Krav til kvalitetsrapporter
Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering, resultatopfølgning og kvalitetsudvikling på kommunalt niveau og samtidig fungere som grundlag for lokal og kommunal dialog.
Det er på nationalt plan besluttet, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år. Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten i kommunalbestyrelsen er den 31. marts i lige kalenderår og skal omfatte det skoleår, som afsluttes året før.
Denne kvalitetsrapport vedtages efter fristen som følge af forsinkelser i datalevering fra Undervisningsministeriets egen databank.
Samlet helhedsvurdering
A. Fald i elevtallet
Det fremgår af Kvalitetsrapporten, at elevtallet i Middelfart Kommunes skolevæsen er faldende. I perioden fra skoleåret 2016/2017 til skoleåret 2018/2019 er elevtallet faldet med 159 elever - svarende til et fald på ca. 4 %.
B. Høj kompetencedækning
Middelfart Kommunes samlede skolevæsen havde en kompetencedækning på 89,8 % i skoleåret 2018/2019 – mod 87,6 % på landsplan. Kompetencedækningen er stigende.
C. Relativ høj segregeringsgrad
Det er en grundværdi for folkeskolen, at den skal være indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Det er ligeledes en central værdi i den nye skolestrategi "Fra Middelfartbarn til verdensborger", at der skal sikres chancelighed for alle. Folkeskolerne i Middelfart Kommune havde samlet set i skoleåret 2018/2019 en højere segregeringsgrad end både gennemsnittet for resten af Region Syddanmark og for landet som helhed. Dette indikerer et opmærksomhedspunkt i forhold til vores arbejde med inklusion og inkluderende læringsfællesskaber i det samlede kommunale skolevæsen.
D. Elevernes trivsel - hvordan med de helhjertede skoledage?
En af målsætningerne i Folkeskolereformen er, at elevernes trivsel skal styrkes. Den samme målsætning findes i den nye skolestrategi - i pejlemærket en attraktiv skole - med ønsket om, at alle elever skal have helhjertede skoledage. For i en helhjertet skoledag oplever eleverne både autonomi, kompetence og social forbundenhed; alt sammen forhold, der fremmer deres trivsel – og lyst til at lære. Til at afdække elevernes trivsel bruges de obligatoriske nationale trivselsmålinger på henholdsvis 0.-3. klassetrin og 4.-9. klassetrin
0.-3. klasse-elevernes svar viser, at deres trivsel ligger relativt stabilt over årene og på niveau med landstallene. Men resultaterne vidner også om en del variation på tværs af skolerne. Det ses især i forhold til følgende fire spørgsmål: om eleverne tit føler sig alene i skolen; om de tit oplever, at nogen driller dem, så de bliver kede af det; om de oplever, at de ikke lærer noget spændende i skolen; og om de oplever, at de er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne.
4.-9. klasse-elevernes svar viser, at de generelt har en høj trivsel. I skoleåret 2018/2019 havde 92 % af eleverne samlet set en høj trivsel. De samlede resultater er generelt bedst, når det gælder elevernes ”sociale trivsel”, ”ro og orden” og ”faglige trivsel”, mens det dårligste resultat ses i forhold til ”støtte og inspiration”. Dette billede følger landsresultaterne. Igen ses dog en del variation på tværs af skolerne. Variationen er størst, når det gælder indikatoren ”støtte og inspiration”. Det skyldes, at nogle skoler scorer ”høj kvalitet”, mens andre reelt ligger lige under grænsen herfor.
Disse resultater indikerer derved også et opmærksomhedspunkt, når det gælder målsætningen i skolestrategien om helhjertede skoledage for alle elever.
E. Sprogvurderingen i 0. klasse - resultater på landsgennemsnit
En central forudsætning for, at eleverne kan lære og udvikle sig i folkeskolen er, at de har et alderssvarende sprog, når de starter. Generelt er der derfor også et stort fokus i hele skolevæsenet på sproglig udvikling af børn fra dagtilbud og ind i folkeskolen, og der gennemføres fx sprogvurderinger af alle børn i 0. klasse. Med henvisning til en national normalfordeling baseret på et repræsentativt udsnit af danske børn, forventes 15 % af eleverne i 0. klasse at have brug for en særlig eller fokuseret sproglig indsats, mens de resterende 85 % vil kunne klare sig med en generel indsats, fordi de reelt har en alderssvarende, sproglig udvikling. Resultaterne af sprogvurderingen blandt Middelfart Kommunes 0.klasse-elever i skoleåret 2018/2019 flugter med denne statistik.
F. De Faglige resultater
Det er et nationalt mål, at Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Resultaterne af de nationale test viser i den forbindelse både positive og negative tendenser på skolerne i Middelfart Kommune. Til gengæld viser de samlede karaktergennemsnit i 9. klasse – både i dansk, matematik og de bundne prøvefag – en positiv udvikling fra skoleåret 2017/2018 til skoleåret 2018/2019, og alle kommunens samlede karaktergennemsnit ligger på niveau med landsgennemsnittene i skoleåret 2018/2019. Den samlede stigning på kommunalt niveau dækker imidlertid over både stigninger og fald i de enkelte fags prøvediscipliner. Samlet set tegner der sig det største udviklingspotentiale i relation til dansk læsning.
Det er også et nationalt mål, at Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Denne målsætning afdækkes ved at sammenligne det opnåede karaktergennemsnit i de bundne prøvefag i Middelfart Kommunes skoler med den socioøkonomiske reference.
Resultatet for skoleåret 2018/2019 viser, at en enkelt skole i Middelfart Kommune har et karaktergennemsnit i de bundne prøver, der er signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference på -0,7 karakterpoint. Til gengæld opnår halvdelen af skolerne et højere karaktergennemsnit end den socioøkonomiske reference på op til +0,5 karakterpoint, om end resultaterne ikke her er statistisk signifikante.
I den nye skolestrategi er et særligt fokusområde at sikre, at vi får alle med og understøtter chancelighed, men også at vi skal være fælles om visionen ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger”. Det anses derfor at være et fælles anliggende at understøtte fx chancelighed – ikke en opgave, der alene påhviler de enkelte skoler. Det kræver en fælles indsats. Der findes på den baggrund ikke anledning til at stille skærpede krav i forhold til en enkelt skole og dens arbejde med skolestrategien. For det påhviler allerede alle skoler at arbejde aktivt med strategien og med at styrke chanceligheden, så alle elever bliver så dygtige de kan – uanset social baggrund.
G. Videre i en ungdomsuddannelse
I relation til elevernes overgang til og fastholdelse på en ungdomsuddannelse viser resultaterne i Kvalitetsrapporten 2018/2019, at Middelfart Kommunes skoler ligger under landsgennemsnittet, når det gælder andelen, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse, men over landsgennemsnittet, når der ses på andelen, der er i gang 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det skyldes især, at mange elever i Middelfart Kommune vælger at tage på efterskole i 10. klasse. Anden af unge på 25 år, som forventes at have opnået mindst en ungdomsuddannelse i 2030, ligger da også over landsgennemsnittet. I Middelfart Kommune forventes et resultat på 88 % af de 25-årige i 2030 mod forventeligt 85 % på landsplan.
Opfølgning på resultaterne
Med afsæt i den sidste Kvalitetsrapport blev der i efteråret 2018 holdt individuelle læringssamtaler med hver enkelt folkeskole i Middelfart Kommune. Formålet var at komme i dialog med de enkelte skoler i forhold til styrker og svagheder.
Processen gentages i efteråret 2020 med afsæt i den aktuelle Kvalitetsrapport 2018/2019. Denne gang med afsæt i skolestrategien ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger” og med henblik på en dialog om, hvordan vi i fællesskab sikrer de ønskede resultater for skolens medarbejdere, forældre og elever.
Høringssvar fra skolerne
Kvalitetsrapporten har været sendt i høring ved skolebestyrelserne og MED-udvalgene, og der er efter endt høringsperiode indsendt høringssvar til Forvaltningen.
Af skolernes generelle kommentarer til kvalitetsrapporten ses det, at skolerne anerkender det arbejde, der er lagt i udarbejdelsen af kvalitetsrapporten og vurderer, at den er velskrevet og et godt afsæt for dialogen mellem Forvaltning og den enkelte skole i den opfølgende læringssamtale om skolens resultater. Skolernes høringssvar vil også blive inddraget i disse dialoger. Forvaltningen sender i august 2020 en endelig plan ud til skolerne for, hvordan læringssamtalerne organiseres og afvikles i efteråret 2020.
I relation til datagrundlaget stilles der bl.a. spørgsmål til brugen af nationale tests. Dertil kan forvaltningen svare, at rammer og indhold bestemmes af Undervisningsministeriet. Det har vi således ikke selv indflydelse på. Uanset skolernes perspektiv på datagrundlaget og validiteten heraf, ønskes datagrundlaget ofte suppleret med kvalitatitive data - ikke mindst ift. elevernes trivsel og skolernes sprogindsatser, hvor det kvantitative datagrundlag vurderes mest spinkelt.
Der angives også specifikt et ønske fra Skrillingeskolen om mulighed for at sammenligne deres resultater på landsplan med øvrige specialskoler for børn med generelle vanskeligheder. Det er alle gode opmærksomheder, som forvaltningen vil tage med i overvejelserne om, hvilke data der skal inddrages i den næste kvalitetsrapport for 2020/2021, der skal udarbejdes i 2022.
Skrillingeskolen nævner herudover generelt ift. datagrundlaget, at hovedparten af deres elever er fritaget fra de nationale test, grundet kognitivt udviklingsniveau. Skrillingeskolen har derfor, i samarbejde med andre specialskoler i Danmark, fundet andre veje, hvor de ved brug af specialpædagogiske test og andre fagfaglige test, afdækker den enkelte elevs fagfaglige niveau. Dette aspekt er skrevet ind i den endelige kvalitetsrapport.
Endnu en generel opmærksomhed knytter sig til, om Ungdomsskolen og 10. klasse skal indgå i fremtidige kvalitetsrapporter? Bestyrelsen og MED-udvalg herfor anbefaler således, at de tages ud af rapporten, da præmissen og grundlaget for at drive disse tilbud vurderes at være væsentligt anderledes end for de øvrige skoler. For nu fastholdes de to skoletilbud i kvalitetsrapporten, da de er medtaget de steder, hvor de fremkommer i forbindelse med fremsøgning af de obligatoriske indikatorer til kvalitetsrapporten, som de er bestemt af lovgivningen. Men det er et opmærksomhedspunkt, som forvaltningen vil undersøge muligheden for at realisere med den næste kvalitetsrapport.
I forhold til resultaterne i kvalitetsrapporten bemærkes generelt, at den samlede helhedsvurdering efterlader et positivt indtryk af kommunens samlede skolevæsen. Af særlige udfordringer nævnes dog det faldende elevtal, (to)sprogarbejdet, inklusion og elevernes trivsel.
I relation til inklusionsdagsordenen ses skolestrategien og visionens fokus på chancelighed som vigtigt, ligesom de gode erfaringer med at afkorte skoledagen gentages. Endelig ytres også en opmærksomhed på at få økonomien til at hænge sammen. Forvaltningen deler denne opmærksomhed, som den nye ressourcetildelingsmodel til skolerne håbes at understøtte bedre end den gamle.
I relation til elevernes faldende trivsel - både på landsplan og i Middelfart Kommune - henvises til, at hvis ambitionen om helhjertede dage skal realiseres, er disse data vigtige at tage alvorligt - og som nævnt ovenfor vigtige at supplere kvalitativt for at vurdere, hvordan vi bedst understøtter elevernes motivation og trivsel. Men Handleguidens data nævnes også som et vigtigt datagrundlag, som de nationale trivselsdata med fordel kunne sammenholdes med.
Til det kan forvaltningen generelt oplyse, at der pågår et arbejde med at digitalisere Handleguidens data, men også med helt generelt i efteråret 2020 med at få lavet et opdateret årshjul i forhold til, hvilke data vi skal indsamle og bruge for at følge skolestrategiens/visionen betydning for såvel elevernes trivsel som deres udvikling og læring. Forvaltningen deler således opmærksomheden på, at de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten med fordel kan og bør suppleres med andre data for at få et mere nuanceret billede af, hvad der kan være på færde, og hvordan eleverne (og deres forældre) bedst støttes.