Referat for Økonomiudvalget møde den 29. september 2020

• at databeskyttelsesrådgivers årsrapport og de foreslåede initiativer med deltagelse i KL partnerskab om informationssikkerhed og uddannelse/awareness-kampagne tages til efterretning.

Databeskyttelsesrådgiver/DPO rapporterer direkte til Middelfart Byråd med forudgående indstilling/erklæring fra Økonomiudvalget.

Årsrapporten dækker perioden 1. juli 2019 - 1. juli 2020.

Databeskyttelsesrådgivers årsrapport beskriver, hvad Middelfart Kommune har arbejdet med i forbindelse med implementering og efterlevelse af databeskyttelsesforordningen, herunder

• ISO27001
• Fortegnelser
• Uddannelse
• Brud på persondatasikkerheden
• Interne tilsyn
• Datatilsynets fokusområder
• Corona krisen
• Afslutningsvis anbefalinger til det videre arbejde med implementering og efterlevelse af databeskyttelsesforordningen

Årsrapporten sendes til øverste ledelse og dataansvarlige i Middelfart Kommune med henblik på, at Byrådet er informeret om Middelfart Kommunes efterlevelse af databeskyttelsesforordningen.

Årsrapporten er behandlet i Informationssikkerhedsgruppen på møde den 9. september 2020 og i Direktionen på møde den 25. august 2020.

På baggrund af årsrapporten foreslår Direktionen og informationssikkerhedsgruppen iværksættelse af følgende initiativer:

Middelfart Kommune indgår i KLs partnerskab for informationssikkerhed 2020 - 2021 med intens indsats på informationssikkerhed og GDPR. Formålet er øget fælles kommunal indsats på området, for på den måde at udnytte kompetencer og ressourcer bedre på tværs af kommunerne, og for at styrke indsatsen generelt. Det giver gode muligheder for gevinst for samtlige kommuner ved øget fælles indsats i forhold til nogle praktiske løsninger, kompetencedeling og -opbygning og opstilling af en række fælles krav. Der er fx etablering af et samarbejde om databehandleraftaler og ikke mindst tilsyn med databehandlere, som alle kommuner skal gennemføre.

I stedet for at gøre det hver for sig, overfor de samme leverandører, lægges der op til at finde en løsning, hvor kommunerne gør det på vegne af hinanden. Det vil spare alle deltagende kommuner for selv at have flere ansatte til at gøre det samme i hver kommune. Der er også lagt op til fælles arbejde med beredskab for nedbrud, fx efter et hackerangreb. Puljet indsats for øgede kompetencer målrettet øget sikkerhed og samarbejde om løsninger til flere af de områder, som Datatilsynet lægger øget vægt på, men hvor der er uklarhed om, hvordan de reelt skal løses.

Med Middelfart Kommunes deltagelse i KLs partnerskab for informationssikkerhed indgår kommunen i et fælleskommunalt samarbejde om at styrke indsatsen for informationssikkerhed indenfor følgende 8 initiativområder:

Bølge 1:

• Databehandleraftaler og tilsyn med databehandlere
• Risikovurderinger
• Kompetencer i forhold til forvaltnings- og offentlighedsloven
• Fælles liste for tekniske minimumsstandarder

Bølge 2:

• Beredskab i forhold til cyberangreb
• Dokumentationskrav i databeskyttelsesloven
• Kompetencer hos flere grupper - bl.a. også for ledelse og politikere
• Øget samarbejde med og inddragelse af Datatilsynet

Herudover vil Middelfart Kommune styrke indsatsen vedrørende uddannelse/awareness om informationssikkerhed og databeskyttelse, bl.a. ved at e-learningskursus om databeskyttelse udrulles til alle medarbejdere ultimo 2020.

Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet 3. budgetopfølgning pr. 31.8.2020.

Konklusionen på budgetopfølgningen er, at merforbruget på den skattefinansierede drift i store træk opvejes af merindtægter fra skatter og udligning - ikke mindst fra den statslige kompensation for merudgifter til COVID-19.

Alle forhold iberegnet er den samlede likviditetsvirkning af budgetopfølgningen inkl. forventet låneoptagelse et forventet kassetræk på 6,8 mio. kr.

Rent bevillingsmæssigt gives der ved denne budgetopfølgning netto indtægtsbevillinger for 5,3 mio. kr., som tilgår kassen. Bevillingerne skal dog ses i sammenhæng med at der tidligere på Byrådsmødet den 31. august 2020 er kassefinansieret COVID-19 godtgørelse for 9,0 mio. kr.

Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet 3. budgetopfølgning pr. 31. august 2020.

Budgetopfølgningens afvigelser måles op mod det oprindelige budget. Afvigelserne angives både i forhold til totalrammen og i forhold til servicerammen.

Ved 3. budgetopfølgning er midtvejsreguleringen udmeldt og indregnet på finansieringssiden. Det betyder, at der nu er et bedre overblik over de økonomiske konsekvenser af COVID-19 krisen.

Med midtvejsreguleringen udmeldt, kan der nu indregnes forventede merindtægter på finansbudgettet på 65,2 mio. kr., mens driften på den anden side udviser et merforbrug på 63,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Merforbruget er opgjort inklusive merudgifter til COVID-19 – både på arbejdsmarkedsområdet og øvrige driftsområder.

Det samlede billede - forventet regnskabsresultat

Umiddelbart anskuet, opvejes merudgifterne på driften fuldt ud af ekstraindtægter på finansposterne.

I den forbindelse skal opmærksomheden dog henledes på, at det ved denne opfølgning indgår, at der omprioriteres 9,5 mio. kr. fra drift til anlæg. Det sker hovedsagelig med henblik på at finansiere merudgifter til Klimabyen.

Eksklusiv omprioriteringer fra drift til anlæg, er der således et reelt ufinansieret merforbrug på 8,2 mio. kr. for hele kommunen, som fortrinsvist (men ikke udelukkende) vedrører det specialiserede socialområde.

På skattefinansieret anlæg forventes et merforbrug på 76,4 mio. kr. i forhold til den oprindelige budgetramme. Merforbruget vedrører først og fremmest det ekstra lånefinansierede anlæg, der er igangsat i forlængelse af COVID-19 krisen.

Når finansiering, drift og anlæg ses under et forventes et samlet resultat på det skattefinansierede område inkl. finansieret sanktionsværn på 65,9 mio. kr.

Driften udviser et samlet merforbrug på 63,8 mio. kr. Størstedelen af merforbruget (43,6 mio. kr.) kan henføres til arbejdsmarkedsområdet, som oplever stigende udgifter til overførsler grundet faldende beskæftigelse.

En stor andel af merforbruget kan henføres til det specialiserede socialområde, som fortsat er udfordret af både tilgang af sager og udgiftsniveauet i de bestående sager. På det specialiserede voksen og handicapområde forventes et merforbrug på 6,7 mio. kr. Det er fortsat forventningen, at handleplanens økonomiske målsætninger for 2020 overholdes. På det specialiserede børn og ungeområde forventes et merforbrug på 3,2 mio. kr.

Der realiseres endvidere et merforbrug på Økonomiudvalgets område på 13,2 mio. kr. som følge af en markant indtægtsreduktion under nedlukningen på Bridgewalking, merudgifter til ekstrarengøring under COVID-krisen og store udgifter til arbejdsskadebetalinger.

Merforbruget opvejes delvist af mindreforbrug på driften på det tekniske område og skoleområdet.

På skattefinansieret anlæg forventes samlede udgifter på 153,4 mio. kr., svarende til et merforbrug på 76,4 mio. kr. Merforbruget skyldes først og fremmest fremrykning af anlæg og igangsættelse af ekstra anlægsinitiativer for 61,3 mio. kr. for at holde hånden under beskæftigelsen under COVID-19 krisen. Derudover gennemføres en del anlægsprojekter med overførte anlægsmidler.

Merforbruget på anlæg skyldes i alt overvejende grad periodeforskydninger, dvs. at anlægsarbejdet er bevilliget i et tidligere regnskabsår end det udføres. Der er dog konstateret merforbrug på en række projekter – ikke mindst projektet omkring Klimabyen – på det tekniske område. Det indgår i indstillingen til budgetopfølgningen, at merforbruget inddækkes af mindreforbrug på øvrige anlægsprojekter, samt mindreforbrug på driften på Teknisk Udvalgs område.

Jordforsyningsområdet er kommet rigtig godt fra start i år. Der er solgt to storparceller i Akelejehaven og derudover har der været god aktivitet på jordudstykningerne i Ranukelhaven og Kirkebyvænget. Jordsalget udgør brutto 31,5 mio. kr., og inklusiv omkostninger til jorderhvervelse og byggemodning udgør nettoindtægterne 21,0 mio. kr. Det skal retfærdighedsvis understreges, at der fortsat en betydelig lagerbeholdning af jord og et salgsefterslæb fra tidligere år.

Når jordforsyningsområdet og det selvfinansierede område tages med ind i betragtning, forventes et samlet resultatet af kommunens virksomhed på i alt 71,8 mio. kr. (svarende til et merforbrug på 48,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget).

Iberegnes låneoptagelsen, som dækker både låntagning til fremrykket anlæg og låntagning til finansiering af dele af anlægsarbejdet på det selvfinansierede område, så forventes et samlet kasseforbrug på 6,8 mio. kr., mens der oprindeligt var budgetlagt med en kasseopbygning på 12,9 mio. kr.

+=merforbrug, - = mindreforbrug

Afvigelser på driften:

Tabellen nedenfor viser afvigelserne i forhold til det oprindelige budget – opbrudt på skattefinansieret service og øvrige områder.

+=merforbrug, - = mindreforbrug

Som det fremgår, er det samlede resultat af budgetopfølgningen et merforbrug på skattefinansierede driftsposter på 63,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.

Afvigelserne på de enkelte delområder er nærmere forklaret i budgetopfølgningsnotatet.

Ud af den samlede afvigelse på 63,8 mio. kr. ligger 19,0 mio. kr. på servicerammen, mens der forventes merudgifter på det budgetgaranterede område og overførselsområdet på 44,8 mio. kr.

Renset for COVID-udgifter er der således et samlet merforbrug på 5,9 mio. kr.

I forhold til opgørelse og kompensation for afholdte COVID-19 udgifter henvises i øvrigt til særskilt sagsfremstilling, der byrådsbehandles den 31. august 2020.

Det samlede bevillingsbillede i forbindelse med budgetopfølgningen er følgende:

Med budgetopfølgningen tilføres kassen 5,3 mio. kr. ved denne budgetopfølgning.

Ved denne budgetopfølgninger indgår der ikke bevillinger med overslagsårseffekt.

Det er væsentlig at bemærke at 9,0 mio. kr. af indtægtsbevillingerne vedrører COVID-19 kompensation fra staten som er bevilliget videre til dækning af driftsområdernes udgifter den sagsfremstilling, der blev behandlet på byrådsmødet den 31. august 2020.

Anbefales overfor Byrådet med følgende tilføjelse:

Der gives et tillæg til anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på 0,3 mio. kr. til Biblioteket i Strib.

Finansieringen anlægsbevillingen på 0,3 mio. kr. sker fra Fritid, Kulturs og Lærings overskud fra tidligere år, som nedskrives med 0,3 mio. kr.

Økonomiudvalget skal godkende forslag til budget for 2021-2024, og videresende forslaget til Byrådets behandling. Budgettet skal gennemgå to behandlinger i Byrådet med minimum 3 ugers mellemrum, således at 2. behandlingen foretages senest d. 15. oktober 2020.

• At budgetforliget for budget 2021-2024 der blev indgået d. 8. september 2020 godkendes som budget for perioden 2021 - 2024.        

Budgetforslaget er udarbejdet på baggrund af: 

• Udskrivningsprocent: 25,8%.
• Grundskyldspromille: 21,29‰.
• Grundskyldspromille på produktionsjord: 6,49‰.
• Dækningsafgift på stats- og offentlige ejendomme: 10,645‰.
• Dækningsafgift af forskelsværdier: 7,75‰.
• Beregningen af kirkens budget er sket med udgangspunkt i uændret kirkeskat på 0,90%.

• At der vælges statsgaranti for skatteindtægterne for 2021.
• At taksterne for 2021 fastsættes som beskrevet i takstoversigten.
• At anlægsbevillinger og tilhørende rådighedsbeløb for 2021 frigives, som beskrevet i bilaget med investeringsoversigten for 2021-2024.
• At der indarbejdes et kassefinansieret budgetværn på op til servicerammen dvs. 7,6 mio. kr.
• At der afskrives 32,6 mio. kr. i gæld for Myndighedsområdet inden for Social og Velfærd i forbindelse med overførslerne af over-/underskud fra 2020 til 2021.
• At de budgetneutrale omflytninger mellem politikområderne inden for Social- og Sundhedsudvalget godkendes, som de fremgår af vedlagte bilag.

Der blev den 8. september 2020 indgået budgetforlig vedr. budget 2021-2024.

Forligsparterne har i forhandlingerne haft særligt fokus på:

• Tryghed for kommunens ældre, og særligt at der på plejehjemmene er plads og rum til nærhed og gode oplevelser i hverdagen.
• Styrkelse af de nære fællesskaber og udvikling i lokalsamfundene.
• Fortsat befolkningsvækst som øger kommunens indtægter - og dermed styrker kommunens handlemuligheder i de kommende år.
• En ansvarlig økonomistyring og prioritering i en tid med usikkerhed om samfundsøkonomien.
• Understøttelse af den lokale beskæftigelse ved at fastholde et attraktivt erhvervsklima og indgå i målrettede udviklingsinitiativer, der bringer os videre efter COVID-19 krisen.
• Et godt og robust fundament for velfærden og kommunens opgaveløsning i årene fremover gennem investeringer i digital infrastruktur og optimering af driftsorganisationen.
• At gøre bæredygtighed og særligt ansvar for klimaet til et grundvilkår i alle tiltag.

Hele forligsteksten og inklusiv konsekvenserne for den skattefinansierede drift og de aftalte skattefinansierede anlæg kan ses af vedlagte bilag.

Budgetforliget bygger på følgende forudsætninger vedrørende skatter og afgifter: 

• Udskrivningsprocent: 25,8%.
• Grundskyldspromille: 21,29‰.
• Grundskyldspromille på produktionsjord: 6,49‰.
• Dækningsafgift på stats- og offentlige ejendomme: 10,645‰.
• Dækningsafgift af forskelsværdier: 7,75‰.
• Beregningen af kirkens budget er sket med udgangspunkt i uændret kirkeskat på 0,90%.

Der er i budgetforliget et skattefinansieret anlægsbudget på netto 92,9 mio. kr.

Kommunens gæld nedbringes med 28,2 mio. kr. i 2021 og mere end 29 mio. kr. årligt i perioden 2021-2024. Der er ikke forudsat ny låneoptagelse i budgetforliget, ud over det som er aftalt i forhold til de fremrykkede anlæg for at holde beskæftigelsen høj i forlængelse af COVID-19 krisen.

For at imødegå overskridelser af servicerammen, og give mulighed for at nogle budgetansvarlige enheder i 2021 kan bruge af de opsparede midler, afsættes der et kassefinansieret budgetværn på 6,9 mio. kr. op til servicerammen.

Til valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for budget 2021 vedlægges der i bilag en beskrivelse af fordele og ulemper.

Konsekvenserne af budgetforliget kan ses af vedlagte bilag med hovedoversigt, bevillingsoversigt, oversigt over bevillinger og frigivelser af anlægsbudgetter for 2021 samt takstoversigter.

Det foreløbige Budgetdokument for budget 2021-2024 vil foreligge til 2. behandlingen i Byrådet. 

I bilaget til sagsfremstillingen fremgår samtlige høringssvar til direktionens budgetforslag, herunder Ældre- og Handicaprådets høringssvar.

• at den samlede anskaffelsessum i byggeriet 73.740.000 kr. godkendes
• at der maksimalt godkendes en kommunalgaranti på 64.456.000 kr.
• at den endelige husleje på 865 kr. pr m2 ekskl. forbrug godkendes

Tilbage i december 2016 besluttede Middelfart Byråd, at Boligforeningen Lillebælt måtte opføre 48 nye almene familieboliger. 20 af de 48 boliger blev opført som "billigboliger" med tilskud fra staten. Staten gav tilskud pga. flygtningestrømme på daværende tidspunkt.

I foråret 2019 kunne borgerne flytte ind i de nye boliger beliggende på Morelgrenen og Mirabellegrenen i Middelfart. Boligerne består af 1-, 2-, 3- og 4-rums boliger i størrelser fra 40m² - 115m². Huslejen ligger fra 3.180 til 7.785 kr. ekskl. forbrug.

Det viste sig nu, at de 27 af de nye boliger var blevet ramt af fugt pga. manglende afdækning under opførelse. Det betød, at de foretagne stikprøveviseundersøgelser viste et problematisk omfang af skimmelvækst på lejlighedsskel, gavlvægge og skillevægge samt bag skabe og fodlister mv. Dette skal udbedres, da det påvirker indeklimaet negativt, mens forholdende omkring gulve og gipslofter er begrænsede i forhold til påvirkning af indeklima. Arbejdet med at udbedre skaderne er fortsat i gang her i 2020.

På baggrund af ovenstående har der været behov for øget afsætning til udbedring, hvori der også indgår behov for genhusning af visse beboere samt flytning og rengøring af løsøre. Anskaffelsessummen er derfor steget set i forhold til skema B med de ekstra midler, som måtte findes. Hvorfor det endelige byggeregnskab viser, at den samlende anskaffelsessum for byggeriet blev på 73.740.000 kr. svarende til 865 kr. pr m2 samt en maksimal kommunal garantiforpligtigelse på 64.456.000 kr.

Hvilket er en stigning på 1.094.500 kr. i den samlede anskaffelsessum, svarende til 5 kr. pr m2 i husleje set i forhold til skema B.

Den kommunale garanti vil ikke påvirke kommunens låneramme, da der er tale om en garanti til almene boliger.

Der har ikke været foretaget høring, da der er tale om godkendelse af et skema C.

Forvaltningen har modtaget anmodning om udarbejdelse af plangrundlag af området ved det tidligere olieberedskabslager til boligformål. Det forudsætter en kommuneplanændring og udarbejdelse af en lokalplan. Udvalget anmodes om at træffe beslutning om planlægning kan igangsættes til det ansøgte.

Bygherre ønsker at anvende området til ca. 80 etageboliger fordelt på 3 stk. etagebebyggelser på 6 etager, og ca. 38 boliger opført som rækkehuse i en tæt/lav bebyggelse.

• At der udarbejdes kommuneplanændring og lokalplanlægning med en fremtidig anvendelse til boliger, med udgangspunkt i det ansøgte materiale.

• At der træffes beslutning om yderligere bearbejdning af området til de tæt/lave rækkehuse, efterfølges.

• At der forud for planlægningen afholdes offentlig høring med indkaldelse af ideer og forslag. Det sker da der planlægges for bebyggelse op til 6 etager, og eksisterende ramme fastlægger området til max. 2 etager.

• At der i forbindelse med planlægningen udarbejdes en vandhåndteringsplan og redegøres for håndtering af jordforurening.

Grunden har ligget ubenyttet hen siden anvendelsen af det tidligere olieberedskabslager ophørte og i dag fremstår området lettere kuperet og tæt bevokset med en stor variation af træer. 

Bygherre ønsker at anvende området til boligformål. Dels ca. 80 etageboliger fordelt i 3 etagebebyggelser på 6 etager, hvilket giver et samlet etageareal på ca. 7400 m². Desuden ca. 38 boliger opført som rækkehuse i en tæt/lav bebyggelse med et samlet etageareal på ca. 4000 m². Derudover ønskes opført et fælleshus som kan anvendes til kulturelle formål med offentlig adgang.

Området kommer til at bestå af et areal til de tæt/lave rækkehuse og et område til etageboligerne. Der bliver opholdsarealer mellem bygningerne og sammenhængende arealer til leg og ophold med en varieret bevoksning. I lokalplanen skal der fastsættes bestemmelser som sikrer at der er grønne anvendelige opholdsarealer, med sol og læ. Det vil indgå i planlægningen at flere af de store træer bliver bevaret.

Der er vejadgang fra Billeshavevej og området er forbundet med stisystemer til de omkringliggende områder.
De tæt/lave rækkehuse har parkering på terræn foran boligerne, og etageboligerne har parkering under terræn.

Bygherres fremstilling og visualiseringer af det ønskede byggeri, er vedhæftet.

Arealet udgør ca. 62.500 m² og etageareal bliver i alt på ca. 11.300 m², fordelt på ca. 116 boliger/lejligheder. Det resulterer i en bebyggelsesprocent på ca. 21 %

Området er omfattet af kommuneplanramme B.02.12, som fastlægger anvendelsen til boliger med 2 etager i en højde på 12. meter. Derfor skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, som giver mulighed for etageboliger op til 6 etager.

Forvaltningens vurdering

Etageboligerne:
Forvaltningen vurderer at der her kan opføres boliger på 6 etager. Det sker på baggrund af, at de er placeret på et eksisterende højdedrag, som de vertikale etageboliger vil blive en del af og fremhæve. Endvidere vil den eksisterende beplantning omkranse boligerne. Desuden vurderes det at udformningen afspejler stedets historie i kraft af det cirkulære og vertikale udtryk.

Tæt/lave rækkehuse:
De tæt/lave rækkehuse er planlagt med vægt på at optimere solforhold i boligernes opholdsarealer inden- og udendørs. Samtidig er der planlagt forskydninger mellem bygningsvolumenerne som kan skabe udendørs opholdsarealer med mulighed for sol og læ.

Forvaltningen vurderer at der kan sættes yderligere fokus på at bearbejde disponering, udformning og antal af boliger med henblik på at styrke rumlige kvaliteter som passager, visuelle forbindelser og mindre udendørs opholdsrum.
Udvalget anmodes om at træffe beslutning om bygherre skal efterfølge denne anbefaling.

For begge boligområder vil det indgå i lokalplanprocessen at fastsætte bestemmelser for omfang og udseende. 

Bilag:

• Bygherres fremstilling af projektet og visualiseringer, der viser hvordan etageboligerne kan komme til at se ud fra områder omkring.

Det vurderes, at der forud for planlægningen skal afholdes offentlig høring med indkaldelse af ideer og forslag, i forhold til at planlægge for bebyggelse på op til 6 etager.
Det foreslås at denne høringsperiode fastsættes til 2 uger.

Når der er udarbejdet forslag til Lokalplan, vil det blive sendt i offentlig høring.

Bygherre ønsker at opføre boligerne med udgangspunkt i en miljørigtig og bæredygtig ramme i forhold til energiforbrug og recirkulerbare byggematerialer.
Det kan ikke sikres med bestemmelser i en lokalplan.

I forbindelse med planprocessen skal der udarbejdes en vandhåndteringsplan som redegør for hvordan regnvand vil blive håndteret.
Bygherre ønsker at bearbejde landskabet, så det både kan håndtere regnvand og tilbyde rekreative kvaliteter

Foreningen Grobund Brenderup vil gerne erhverve og opføre en Off grid bebyggelse til 30-40 mindre huse på Bystævnevej 4 i Brenderup og beder derfor kommunen om at igangsætte en planlægning der muliggør dette.

Grobund Brenderup har tidligere ansøgt om at etablere en Off grid bebyggelse mellem Fruerhøjvej og Rugårdsvej længere mod sydøst.

Arealet viste sig dog ikke at være egnet og der kan ikke findes andre arealer indenfor kommuneplanrammerne for Brenderup, der kan rumme byggeriet.

Udlæg af det nye by udlæg forudsætter Erhvervsministeriets accept, samt at en del af det nordlige Brenderup overføres til byzone.

• at der igangsættes en planlægning med indkaldelse af ideer og forslag til byudvikling for området mellem Brenderup Højskole langs Mejerivej op til Middelfartvej og for det nye område ved Bystævnevej nord for Middelfartvej, som angivet på vedlagte kort.

Foreningen Grobund har ansøgt om at der igangsættes en planlægning for ejendommen Bystævnevej 4, der ligger lige nord for Middelfartvej, som giver mulighed for at etablere 30-40 mindre huse til Off-grid bebyggelse. Det vil simplificeret sige - en bebyggelse der skal være selvforsynende med strøm og vand samt selv kan håndtere spildevand og affald.

Kommunen vil gå nye veje i planlægningen med at afkoble bebyggelsen fra alle de normale forsyningsselskaber og derfor vil der undervejs blive udfordringer på hvorledes dette kan indarbejdes og håndteres.

Foreningen Grobund har tidligere søgt at erhverve og udvikle grunden oppe ved Forsamlingshuset i den anden ende af Brenderup, men grunden viste sig ikke at kunne rumme tilstrækkeligt mange huse, ligesom den ikke var ideel til formålet.

Den nye grund kan rumme minimum 30 huse, og de naturgivne forudsætninger er helt i top med 2,45 ha mark, 0,5 ha varieret have og bygningsparcel samt 1,25 ha skov.

Sammenligner man den tidligere og nye parcel, ligger de begge i udkanten af byen, i cirka samme af stand fra handelscentret i Brenderup.

Ved siden af den nye grund ligger der dels et lokalplanlagt plejecenter og dels Brenderup Bageri.

Da Off-grid byggeri er et af redskaberne til et mere bæredygtigt byggeri både med hensyn til byggematerialer, konceptet generelt og i forhold til økonomi, vil byggeriet og processen være åbent for almenheden. Der skal således være plads til at nysgerrige og interesserede kan komme og gå på stedet og dermed følge processen hele vejen.

Den øgede trafik et sådant byggeri vil generere vil, med valg af den nye placering, lettere kunne afvikles udenom selve byen, da området ligger op til hovedfærdselsåren mellem Middelfart og Bogense, og da der allerede er en direkte vej adgang herfra og ind til parcellen.

Generelt vil der, da vi går nye veje, være udfordringer som vi skal løses løbende og derfor skal der være rum til justeringer.

I forhold til planloven udtaler Erhvervsstyrelsen følgende:

”Arealet ligger inden for den kystnære zone. Kommunen skal derfor i et evt. planforslag redegøre for den særlige planlægningsmæssige begrundelse for, at der er behov for udlæg af et nyt større boligområde dette sted, herunder den eksisterende rummelighed i Brenderup, da der er tale om et ikke uvæsentligt antal nye boliger, der ønskes planlagt for.

Herudover kan i forhold til den ønskede placering oplyses, at det fremgår af planlovens § 11 a, stk. 8, at udlæg af nye arealer til byzone skal placeres i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i byzone.”

Til den sidste del har de udtalt, at der skal planlægges for den del af Brenderup, der ligger mellem byzone og det nye areal før eller senest samtidig med at der planlægges for Bystævnevej 4.

Erhvervsstyrelsen kan, hvis de skønner at de nævnte forhold ikke er opfyldt, nedlægge veto mod planlægningen.

Forvaltningen foreslår, at der igangsættes en planlægning med henblik på at frembringe det nødvendige plangrundlag for at byudvikle den nordlige del af Brenderup.

I forbindelse med opstart af planlægningen foreslår forvaltningen at der indkaldes ideer og forslag dels for overførsel af området ml. eksisterende byzone og Middelfartvej og dels for inddragelse af det nye område mellem Bystævnevej og Middelfartvej som angivet på kort.

Kommunen står for udarbejdelse af planlægningen af arealerne og efter den endelige vedtagelse vil ejendommen Bystævnevej 4 blive udbudt til salg inklusiv udgifter til planlægning.

Efter en indledende indkaldelse af ideer og forslag med en 14 dages høring vil der blive udarbejdet forslag til kommuneplantillæg og  lokalplanforslag, som efter politisk behandling skal sendes i en 8 ugers offentlig høring.

Herefter skal forslagene igen behandles politisk for endelig vedtagelse og udsendes med 4 ugers klagefrist.

Da Off grid byggeri er et af redskaberne til et mere bæredygtigt byggeri både med hensyn til byggematerialer, konceptet generelt og i forhold til økonomi, vil byggeriet og processen være åbent for almenheden. Der skal således være plads til at nysgerrige og interesserede kan komme og gå på stedet og dermed følge processen hele vejen.

Processen er i tråd med tankerne bag Middelfart kommunes Klimalaboratorium hvor kommunen gerne vil være med til at understøtte og udvikle nye måder at bygge og bo på der understøtter bæredygtige klimakrav og inspirerer til at ideerne kan spredes.

• At der drøftes om servicekajen skal renoveres til den øgede pris på samlet pris 2,3 mio. kr.
• At finansieringen af merudgiften på 1,2 mio. kr. i givet fald kan ske inden for Marinaplanens budget for 2021.
• At der fra Marinaplanen anlægsbudget for 2021 fremrykkes 1,2 mio. kr. fra 2021 til 2020 og der gives  tillæg til anlægsbevillingen med hertil frigivet rådighedsbeløb.

Som en del af de fremrykkede anlægsprojekter i forlængelse af COVID-19 blev der givet en anlægsbevilling til renovering af den gamle servicekaj i Marinaen. Formålet med renoveringen var at bruge den gamle servicekaj som supplement til den nye servicekaj. Den nye servicekaj bruges til op og nedtagning af både samt vedligeholdelse.

Ved en renovering af den gamle servicekaj kan klubber selv kan søsætte mindre både, da den eksisterende kran må betjenes uden krancertifikat, derved friholdes havnens personale for dette arbejde. Den gamle kaj er på nuværende tidspunkt nedbrudt og delvis afspærret. 

Efter bevillingen på 1,1 mio. kr. til renoveringen af den gamle servicekaj har forvaltningen fået en udbudspris på 1,9 mio. kr. Derudover forventes der udgifter til rådgiver på 0,138 mio. kr., 0,075 mio. kr. til deponi og 0,175 mio. kr. til flytning af det eksisterende tankeanlæg. Udbudsprisen og de øvrige udgifter kan ses i bilagene. Den samlede udgift til renoveringen af den gamle servicekaje på Middelfart Marina vil derfor være 2,3 mio. kr.

I forbindelse med COVID-19 initiativer, blev der bevilget 1,1 mio. kr. til dette formål. Baggrunden for den store budgetforøgelse er, at overslagsprisen på 1,1 mil. var fra 2018, og siden er markedspriserne steget. Derudover har den ekstra travlhed hos entreprenørende under COVID-19 presset priserne i vejret.

Der er to måder at finansiere merudgifterne til renoveringen af servicekajen:

1. At merudgiften på 1,2 mio. kr. finansieres af de 3,075 mio. kr. der i 2021 er afsat til Marinaplanen.
2. At merudgiften finansieres via ekstra låntagning på 1,2 mio. kr. Der er automatisk låneadgang til finansiering af havneanlæg. Merudgiften til renter og afdrag på et 25 årigt er lån er ca. 50.000 kr. pr. år. 

Det anbefales overfor Byrådet,

- At servicekajen renoveres for 2,3 mio. kr.

- At merudgiften finansieres ved lånefinansiering, og

- At det meddeles de nødvendige bevillinger som følge heraf.

• At Byrådet godkender Ligestillingsredegørelsen

Formålet med ligestillingsredegørelsen er:

• at monitorere, sammenligne og fremme ligestillingsindssatser i det offentlige
• at synliggøre indsatsen over for borgere og andre interesserede aktører
• at indsamle god praksis som inspiration til myndighedernes videre arbejde med ligestilling.

Ligestillingsredegørelsen 2020 på det kommunale område, beskriver perioden 1. november 2017 til 31. maj 2020.

• at lokalplan 199 vedtages endeligt, med tilføjelse af museets bemærkninger

Lokalplan 199 udlægger området ved Abelonelundvej 43 til boligområde i form af tæt-lav boliger samt et mindre område til åben-lav. Bebyggelsen skal have vejadgang fra Abelonelundvej, men der er også givet mulighed for, at den nordlige del af området kan få adgang via den fremtidige (kommuneplanlagte) omfartsvej fra Billeshavevej til Røjlevej.

Til venstre ses områdets beliggenhed i forhold det øvrige Strib og til højre ses illustrationsplanen fra lokalplanen, der viser et eksempel på udnyttelsen af området.

Bebyggelsesprocenten er fastlagt til 30 for åben-lav bebyggelsen og 40 for tæt-lav bebyggelser. Bebyggelsen kan opføres i op til 2 etager og med en maks. bygningshøjde på 8,5 m. Der er ikke mulighed for at etablere vandrette lejlighedsskel. Mindste grundstørrelser er fastsat til 700 m2 (åben-lav) og 400 m2 (tæt-lav). Lokalplanen er dermed i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer for området.

Når der med en lokalplan overføres et areal fra landzone til byzone på grundejerens begæring, har ejeren mulighed for, inden 4 år, at forlange kommunes overtagelse af dette areal, såfremt arealet fortsat benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. planlovens § 47 A.

På den baggrund besluttede byrådet, at der overfor ejeren af arealet skulle stilles krav om sikkerhedsstillelse jf planlovens § 13 stk. 4, for kommunens udgifter til en eventuel overtagelse af ejendommen efter planlovens § 47 A. Alternativt kunne ejeren fraskrive sig retten til at forlange arealet overtaget af kommunen.

Lokalplanforslaget har været fremlagt i offentlig høring i 6 uger fra den 8. juli til den 19. august 2020. Der er indkommet 3 høringssvar.

BaneDanmark havde ingen bemærkninger.

Odense bys Museer, har gjort opmærksom på at der på lokalplanarealet er registreret en overpløjet dysse. Hertil kommer, at der er fundet keramikskår fra middelalder/nyere tid.
Området ligger endvidere i et særdeles rigt kulturlandskab med mange fortidsminder fra især stenalder og bronzealder. Der skal derfor foretages en arkæologisk undersøgelse inden anlægsarbejdet igangsættes. Ansøger er orienteret og derudover bør oplysningerne indarbejdes i lokalplanens afsnit i redegørelsen vedrørende Museumsloven.

Handicaprådet synes det er vigtigt, at alle boligerne bliver handicapvenlige. Derudover skal sikres handicapvenlige stier og parkeringspladser. Indretning af handicapvenlige boliger kan ikke reguleres ifm. lokalplanlægningen. I forbindelse med byggesagsbehandlingen tages stilling til tilgængelighed.   

Teknisk Udvalg 8. september 2020 kl. 13:00

• At der stilles garanti for at Emtekær-Tanderup Vandværk kan optage et kommunegaranteret lån på op til 2,0 mio. kr. med en løbetid på 5 år hos Kommunekredit.
• At garantien (med henblik på at reducere renterisikoen) stilles under forudsætning af, at der optages et lån hos Kommunekredit med fast rente i hele løbetiden. Et kommunekredit-basislån betragtes i den forbindelse som værende et fastforrentet lån.
• At lånet i anlægsfasen kan optages som en byggekredit, der senere afløses af endelig finansiering.
• At der i henhold til statsstøttereglerne fastsættes en årlig garantiprovisionsprocent på 0,55% med baggrund i en samlet konkret og individuel vurdering af, at Emtekær-Tanderup Vandværk har en stærk kreditkvalitet. Vurderingen tager afsæt i Middelfart Kommunes krediturderingsmodel.
• At garantien i overensstemmelse med statsstøttereglerne stilles under forudsætning af, at provisionssatsen fremadrettet kan tilpasses i op- eller nedadgående retning, såfremt virksomhedens kreditmæssige forhold måtte ændre sig væsentligt.

Emtekær-Tanderup Vandværk står i 2020 overfor større anlægsinvesteringer, der ikke kan finansieres indenfor den normale indtægtsramme.

Garantien skal anvendes til optagelse af byggekredit i KommuneKredit til et nyt rentvandsbassin og en nødforsyningsledning til Gelsted Vandværk.

Emtekær-Tanderup Vandværk ønsker at bygge et nyt rentvandsbassin til en overslagspris på kr. 550.000. Vandværkets nuværende rentvandsbassin har en størrelse på 50 m3 svarende til 1½ times vandforbrug i spidsbelastning periode. Det nuværende rentvandsbassinet er fra 1962, og har i en årrække været for lille i forhold til den mængde vand der bliver udpumpet fra vandværket.

Emtekær-Tanderup Vandværk har behov for et større og nyt rentvandsbassin på 250 m3, svarende til ½ døgns vandforbrug. Dette er for at sikre forbrugerne i både Sdr. Åby-Husby Vandværk og Emtekær-Tanderup Vandværk forsyningssikkerhed i tilfælde af mekaniske nedbrud. Det større bassin betyder også at boringerne kan pumpe vandet til vandværket mere kontinuerligt, og det vil derfor være bedre for miljøet og bruge mindre energi. Med denne nye større rentvandstank, er Vandværkerne sikret nok kapacitet i en længere årrække.

Derudover ønsker i samarbejde med Sdr. Åby-Husby Vandværk, at bygge en forbindelses/nødforsyningsledning til Gelsted Vandværk med en overslagspris på kr. 2.000.000. Denne investering skal deles ligeligt imellem begge vandværker. Emtekær-Tanderup Vandværk kapitalbehov til ledningen er derfor kr. 1.000.000. Forbindelsesledningen er for at sikre forbrugerne i begge vandværker forsynings sikkerhed, i tilfælde af at der sker nedbrud i boringer.

Det vil sige Emtekær-Tanderup Vandværket samlede behov for lån er: kr. 550.000 til nyt rentvandsbassin og kr. 1.000.000 til 50% af investeringen til ny forbindelsesledning til Gelsted Vandværk. Dette er tilsammen kr. 1.550.000. På begge investeringer har vandværket fået overslagspriser. Da de ikke har fået endelig tilbud beder det om lånegaranti på kr. 2.000.000 for at være dækket ind hvis endelig tilbud bliver større end overslaget.

Emtekær-Tanderup Vandværket forventer at fortsætte med uændrede priser til forbrugerne i de kommende år. De sidste år er ledningsnettet blevet renoveret løbende og er i god stand. Vandværkets overdækning vil de næste år blive brugt til ny rentvandstank og ledning til Gelsted Vandværk. Vandværket har cirka kr. 400.000 hvert år til investeringer og regner derfor med at afdrage lånet over 5 år.

Indledningsvis skal det bemærkes, at Middelfart Kommune kan stille kommunegaranti for Emtekær-Tanderup Vandværk uden at dette belaster kommunens låneramme, jf. §2 i "Bekendtgørelse om kommuners låntagning og meddelelse af garantier mv.".

Det skal endvidere bemærkes, at kommunalfuldmagten giver mulighed for at Byrådet kan tiltræde at stille garanti for virksomheders drift på forsyningsområdet.

I henhold til EU's statsstøtteregler er Middelfart Kommune imidlertid forpligtet til at opkræve garantiprovision på markedsvilkår ved garantistillelser på forsyningsområdet. Det indebærer mere konkret, at låneydelsen hos Kommunekredit, tillagt den af kommunens opkrævne garantiprovision, skal modsvare de finansieringsvilkår garantimodtager kan opnå på det almindelige kapitalmarked.

Økonomiafdelingen har i forbindelse med denne garantisag foretaget en konkret og individuel kreditgennemgang af Emtekær-Tanderup Vandværk med henblik på at fastsætte garantiprovisionen.

Beregningen af provisionssatsen tager afsæt i kommunens kreditscoremodel.

Det lægges til grund:

• At selskabet agerer indenfor en regulatorisk ramme, som er præget af høj forudsigelighed og gennemsigtighed, som aftestet i praksis over en længere periode. 

   

• At selskabet gennemgående har en god evne til at få dækket omkostninger og absorbere forandringer. Der er tale om en indtægtsdækket virksomhed, som over de senere år har præsteret en egenkapitalforrentning tæt på 0 i overensstemmelse med målsætningen for indtægtsdækkede virksomheder. 

• At Emtekær-Tanderup Vandværk har en simpel og overskuelig selskabsform med fokus på et afgrænset geografisk område og med begrænsede risici i forhold til involvering af andre selskaber.

Samlet set vurderes selskabet at indplacere sig i kategorien "God kreditkvalitet, hvilket indebærer, at garantiprovisionen ud fra markedsmæssige principper kan fastsættes til 0,55%.

Forvaltningen har under sagen haft kontakt til Emtekær-Tanderup Vandværk. Selskabet ønsker som udgangspunkt at optage et 5-årigt lån. Det indstilles derfor, at der kan optages et lån med en løbetid på 5 år.

Teknisk Udvalg 8. september 2020 kl. 13:00

Emtekær-Tanderup vandværk har behov for at udvide vandværket med en rentvandstank, da beholderkapaciteten er for lille til det nuværende og fremtidige behov til drikkevandsforsyning i vandværkets forsyningsområde. Vandværket råder ikke over det nødvendige areal til udvidelsen. Vandværket forhandler med lodsejer om en aftale, hvor vandværket betaler fuld erstatning for rådighedsindskrænkningen.

Såfremt der ikke kan opnås en aftale mellem parterne, kan Byrådet pålægge den nødvendige rådighedsindskrænkning.

• at Byrådet er sindet at ekspropriere rådighedsretten på en del af matr. nr. 40f, Håre By, Tanderup for at sikre almen vandforsyning, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale mellem Emtekær-Tanderup vandværk og lodsejer.

Emtekær-Tanderup vandværk har behov for en ny rentvandstank. For at kunne etablere denne har vandværket brug for mere plads, da deres nuværende areal ikke kan rumme tanken. Lodsejer og vandværk er i dialog om en frivillig aftale, men lodsejer har anmodet Byrådet om en tilkendegivelse af ekspropriationsvilje på arealet, inden han laver en endelig aftale med vandværket.

I forbindelse med udarbejdelse af Middelfart Kommune Vandforsyningsplan 2010-2022  blev der udarbejdet statusrapporter for alle almene vandforsyninger. Af rapporten for Emtekær-Tanderup vandværk fremgår det, at rentvandsbeholderen er den begrænsede faktor på dette vandværk – at beholderen egentlig er for lille og vandværkets drift dermed ikke er helt optimal. Det blev vurderet, at det på daværende tidpunkt ikke var nødvendigt at udvide beholderkapaciteten, da vandværket har en nødforbindelse til et andet vandværk, som dengang kunne skabe den nødvendige sikkerhed. 

Emtekær-Tanderup vandværk har nødforbindelse til Husby Sdr. Aaby vandværk. I Husby-Sdr. Aaby vandværk blev der i 2019 påvist indhold af nedbrydningsprodukter fra pesticider over grænseværdien, og derfor har forvaltningen meddelt påbud om at Husby Sdr. Aaby vandværk skal forbedre vandkvaliteten. Husby Sdr. Aaby vandværks løsning på problemet er, at købe 30-40.000 m3 vand om året fra Emtekær-Tanderup vandværk og blande vandet, så de kan overholde grænseværdierne. Forvaltningen har godkendt denne løsning.  Det betyder, at Emtekær-Tanderup vandværk ikke har samme sikkerhed som tidligere. 

Emtekær-Tanderup vandværk arbejder også på en ny nødforsyningsledning til et andet vandværk, men forvaltningen vurderer, at det er meget fornuftigt at sikre beholderkapaciteten også, da vandværkets samlede produktion af vand er steget gennem de seneste år. 

Vandværket har i sommeren 2020 etableret en ny boring, for yderligere at sikre vandforsyningen. 

Emtekær-Tanderup Vandværk er et alment vandforsyningsanlæg med tilladelse til indvinding af 130.000 m3/år. Vandværket har 186 tilsluttede ejendomme, herunder 16 landbrug med dyrehold (primært kvæg), der bruger ca. 80 % af den samlede solgte mængde. Kvægbesætninger er meget sårbare overfor at undvære drikkevand (dyrene kan kun undvære vand i en meget kort periode) og dermed for uregelmæssigheder i driften. Det er derfor særligt vigtigt med stor beholderkapacitet på vandværket.

Vandværket forhandler med lodsejer om en frivillig aftale med fuldstændig erstatning for den rådighedsindskrænkning, som aftales mellem parterne. Kan der ikke, mod forventning, indgås en aftale på rimelige vilkår mellem vandværk og lodsejer indenfor en rimelig tidsfrist, vil Middelfart Kommune, på ekspropriationslignende vilkår, pålægge lodsejeren rådighedsindskrænkninger efter vandforsyningslovens § 37.

Vandværket har brug for et areal på 250 m2. Det ønskede areal ligger på matr. nr. 40f Håre By, Tanderup, umiddelbart syd for vandværket. Vandværket ligger på matr. nr. 40e, Håre By, Tanderup (skitse af arealet kan ses vedlagte kortbilag). På denne matrikel har vandværket råderet (lejeaftale) over arealet.

Vandværket betaler lodsejer erstatning for rådighedsindskrænkningen.

Kommunen har ingen udgifter i denne forbindelse.

Miljø- og Energiudvalget 2. september 2020 kl. 14:30