Krav til kvalitetsrapporter
Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering, resultatopfølgning og kvalitetsudvikling på kommunalt niveau og samtidig fungere som grundlag for lokal og kommunal dialog.
Det er på nationalt plan besluttet, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år. Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten i kommunalbestyrelsen er den 31. marts i lige kalenderår og skal omfatte det skoleår, som afsluttes året før.
Denne kvalitetsrapport vedtages efter fristen som følge af forsinkelser i datalevering fra Undervisningsministeriets egen databank.
Samlet helhedsvurdering
Det fremgår af Kvalitetsrapporten, at elevtallet i Middelfart Kommunes skolevæsen er faldende. I perioden fra skoleåret 2016/2017 til skoleåret 2018/2019 er elevtallet faldet med 159 elever - svarende til et fald på ca. 4 %.
Middelfart Kommunes samlede skolevæsen havde en kompetencedækning på 89,8 % i skoleåret 2018/2019 – mod 87,6 % på landsplan. Kompetencedækningen er stigende.
Det er en grundværdi for folkeskolen, at den skal være indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Det er ligeledes en central værdi i den nye skolestrategi, at der skal sikres chancelighed for alle. Folkeskolerne i Middelfart Kommune havde imidlertid i skoleåret 2018/2019 samlet set en højere segregeringsgrad end både gennemsnittet for resten af Region Syddanmark og for landet som helhed. Dette indikerer et opmærksomhedspunkt i forhold til vores arbejde med inklusion og inkluderende læringsfællesskaber i det samlede kommunale skolevæsen.
En af målsætningerne i Folkeskolereformen er, at elevernes trivsel skal styrkes. Den samme målsætning findes i den nye skolestrategi - i pejlemærket en attraktiv skole - med ønsket om, at alle elever skal have helhjertede skoledage. For i en helhjertet skoledag oplever eleverne både autonomi, kompetence og social forbundenhed; alt sammen forhold fremmer deres trivsel – og lyst til at lære. Til at afdække elevernes trivsel bruges de obligatoriske nationale trivselsmålinger på henholdsvis 0.-3. klassetrin og 4.-9. klassetrin
0.-3. klasse-elevernes svar viser, at deres trivsel ligger relativt stabilt over årene og på niveau med landstallene. Men resultaterne vidner også om en del variation på tværs af skolerne. Det ses især i forhold til følgende fire spørgsmål: om eleverne tit føler sig alene i skolen; om de tit oplever, at nogen driller dem, så de bliver kede af det; om de oplever, at de ikke lærer noget spændende i skolen; og om de oplever, at de er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne.
4.-9. klasse-elevernes svar viser, at de generelt har en høj trivsel. I skoleåret 2018/2019 havde 92 % af eleverne samlet set en høj trivsel. De samlede resultater er generelt bedst, når det gælder elevernes ”sociale trivsel”, ”ro og orden” og ”faglige trivsel”, mens det dårligste resultat ses i forhold til ”støtte og inspiration”. Dette billede følger landsresultaterne. Igen ses dog en del variation på tværs af skolerne. Variationen er størst, når det gælder indikatoren ”støtte og inspiration”. Det skyldes, at nogle skoler scorer ”høj kvalitet”, mens andre reelt ligger lige under grænsen herfor.
Disse resultater indikerer derved også et opmærksomhedspunkt, når det gælder målsætningen i skolestrategien om helhjertede skoledage for alle elever.
En central forudsætning for, at eleverne kan lære og udvikle sig i folkeskolen er, at de har et alderssvarende sprog, når de starter. Generelt er der derfor også et stort fokus i hele skolevæsenet på sproglig udvikling af børn fra dagtilbud og ind i folkeskolen, og der gennemføres fx sprogvurderinger af alle børn i 0. klasse. Resultatet heraf viser, at samlet set ca. 20 % af eleverne i 0. klasse i skoleåret 2018/2019 havde brug for mere end en generel sproglig indsats, dvs. enten en særlig indsats eller en fokuseret indsats, som tilrettelægges af skolernes læsevejledere.
Det er et nationalt mål, at Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Resultaterne af de nationale test viser i den forbindelse både positive og negative tendenser på skolerne i Middelfart Kommune. Til gengæld viser de samlede karaktergennemsnit i 9. klasse – både i dansk, matematik og de bundne prøvefag – en positiv udvikling fra skoleåret 2017/2018 til skoleåret 2018/2019, og alle kommunens samlede karaktergennemsnit ligger på niveau med landsgennemsnittene i skoleåret 2018/2019. Den samlede stigning på kommunalt niveau dækker imidlertid over både stigninger og fald i de enkelte fags prøvediscipliner. Samlet set tegner der sig det største udviklingspotentiale i relation til dansk læsning.
Det er også et nationalt mål, at Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Denne målsætning afdækkes ved at sammenligne det opnåede karaktergennemsnit i de bundne prøvefag i Middelfart Kommunes skoler med den socioøkonomiske reference.
Resultatet for skoleåret 2018/2019 viser, at en enkelt skole i Middelfart Kommune har et karaktergennemsnit i de bundne prøver, der er signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference på -0,7 karakterpoint. Til gengæld opnår halvdelen af skolerne et højere karaktergennemsnit end den socioøkonomiske reference på op til +0,5 karakterpoint, om end resultaterne ikke her er statistisk signifikante.
I den nye skolestrategi er et særligt fokusområde at sikre, at vi får alle med og understøtter chancelighed, men også at vi skal være fælles om visionen ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger”. Det anses derfor at være et fælles anliggende at understøtte fx chancelighed – ikke en opgave, der alene påhviler de enkelte skoler. Det kræver en fælles indsats. Der findes på den baggrund ikke anledning til at stille skærpede krav i forhold til en enkelt skole og dens arbejde med skolestrategien. For det påhviler allerede alle skoler at arbejde aktivt med strategien og med at styrke chanceligheden, så alle elever bliver så dygtige de kan – uanset social baggrund.
I relation til elevernes overgang til og fastholdelse på en ungdomsuddannelse viser resultaterne i Kvalitetsrapporten 2018/2019, at Middelfart Kommunes skoler ligger under landsgennemsnittet, når det gælder andelen, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse, men over landsgennemsnittet, når der ses på andelen, der er i gang 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det skyldes især, at mange elever i Middelfart Kommune vælger at tage på efterskole i 10. klasse. Anden af unge på 25 år, som forventes at have opnået mindst en ungdomsuddannelse i 2030, ligger da også over landsgennemsnittet. I Middelfart Kommune forventes et resultat på 88 % af de 25-årige i 2030 mod forventeligt 85 % på landsplan.
Opsamling på resultaterne
Med afsæt i den sidste Kvalitetsrapport blev der i efteråret 2018 holdt individuelle læringssamtaler med hver enkelt folkeskole i Middelfart Kommune. Formålet var at komme i dialog med de enkelte skoler i forhold til styrker og svagheder.
Processen gentages i efteråret 2020 med afsæt i den aktuelle Kvalitetsrapport 2018/2019. Denne gang med afsæt i skolestrategien ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger” og med henblik på en dialog om, hvordan vi i fællesskab sikrer de ønskede resultater for skolens medarbejdere, forældre og elever.