Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Ny Lillebæltsbro med Middelfart i baggrunden

Referat for Skoleudvalget møde den 10. november 2020

Møde:
Skoleudvalget
Mødetid:
10. november 2020 kl. 16:00
Tilstede:
Steffen Daugaard
Paw Nielsen
Jacob Nielsen
Kent Mosgård
Karin Riishede
Anja Reilev
Jens Backer Mogensen
Fraværende:

ÅBNE SAGER

142. Den kommunale ungeindsats, status 2, efterår 2020
Sagsnr.: 2020-014634
Sagsbehandler: Bettina Hoffmann

Præsentation:

Som del af Aftale om bedre veje til uddannelse og job fik kommunerne til opgave at organisere
deres ungeindsats for de 15-25-årige unge på tværs af uddannelses-, beskæftigelses-, og
socialområderne. Formålet er at gøre de unge parate til at gennemføre ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
Hermed følger 2. status i 2020. Statussen omfatter de fire indsatser, som den kommunale ungeindsats har haft særligt fokus på.

Praksis har siden 1. januar 2019 været at den kommunale sammenhængende ungeindsats har afleveret status til udvalg og Byråd 2 gange årligt. Den fremtidige behandlingsplan foreslås ændret.

Den kommunale ungeindsats har besluttet at næste fælles indsats er: ”Partnerskab med  uddannelsesinstitutionerne”.

Forvaltningen foreslår:

  • At udvalgene og Byrådet tager orienteringen til efterretning.
  • At Byrådet drøfter og kvalificerer den ny fælles indsats ”Partnerskab med uddannelsesinstitutionerne".
  • At Byrådet beslutter forslag om fremtidig ændret praksis i forhold til behandlingsplan, således at den kommunale ungeindsats afrapporteres til udvalg og Byrådet én gang årligt.

Sagsbeskrivelse:

Som del af Aftale om bedre veje til uddannelse og job skal kommunerne sikre en
sammenhængende kommunal ungeindsats, hvor den unge får én koordineret og
sammenhængende uddannelsesplan. I Middelfart Kommune er den kommunale ungeindsats
omsat via et systematisk samarbejde på praktisk, ledelsesmæssigt og politisk niveau.
Organisationen navigerer efter nationale og lokale målsætninger samt særligt
prioriterede indsatser.

Med Aftale om bedre veje til uddannelse og job blev der formuleret to nye uddannelsespolitiske
målsætninger:

• I 2030 skal 90 % af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse.
• Andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller
arbejdsmarkedet, skal være halveret i 2030.


I forudgående periode har KUI haft særligt fokus på følgende fire indsatser:
Omlægning af efterværn
Indsatsen har haft fokus på at udvikle indsatserne til unge i efterværn, motivere unge til at deltage i efterværn samt kompetenceudvikling af medarbejdere i ungeindsatsen. De unge, som har været omfattet af indsatsen melder bl.a. om mindre ensomhed, øget trivsel og en øget opfattelse af at modtage passende støtte.
Der er med budget 2021 afsat 1 mio. kr. til at bygge videre på de mange positive erfaringer fra efterværnsindsatsen, med fokus på at udsatte unge kommer godt over i et selvstændigt voksenliv.

Uddannelsesvejledning til alle
Indsatsen har haft fokus på øget uddannelsesvejledning, således at også folkeskoleelever, der er vurderet uddannelsesparate, får tilbud om individuel uddannelsesvejledning. Forskellige former for åben vejledning har været afprøvet (individuel vejledning og forældrecafé). Disse tilbud har dog kun været benyttet i begrænset omfang, og tilbagemeldingerne fra elever, forældre og skolerne er at både den kollektive og digitale vejledning støtter dem i uddannelsesvalg.
Der er fortsat opmærksomhed på udviklingsmulighederne for mere individuel vejledning samt forældrecafé, hvorfor indsatsen fortsat udvikles.

Unge i mesterlære

Indsatsen har fokus på at bidrage til færre unge uden job og uddannelse og flere unge som vælger en erhvervsuddannelse. En håndholdt indsats skal støtte de unge i at opnå tilstrækkelig robusthed til at gennemføre et mesterlæreforløb. Målsætningen er, at 30 udsatte unge indgår en mesterlæreaftale i løbet af to år. Efter første år har 10 unge indgået en mesterlæreaftale.
Hypotesen om at en håndholdt, fleksibel indsats kan hjælpe udsatte unge videre i uddannelse vurderes dermed at holde, og indsatsen vil i løbet af kommende år overgå til en velafprøvet metode.

Læring og kultur i den sammenhængende ungeindsats
Indsatsen har fokus på at skabe en sammenhængende ungeindsats i Middelfart Kommune og et fællesskab om ungeindsatsen via læring i fællesskaber og fællesskaber som kultur. Dette sker ved fælles aktiviteter, fælles kompetenceudvikling og udvikling af fælles faglighed.
En kommende ny ’hovedlov’, som skal sikre borgere med komplekse udfordringer koordinerede forløb og sammenhængende indsatser med fokus på job og uddannelse vil stille yderligere krav til de faglige fællesskaber i ungeindsatsen, som i 2021 vil arbejde med implementeringen af hovedloven.

Disse indsatser er implementeret i driften. Indsatsen Læring og kultur i den sammenhængende ungeindsats er dog et vedvarende udviklingsspor.

De supplerende data, som fremgår af vedhæftede bilag Ungenotat – efterår 2020, er relevante data, fx:

De unges uddannelsesvalg
Der er i alt 464 9. klasses elever på kommunens folke-, privat og friskoler som sommeren 2020 har foretaget et uddannelsesvalg:
• Heraf valgte i alt 284 elever et 10. skoleår
• Heraf valgte 213 elever 10. skoleår på en efterskole
• 10,5 % af 9. klasses eleverne på kommunens folkeskoler valgte at starte en erhvervsuddannelse. På privat- og friskolerne valgte 4,2 % af eleverne en erhvervsuddannelse.
• 25,6 % af 9. klasses eleverne på kommunens folkeskoler valgte at starte en gymnasial uddannelse. På privat- og friskolerne valgte 29,2 % af eleverne en gymnasial uddannelse

Der er i alt 56 10. klasses elever på kommunen folke-, privat og friskoler som sommeren 2020 har foretaget et uddannelsesvalg:
• Af de 30 elever på den kommunale 10’eren har de 10 elever valgt en erhvervsuddannelse og 13 elever har valgt en gymnasial uddannelse.
• Af de 26 elever på den privat- eller friskole har 2 elever valgt en erhvervsuddannelse og 24 elever har valgt en gymnasial uddannelse
• I alt påbegyndte 9 elever i Middelfart Kommune FGU efter 9. eller 10. klasse

Udviklingen i unges tilmelding til erhvervsuddannelse efter folkeskolen (9. eller 10. klasse) placerer Middelfart med 22,2 % som søgte en erhvervsuddannelse i 2020. Her ses udviklingen i tilmeldinger til erhvervsuddannelse i Middelfart Kommune sammenlignet med landsplan:



Udviklingen i unges tilmelding til gymnasial uddannelse efter folkeskolen (9. eller 10.klasse) placerer Middelfart med 71,8 % som søgte en gymnasial uddannelse i 2020. Her ses udviklingen i tilmeldinger til gymnasial uddannelse i Middelfart Kommune sammenlignet med landsplan:



Forberedende Grunduddannelse (FGU)
Forberedende Grunduddannelse er et job- og uddannelsesforberedende tilbud for unge i alderen 15-25 år, som endnu ikke er klar til ordinær uddannelse eller job, men har brug for træning eller støtte for at blive klar.

De første elever startede på uddannelsen i august 2019. I perioden marts-september 2020 har 51 elever afsluttet FGU. Heraf er 55 % påbegyndt erhvervsuddannelse.
Pr. september 2020 er der 128 elever på FGU Trekanten, Middelfart.

Forslag til ny fælles indsats:
Den politiske styregruppe har i samarbejde med ledelsen af den kommunale ungeindsats besluttet, at den næste fælles indsats skal være ”Partnerskab med uddannelsesinstitutionerne”. 

Baggrunden herfor er, at den kommunale ungeindsats i Middelfart Kommune i høj grad er etableret, og det næste skridt kan oplagt  være, at ungeindsatsen åbner sig mere mod omverdenen.

Ønsket er etablering af et strategisk partnerskab på politisk og administrativt niveau, som omsætter de nationale uddannelsespolitiske målsætninger til lokale indsatser og mål. Målet hermed er at sætte politisk aftryk på samarbejdet med uddannelsesinstitutioner båret af en ambition om at den uddannelsespolitiske dagsorden har fokus på efterspørgslen efter unge på uddannelsesinstitutionerne og hos erhvervslivet.

Ovenstående er båret af en vision om "At lykkes for og med alle unge. Alle unge skal kunne indfri deres potentiale".

Overordnet ser vi disse centrale uddannelsesdrivere for partnerskabet:

1. Øget fokus på brobygning fra grundskole til kompetencegivende uddannelser

Vi vil forbedre sammenhængen mellem uddannelsesretninger – og niveauer (fra grundskolen til kompetencegivende uddannelser) for at skabe en uddannelsesbevidsthed og -parathed blandt børn og unge. Dvs. en øget bevidsthed og forståelse om sammenhænge mellem ”skole og job”.

2. Højne uddannelsesniveauet for alle – mere, bedre og relevant uddannelse

Vi vil løfte uddannelsesniveauet i Middelfart Kommune med attraktive studiemiljøer i byen og udvikling og tiltrækning af strategiske uddannelsestilbud på tværs af ungdoms-, erhvervs- (og videregående) uddannelser

3. Udbud af kvalificeret arbejdskraft

Vi vil sikre det rigtige ”match” mellem erhvervslivets behov og udbuddet af lokale (i trekantsområdet) erhvervsrettede uddannelser i forhold til tilgængelig kvalificeret arbejdskraft og efter-/  videreuddannelse af eksisterende medarbejdere. Det handler også om at skabe en uddannelsesmæssig bevidsthed – og parathed hos de unge om, at lokale uddannelser giver adgang til attraktive jobmuligheder i Middelfart Kommune, og om at virksomhederne stiller elevpladser til alle til rådighed.

4. Partnerskab med det lokale erhvervsliv

Vi vil øge inddragelsen af lokale virksomheder i uddannelsessamarbejde på tværs af alle niveauer med henblik på praktikforløb, elevpladser, studie- og specialeopgaver på lokale virksomheder.

Partnerskabet mellem Middelfart Kommune og uddannelsesinstitutionerne i området skal tage udgangspunkt i spørgsmålene:

  • Hvordan kan vi sikre at flere unge gennemføre kompetencegivende uddannelse?
  • Hvordan kan vi højne uddannelsesniveauet i Middelfart Kommune?
  • Hvordan kan vi sikre et kvalificeret uddannelsesvalg hos de unge?
  • Hvordan kan vi sikre at flere unge gennemfører erhvervsuddannelse?
  • Hvordan kan vi sikre udbuddet af kvalificeret arbejdskraft?
  • Hvordan kan vi lykkes med at sikre praktik- og elevpladser til unge i uddannelse?
  • Hvordan kan vi medvirke til at flere unge bliver boende i Middelfart Kommune under uddannelse/ studietid og efterfølgende?
  • Hvordan kan vi øge det strategiske samarbejde (talentforløb, rekruttering) på udvalgte vækstområder?

Ud over ovenstående kan konkrete output af partnerskabet på praktisk niveau være:

  • fælles problemformulering og mulige løsninger på inklusion i ungdomsuddannelserne
  • etablering af gennemførselsberedskab
  • udvikling af uddannelsesplan og styrkelse af overgange til uddannelse og overgange til job (brobygning)
  • kortlægning af de unges uddannelsesvalg
  • flere fællesskaber med uddannelsesinstitutionerne på praktikerniveau.


Behandlingsplan fremadrettet:
Praksis har siden 1. januar 2019 været at den kommunale sammenhængende ungeindsats har afleveret status til udvalg og Byråd 2 gange årligt.
Opfølgning på indsatser og dermed hvor ofte en evaluering ønskes, kan vurderes ud fra følgende muligheder:
• To gange årligt i både udvalg og Byråd
• En gang i udvalg og ikke i Byråd
• En gang årligt i både udvalg og Byråd.

Forvaltningen foreslår, at den kommunale ungeindsats afrapporteres til både udvalg og Byråd én gang årligt.



Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen, da kommunen ikke er forpligtet.

Klima & bæredygtighed:

Den sammenhængende kommunale ungeindsats arbejder især i henhold til Verdensmål 4
"Kvalitetsuddannelse" med henblik på at sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og
fremme alles muligheder for livslang læring.

Beslutning:

Punktet blev behandlet på et fælles møde mellem Skoleudvalget og Børn, Kultur og Fritidsudvalget.

Skoleudvalget og Børn, Kultur og Fritidsudvalget besluttede at løfte orienteringspunktet om statusnotatet op til et beslutningspunkt.

De to udvalg besluttede følgende:

  • Omlægning af efterværn, som medfører styrket efterværn og støtte til unge i forhold til deres mod på livet og mere uddannelse overgår til BKF udvalgets driftsområde.

  • Unge i Mesterlære er i god gænge og overgår til drift.

  • Læring og kultur i den sammenhængende ungeindsats vil fortsat være forankret i KUI-Styregruppen, som har ansvaret for at sikre de sammenhængende indsatser.

  • I forhold til punktet uddannelsesvejledning vurderer fagudvalgene ikke, at arbejdet er kommet tilstrækkeligt i mål. Fagudvalgene ønsker derfor, at der fortsat arbejdes på at udvikle vejledningen til alle elever for at sikre alle unge har mod på livet og mod til mere uddannelse. Det betyder, at denne indsats fortsat skal følges af alle fagudvalg i regi af KUI-opgaven.

Skoleudvalget og Børn, Kultur og Fritidsudvalget besluttede at løfte punktet om den fremtidige afrapportering op til en beslutningssag.

De to udvalg besluttede følgende:

  • At der fortsat skal være to årlige afrapporteringer

I forhold til forvaltningen indstilling om, at Byrådet drøfter og kvalificerer den nye fælles indsats ”Partnerskab med uddannelsesinstitutioner” blev dette punkt godkendt.

Kim Lund deltog ikke i punktets behandling.

Behandlingsplan

Børn- Kultur og Fritidsudvalget 10. november 2020 kl. 14:00
Skoleudvalget 10. november 2020 kl. 16:00
Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 11. november 2020 kl. 15:00
Social- og Sundhedsudvalget 12. november 2020 kl. 15:30
Økonomiudvalget 1. december 2020 kl. 15:00
Byrådet 7. december 2020 kl. 17:00

Bilag:

143. Evaluering af Sommeraktiviteter målrettet børn og unge
Sagsnr.: 2020-008425
Sagsbehandler: Nana Rask Guldfeldt

Præsentation:

Orientering om sommeraktiviteter der er afholdt i kraft af, at Middelfart Kommune i sommeren 2020 blev tildelt et tilskud på 1.432.000 kr. fra Børne- og Undervisningsministeriet. Tilskuddet skulle sikre et bredt udbud af sommeraktiviteter for børn og unge i skolernes sommerferie.

Forvaltningen foreslår:

  • At Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Med 12 forskellige initiativer har der været afholdt 67 sommerferieaktiviteter, som er tilbudt til en bred målgruppe af børn og unge. Det har givet et samlet deltagerantal på ca. 2.587 børn og unge, og det vurderes at ca. 1.900 børn og unge fra Middelfart Kommune har deltaget i et eller flere forskellige sommeraktiviteter i juli og august. En del af aktiviteterne har været særligt målrettet børn og unge i en udsat position, mens andre har været åbent for alle interesserede.
 
Gratis deltagelse og transport til aktiviteten har medvirket til, at børn og unge fra alle kommunens lokalområder har deltaget i aktiviteterne. Der er således blevet skabt nye relationer mellem børn og unge på tværs af kommunens lokalområder. Det har også betydet at børn og unge i en økonomisk eller social udsat position i særlig høj grad har deltaget i aktiviteterne.   

Det skal fremhæves, at langt de fleste aktiviteter er sket i samarbejde med lokale institutioner, aktører og frivillige foreninger. Det har givet de deltagende børn og unge en mulighed for at få en tilknytning til de lokale fællesskaber og fritidsaktiviteter.

Som eksempel dannede Vestfyns Kultur- og Idrætscenter rammen for aktiviteten Leg, læring og Fællesskab, hvor blandt andre Nr. Åby Båring Håndboldklubs trænere underviste børnene i et nyt samarbejde med ungdomsskolens medarbejdere.

Et andet eksempel er initiativet SSP på Marinaen, hvilket har indeholdt flere aktiviteter, hvor Fyns Politi og SSP har mødt unge og børn i inkluderende og kriminalpræventive aktiviteter. De åbne aktiviteter sikrede en bred deltagelse fra børn i udsatte positioner og børn der tidligere havde deltaget i andre sommeraktiviteter. 

Pædagogiske og administrative medarbejdere har grebet opgaven på trods at den korte tidsfrist. De administrative medarbejdere har sikret en koordinering mellem de kommunale institutioner, et trygt forældresamarbejde samt understøttelse med de mange praktiske udfordringer.

Økonomi:

Af de bevilgede midler på 1.432.000 kr. er der blevet brugt 916.854 kr. ud fra følgende fordeling:

Udgiftstype

I alt kr.

Lønudgifter

282.309,91

Forplejning, entré, materialer og transport

368.713,63

Foreningsaktiviteter

106.248,00

Camp True North

150.000,00

Revision

9.582,50


Høring:

Ingen da kommunen ikke er forpligtet.

Klima & bæredygtighed:

Beslutning:

Orienteringen taget til efterretning.

Behandlingsplan

Børn- Kultur og Fritidsudvalget 10. november 2020 kl. 14:00
Skoleudvalget 10. november 2020 kl. 16:00

Bilag:

144. Samlingssteder - nye retningslinjer for anvisning af kommunale lokaler
Sagsnr.: 2019-003705
Sagsbehandler: Rikke Jørgensen

Præsentation:

Nye retningslinjer for udlån af kommunale lokaler har været sendt i høring ved relevante parter.

Forvaltningen foreslår:

  • At forslaget om nye retningslinjer for udlån af kommunale lokaler indstilles til godkendelse i Byrådet.

Sagsbeskrivelse:

Middelfart Kommune har udarbejdet nye retningslinjer, i forbindelse med Byrådets ønske om, at kommunale lokaler lettere kan bruges som samlingssteder.

De nye retningslinjer har afledt følgende ændringer:

  • Der kan ske vederlagsfrit udlån til øvrige foreninger, brugergrupper, borgerinitiativer og fællesskaber.
  • Godkendelse af aktivitet kan ske af institutionsleder eller brugerbestyrelser.
  • Ved udlån af lokaler direkte gennem en kommunal institution er det institutionsledelsens ansvar, at retningslinjerne for udlån af lokalerne er overholdt.
  • Udlån til støtteforeninger med baggrund i almennyttig forening.
  • Grundejerforeninger, beboerforeninger og foreninger med private særlige interesser som fx antenneforeninger og kolonihaveforeninger henvises som udgangspunkt til private samlingssteder, kan dog i særlige tilfælde (fx den årlige generalforsamling) booke kommunale lokaler mod betaling.
  • Kommunale ansatte kan ikke låne eller leje kommunale lokaler til private formål.
  • Udlån af kommunale lokaler kan overdrages til Frivilligcenter og brugerbestyrelser.
  • Tilføjede bilag med oversigt over lånemuligheder, ansvar og tilsyn, samt en skabelon til registrering af udlån til ikke folkeoplysende foreninger og andre brugergrupper.

Høringssvar

Retningslinjerne har været sendt i høring og indkomne svar er vedhæftet som bilag.

Der er i alt indkommet 14 høringssvar.

Generelt er høringssvarende positive over de nye retningslinjer. Seks høringssvar ser positivt på formålet med at åbne lokalerne for lokalsamfundet. 

Fem ud af 11 af høringssvarene fra de kommunale institutioner beskriver bekymring om dækning af de øgede udgifter til det forventede øgede forbrug af lokalerne. Dertil beskriver de en bekymring for varetagelsen af den administrative opgave blandt institutionens medarbejdere.

Handicaprådet ønsker, at handicaporganisationerne har førsteret til de lokaler, der er handicapvenlige.
 
Forslag til sproglige ændringer

Økonomi:

Der må forventes et øget forbrug af kommunens lokaler og derved også et øget forbrug af vand, varme og el samt rengøring og servicehjælp.

Høring:

Retningslinjerne har været sendt i høring i perioden 8. til 22. januar blandt følgende
høringsparter:

  • Ældrerådet
  • Handicaprådet
  • Frivilligcentret
  • Kommunale institutioner
  • Teknik og Miljøforvaltningen

Retningslinjerne har efterfølgende været sendt i hørring blandt skoler og dagtilbud i perioden 3. oktober til 1. oktober.

Klima & bæredygtighed:

Et øget forbrug af vand, varme el med videre kan have en afledt negativ effekt på klimaet.

Beslutning:

Indstilles til godkendelse.

Behandlingsplan

Folkeoplysningsudvalget 21. oktober 2020 kl. 16:15
Børn- Kultur og Fritidsudvalget 10. november 2020 kl. 14:00
Skoleudvalget 10. november 2020 kl. 16:00
Økonomiudvalget 1. december 2020 kl. 15:00
Byrådet 7. december 2020 kl. 17:00

Folkeoplysningsudvalget 21. oktober 2020 kl. 16:15

Godkendt

Bilag:

145. Forsøg med 10. skoleår i Karlsvognen på Strib Skole, skoleåret 2021-2022
Sagsnr.: 2020-014497
Sagsbehandler: Birgit Munk

Præsentation:

I skoleåret 2020-2021 er der 2 af eleverne i Middelfart Kommunes Autismetilbud Karlsvognen, der går på 9. klassetrin.

Middelfart Kommune har ikke et autismetilbud målrettet 10. klasse, men ønsker et et-årigt forsøg med 10 skoleår for de nuværende 9. klasseselever i skoleåret 2021-2022.

Forvaltningen foreslår:

  • At Skoleudvalget godkender en et-årig forsøgsordning, hvor de nuværende 9. klasse elever tilbydes 10. skoleår i Karlsvognen på Strib Skole i skoleåret 2021/2022.

Sagsbeskrivelse:

Karlsvognen på Strib Skole er et autismetilbud for elever på mellemtrinnet og i overbygningen.

I Karlsvognen arbejdes der med at tilrettelægge en skoledag, hvor stram dagsstruktur og gennemgående voksne er fundamentet. Der er i Karlsvognen opbygget faglighed med personale med erfaring fra autismeområdet og med faglige kompetencer, der dækker fagrækken på mellemtrin og i udskolingen. Denne faglighed øges derudover via samarbejde med Skrillingeskolen.

Omdrejningspunktet for eleverne i Karlsvognen er kendte relationer og strukturer. Eleverne har vanskeligt ved at overkomme/fungere ved skift, hvilket betyder, at et skift i 10. kl., som uanset hvor det sker til, vil betyde et skift for kun et år med den uro, det vil give for eleverne allerede før skift og i starten efter skiftet.

På den baggrund foreslår forvaltningen, at der som forsøg i skoleåret 2021/22 oprettes et 10. skoleår, så eleverne kan forblive i Karlsvognen og i løbet af skoleåret finde frem til valg af ungdomsuddannelse i samarbejde med forældre, Uddannelsesvejledning Middelfart og Karlsvognen.

Forvaltningen foreslår derfor, at Skoleudvalget dispenserer fra den gældende styrelsesvedtægt for folkeskoler i Middelfart Kommune, hvori det beskrives, at Middelfart Kommune udelukkende tilbyder 10. skoleår i 10'eren, der fysisk er placeret på Lillebæltskolen eller i et særligt tilrettelagt forløb på Ungdomsskolen (MUFU).

Karlsvognens elever på 9. årgang i indeværende skoleår, tilbydes at fortsætte i Karlsvognen i det 10. skoleår som en forsøgsordning.

Forvaltningen følger forsøgsordningen tæt og der gives allerede i efteråret 2021 en kort evaluering af opstarten til udvalget.  

Økonomi:

Samme som hvis eleverne skulle have været visiteret til MUFU eller 10. klasse i en anden kommune.

Finansiering sker inden for den samlede ramme.

Høring:

Klima & bæredygtighed:

Beslutning:

Et flertal stemte for indstillingen.

Udvalget blev orienteret om, at forsøget med 10. klassetilbuddet i Karlsvognen forankres under Ungdomsskolens 10. klassetilbud. De praktiske omstændigheder omkring forsøget aftales mellem Ungdomsskolen og Karlsvognen.

Paw Nielsen, liste Ø stemte imod, da forsøget kun er etårigt og der mangler en plan for det samlede specialundervisningstilbud.

Behandlingsplan

Skoleudvalget 10. november 2020 kl. 16:00

146. 4. budgetopfølgning pr. 31. oktober 2020 for Skoleudvalgets område
Sagsnr.: 2020-012591
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation:

Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningen udarbejdet årets 4. og sidste budgetopfølgning pr. 31. oktober 2020.

Forvaltningen foreslår:

  • At 4. budgetopfølgning pr. 31.10.2020 godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Opfølgningen viser et samlet mindreforbrug på 3,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Hovedkonklusionen er, at der er god balance på den samlede drift på skoleområdet.

På skoleområdet optræder der hvert år en række opgaveomflytninger og interne afregninger for støttetimer og specialundervisning. Korrigeret for de interne takstafregninger og opgaveomlægninger forventes et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. på den centrale budgetramme, mens skolernes decentrale økonomi balancerer omkring et nulresultat. Merbevillingerne fra augustmødet til COVID-19 er indregnet i denne budgetopfølgning.

Mindreforbruget på den centrale ramme skyldes bl.a. forskydninger i indtægter og udgifter på projektbevillinger. Derudover er medvirkende forklaringer, at der er mindreudgifter på SFO-området, samt at der afholdes lidt færre udgifter til specialundervisning end forventet.

Gennemgangen af anlægsprojekterne bekræfter, at økonomien i de enkelte anlægsprojekter – set over den samlede projektperiode – forventes at holde.

Det skal dog bemærkes, at tilbudsindhentningen på pavillonindkøb og -opstilling på Lillebæltsskolen giver anledning til en merudgift på 0,3 mio. kr. på projektet ”diverse skolerenoveringer”. Merudgiften indstilles dækket fra driften.

Økonomi:

Hovedforklaringen på afvigelserne og relevante observationspunkter på driften er følgende: 

  • Under posten ”fællesudgifter og indtægter” på den centrale budgetramme forventes mindreudgifter på 6,2 mio. kr. Størstedelen af mindreudgifterne vedrører interne afregninger og opkrævning af støttetimer hos andre kommuner, som efterfølgende fordeles til de skoler, der varetager støtteopgaverne i form af tildeling af lønbudgetter. Korrigeret for interne afregninger, støttetimeafregninger og opgaveomlægninger forventes et mindreforbrug på fællesudgifter på 0,4 mio. kr. Mindreforbruget vedrører fortrinsvist tidsforskydninger på projekter fra Børne- og Undervisningsministeriet samt mindreforbrug på uddannelse og kompetenceudvikling, mindreforbrug på sygepensionerede statstjenestemænd, samt nettomerindtægter fra mellemkommunale afregninger.
  • På det centrale budget til SFO forventes et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. Mindreforbruget på SFO-området er bredt funderet og har bl.a. baggrund i, at udgifterne til økonomiske og pædagogiske fripladser ligger på et lavt niveau, mens de mellemkommunale nettoafregninger ligger på et højere niveau end budgetlagt. Yderligere ligger udgiften til regulering af skolernes budgetter til tidlig SFO på et lidt lavere niveau end budgetlagt.

  • På kørselsområdet forventes et lille merforbrug på 0,1 mio. kr., som først og fremmest har baggrund i kontraktlig ekstraafregning til transportselskaber i COVID-19 nedlukningsperioden.
  • På specialundervisningsområdet forventes et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. som først og fremmest skyldes mindreforbrug på eksterne skoletilbud i andre kommuner og færre pladskøb på den private skole, Billesbølle. Udgifterne til egne børn på Skrillingeskolen er nogenlunde som budgetforudsat.
  • Statsbidraget til privatskoler og efterskoler forventes i store træk at svare til det budgetlagte niveau.
  • På skolernes decentrale budgetramme forventes i al væsentlighed budgetoverholdelse (der realiseres et lille mindreforbrug på 0,3 mio. kr.) når der korrigeres for interne afregninger, støttetimer og opgaveomflytninger. Enkelte skoler anvender opsparede overskud på engangsinitiativer, herunder inklusionsindsatser, legepladsrenoveringer mv., mens andre skoler afvikler opsparede underskud.

Det bemærkes, at der er indregnet nettomerudgift på 3,2 mio. kr. til COVID-19, hvoraf 2,8 mio. kr. på nuværende tidspunkt er blevet kompenseret med bevillingssagen pr. ultimo august 2020.

Høring:

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet.

Klima & bæredygtighed:

Beslutning:

Godkendt.

Behandlingsplan

Skoleudvalget 10. november 2020 kl. 16:00

Bilag:

2020-012591-84-BO-2020 SKU

LUKKEDE SAGER