Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Ny Lillebæltsbro med Middelfart i baggrunden

Referat for Skoleudvalget møde den 12. maj 2020

Møde:
Skoleudvalget
Mødetid:
12. maj 2020 kl. 16:00
Tilstede:
Jens Backer Mogensen
Jacob Nielsen
Anja Reilev
Paw Nielsen
Steffen Daugaard
Kent Mosgård
Karin Riishede
Fraværende:

ÅBNE SAGER

117. Skolernes ferieplan 2022/2023
Sagsnr.: 2020-006237
Sagsbehandler: Randi Nellemann

Præsentation:

Forvaltningen har udarbejdet forslag til ferieplan for skoleåret 2022/2023, og Skoleudvalget skal træffe beslutning om at sende den i høring. 

Forvaltningen foreslår:

  • At Skoleudvalget beslutter at sende ferieplanen i høring i perioden 13. maj til den 10. juni 2020.

Sagsbeskrivelse:

Der skal hvert år vedtages ferieplan for skolerne. 

Undervisningsministeriet fastsætter datoen for sommerferiens start i den vejledende ferieplan. 

Alle øvrige datofastsættelser er en byrådsbeslutning. 

Skoleåret planlægges som udgangspunkt med 200 skoledage, men der kan planlægges med 
flere eller færre skoledage. 

Skoleåret starter 10. august 2022 og slutter 23. juni 2023. 

Den detaljerede ferieplan for skoleåret 2022/2023 er vedhæftet sagsfremstillingen. 

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ferieplanen sendes i høring hos:

  • Skolebestyrelserne
  • Skolernes MED-udvalg

Høringsperioden varer fra 13. maj til og med 10. juni 2019. 

Beslutning:

Godkendt.

Behandlingsplan

Skoleudvalget 12. maj 2020 kl. 16:00

Skoleudvalget 12. maj 2020 kl. 16:00

Godkendt.

Bilag:

118. Status på renovering og ombygning af Vestre Skole
Sagsnr.: 2020-001444
Sagsbehandler: Heidi Junker

Præsentation:

Totalrådgiver har udarbejdet projektplan for renovering og byggeri på Vestre Skole. Denne har styregruppen nu gennemgået, og dette er en orientering til udvalget herom.

Forvaltningen foreslår:

  • At udvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Efter endt renoveringsperiode, vil Vestre Skole, Musikskole og 10. klasse fremstå istandsat, fuld tilgængelig og med moderne tekniske installationer, der bl.a. sikrer et tilfredsstillende indeklima for skolens elever og medarbejdere. Ud over en ’ny’ folkeskole, vil vi også få skabt ’byens rum’ med folkekøkken, musik og liv også efter skoletid. Projektets målsætning er, at Vestre Skole bliver en attraktiv og moderne folkeskole og samtidig et naturligt samlingssted for byens borgere.

Ønsket om at kombinere Vestre Skoles folkeskoleaktivitet med et ’byens rum’, var ikke med i den oprindelige renoveringsplan for 2014. Vi er dog kommet rigtig langt ift. at skabe grundlaget for visionen om Vestre Skole som både en attraktiv folkeskole og et centralt omdrejningspunkt for byens liv.

Opgaven med at få plads til både folkeskole , musikskole, 10. klasse og byens rum indenfor projektets anlægsramme har været krævende. Alle nødvendige renovationer prioriteres fx er vandinstallationer opprioriteret, da dette haster og vil være vanskeligt at renovere på et senere tidspunkt. For at få økonomien i projektet til at hænge har det været nødvendigt at tage følgende elementer ud:

  • Løst inventar (skolemøbler, gardiner mv.) til Vestre Skole, 10’eren og Musikskolen skæres bort
  • Midler til IT udstyr (projektore, whiteboards) skæres bort.
  • Renoveringen af Samlingssalen og indretning til koncerter for Musikskolen bortfalder (her udføres nu kun arbejde omkring etablering af automatiseret naturlig ventilation)
  • Lofter og gulve i acceptabel stand udskiftes ikke, hvilket betyder, at der ikke bliver en ensartet farveplan på tværs af etager og bygninger.
  • Udearealer fx terrasse foran folkekøkken udføres ud fra et mindre ambitionsniveau end foreslået af arkitekterne.
  • Udskiftning af dele tag, understrygning og dele af gulv og loft i ’gul bygning’ udskydes.

Ved at skære disse elementer ud af projektet, vil det herfra være muligt at skabe rammerne for en renoveret folkeskole og et ’byens rum’. Derudover er det planen, at den resterende del vil kunne udføres, når der kommer økonomisk råderum hertil og således bringe projektet nærmere komplet færdiggørelse.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen.

Klima:

En del af renoveringen omhandler energirenovering, hvorved der påregnes et efterfølgende mindre forbrug af vand, varme og el. Dette giver en positiv effekt på både klimaet.

Beslutning:

Godkendt.

Behandlingsplan

Skoleudvalget 12. maj 2020 kl. 16:00

Skoleudvalget 12. maj 2020 kl. 16:00

Godkendt.

119. Høring vedr. flytning af Middelfart Kommunes autismetilbud "Karlsvognen"
Sagsnr.: 2020-006257
Sagsbehandler: Nana Rask Guldfeldt

Præsentation:

Med udgangspunkt i at videreudvikle Middelfart Kommunes autismetilbud "Karlsvognen", så det også for fremtiden kan løfte den specialiserede opgave, er det forvaltningens vurdering, at det er hensigtsmæssigt at flytte det nuværende tilbud fra Strib Skole til Skrillingeskolen.

Forvaltningen foreslår:

At Skoleudvalget sender planen om flytning af Middelfart Kommunes autismetilbud "Karlsvognen" i høring fra den 13. maj 2020 til den 27. maj 2020.

Sagsbeskrivelse:

På baggrund af en pædagogisk og faglig vurdering samt et ønske om at understøtte videreudviklingen af det eksisterende tilbud,  indstiller forvaltningen til, at Middelfart Kommunes Autismetilbud ”Karlsvognen”, der på nuværende tidpunkt er placeret på Strib Skole, hurtigst muligt flyttes til Skrillingeskolen.

Det er i alle involverede parters interesse, at processen omkring flytningen sker så respektfuldt som overhovedet muligt – for både elever, forældre og personale. Det er vigtigt at bemærke, at en flytning ikke kan finde sted, før de fysiske forhold på Skrillingeskolen er endeligt på plads. Som det fremgår af notat, så er der behov for opsætning af en pavillon på Skrillingeskolen. De økonomiske konsekvenser uddybes i afsnittet herom.

Baggrunden for flytning af Karlsvognen

På baggrund af forældrehenvendelser blev der i maj og juni 2019 afholdt dialogmøder, hvor alle forældre til elever i Karlsvognen var inviterede. Chefer, ledere og konsulenter fra Skole- og Dagtilbudsafdelingen, PPR og Familieafdelingen deltog i møderne. På baggrund af møderne udarbejdede Børn-, Unge- og Fritidsforvaltningen en handleplan for det videre arbejde med Karlsvognen, som først blev præsenteret for forældregruppen i Karlsvognen og efterfølgende den 10. december 2019 for Skoleudvalget. Der er siden maj 2019 arbejdet med en række initiativer med fokus på at videreudvikle skolehjemsamarbejde og pædagogisk praksis og skolevægring.

Forvaltningen har afsøgt forskellige muligheder i forhold til en anden lokalisering af Karlsvognen, og er i den forbindelse nået frem til, at en placering ved Skrillingeskolen er den bedste løsning. Forvaltningen anser løsningen som en forbedring for både elever, forældre og medarbejdere. Tilbuddet bliver ikke så sårbart pga. den større volumen, der er i at være en afdeling på Skrillingeskolen. Det faglige miljø for medarbejderne bliver større og mere dynamisk. Vi får samlet kommunes ekspertise på hele autismeområdet og dermed også bedre mulighed for at give sparring ind i normalområdet. Målet er således, at vi gennem en forbedret sparringsindsats på normalområdet kan mindske den samlede segregering.

Det betyder konkret, at Karslsvognen kan trække på Skrillingeskolens ekspertise på autismeområdet i kombination med, at Karlsvognen etablerer et samarbejde med en lokal folkeskole for at sikre, at eleverne også får mulighed for at deltage i undervisningen på en almen skole, hvis de har kognitive og sociale kompetencer til dette.  

Karlsvognen på Skrilingeskolen

På Skrillingeskolen er der i forvejen en stor ekspertise omkring elever med autisme spektrum forstyrrelser. Argumentet for at placere Karlsvognen på Skrillingeskolen bygger derfor på, at tilbuddet fremover bliver en selvstændig, men samtidig en integreret del af Skrillingeskolen. Det er en klar fordel, når det handler om personale, kompetenceudvikling, faglig sparring, materialer mv.

Vi arbejder i dette forslag ud fra, at der som i dag, er en afdelingsleder i Karlsvognen, der ligesom afdelingslederne i andre af Skrillingeskolens afdelinger også er en del af det samlede ledelsesteam på Skolen.

Herudover etableres der et fast samarbejde med en ”søsterskole”. Her tænkes Lillebæltskolen som det mest naturlige valg. På Lillebæltskolen kan elever fra Karlsvognen, der har de sociale og faglige kompetencer, komme til at følge en alderssvarende klasse på normalområdet i bestemte fag – med mulighed for at blive fulgt af Karlsvognspersonale, afhængigt af behov. Som altid gøres dette i et forsøg på at mindske segregering og stigmatisering af eleverne.

Det vurderes, at en flytning af Karlsvognen vil kunne løse de forskellige udfordringer, som bl.a. flere forældre og Autismeforeningen tidligere har påpeget i relation til den nuværende placering af Karlsvognen på Strib skole:

  • Vi får her et fagligt miljø med andre professionelle, der også beskæftiger sig med børn med autisme. Tilbuddets sårbarhed mindskes dermed væsentligt, da man således bliver en integreret del af et større autismetilbud.

  • Udgangspunktet er, at det skal være let adgang til lokalerne – med egen indgang – og man skal ikke ind igennem en skolegård og lange gange med andre elever, man skal forholde sig til.

  • Man får egne lokaler med egne toiletfaciliteter og lokaler, der er indrettet til målgruppen.

  • Det er muligt at holde pauser forskudt fra andre elever, og der er i det hele taget ingen nævneværdig forstyrrelser fra andre.

  • Målgruppen i dette tilbud minder mest om de elever med autismespektrumforstyrrelser vi i dag har på Skrillingeskolen. Der vil ikke kunne opnås samme gevinst ved et samarbejde med andre specialtilbud, der beskæftiger sig med andre udfordringer (eksempelvis H-klasserne og C-sporet).

De fysiske forhold

Elever visiteret til Karlsvognen har, som alle andre elever, behov for gode fysiske rammer. Skrillingeskolen kan ikke rumme tilbuddet i den nuværende bygningsmasse, men der er mulighed for opsætning af en pavillon på Skrillingeskolen. Dette ville give gode lokalemæssige vilkår, og pavillonen vil kunne indrettes så det tilgodeser målgruppens specifikke behov.

Som en del af det kommende arbejde med etableringen af en pavillon ved Skrillingeskolen, vil der hurtigst muligt være behov for en vurdering af, om dette vil kræve en ændring i lokalplanen. 

Elever forældre og personale

Kapaciteten i Karlsvognen er dimensioneret til 12 elever, hvilket erfaringsmæssigt er det maksimale belastningsniveau. Det betyder, at vi ikke visiterer elever til fremmede specialundervisningstilbud, hvis opgaven kan løses indenfor egen driftsorganisation. Der er på nuværende tidspunkt 6 elever i Karlsvognen, men det er uvist, om alle indskrevne elever fortsat vil være visiteret til tilbuddet.

For at sikre en god proces er det afgørende, at forældrene inddrages så tidligt i forløbet som muligt og løbende holdes orienteret om planerne.

Alle medarbejdere med ansættelse i Karlsvognen indgår som en del af den fysiske flytning af tilbuddet. Medarbejdernes funktion og arbejdsopgave vil som udgangspunkt ikke ændre sig. Medarbejderne inddrages naturligvis i planlægningen af flytningen og det forestående arbejde med opbygning og udvikling af tilbuddet i regi af Skrillingeskolen.

Indhold og form

Der tages som udgangspunkt afsæt i den beskrivelse af Karlsvognen, der netop er udarbejdet – dog naturligvis sådan, at indholdet tilpasses de nye rammer, samarbejdspartnere og vilkår.

Tids- og procesplan

Dato

Aktivitet

12. maj

Skoleudvalget godkender at sagen sendes i høring

 

 

13. – 27. maj

Høring af relevante parter:

Skolebestyrelserne

BUF Forvaltnings MED

Handicaprådet

15. maj

Orienteringsmøde med forældre til elever i Karlsvognen

9. juni

Skoleudvalget godkender planen for flytning af Karlsvognen på baggrund af indkomne høringssvar.

→ 1. september

Flytning af Karlsvognen.

Forventet dato for ibrugtagning af pavillonen ved Skrillingeskolen:

19. oktober 2020


Økonomi:

Drift

Karlsvognen fortsætter økonomisk med at være et specialtilbud i henhold til den interne takstfinansieringsmodel på Skoleområdet i Middelfart Kommune. Det betyder, at det fortsat er den enkelte skoleleder, der beslutter om man vil visitere en elev fra distriktsskolen til Karlsvognen. Afregning mellem distriktsskole og Karlsvognen fortsætter uændret. Driftsbudgettet til Karlsvognen fastholdes på det nuværende niveau, dvs. taksten fastholdes uforandret 250.912 kr. pr. år i 2020-priser.

Anlæg

I forbindelse med etableringen af en pavillon på Skrillingeskolen er der behov for en anlægsbevilling. Som en konsekvens af Corona-krisen besluttede Byrådet i Middelfart Kommune den 24. april 2020, at fremrykke og gennemføre nye anlægsprojekter for sammenlagt 64,3 mio. kr. Ud af de 64,3 mio. kr. afsættes der 2,4 mio. kr. i 2020 til mindre projekter på specialområdet. Beløbet skal dække, indkøb, klargøring, opsætning og tilslutning af pavillonen på Skrillingeskolen. Beløbet inkluderer udeareal og inventarindkøb.

Høring:

Høringen af planen om at flytte "Karlsvognen" fra Strib Skole til Skrillingeskolen sendes i høring hos de berørte parter i perioden:

13. maj 2020 til 27. maj 2020.

De berørte parter er:

- Bestyrelserne ved alle folkeskoler i Middelfart Kommune

- BUF forvaltningens MED udvalg

- MED udvalg ved Strib Skole og Skrillingeskolen

- Handicaprådet

- Autismeforeningen

Beslutning:

Godkendt.

Behandlingsplan

Skoleudvalget 12. maj 2020 kl. 16:00

Skoleudvalget 12. maj 2020 kl. 16:00

Godkendt.

Bilag:

120. Revision af ressourcetildelingsmodellen på skoleområdet med virkning fra budgetåret 2021
Sagsnr.: 2020-003202
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation:

Ressourcetildelingsmodellen på skoleområdet er den model, der fordeler budgetgrundlaget mellem skolerne (på almenområdet).

Den nuværende ressourcetildelingsmodel har med ganske få ændringer eksisteret i sin nuværende form siden 2009.

Denne sagsfremstilling kommer med et oplæg til en gennemgribende revision af ressourcetildelingsmodellen med henblik på at sikre, at fordelingsmodellen i højere grad tager afsæt i objektive kriterier og samtidig tilvejebringer et ensartet forudsætningsgrundlag for at drive skole i Middelfart Kommune indenfor den nuværende skolestruktur.

Forvaltningen foreslår:

  • At forvaltningens oplæg til en gennemgribende revision af ressourcetildelingsmodellen på skoleområdet drøftes med henblik på at kunne sende en endelig model i høring på næstkommende udvalgsmøde.

Sagsbeskrivelse:

Skoleområdets samlede budgetramme fastsættes ud fra grundprincipperne i den demografikorrigerede rammestyring.

Det indebærer overordnet set, at skoleområdets samlede budgetramme op- og  nedreguleres på baggrund af udviklingen i skoleområdets primære målgruppe, dvs. antallet af 6-16 årige.

Ressourcetildelingsmodellen har som sådan ikke noget at gøre med fastsættelsen af skoleområdets samlede budgetramme, men er alene en fordelingsmodel, der styrer fordelingen af budgetkroner mellem skolerne ud fra en række foruddefinerede parametre.

Der har over de senere år især været rejst to kritikpunkter af tildelingsmodellen:

1. Forskelle i klassekvotienter skaber ulige rammevilkår:

Skoler med lave klassekvotienter har ikke lige så gode rammevilkår som store skoler med høje klassekvotienter i forhold til at tilvejebringe den basale undervisningsydelse på den lokale distriktsskole. Således har skoler med lave klassekvotienter en generel oplevelse af, at det indenfor den nuværende model er vanskeligt at dække og læse timeplanen.

Der har mere konkret været rejst kritik af, elevtallet indgår med relativ tung vægt i den nuværende fordelingsmodel, således at skoler med lave klassekvotienter har vanskeligt ved at dække timetallet for de enkelte årgange i lektionsplanerne med en lærer i hver klasse i den fagopdelte undervisning og tilsvarende en lærer eller pædagog i den understøttende undervisning.

2. Ressourcetildelingsmodellen tager ikke tilstrækkeligt højde for, at den socioøkonomiske belastningsgrad varierer fra skoledistrikt til skoledistrikt.

Den sociale belastningsgrad varierer markant fra skoledistrikt til skoledistrikt hvilket har betydning for skolens udgifter til afregning for segregeret specialundervisning i de internt takstfinansierede undervisningstilbud.

De intuitive forklaringer på variationer i socioøkonomiske baggrundforudsætninger spænder bredt, og kan være begrundet i alt lige fra det forhold, at der ligger særligt meget socialt boligbyggeri i distriktet eller at der er særligt mange saneringsmodne ejendomme i et yderområde, som tiltrækker en bestemt gruppe af borgere. 

Der har også været rejst kritik af, at der i visse områder sker en fraselektion af den lokale distriktsskole til fordel for privatskolen i området, hvorved skolen står tilbage med en relativt tungere elevgruppe, mens privatskolen rekrutterer den bedste tredjedel af distriktets elevgrundlag.

Overordnede principper bag udarbejdelse af en ny fordelingsmodel

På baggrund af de nævnte udfordringer, er der udarbejdet en ny ressourcetildelingsmodel som er mere klassebaseret og samtidig indarbejde socioøkonomiske forhold.

Modellen skal sikre:

  • At der minimum er ressourcer til at dække minimumstimetallet og de vejledende timetal ifølge folkeskoleloven. Omlægningen trækker derfor i retning af en mere klassebaseret tildelingsmodel.
  • At der samtidig tages højde for, at behovet for ekstra personaleressourcer er stigende med klassestørrelsen.
  • At der tages højde for den varierende socioøkonomiske belastningsgrad mellem skoledistrikterne.

Det er helt afgørende at understrege, at ressourcetildelingsmodellen på almenområdet er en ”regnemodel” til at fordele den decentrale budgetramme mellem skolerne. Modellen skal være forståelig og overskuelig, og det betyder, at modellen ikke er udtryk for en fuldstændig eksakt detailbeskrivelse af virkeligheden og alle enkeltforhold omkring arbejdet med undervisningsopgaven på skolerne og overenskomstforhold i øvrigt.

Modellen har således til formål at give en retfærdig fordeling af de økonomiske ressourcer til skolerne ud fra nogle generelle og forståelige fordelingskriterier, men tager ikke højde for alle mindre detaljer, herunder fx at en skole et enkelt år binder medarbejderressourcer i et projekt, at skolerne har ”år til år” udsving i sygefraværet, at der kan eksistere anciennitetsforskelle mellem skolernes personalegrupper etc.

Decentraliseringsprincipperne er fortsat gældende, hvilket indebærer, at den enkelte skoleleder frit – indenfor de rammer og regler der i øvrigt er gældende – kan prioritere anderledes end opstillingen i fordelingsmodelen. Det vil fx være muligt at anvende flere pædagogger i den understøttende undervisning end den fordelingsnøgle, der indgår i ressourcetildelingsmodellen tilsiger.

Tildeling skal afspejle skolernes serviceproduktion og det dertilhørende udgiftstræk

Det overordnede princip i ressourcetildelingsmodelen er, at skolernes budgettildeling og omkostningsstyring skal være aktivitetsbaseret. Hvis aktiviteten på en given skole går op, skal modellen alt andet lige allokere flere ressourcer til den pågældende skole, mens en aktivitetsnedgang på modsat side betyder, at skolen får færre ressourcer til rådighed.

Skolernes altovervejende hovedaktivitet er klassebaseret undervisning. Det er således opgaven med at sætte en lærer eller pædagog ind i hver klasse, som er den bærende drivkraft bag lønomkostningerne på den enkelte skole.

Det betyder samtidig, at kravet til årligt undervisningstimetal (timetallet pr. årgang) bliver en afgørende faktor i skolernes omkostninger, ligesom det antal timer, en lærer forudsættes at kunne undervise årligt, er helt afgørende for skolernes omkostninger.

Det totale vejledende timetal og det aftaleretlige maksimale undervisningstimetal udgør således en bindende restriktion i planlægningen af serviceproduktionen på den enkelte skole.

Eller formuleret i mere økonomifaglige vendinger:

Der tages afsæt i en tilpasset form for Activity Based Costing approach, hvor:

  • den klassebaserede eller holdopdelte undervisning er hovedaktiviteten på skolerne, mens,
  • antallet af undervisningstimer pr. år pr. klasse er den mest betydende ”costdriver” i skolernes serviceproduktion,

  • og lærernes maksimale undervisningstid, jf. forståelsespapiret og enighedsnotatet, udgør en bindende begrænsning i skolernes serviceproduktionsplanlægning.  

Ud over den klassebaserede eller holdopdelte undervisning varetager skolerne en række væsentlige aktiviteter, så som støtteindsatser rettet mod den enkelte elev eller en gruppe i klassen, deltagelse i projektaktiviteter og meget mere.

Disse aktiviteter skal ligeledes indarbejdes i en budgetfordelingsmodel.

Den nye ressourcetildelingsmodel er nedenfor beskrevet i forhold til 2020-budgettet, dvs. alle tal er opgjort i 2020-priser og gevinst/tab er beregnet på klassedannelsen

Ressourcetildelingsmodellen fordeler i 2020 et samlet budget til almenområdet på 206,4 mio. kr. mellem kommunens 11 folkeskoleskoler og 10. klasserne under Ungdomsskolen.

Modellen omfatter således ikke de øvrige ungdomsskoleaktiviteter, Musikskolen og Skrillingeskolen.

Tre bærende elementer er, at:

  • Modellen skal sikre, at der er ressourcer til at have mindst en voksen i hver klasse. Det betyder, at den nye tildelingsmodel kommer til at hvile tungene på ”klassen” end den gamle tildelingsmodel.

     

  • Der samtidig tages højde for, at behovet for ekstra personaleressourcer er stigende med klassestørrelsen.

     

  • Modellen skal sikre, at skolerne tildeles budget til intern takstafregning ud fra det underliggende socioøkonomiske udgiftspres i skoledistriktet.

Fordelingsmodellen kan overordnet opbrydes i fire komponenter: lønbudget, budget til intern takstafregning, bygningsbudget samt et budget til materialer og tjenesteydelser. Komponenterne fremgår under punktet økonomi.

Indarbejdelse af skolernes socioøkonomiske belastningsgrad som noget nyt i modellen:

I den nye model fordeles budgettet til køb af pladser i skoleområdets internt takstfinansierede specialundervisningstilbud efter skoledistrikternes socioøkonomiske belastningsgrad.

Det vil sige, at skoldistrikter med et højt socioøkonomisk indekstal får en større andel af ressourcerne end skoledistrikter med et lavt indekstal.

Skoledistrikternes belastningsgrad er fastlagt på baggrund af en statistisk analyse, som det uafhængige analyseinstitut, VIVE har foretaget for Middelfart Kommune.

VIVE er et af landets største analysefirmaer på det kommunale område og analyseinstituttet har gennem årene beskæftiget sig indgående med kommunal økonomi og nok så væsentligt udarbejdet flere tilsvarende analyser af specialundervisningsområdet i andre kommuner.

VIVE har således kortlagt det forventede specialundervisningsbehov i Middelfart Kommunes skoledistrikter. Analysen tager højde for forskelle i elevernes demografiske, socioøkonomiske og sundhedsmæssige karakteristika.

VIVE’s analyse anviser med afsæt i analysen, hvordan midlerne til specialundervisning kan fordeles mellem skolerne på baggrund af de forventede forskelle i specialundervisningsbehovet.

Det forventede specialundervisningsbehov er vurderet ud fra en statistisk model, som viser sammenhængen mellem de demografiske, socioøkonomiske og sundhedsmæssige karakteristika hos eleverne samt deres forældre og sandsynligheden for, at den enkelte elev vil få behov for segregeret specialundervisning. Den statistiske model er baseret på registerdata for alle grundskoleelever i hele Danmark og datagrundlaget afspejler således den gennemsnitlige henvisningspraksis på landsplan.

VIVE’s statistiske model anvendes herefter til at beregne det forventede specialundervisningsbehov for hver enkelt skole i Middelfart Kommune. Dette gøres ved at se på hver enkelt elevs demografiske, socioøkonomiske og sundhedsmæssige karakteristika og herudfra beregne den enkelte elevs sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning i de respektive skoledistrikter.

Der har i processen været stor fokus på at afstemme VIVE’s analysemodel med det interne takstafregningssystem analysen skal anvendes på. Det betyder, at analysen har både høj reliabilitet (vi måler det vi ønsker at måle) og validitet (vi måler med høj præcision). 

Det betyder, at privatskoleelever, efterskoleelever, elever, der vælger skoletilbud i fremmede kommuner og fremmede kommuners elever i Middelfart Kommune ikke indgår i beregningen af skoledistriktets specialundervisningsbehov. Derudover indgår elever på Skrillingeskolen ikke i analysen.

Økonomi:

Den reviderede ressourcetildelingsmodel rummer en lang række delkomponenter, som er detaljeret gennemgået i det til dagsorden vedhæftede notat.

Modellens grundkomponenter er følgende tildelinger:

  • Tildeling til skolens grundfunktioner:

     

    • Skolesekretær

    • Viceskoleleder

       

  • Tildeling til klasse- og aktivitetsbestemte lønomkostninger (tildelingerne er grundlæggende baseret på det timetræk, og dermed det personaletræk, der følger med skolernes efterlevelse af Undervisningsministeriets vejledende timetal):

    • Børnehaveklasseleder (fagopdelt og understøttende undervisning i 0.klasser)

    • Børnehaveklassepædagog (varetager understøttende undervisning i 0. klaser)

    • Fagopdelt undervisning ved lærer

    • Understøttende undervisning ved lærer

    • Understøttende undervisning ved pædagog

    • Vikarudgifter (5% af ovenstående udgifter)

  • Tildeling til differentieret undervisning

     

  • Tildeling til pædagogisk læringscenter (ressourcecenter)

  • Tildeling til mere formålsbestemte lønudgifter

     

    • To-sprogsopgaver

    • Teaterkontaktlærer

    • FTR-lærer

    • Naturvejleder

    • Modtageklassefunktion

    • Fælles opgavevaretagelse

  • Tildeling til bygningsdrift og -vedligeholdelse
  • Tildeling af budget til indkøb af materialer og tjenesteydelser
    • Fast fordeling 35%

    • Klassebestemt fordeling 25%

    • Elevtalsbestemt fordeling 40%

  • Tildeling af budget til intern takstafregning for specialundervisningstilbud (baseret på socioøkonomisk fordelingsnøgle)

Fordelingsprincipperne og overvejelserne bag de enkelte fordelingskriterier er gennemgået i stor detalje i vedhæftede notatet.

Der vil endvidere på mødet blive afsat tid til en detaljeret modelgennemgang og der vil være mulighed for at spørge ind til de forskellige overvejelser bag modellen.

Høring:

Ingen høring i forbindelse med nærværende drøftelse på udvalgsmødet.

Det forventes, at Skoleudvalget træffer beslutning om at sende et endeligt modeludkast i høring på Skoleudvalgsmødet den 9. juni 2020.

Beslutning:

Godkendt.

Behandlingsplan

Skoleudvalget 12. maj 2020 kl. 16:00

Skoleudvalget 12. maj 2020 kl. 16:00

Godkendt.

Bilag:

LUKKEDE SAGER