioøkonomiske fordelingskriterier med virkning fra 2021" har været i høring hos relevante parter.

Forvaltningen foreslår:

At den nye nye klasse- og elevbaseret ressourcetildelingsmodel med socioøkonomiske fordelingskriterier med virkning fra 2021 godkendes med den ændring, at Ungdomsskolen får tildeling til den del af ledelsesopgaver, der knytter sig til 10. klasse og ligeledes får del i budgettet vedrørende differentieret undervisning på lige fod med øvrige klasser.  

Sagsbeskrivelse:

Skoleudvalget godkendte på deres møde den 27. maj 2020 at sende forslaget om en ny ressourcetildelingsmodel til skolerne, i høring. Høringsperioden har løbet fra den 28. maj 2020 til og med den 18. juni 2020. Torsdag den 11. juni 2020 blev modellen gennemgået virtuelt for skolebestyrelserne. Der er således indkommet høringssvar fra samtlige folkeskolers bestyrelser og MED-udvalg samt Ungdomsskolen og 10. klasse, Lærerkredsen og Handicaprådet.

Generelt bærer høringssvarene præg af, at skolerne har gjort sig umage med at sætte sig ind i den nye model og har bidraget med kritiske og konstruktive kommentarer. Det bidrager i høj grad til at kvalificere modellen.  

Overordnet set kvitterer skolerne positivt for arbejdet med den nye model og ser tydelige fordele ved gennemsigtigheden og modelopbygningen i den nye ressourcetildelingsmodel. Ligeledes fremhæves det som en styrke i modellen, at der er indarbejdet socioøkonomiske beregninger.

Forvaltningens uddybninger og bemærkninger til høringssvarene:

Der er gennemgående positiv anerkendelse af, at der er tale om en grundigt gennemarbejdet model, som er væsentlig mere transparent end den tidligere model på området. Der ses at være fem væsentlige eller gennemgående temaer i besvarelserne:

  • Prioritering af ledelsesopgaven på store skoler

  • Tildelingsmæssig håndtering af 10. klasserne i modellen

  • Håndtering af usikkerhed om elevbevægelser i takstafregningsmodellen

  • Det frie skolevalg i relation til den socioøkonomiske tildeling

  • Modellens balance mellem store og små skoler

Prioritering af ledelsesopgaven

Strib Skole er bekymret for om der er afsat tilstrækkelig ledelsestid til store skoler. Båring Skole udtrykker bekymring for, at skolen på sigt kan falde under bundgrænsen for tildeling til ledelse/koordination på skolen. Grænsen går ved 110 elever. Skolen ønsker, at intervallet for tildeling til ledelse nedsættes, så skolen har sikkerhed for at kunne bibeholde noget ekstra ledelseskraft trods et eventuelt elevtalsfald over de kommende år.

Anbefaling:

Forvaltningen anerkender, at der er behov for at prioritere ledelse i dagligdagen. Det er her væsentligt at hæfte sig ved, at ressourcetildelingsmodellen er en budgettildelingsmodel, og er derfor ikke bestemmende for, hvordan de enkelte skoler rent faktisk skal organisere sig i dagligdagen. Skolerne har derfor altid mulighed for at lave lokale omprioriteringer, hvor ledelseskraften suppleres op.

For at lave en mindre hård overgang ved eventuelt fremtidigt elevtalsfald, så anbefales det, at der i intervallet 100-110 elever tildeles 0,25 lederstilling. Dette bevirker, at overgangene bliver mindre hårde. (Der er ingen skoler i dette interval aktuelt, så ændringen vil, beregnet på 2020-niveauet ikke have nogen konsekvenser). 

Tildelingsmæssig håndtering af 10. klasser i modellen

Tildelingen til Ungdomsskolen er i al væsentlighed videreført på det nuværende tildelingsniveau. Ungdomsskolen påpeger dog, at det er uhensigtsmæssigt, at Ungdomsskolen ikke, som andre skoler, får afsat særskilte midler til ledelsesopgaven og til differentieret undervisning, da også 10. klasseelever har individuelle støttebehov.

Anbefaling

Forvaltningen anbefaler, at argumentet imødekommes, således at Ungdomsskolen tildeles 0,1 stilling til den ledelsesopgave, der knytter sig til 10. klasserne (svarer til 64.935 kr.) og samtidig får del i den differentierede undervisning på lige fod med øvrige klasser (svarer til 80.695 kr.) beregnet på 2020 niveau. Administrationsfunktionen vurderes derimod at kunne varetages sammen med den øvrige Ungdomsskolevirksomhed.

Beløbet anbefales finansieret indenfor den afsatte ramme for differentieret undervisning.

Takstafregningsmodellen vedrørende kommunens specialklasser og den usikkerhed, der knytter sig til elevbevægelser

Ejby Skole udtrykker generelt stor tilfredshed med ressourcetildelingsmodellens gennemsigtighed og det forhold, at der er sikkerhed for en lærer eller pædagog i hver klasse. Derudover anerkendes det, at der benyttes et godt og nuanceret mål for socioøkonomisk indeks. Ejby Skole er dog, som flere andre skoler, bekymret for at der ikke tages højde for, at der fx kan komme en tilflytter med 2-3 børn, der allerede modtager specialundervisning i den kommune, de kommer fra. Derudover ser skolen et problem i, at budgetterne fastlægges ud fra elevtallet i september måned, og at der kan komme elevbevægelser frem mod budgetårets start.

Tilsvarende peger Nørre Aaby Skole på, at der vil være udfordringer med tilflyttere til de enkelte skoledistrikter, som kræver ekstern anbringelse/skoletilbud. Også Fjelsted-Harndup fremhæver, at der er budgetusikkerhed i forhold til afregningerne til de internt takstfinansierede tilbud (kommunens specialklasser).

MED-udvalget på Østre Skole stiller spørgsmål ved, om takstafregningsmodellen er hensigtsmæssig. En fast normering vil – set fra skolens specialskoles perspektiv – skabe mere ro om skolens budgetter, mens det nuværende system, hvor der afregnes ud fra antal indskrevne elever, alt andet lige vil kunne skabe større budgetudsving.

Anbefaling:

Generelt har det ikke været en del af opdraget for modelopstillingen, at Middelfart Kommune skal gå bort fra den økonomiske incitamentsmodel, hvor der sker en intern takstfinansiering af den del af den segregerede specialundervisning, der foregår i kommunens specialklasserækker.

Det er forvaltningens vurdering, at modellen fungerer hensigtsmæssigt i forhold til at styre kommunens samlede udgifter til specialundervisningsområdet og sikre, at der ikke løbende sker en opadgående udgiftsglidning, så ressourcerne på almenområdet over tid udvandes.

Derudover bliver det samlede ”modelsetup” væsentligt forbedret af, at VIVE’s model nu fremadrettet laver en langt mere præcis måling af udgiftsforskelle mellem skoledistrikter og hermed på forhånd giver den enkelte skole en mere retfærdig andel af de midler, der i dag afsættes til formålet. Den enkelte skole kender således budgettet og vil kunne prioritere mellem køb af et specialundervisningstilbud eller et skoletilbud på egen skole.

Det frie skolevalg i relation til den socioøkonomiske tildeling

Nørre Aaby Skole stiller spørgsmålstegn ved, at VIVE’s model er beregnet på grundlag af alle elever i skoledistriktet og ikke de elever, der rent faktisk er på skolen.

Lillebæltsskolen stiller sig kritisk overfor, at det frie skolevalg ikke medtænkes. En større andel af skolens elever kommer fra andre skoledistrikter, som ikke nødvendigvis har samme socioøkonomiske indeks som Lillebæltsskolen.

Lillebæltsskolen anfører derfor, at VIVE’s beregningsgrundlag vurderes at være anvendt forkert, da 24,9% af eleverne kommer fra andre skoledistrikter med anden socioøkonomisk reference.

Østre Skole påpeger, at privat- og efterskoler er trukket ud af beregningen, og at dette er problematisk, fordi betalingsforpligtelsen ligger på skolen.

Anbefaling:

Allerførst er det vigtigt at understrege, at det alene er budgettet til den interne takstafregning til specialklasser, der fordeles på baggrund af VIVE’s socioøkonomiske nøgle.

Budgettet til almindelig støtte omkring den enkelte elev ligger ikke i ”takstafregningsbudgettet”, men derimod i budgettet til undervisningsdifferentiering. Det er her væsentligt at bemærke, at eleverne fra andre skoledistrikter indgår i beregningen af tildelingen til almenområdet, herunder klassetildeling og tildeling til differentieret undervisning. Tildelingsmæssigt er der således taget afsæt i de faktisk indskrevne elever.

Hvis en elev fra et andet skoledistrikt måtte få behov for specialundervisning, så falder afregningsforpligtelsen tilbage på det pågældende distrikt.

I forhold til det frie skolevalg, så er den til- og afgang i løbet af skoleåret, og  en evt. til og fraflytning mellem privatskoler og grundskoler ikke muligt at fange op i VIVE-modellen eller nogen anden model. Det frie skolevalg skaber alt andet lige en række uforudsigelige bevægelser i de enkelte skoledistrikter.

Modellens balance mellem store og små skoler

Ungdomsskolen er af den opfattelse, at 10. klasserne skal opfattes som en ”selvstændig skoleenhed”, og skal derfor have fuld grundtildeling til materialer.

Det er forvaltningens vurdering, at der er fundet et fornuftigt niveau for materialetildelingen. Ungdomsskolen, som aktuelt kun har to klasser, modtager nemlig 20% af en grundtildeling for en normal skole. Skolerne har i gennemsnit 15 klasser.

Lillebæltsskolen anfører, at balancen mellem store og små skoler er så skæv, at Lillebæltsskolen får forringede muligheder for fortsat at drive en god skole.

Anna Trolles Skole ønsker modsat, at modellen i endnu højere grad tager hensyn til antallet af klasser frem for antallet af elever. Båring Skole har stort set et lignende synspunkt. 

Fjelsted-Harndrup fremhæver det som et stort plus, at de socioøkonomiske fordelingskriterier igen er kommet ind i modellen og fremhæver, at der er en god balance mellem store og små skoler.

Vestre Skole fremhæver generelt modellen som positiv, men finder det især problematisk, at tildelingen til tosprogsområdet sættes ned.  

Problemstilling omkring elevindskrivninger

Lillebæltsskolen anfører, at skolerne kan ramme en klassekvotient på 29 eller 30. elever.

Efter Folkeskoleloven vil indskrivning af den 29. elev medføre, at der sker klassedeling, såfremt dette er sket før skoleårets start. Det vil derfor ikke være aktuelt at danne en ressourcetildeling med over 29. elever.

Sammenfattende konklusion på høringssvar

Det er forvaltningens samlede vurdering af høringssvarene, at der er en overvejende positiv indstilling til principperne i den foreslåede tildelingsmodel. Der er ud fra de enkelte skolers rammevilkår/struktur forskelle i skolernes tilbagemeldinger alt efter om modellen fører til et tab eller en gevinst. På nær tilretninger i budgettet til 10. klassen er det således forvaltningens indstilling, at den nye model implementeres.  

Økonomi:

For skolerne under ét er der tale om en fordelingsneutral model. Nettoudgiften ved implementering af den nye model er derfor nul kroner.

Høring:

Modellen har været i høring fra den 28. maj 2020 til og med den 18. juni 2020.

Beslutning:

Godkendt.

Skoleudvalget ønsker derudover at tildele Ungdomsskolen midler til sekretærfunktion proportionalt med de andre skoler i modellen.

Skoleudvalget ønsker derudover, at der i intervallet 100- 110 elever tildeles 0,25 lederstilling.

Skoleudvalget ønsker analyse af incitamentsmodellens konsekvenser for skolernes mulighed for at skabe et godt skoletilbud for alle set i lyset af udvalgets fokus på at øge chanceligheden.

Paw Nielsen deltog ikke i sagens behandling.

Behandlingsplan

Skoleudvalget 24. juni 2020 kl. 16:00

Bilag:

LUKKEDE SAGER