Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Ny Lillebæltsbro med Middelfart i baggrunden

Referat for Økonomiudvalget møde den 25. august 2020

Møde:
Økonomiudvalget
Mødetid:
25. august 2020 kl. 15:00
Tilstede:
Johannes Lundsfryd Jensen
Steen Dahlstrøm
Regitze Tilma
Mikkel Dragmose-Hansen
Morten Weiss-Pedersen
Kaj Johansen
Anni B. Tyrrestrup
John Kruse
Karin Riishede
Fraværende:

ÅBNE SAGER

426. Revisionsberetninger nr. 32 og 33 vedr. revision af regnskab 2019
Sagsnr.: 2020-008352
Sagsbehandler: Annette Pryds Rasmussen

Præsentation:

Der er ankommet 2 revisionsberetninger vedr. regnskab 2019:

  • Revisionsberetning nr. 32 af 15. juni 2020 vedrørende revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion m.v. 2019
  • Revisionsberetning nr. 33 af 15. juni 2020 vedrørende revision af årsregnskabet 2019.
  • I henhold til reglerne skal byrådet godkende de fremsendt revisionsberetninger.

Forvaltningen foreslår:

  • at revisionsberetningerne nr. 32 og 33 godkendes
  • at forslag til svar beskrivelse til ankestyrelsen godkendes
  • at regnskab 2019 hermed endeligt godkendes

Sagsbeskrivelse:

Vi har modtaget 2 revisionsberetninger fra Middelfart Kommunes revision E&Y.

  • Revisionsberetning nr. 32 af 15. juni 2020 vedrørende revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion m.v. 2019. 
  • Revisionsberetning nr. 33 af 15. juni 2020 vedrørende revision af årsregnskabet 2019 I henhold til reglerne skal byrådet godkende de fremsendt revisionsberetninger.

Revisionsberetningerne er vedlagt som bilag. Endvidere er revisionspåtegningen for regnskab 2019 vedlagt som bilag til sagen.

Der er i de to fremsendte revisionsberetninger ingen bemærkninger fra revisionen, som der skal svares på.

I forbindelse med godkendelsen revisionsberetning nr. 33 vedr. årsregnskabet for 2019, skal byrådet efter reglerne også endeligt godkende regnskabet 2019.

Forvaltningen har udarbejdet vedlagte forslag til svarskrivelser til ankestyrelsen vedr. revisionsberetningerne nr. 32 og 33.

Økonomi:

Ingen

Høring:

Ingen

Beslutning:

Anbefales overfor Byrådet.

Behandlingsplan

Økonomiudvalget 25. august 2020 kl. 15:00
Byrådet 31. august 2020 kl. 17:00

Bilag:

427. TrekantBrands årsregnskab 2019
Sagsnr.: 2020-009542
Sagsbehandler: Trine Sørensen

Præsentation:

Regnskab 2019 for Trekantområdets Brandvæsen fremsendes til godkendelse i kommunalbestyrelsen i de seks ejerkommuner jævnfør selskabets vedtægter.


Årets resultat for Trekantområdets Brandvæsen udviser et overskud på 3,2 mio. kr. Overskuddet skyldes primært en ekstraordinær indtægt samt ændret regnskabspraksis.

Forvaltningen foreslår:

  • At udvalget overfor Byrådet anbefaler at godkende årsregnskab 2019 samt revisionsberetning 2019 for Trekantområdets Brandvæsen
  • At  revisionsberetning for 2018 godkendes

Sagsbeskrivelse:

Årsregnskabet for Trekantområdets Brandvæsen (bilag 1) bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Der konkluderes i revisionsberetningen (bilag 2) og regnskabserklæringen (bilag 3), at regnskabet er retvisende og udarbejdet i overensstemmelse med de gældende krav.

Regnskabet er opdelt i beredskabsopgaven og i sideaktiviteter, jævnfør vedtægterne. Hertil kommer et mellemværende med ejerkommunerne om sideaktiviteter i tidligere år.

Figur 1: Regnskabsoversigt

Ovenfor ses det, at det samlede overskud er 3,2 mio. kr. bestående af resultatet fra hhv. beredskabsopgaven, mellemværende sideaktiviteter og sideaktivitet.

Beredskabsopgaven

Regnskabet for beredskabsopgaven i Trekantområdets Brandvæsen udviser et overskud på 1,751 mio. kr. Overskuddet skyldes primært, at der i 2019 blev indgået et forlig i en sag om brand på Fredericia Havn i 2016. Forliget betød en enkeltstående ekstraordinær indtægt på 1,8 mio. kr.
Derudover har Trekantområdets Brandvæsen foretaget en række tiltag de seneste 1½ år, som har haft en positiv indvirkning på bundlinjen.

Mellemværende sideaktiviteter - Regnskabsmæssig afregning

En sideaktivitet er en konkret opgave som Trekantområdets Brandvæsen løser for en specifik kommune. For Vejle Kommune er en sideaktivtet fx. "Bamses Brandskole & Ungdomskorps" og patientløft.

Det blev på beredskabskommissionsmødet den 3. april 2019 besluttet at ændre den regnskabsmæssige håndtering af sideaktiviteter i regnskabet.

Ændring af praksis betyder, at der i regnskabsresultatet for 2019 er indregnet en ekstraordinær indtægt på 1,781 mio. kr., som vedrører tidligere år.

I 2019 regnskabet og i fremtiden vil mellemværendet blive indregnet i det år, som det vedrører.

Sideaktivitet

Sideaktiviteterne udviser et underskud på -0,325 mio. kr.

Regnskabsresultatet henføres til egenkapitalen. På egenkapitalen er der foretaget en nedskrivning, som berigtigelse af gamle leasingkontrakter. Derudover er egenkapitalen nedskrevet yderligere pga. en regulering af hensættelser som skyldes organisationsændringer, indefrosset ferie og et kloakeringsprojekt i Gudsø, som ikke blev færdiggjort i 2019.

Der gøres opmærksom på, at egenkapitalen ultimo 2019 fortsat er negativ med -6,3 mio. kr. ultimo 2019. Til sammenligning var egenkapitalen ultimo 2018 -6,2 mio. kr.

Øvrige forhold

Trekantområdets Brandvæsen udarbejder hvert år inden den 1. juli budget for det kommende år, jævnfør vedtægterne. Trekantområdets Brandvæsen fremsender herefter budgettet til godkendelse hos kommunalbestyrelsen i kommunerne.

Ankestyrelsen har meddelt Trekantområdets Brandvæsen, som led i deres ordinære tilsyn, at ikke alle ejerkommuner har inkluderet revisionsberetningen for 2018 i byrådenes endelige godkendelse af regnskab 2018 for Trekantområdets Brandvæsen. Ankestyrelsen har udtalt, at revisionsberetningen for 2018 skal godkendes i alle ejerkommuner. På den baggrund er revisionsberetningen for 2018 vedhæftet sagen. (bilag 4). Ligeledes er Ankestyrelsens brev til Trekantområdets Brandvæsen også vedlagt sagen (Bilag 5).

Økonomi:

Ingen bemærkninger.

Høring:

Ingen høring.

Klima:

Ingen bemærkninger.

Beslutning:

Anbefales overfor Byrådet.

Behandlingsplan

Økonomiudvalget 25. august 2020 kl. 15:00
Byrådet 31. august 2020 kl. 17:00

Bilag:

428. TrekantBrand budget 2021
Sagsnr.: 2020-010469
Sagsbehandler: Trine Sørensen

Præsentation:

Trekantområdets Brandvæsen skal hvert år udarbejde budget for det kommende år, inden den 1. juli. Budgettet skal være opdelt i forhold til henholdsvis beredskabsopgaver og sideaktiviteter. Budgettet skal tillige indeholde flerårige budgetoverslag for de beredskabsopgaver, som varetages af TrekantBrand.

Forvaltningen foreslår:

  • At budget 2021 for Trekantområdets Beredskab I/S bliver godkendt med forbehold for den endelige godkendelse af Middelfart Kommunes budget for 2021.

Sagsbeskrivelse:

Bestyrelsen og Beredskabskommissionen sender senest den 1. juli budgettet og de flerårige budgetoverslag for beredskabsopgaverne til godkendelse hos kommunalbestyrelsen i Kommunerne.

KL’s seneste pris- og lønfremskrivningsprocent er benyttet (1,5% jf. input fra administrationskommunen pr. 11-06-20).

Budgettet tager udgangspunkt i kommunernes økonomichefers notat vedrørende økonomien i TrekantBrand og valg af model 2 i forhold til den fremtidige fordeling af udgifterne i TrekantBrand. Således vil udgifterne fordeles jævnfør vedtægterne (efter indbyggertal), hvor indfasningen sker gradvist med 50 % virkning i 2023 og fuld virkning i 2024 og frem.

Det er forudsat, at det tidligere 2% sparekrav erstattes af et 0,5% sparekrav, og at der tilføres midler til udskiftning af køretøjer og til prisstigningen som følge af udbuddet af det operative beredskab.

I denne budgetversion skal der findes besparelser for knap 0,5 mio. kr. i 2021 gradvist stigende til godt 1,8 mio. kr. i 2024.

Økonomi:

De økonomiske konsekvenser er indarbejdet i det tekniske budget i forbindelse med Middelfart kommunes budgetlægning for 2021 og overslagsår.

Høring:

Ingen høring.

Klima:

Ingen bemærkninger.

Beslutning:

Anbefales overfor Byrådet.

Behandlingsplan

Økonomiudvalget 25. august 2020 kl. 15:00
Byrådet 31. august 2020 kl. 17:00

Bilag:

429. Dækning af merudgifter i forbindelse med COVID-19
Sagsnr.: 2020-010344
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation:

I forbindelse med Kommuneaftalen er der udmøntet en midtvejsregulering fra staten med henblik på at dække kommunernes merudgifter til COVID-19.

Forvaltningen foreslår:

  • At kommunens driftsenheder budgetmæssigt kompenseres i forhold til enhedernes faktiske afholdte udgifter i overensstemmelse med forvaltningens opgørelse pr. 4.8.2020.
  • At der i forlængelse heraf gives en samlet tillægsbevilling / udgiftsbevilling på 8,957 mio. kr. til merudgifter til COVID-19 foranstaltninger og tiltag på driften. Den nærmere fordeling på udvalgsområder og driftsenheder fremgår af tabellen nedenfor, samt af bilag 1 og 2.
  • At tillægsbevillingen finansieres fra den statslige kompensation til Middelfart Kommune på 8,976 mio. kr., som indgår i midtvejsreguleringen af kommunernes tilskud og udligning. Indtægtsbevillingen i forbindelse med midtvejsreguleringen indarbejdes i 3. budgetopfølgning.
  • At der ikke ydes ekstra tilskud til private institutioner, herunder dagtilbud, skoler og ældrepleje i forhold til merudgifter som følge af COVID-19. Det fremgår bl.a. af "Bekendtgørelse om kompensation for merudgifter i dagtilbud mv. i 2020, der som følge af COVID-19 er forbundet med genåbning heraf" at kommunalbestyrelsen kan give et ekstra økonomisk tilskud direkte til et eller flere tilbud omfattet af dagtilbudsloven, hvis der er tale om kompensation for merudgifter i det konkrete tilbud, der er forbundet med genåbning af tilbuddet. Der er således tale om en "kan" og ikke "skal" opgave.

Sagsbeskrivelse:

Det indgår som en del af aftalegrundlaget i kommuneaftalen, at der ydes kompensation for kommunernes nettomerudgifter til COVID-19 i 2020.

Indkøb via KVIK (Fælleskommunalt COVID indkøb) afregnes direkte fra staten til KVIK, som til gengæld krediterer kommunerne for allerede opkrævede bidrag.

Det fremgår af tilskudsudmeldingen, at Middelfart Kommune kompenseres med 8,976 mio. kr. for merudgifter i 2020 til COVID-19.

Økonomiafdelingen har pr. 4.8.2020 opgjort kommunens faktisk afholdte nettomerudgifter til COVID-19 foranstaltninger.

I opgørelsen er de sparede udgifter til vikardækning på skole- og dagtilbudsområdet i nedlukningsperioden indregnet med afsæt i en gennemsnitsforudsætning om, at udgifterne til vikardækning udgør 5% af lønsummen i en måned. 

Opgørelsen viser, at der, iberegnet sparede udgifter til vikardækning på skole- og dagtilbudsområdet i nedlukningsperioden, samt en forventet kreditering fra det Fælleskommunale COVID indkøb, er realiseret merudgifter for 8,957 mio. kr. Det svarer stort set svarer til det modtagne kompensationsbeløb.

Den udvalgsfordelte udgiftsopgørelse fremgår af nedenstående tabel.

Godtgørelse af

COVID-19 udgifter

Bogførte

mer-udgifter

 

 

 

 

Sparet

vikar dækning ifbm.

ned-lukning

 

Krediteres fra fælles kommunalt covid-indkøb (KVIK)

 

Tillægs-

bevilling

til

COVID-19

 

 

 

Økonomiudvalget

2.035

0

0

2.035

Skoleudvalget

3.889

-1.006

0

2.884

Børn, Kultur og Fritidsudvalg

2.453

-321

0

2.132

Social- og Sundhedsudvalget

3.390

0

-1.908

1.482

Teknisk udvalg

424

0

0

424

Resultat

12.191

-1.327

-1.908

8.957

Hele den statslige kompensation er således på nuværende tidspunkt opbrugt. Det betyder som udgangspunkt, at kommunen selv skal finde finansiering til merudgifter i efteråret, med mindre der udmøntes yderligere statslige midler.

Der var hen over foråret betydelige afstandsmæssige restriktioner, som indebar, at både pasning og undervisning har foregået i mindre hold end normalt, med et væsentligt forøget personaleforbrug til følge.

Under forudsætning af, at er ikke kommer fornyede afstandsmæssige restriktioner, må det andet lige påregnes, at driften på velfærdsområderne vil være nogenlunde normaliseret i efteråret. 

Der vil fortsat være merudgifter til værnemidler, mens der ikke forventes merudgifter til løn på driftsområderne.

Det må dog påregnes, at det forhøjede rengøringsniveau vil afstedekomme merudgifter på rengøringsområdet. En meget foreløbig vurdering er, at merudgifterne på rengøringsområdet vil beløbe sig til 1,8 mio. kr. i reståret. 

I forhold til kompensation af private tilbud skal det bemærkes, at den nye bekendtgørelse giver hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan udmønte kompensationen for COVID-19-relaterede merudgifter forbundet med genåbningen direkte til tilbud efter dagtilbudsloven, dvs. kommunale og private dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud og private pasningsordninger.

Da det dels er vanskeligt at fastlægge et objektivt grundlag for eventuel kompensation til private tilbud og da kompensationsmidlerne fra staten ikke rækker til at dække private tilbud, så indstilles det, at der ikke ydes særskilt kompensation til private tilbud. En kompensation af private tilbud vil alt andet lige indebære, at udgiftsdækningen af de kommunale tilbud skal reduceres tilsvarende. Det indstilles derfor, at der ikke ydes særskilt kompensation til private tilbud.

(Det bemærkes, at budgetopfølgningen på Social og Sundhedsudvalgets område, som også behandles på dette møde, er udarbejdet forud for midtvejsreguleringen og kompensationsopgørelsen forelå. COVID-19 kompensationen er således ikke indarbejdet i Social- og Sundhedsudvalgets budgetopfølgning).

Økonomi:

Afsættet for efterårets disponeringer vil således være, at der i al væsentlighed foreligger en normaliseret driftssituation på velfærdsområderne, dog således, at der fastholdes et forstærket rengøringsniveau minimum året ud.

Som konsekvens heraf lukkes der (bort set fra rengøringsområdet) for adgangen til at henføre merudgifter til ekstrapersonale til COVID-konti fra og med 1.8.2020.

Der skal findes finansiering til dækning af eventuelle merudgifter i efteråret. Merudgifterne forventes alene at bestå i indkøb af værnemidler og forstærket rengøring, mens institutionerne selv, indenfor den almindelige driftsramme, skal afholde udgiften til løn fra og med 1.8.2020.

Det bevillingsmæssige håndteres frem mod regnskabsårets afslutning.

Høring:

Ingen høring af ældreområdet og handicapområdet.

Beslutning:

Anbefales overfor Byrådet.

Behandlingsplan

Økonomiudvalget 25. august 2020 kl. 15:00
Byrådet 31. august 2020 kl. 17:00

Bilag:

430. Status på COVID-19 anlægsprojekter og tillægsansøgning om yderligere projekter
Sagsnr.: 2020-005484
Sagsbehandler: Eva Iversen

Præsentation:

Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet en særskilt opfølgning på ekstra anlægsprojekter og initiativer i forlængelse af COVID-19.

Forvaltningen foreslår:

  • At statusopfølgningen godkendes som forelagt.
  • At der i forlængelse af statusopfølgningen gives en yderligere anlægsbevilling med dertilhørende frigivet rådighedsbeløb i 2020 på i alt 4,905 mio. kr. til de anlægsprojekter, der fremgår af bilag 3.
  • At der til Social- og Indenrigsministeriet fremsendes tillægsansøgning om lånefinansiering af anlæg for 4,905 mio. kr., samt bevilliges yderligere låneoptagelse på 4,905 mio. kr. på 2020 lånerammen.
  • At byfornyelsesprojektet i Nørre Aaby, der ikke kan igangsættes i 2020 og som derfor ikke kan lånefinansieres, i stedet finansieres fra puljen til køb af jord. Der gives således en negativ tillægsbevilling til jordkøb på 3,950 mio. kr. i 2020.
  • At et eventuelt mindreforbrug på ombygning/tilbygning af hjælpemiddeldepotet, som resultat af forhandlingerne med udlejer kan anvendes til generel vedligeholdelse af kommuenns bygninger. Hjælpemiddeldepotet har til huse i lejede lokaler. Der pågår aktuelt forhandlinger om tilbygning/omforandring med udlejer, herunder omkostningsfordeling mellem lejer og udlejer. Hvis forhandlingerne fører til et lavere anlægsomfang end 1,700 mio. kr. kan restbeløbet anvendes til øvrig bygningsvedligeholdelse på kommunens bygninger.

  • At projekter, hvor der ikke er indgået bindende kontrakter ved udgangen af regnskabsåret skal genbekræftes af byrådet.

Sagsbeskrivelse:

Byrådet har med beslutningen af 4. maj fremrykket en række anlægsprojekter til 2020 og har derudover iværksat en række ekstra anlægsinitiativer.

Middelfart Kommune har i den forbindelse, søgt om lånedispensation for 60,3 mio. kr. til fremrykning af anlægsinvesteringer i 2020.

Social- og Indenrigsministeriet har i brev af 11. maj 2020 meddelet Middelfart kommune lånedispensation på 60,3 mio. kr. til de ansøgte projekter.

Lånedispensationen for 2020 kan ifølge ministeriets tilsagnsskrivelse udelukkende anvendes til anlægsudgifter, som kommunen afholder i 2020 og ligger ud over den allerede planlagte aktivitet i 2020. Låntagningen for 2020 kan ikke overstige værdien af de faktisk bogførte udgifter på de ansøgte projekter i 2020.

Ministeriet har efterfølgende overfor KL præciseret, at lånevilkårene følger altså de almindelige regler omkring overførsel af låneadgang, der fremgår af Lånebekendtgørelsens §16, stk. 3, hvoraf det fremgår, at ”Hvis de anlægsaktiviteter, som dispensationen efter stk. 1 er meddelt til, er helt eller delvist igangsat ved bindende anlægskontrakt inden udgangen af det regnskabsår, hvortil dispensationen er meddelt, skal lån dog senest være optaget ét år efter…”

Det er altså muligt at overføre lånetilsagn modtaget jf. fremrykningsaftalen til 2021, hvis anlægsaktiviteten er helt eller delvist igangsat ved bindende anlægskontrakt inden udgangen af 2020.

For at opretholde finansieringsgrundlaget på projekterne i form af låneadgangen, er det således afgørende, at der som minimum ligger bindende kontrakter på projekterne, inden årets udgang.

Da bortfald af finansiering i større omfang kan have betydelige negative konsekvenser for kommunens kassebeholdning og likviditet efter kassekreditreglen, så indstilles det, at alle projekter, hvor der ikke er indgået bindende kontrakter ved udgangen af regnskabsåret, skal genbekræftes af Byrådet.

Økonomi:

Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningerne gennemgået alle de fremrykkede og ekstraprojekter.

Statusopfølgning:

Det generelle billede er, at der er fornuftig fremdrift i de fleste af projekterne.

Der er dog 5 opmærksomhedspunkter.

  • Projektet omkring "realisering af Brenderup Bypark": Det er ikke lykkedes at opnå den forventede pris på jorderhvervelsen. Der forventes således en merudgift på 0,350 mio. kr. inkl. købsomkostninger. Afvigelsen finansieres med en tillægsansøgning.
  • Projektet "diverse skolerenoveringer": Puljen var oprindeligt tiltænkt flytning af Karlsvognen til Skrillingeskolen. Der er på baggrund af høringssvarene truffet politisk beslutning om, at Karlsvognen forbliver på Skrillingeskolen, hvorfor anlægsmidlerne ikke anvendes som planlagt. Det indstilles i stedet, at 0,500 mio. kr. af puljen anvendes til opsætning af solafskærmning på Strib Skole, som ellers var tiltænkt til at skulle indgå i budgetlægningen for 2021. Restpuljen på 1,900 mio. kr. kan af byrådet disponeres til andre formål frem til udgangen af regnskabsåret. Såfremt midlerne ikke disponeres, nedskrives anlægsbevillingen og låneoptagelsen bortfalder i forbindelse med regnskabsafslutning.
  • Projektet "kloge kvadratmeter" forventer ikke at bruge alle midler i indeværende år, men det forventes at grundlaget for låneadgangen kan opretholdes, idet der vil være indgået kontrakter inden årsafslutning.
  • Projektet omkring "byfornyelse i Nørre Aaby" har ikke nået et stade, hvor der realistisk set kan indgås bindende leverandørkontrakter. Forudsætningen for at opnå låneadgang er således faldet bort. For at fastholde projektet foreslås det i stedet, at anlægsprojektet finansieres fra den udisponerede pulje til køb og salg af jord. Jordkøbspujen nedskrives således med 3,950 mio. kr.
  • Projektet "udvidelse af Abelonelundvej" forventes ikke igangsat i indeværende år. Der arbejdes intensivt på - og forventningen er - at der kan indgås bindende entreprenørkontrakter inden årets udgang, således forudsætningen for låneadgang kan opretholdes.

Den samlede status på anlægsprojekterne fremgår af vedhæftede bilag 1.

Nye lånefinansierede anlægsprojekter og tillægsansøgning til Social- og Indenrigsministeriet:

Det indgår som en del af denne indstilling at der iværksættes yderligere lånefinansierede ekstra anlægsinitiativer for 4,905 mio. kr.

Anlægsprojekterne omfatter:

  • Anlægstilskud til sti ved Clay
  • Støjmursprojekt ved Nysgerrium (merudgift på bestående projekt)
  • Projektpulje til diverse mindre vej- og trafikprojekter
  • Erhvervelse af jord til skovrejsning
  • Merudgifter til Brenderup Bypark (merudgift på bestående projekt)
  • Bedre toiletfaciliteter ved Søbadet.

Den årlige udgift til yderligere lånefinansiering af projekterne udgør godt 0,2 mio. kr. årligt.

Anlægsprojekterne er nærmere beskrevet i bilag 3.

Status på anlægspuljer:

Teknisk forvaltning har siden beslutningen om iværksættelse af ekstraanlæg kvalificeret og konsekvensberegnet de to store anlægspuljer til "generel udvendig vedligeholdelse" og "udvendig vedligeholdelse af kommunale bygninger".

Det er vurderingen, at de aftalte delprojekter kan rummes indenfor puljerne. Overslagsbeløbene på delprojekter fremgår detaljeret af bilag 2.

Opmærksomheden henledes på, at hjælpemiddeldepotet har til huse i lejede lokaler. Der pågår aktuelt forhandlinger om tilbygning/omforandring med udlejer, herunder omkostningsfordeling mellem lejer og udlejer.

Hvis forhandlingerne fører til et lavere anlægsomfang end 1,700 mio. kr. kan restbeløbet anvendes til øvrig bygningsvedligeholdelse på kommunens bygninger.

Høring:

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet.

Beslutning:

Anbefales overfor Byrådet med følgende bemærkning:

Restpuljen til anlægsprojektet ”diverse skolerenoveringer” på 1,9 mio. kr. anvendes til indkøb af pavilloner til Lillebæltsskolen, som er presset på bygningskapacitet/klasseværelser generelt og i særdeles i forbindelse med den kommende skolerenovering.

Byfornyelsesprojektet i Nr. Aaby fremrykkes mest muligt.


Behandlingsplan

Økonomiudvalget 25. august 2020 kl. 15:00
Byrådet 31. august 2020 kl. 17:00

Bilag:

431. Likviditet efter kassekreditreglen pr. ultimo 2. kvartal 2020
Sagsnr.: 2016-004831
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation:

Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets bestemmelser skal Byrådet hvert kvartal orienteres om kommunens likviditet efter kassekreditreglen.

Forvaltningen foreslår:

  • At orienteringen om kommunens likviditet bliver taget til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Kommunens likviditet efter kassekreditreglen beregnes som et gennemsnit af de daglige likvide beholdninger over det seneste år.

Kravet er, at gennemsnitslikviditeten set over 12 måneder skal være positiv.

Likviditetsopgørelsen pr. 30.6.2020 viser, at den gennemsnitlige daglige likvide beholdning i perioden 1. juli 2019 til 30. juni 2020 udgjorde 154,1 mio. kr.

Det svarer til en gennemsnitslikviditet pr. indbygger på 3.950 kr. pr. indbygger.

KKR-likviditeten er steget med 0,4 mio. kr. over det seneste kvartal, mens likviditeten set over det seneste år derimod faldet med 16,0 mio. kr.

Stigningen i første halvår hænger først og fremmest sammen med, at nettoudgifterne til anlægsarbejde har ligget på et meget lavt niveau i starten af året, mens indtægterne på jordforsyningsområdet samtidig ligger på et forholdsvist højt niveau. Der er således sket en ikke uvæsentlig forøgelse af efterslæbet på anlægsområdet.

Det må alt andet lige forventes at likviditeten fortsat vil være nedadgående over de næste to år.

Dette skyldes især 4 forhold:

1) Implementeringen af investeringsplanen for Middelfart Affald og Genbrug betyder, at der trækkes knap 25 mio. kr. ud af mellemværendet med forsyningsområdet.

2) Anlægsarbejde med afsæt i overførte anlægsbevillinger fra tidligere år forventes gennemført, således at efterslæbet på anlægsområdet gradvist indsnævres.

3) Øvrige aktører, herunder Kirken, Bridgewalking og Klinik for Tandregulering har opsparet et betydeligt tilgodehavende hos Middelfart Kommune, som forventes nedbragt.

4) Balanceudfordringen på det specialiserede voksen og handicapområde forventes ikke fuldt ud løst i 2020.

Med dette in mente er det forvaltningens vurdering, at råderummet for at gennemføre ekstra kassefinansierede tiltag er yderst begrænset.

Uden likviditetsforøgende tiltag må det alt andet lige forventes, at KKR-likviditeten vil komme ned i underkanten af det mindsteniveau, der anbefales for en kommune.

Det er således en generel tommelfingerregel, at en kommune skal have en likviditet på mindst 2.500 kr./indbygger for at have penge nok til den løbende drift og til at kunne håndtere mindre udsving.

Det anbefalede mindsteniveau svarer til en gennemsnitlig daglig likviditet på 97,5 mio. kr. i Middelfart Kommune. 

Middelfart Kommunes målsætning for minimumslikviditet er ved byrådsperiodens start fastsat til 90 mio. kr.

Økonomi:

Det er væsentligt at anføre, at likviditetsprognoser er stærkt påvirkelige overfor faktorer som:

  • Fremdriften i de kommunale anlægsprojekter, herunder at anlægsudgifterne afregnes på et senere tidspunkt end budgetforudsat.
  • Tidsmæssige forskydninger mellem låneoptagelse til projekter og faktisk afregning for projekterne.
  • Timingen af køb, byggemodning og salg af jord.
  • Eventuelle drifts- og anlægsbevillinger med kassefinansiering i løbet af budgetåret.
  • Likviditetsvirkningen af årets resultat af skattefinansieret drift, herunder centrale og decentrale enheders forbrug af opsparede midler.
  • Timingen af eksterne enheders træk eller udbygning af mellemværendet med Middelfart Kommune.

Forvaltningen anbefaler, at likviditetsudviklingen følges tæt over de kommende måneder, samt at der udvises rettidig omhu i såvel de bevillingsmæssige dispositioner både i løbet af året og mere fremadrettet i budgetlægningen for 2021-2024.

Høring:

Ingen høring af ældrerådet og handicaprådet.

Beslutning:

Orienteringen taget til efterretning.

Behandlingsplan

Økonomiudvalget 25. august 2020 kl. 15:00

432. Orientering om kapitalforvaltning pr. 2. kvartal 2020
Sagsnr.: 2018-011622
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation:

Middelfart Kommune har udlagt kapitalforvaltningen til Jyske Capital, der er en del af Jyske Bank koncernen.

Jyske Capital udarbejder hvert kvartal en afkastrapport, som viser afkastet på beholdningen af aktier og obligationer.

Forvaltningen foreslår:

  • At orienteringen om kommunens kapitalforvaltning og afkastrapportering for perioden 1.1.2020 - 30.6.2020 tages til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Middelfart Kommune har pr. 30. juni 2020 en samlet beholdning på 224,6 mio. kr. under kapitalforvaltning.

Midlerne er fortrinsvist sat i obligationer, men også i investeringsforeninger baseret på aktier.

Anbringelsen af midler i værdipapirer sker efter retningsanvisningerne i kommunens økonomiske politik og finansielle strategi.

Pr. 30. juni fordelte beholdningen sig således:

• Aktier: 22,1 mio. kr. svarende til 9,83 %

• Danske obligationer: 186,5 mio. kr., svarende til 83,04 %

• Obligationer i nye markeder: 4,5 mio. kr., svarende til 1,99 %

• Virksomhedsobligationer 11,2 mio. kr., svarende til 5,00 %

• Kontanter 0,3 mio. kr., svarende til 0,14 %

Økonomi:

1. halvår 2020 var udfordrende investeringsmæssigt.

Marts måned 2020 er i den grad en måned til historiebøgerne. Vi har ovenpå den hastige spredning af coronavirus oplevet, at det globale samfund er blevet lammet med betydelige menneskelige og økonomiske konsekvenser til følge.

Grænser er blevet lukket. Fly blev på jorden, og den globale handel blev hårdt ramt i marts. Det var næsten kun fødevarebranchen, som fungerede tæt på normalt.

Det har naturligvis ramt de finansielle markeder hårdt.

Aktiemarkedet er fra toppen i midten af februar og frem til den foreløbige bund, faldet med ca. 35%. 

Siden bunden i marts har vi dog set pæne stigninger i aktiemarkedet, som i juni nåede et niveau kun ca. 6% fra toppen i februar.

Det kom dog til en brat opbremsning d. 11. juni, da en kraftig stigning i antallet af COVID-19 smittede i USA øgede bekymringen for, at verdens største økonomi ville være nødt til at lukke ned igen. Her på tærsklen til juli er udviklingen i nye COVID-19 tilfælde i USA (og EM) fortsat meget bekymrende, og markedet balancerer imellem nyhederne omkring øgede stimuli fra centralbanker/ regeringer og de økonomiske konsekvenser af et stigende smittetryk.

Vi er således i en tid, som er kendetegnet med meget stor usikkerhed og volatilitet på de finansielle markeder. Det er et grundvilkår, som vil være gældende mindst året ud.

Der er på den samlede værdipapirportefølje opnået et negativt afkast på 3,9 mio. kr. i 1. halvår, svarende til -1,70%.

Dette er en væsentlig forbedring i forhold til afkastrapporteringen i 1. kvartal hvor afkastet var negativt med knap 5%. 

Afkastet fordeler sig således på aktivklasser:

• Aktier: -9,89%

• Danske obligationer: -0,17%

• Obligationer i nye markeder: -5,96%

• Virksomhedsobligationer: -3,05%

• Kontantbeholdning: 0,00%

Til sammenligning er afkastet på benchmarkporteføljen (en sammenlignelig portefølje) -0,99%for perioden 1.1.2020 - 30.6.2020.

Det betyder, at Jyske Capital har leveret et porteføljeafkast, der er 0,71% dårlige end afkastet på sammenlignelige porteføljer.

Det bør i den forbindelse nævnes, at Jyske Bank sidste år leverede et porteføjeafkast på året, der var 0,99% bedre end benchmarkporteføjlen.

Den kommende periode vil forventeligt også byde på meget store udsving. Markedet vil meget nøje følge udviklingen i Coronapandemien, da dette er altafgørende for takterne i den globale samhandel.

Der er mulighed for kommunens porteføljeafkast vil rette sig noget frem mod årets afslutning, men det må dog anses for sandsynligt, at der på året som helhed vil blive opnået et negativt afkast eller afkast tæt på 0.

Høring:

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet.

Beslutning:

Orienteringen taget til efterretning.

Behandlingsplan

Økonomiudvalget 25. august 2020 kl. 15:00

Bilag:

433. Ændring af vedtægter for det fælleskommunale selskab Energnist I/S
Sagsnr.: 2020-007454
Sagsbehandler: Brian Olsen

Præsentation:

Sagen vedrører godkendelse af vedtægtsændring for det fælleskommunale selskab Energnist I/S.

Middelfart Kommune er sammen med 15 andre kommuner interessenter i Energnist I/S, der blev stiftet den 1. januar 2015 som resultat af fusion af L90 og TAS I/S.

Forvaltningen foreslår:

  • At vedtægterne godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Vejle Kommune fremsendte vedlagte skrivelser af 19. december 2018 og 12. juli 2019 med anmodning om fremsættelse af forslag til vedtægtsændring for at give mulighed for stedfortræder til bestyrelsesmøder, såfremt pågældende bestyrelsesmedlem er forhindret i at deltage.

På byrådets kontituerende møde den 4. dec 2017 er Bo Juul Nielsen udpeget som suppleant til repræsentskabet, som samtidig er bestyrelse for selskabet.

På baggrund at dette er Energnist vedtægter blevet gennemgået med henblik på følgende tilretninger:

  • Medtagelse af suppleant for bestyrelsesmedlem, herunder valg af suppleant
  • Ændring af "Statsforvaltningen" til "Ankestyrelsen"
  • Fjernelse af overgangsordninger, som var gældende i 1. valgperiode i Energnist.

Repræsentantskabet i Energnist har på møde den 20. maj 2020 godkendt vedtægtsændringerne.

I henhold til selskabets vedtægter, pkt. 10.7 skal vedtægtsændringer godkendes af kommunalbestyrelserne i ejerkommunerne samt efterfølgende godkendes af Ankestyrelsen.

Vedtægter og repræsentantskabets beslutning er vedlagt som bilag.


Økonomi:

Ingen

Høring:

Ingen

Klima:

Ingen

Beslutning:

Anbefales overfor Byrådet.

Behandlingsplan

Miljø- og Energiudvalget 12. august 2020 kl. 15:30
Økonomiudvalget 25. august 2020 kl. 15:00
Byrådet 31. august 2020 kl. 17:00

Miljø- og Energiudvalget 12. august 2020 kl. 15:30

Anbefales.

Bilag:

434. Endelig vedtagelse af tillæg 4 til spildevandsplanen - ændring fra spildevandskloakeret til separatkloakeret for et boligområde ved Tåruplundvej 51-57, 5591 Gelsted
Sagsnr.: 2020-001623
Sagsbehandler: Brian Olsen

Præsentation:

Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2016 - 2020 blev vedtaget i 2016. Spildevandsplanen er en sektorplan for spildevandsområdet og revideres løbende. Tillæg nr. 4 til spildevandsplanen skal sikre grundlaget for separatkloakering af et nyt boligområde ved Tåruplundvej 51-59, 5591 Gelsted.

Forvaltningen foreslår:

  • At Miljø- og Energiudvalget indstiller tillæg 4 til spildevandsplanen 2016-2020 til endelig godkendelse i Byrådet.

Sagsbeskrivelse:

Spildevandsplanen giver en samlet oversigt over den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i kommunen og er det retslige grundlag for tilslutning af eksisterende og nye boligområder til den offentlige kloak samt for håndtering af spildevand i det åbne land.

Der etableres 10 nye bygninger med i alt 20 boliger på matr. nr. 9ad Tårup By, Gelsted. Det nye område er i spildevandsplanen udlagt til spildevandskloakering. Det er påvist, at kun to af de 10 nye bygninger kan nedsive regnvand på egen grund. De øvrige 8 bygninger separatkloakeres og tagvand fra disse ledes til regnvandskloakken ejet af Middelfart Spildevand.

I dette tillæg sikres, at det planlagte område kan separatkloakeres og tilsluttes den offentlige regnvandskloak i området. Spildevand og regnvand for de 8 bygninger separeres på privat grund, og ledes til de respektive kloakbrønde i området.

Der er ikke udarbejdet en miljøscreening af tillægget, da der ikke etableres nye regnvandsbassiner ifbm. Middelfart Spildevands regnvandskloak.

Økonomi:

Middelfart Spildevand A/S er kloakforsyningen i Middelfart Kommune. Kloakeringsprojekterne i tillægget går ind under selskabets anlægsbudget, og vil ikke have konsekvenser for Middelfart Kommunes budget.

Høring:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvensen for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Tillægget har været i offentlig høring i 8 uger fra den 8. april 2020 - 3. juni 2020. Der er ikke indgået bemærkninger til tillægget.

Klima:

Projektet var planlagt spildevandskloakeret, og ejendommene skulle håndtere regnvand på egen grund til nedsivning. Det har siden vist sig at være en fysisk umulighed grundet høj grundvandsstand, som vil ødelægge boligerne. Regnvand fra de 8 ud af 10 nye bygninger vil fremover ledes til Middelfart Spildevands regnvandskloak, som fører til Tårup Hønnerup Bæk via det eksisterende kloaksystem. Der sker ingen ændringer for Tårup Hønnerup Bæk, da mertilførslen fra boligområdet kan indeholdes i Middelfart Spildevands eksisterende regnvandsbassin og regnvandssystem.

Ved den beskrevne ændring vil de 8 bygninger være bedre sikret imod klimaændringer.

Beslutning:

Anbefales overfor Byrådet.

Behandlingsplan

Miljø- og Energiudvalget 12. august 2020 kl. 15:30
Økonomiudvalget 25. august 2020 kl. 15:00
Byrådet 31. august 2020 kl. 17:00

Miljø- og Energiudvalget 12. august 2020 kl. 15:30

Udvalget godkendte forvaltningens indstilling.

 



Bilag:

435. Fornyet behandling af ansøgning om § 12 miljøgodkendelse af slagtesvineproduktion Middelfartvej 106, 5466 Asperup
Sagsnr.: 2019-017268
Sagsbehandler: Klaus Schiøtt Kristensen

Præsentation:

Ejeren af Middelfartvej 106 har fremsendt ændringer til projekt om udvidelse af slagtesvineproduktionen. Det skal besluttes, om udvidelsen kan godkendes med de nye ændringer.

Forvaltningen foreslår:

  • At det besluttes, om der på det foreliggende grundlag skal meddeles miljøgodkendelse til den ansøgte udvidelse af slagtesvineproduktionen.

Sagsbeskrivelse:

Ejeren af Middelfartvej 106 søgte i juni 2017 miljøgodkendelse af udvidelse af slagtesvineproduktionen fra 8.835 slagtesvin til 17.036 slagtesvin. Byrådet besluttede i
december 2017, at der skulle meddeles afslag på det ansøgte. Miljø- og Fødevareklagenævnet har i november 2019 ophævet kommunens afgørelse og hjemvist sagen til fornyet behandling.

Miljø- og Energiudvalget besluttede i december 2019, at der på det da foreliggende grundlag skulle meddeles afslag på det ansøgte.

Efter høring af udkast på afslag på miljøgodkendelse har ansøger foretaget væsentlige ændringer i det ansøgte projekt.

Lugtberegning efter den såkaldte FMK-model viser, at det ansøgte projekt ikke overholder husdyrbruglovens lugtgenekrav. Ansøger har derfor indsendt en såkaldt OML-lugtberegning, der viser, at den ansøgte produktion overholder husdyrbruglovens lugtgenekrav.

I denne sag er det af afgørende betydning, om lugtgenerne beregnes efter FMK-modellen, som er standard, eller om ansøger kan få lov til at anvende en OML-lugtberegning. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning og klagenævnsafgørelser kan ansøger vælge at erstatte FMK-lugtberegningen med en OML-lugtberegning, hvis der er meget afvigende ventilationsforhold i forhold til almindelig praksis, f.eks. hvis der etableres "centralt afkast".

Det ansøgte projekt er nu ændret fra flere jævnt fordelte ventilationsafkast til et samlet afkast på tilbygningen til den nordlige stald og 2 samlede afkast på tilbygningen til den sydlige stald. Derudover er 2 afkast i den vestlige ende af den eksisterende nordlige stald samlet til et afkast. På den eksisterende sydlige stald er ventilationsafkast placeret i tagrygning og delvist samlet. Ansøger mener, at der nu er tale om ”centralt afkast”, og at der derfor kan anvendes en OML-beregning.

Forvaltningen vurderer, at den ansøgte samling af ventilationsafkast kan betragtes som "centralt afkast", og at det ansøgte derfor bør godkendes. Forvaltningen kan ikke sige, om klagenævnet i givet fald vil lave den samme vurdering. Der foreligger ikke en klar definition af begrebet ”centralt afkast”.

Det ville være muligt at ændre ventilationsforholdene på tilbygningerne til mere entydigt ”centralt afkast” ved at samle/flytte afkast på begge tilbygninger til et ”centralt afkast” i den østligste ende af hver af tilbygningerne. Det vil muligvis medføre en væsentlig merudgift. Kommunen har ingen oplysninger om de eventuelle merudgifters omfang.

Forvaltningen har i en lignende sag vurderet, at et markant ændret "lugtspredningsbillede" som følge af samling af afkast påviste, at der var tale om markant afvigende ventilationsforhold. Samling af ventilationsafkast i den konkrete sag viser ikke et markant ændret "lugtspredningsbillede". "Lugtspredningsbilledet" er formen og retningen af lugtens udbredelse. Det fremgår ikke af Miljøstyrelsens vejledning eller klagenævnsafgørelser, at der skal være et markant ændret "lugtspredningsbillede" for at en OML-lugtberegning kan erstatte lugtberegning efter FMK-modellen.

På vedlagte bilag ses det ansøgte staldanlæg med henholdsvis standard placering af ventilationsafkast (Figur 1) og placering af ventilationsafkast som ansøgt (Figur 2).

Nedenstående figur viser forskellen i lugtspredning beregnet efter FMK-modellen og konkret OML-lugtberegning med henholdsvis standard ventilation og ventilation som ansøgt.

På figuren ses OML-lugtberegning for byzone ved standard ventilation (blå streg) og byzone ved ansøgt ventilation (blå streg med prikker). Ansøgt ventilation er med forhøjet afkast og vindkryds. Det er således ikke den ”rene” effekt af samlet afkast, der vises. Det ses dog af figuren, at den ansøgte samling af ventilationsafkast ikke medfører en synlig forskydning af "lugtspredningsbilledet". Gul streg viser lugtspredning for byzone beregnet efter FMK-modellen. Grønne streger viser lugtspredning for enkeltbolig i landzone, som ikke er relevant i den konkrete sag.

Økonomi:

Ingen

Høring:

Hvis Miljø- og Energiudvalget beslutter, at der skal meddeles afslag på det ansøgte, skal
kommunens udkast til afslag i høring hos ansøger.

Beslutning:

Sagen udgik af dagsordenen.

Behandlingsplan

Miljø- og Energiudvalget 12. august 2020 kl. 15:30
Økonomiudvalget 25. august 2020 kl. 15:00
Byrådet 31. august 2020 kl. 17:00

Miljø- og Energiudvalget 12. august 2020 kl. 15:30

Et flertal bestående af Esben Eriksen, Alex Gren og Paw Nielsen besluttede at meddele afslag til det ansøgte.

Morten Weiss-Pedersen og Bo Juul Nielsen stemte for at meddele en tilladelse til det ansøgte.

Paw Nielsen ønsker sagen i Byrådet.

Bilag:

436. Budgetopfølgning pr. 300620 på Social- og Sundhedsudvalgets område
Sagsnr.: 2020-001735
Sagsbehandler: Lasse Roslind

Præsentation:

Der er udarbejdet en budgetopfølgning pr. 30. juni 2020 på Social- og Sundhedsudvalgets område.

(Det bemærkes, budgetopfølgningen på Social og Sundhedsudvalgets område, som også behandles på dette møde, er udarbejdet forud for midtvejsreguleringen og kompensationsopgørelsen forelå. COVID-19 kompensationen er således ikke indarbejdet i Social- og Sundhedsudvalgets budgetopfølgning)

Forvaltningen foreslår:

  • At Social- og Sundhedsudvalget tager budgetopfølgning og status på indsatsplan pr. 30. juni 2020 til efterretning

Sagsbeskrivelse:

Forvaltningen har udarbejdet budgetopfølgning pr. 30. juni 2020 på Social- og Sundhedsudvalgets område.

Budgetopfølgningen viser et forventet merforbrug på 9,704 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Som ved sidste budgetopfølgning vedrører 3,2 mio. kr. udgifter til COVID-19 og den resterende del af merforbruget kan primært henføres til den aktivitetsbestemte medfinansiering, hjælpemidler og det specialiserede socialområde (Social og Velfærd). 

Ved sidste budgetopfølgning var det forventede merforbrug på 9,701 mio. kr.

De vigtigste afvigelser på driften i forhold til det oprindelige budget er følgende;

  • På Sundhedsområdet er der en afvigelse på 2,888 mio. kr. Heraf vedrører 2,4 mio. kr. udgifter til COVID-19. Derudover forventes et merforbrug på ca. 1,0 mio. kr. vedrørende den aktivitetsbestemte medfinansiering. Merforbruget modsvares af forventede mindreforbrug på vederlagsfri fysioterapi, træning og forebyggelse.
  • På Senior og Velfærd forventes et merforbrug på ca. 0,845 mio. kr. Heraf vedrører 0,8 mio. kr. udgifter til COVID-19. Hjælpemiddelsområdet herunder hjælpemiddelsdepotet er i lighed med tidligere år udfordret af merforbrug. Derudover forventes merforbrug i hjemmeplejen. Merforbrugene modsvares delvist af mindreforbrug på øvrige områder.
  • På Social og Velfærd forventes et merforbrug på 5,993 mio. kr. Det er stort set uændret i forhold til budgetopfølgning pr. 31.05.20. Merforbruget vedrører forsat områderne socialpædagogisk støtte og de selvvisiterende områder Krisecentre og Forsorgshjem. Begge områder er påvirket af Corona krisen, da det har været vanskeligt at gennemføre borgersamtaler og revisitationer under Corona nedlukningen.

Ovenstående er beskrevet mere detaljeret i vedlagte notat.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet.

 

Beslutning:

Taget til efterretning.

Behandlingsplan

Social- og Sundhedsudvalget 13. august 2020 kl. 15:30
Økonomiudvalget 25. august 2020 kl. 15:00

Social- og Sundhedsudvalget 13. august 2020 kl. 15:30

Taget til efterretning.

Bilag:

437. Kvalitetsrapport 2018/2019 - godkendelse
Sagsnr.: 2020-003944
Sagsbehandler: Dorte Stage Mølgaard

Præsentation:

Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering, resultatopfølgning og kvalitetsudvikling på kommunalt niveau og samtidig fungere som grundlag for lokal og kommunal dialog.

Skoleudvalget sendte på deres udvalgsmøde den 14. april 2020 udkastet til den nye kvalitetsrapport for skoleåret 2018/2019, i høring. Kvalitetsrapporten har efterfølgende været i høring ved skolebestyrelserne og MED-udvalgene i perioden 15. april til 15. juni 2020.

Udvalg og Byråd præsenteres dels for hovedkonklusionerne i kvalitetsrapporten, dels for hovedtendenserne i høringssvarene.

Forvaltningen foreslår:

  • at Skoleudvalget og Økonomiudvalget indstiller Kvalitetsrapport 2018/2019 for det samlede skolevæsen i Middelfart Kommune, til godkendelse i Byrådet.

Sagsbeskrivelse:

Krav til kvalitetsrapporter

Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering, resultatopfølgning og kvalitetsudvikling på kommunalt niveau og samtidig fungere som grundlag for lokal og kommunal dialog.

Det er på nationalt plan besluttet, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år. Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten i kommunalbestyrelsen er den 31. marts i lige kalenderår og skal omfatte det skoleår, som afsluttes året før.

Denne kvalitetsrapport vedtages efter fristen som følge af forsinkelser i datalevering fra Undervisningsministeriets egen databank. 

Samlet helhedsvurdering

A. Fald i elevtallet

Det fremgår af Kvalitetsrapporten, at elevtallet i Middelfart Kommunes skolevæsen er faldende. I perioden fra skoleåret 2016/2017 til skoleåret 2018/2019 er elevtallet faldet med 159 elever - svarende til et fald på ca. 4 %. 

B. Høj kompetencedækning

Middelfart Kommunes samlede skolevæsen havde en kompetencedækning på 89,8 % i skoleåret 2018/2019 – mod 87,6 % på landsplan. Kompetencedækningen er stigende.

C. Relativ høj segregeringsgrad

Det er en grundværdi for folkeskolen, at den skal være indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Det er ligeledes en central værdi i den nye skolestrategi "Fra Middelfartbarn til verdensborger", at der skal sikres chancelighed for alle. Folkeskolerne i Middelfart Kommune havde samlet set i skoleåret 2018/2019 en højere segregeringsgrad end både gennemsnittet for resten af Region Syddanmark og for landet som helhed. Dette indikerer et opmærksomhedspunkt i forhold til vores arbejde med inklusion og inkluderende læringsfællesskaber i det samlede kommunale skolevæsen.

D. Elevernes trivsel - hvordan med de helhjertede skoledage?

En af målsætningerne i Folkeskolereformen er, at elevernes trivsel skal styrkes. Den samme målsætning findes i den nye skolestrategi - i pejlemærket en attraktiv skole - med ønsket om, at alle elever skal have helhjertede skoledage. For i en helhjertet skoledag oplever eleverne både autonomi, kompetence og social forbundenhed; alt sammen forhold, der fremmer deres trivsel – og lyst til at lære. Til at afdække elevernes trivsel bruges de obligatoriske nationale trivselsmålinger på henholdsvis 0.-3. klassetrin og 4.-9. klassetrin

0.-3. klasse-elevernes svar viser, at deres trivsel ligger relativt stabilt over årene og på niveau med landstallene. Men resultaterne vidner også om en del variation på tværs af skolerne. Det ses især i forhold til følgende fire spørgsmål: om eleverne tit føler sig alene i skolen; om de tit oplever, at nogen driller dem, så de bliver kede af det; om de oplever, at de ikke lærer noget spændende i skolen; og om de oplever, at de er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne. 

4.-9. klasse-elevernes svar viser, at de generelt har en høj trivsel. I skoleåret 2018/2019 havde 92 % af eleverne samlet set en høj trivsel. De samlede resultater er generelt bedst, når det gælder elevernes ”sociale trivsel”, ”ro og orden” og ”faglige trivsel”, mens det dårligste resultat ses i forhold til ”støtte og inspiration”. Dette billede følger landsresultaterne. Igen ses dog en del variation på tværs af skolerne. Variationen er størst, når det gælder indikatoren ”støtte og inspiration”. Det skyldes, at nogle skoler scorer ”høj kvalitet”, mens andre reelt ligger lige under grænsen herfor.

Disse resultater indikerer derved også et opmærksomhedspunkt, når det gælder målsætningen i skolestrategien om helhjertede skoledage for alle elever.

E. Sprogvurderingen i 0. klasse - resultater på landsgennemsnit

En central forudsætning for, at eleverne kan lære og udvikle sig i folkeskolen er, at de har et alderssvarende sprog, når de starter. Generelt er der derfor også et stort fokus i hele skolevæsenet på sproglig udvikling af børn fra dagtilbud og ind i folkeskolen, og der gennemføres fx sprogvurderinger af alle børn i 0. klasse. Med henvisning til en national normalfordeling baseret på et repræsentativt udsnit af danske børn, forventes 15 % af eleverne i 0. klasse at have brug for en særlig eller fokuseret sproglig indsats, mens de resterende 85 % vil kunne klare sig med en generel indsats, fordi de reelt har en alderssvarende, sproglig udvikling. Resultaterne af sprogvurderingen blandt Middelfart Kommunes 0.klasse-elever i skoleåret 2018/2019 flugter med denne statistik.

F. De Faglige resultater

Det er et nationalt mål, at Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Resultaterne af de nationale test viser i den forbindelse både positive og negative tendenser på skolerne i Middelfart Kommune. Til gengæld viser de samlede karaktergennemsnit i 9. klasse – både i dansk, matematik og de bundne prøvefag – en positiv udvikling fra skoleåret 2017/2018 til skoleåret 2018/2019, og alle kommunens samlede karaktergennemsnit ligger på niveau med landsgennemsnittene i skoleåret 2018/2019. Den samlede stigning på kommunalt niveau dækker imidlertid over både stigninger og fald i de enkelte fags prøvediscipliner. Samlet set tegner der sig det største udviklingspotentiale i relation til dansk læsning.

Det er også et nationalt mål, at Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Denne målsætning afdækkes ved at sammenligne det opnåede karaktergennemsnit i de bundne prøvefag i Middelfart Kommunes skoler med den socioøkonomiske reference.

Resultatet for skoleåret 2018/2019 viser, at en enkelt skole i Middelfart Kommune har et karaktergennemsnit i de bundne prøver, der er signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference på -0,7 karakterpoint. Til gengæld opnår halvdelen af skolerne et højere karaktergennemsnit end den socioøkonomiske reference på op til +0,5 karakterpoint, om end resultaterne ikke her er statistisk signifikante.  

I den nye skolestrategi er et særligt fokusområde at sikre, at vi får alle med og understøtter chancelighed, men også at vi skal være fælles om visionen ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger”. Det anses derfor at være et fælles anliggende at understøtte fx chancelighed – ikke en opgave, der alene påhviler de enkelte skoler. Det kræver en fælles indsats. Der findes på den baggrund ikke anledning til at stille skærpede krav i forhold til en enkelt skole og dens arbejde med skolestrategien. For det påhviler allerede alle skoler at arbejde aktivt med strategien og med at styrke chanceligheden, så alle elever bliver så dygtige de kan – uanset social baggrund.

G. Videre i en ungdomsuddannelse

I relation til elevernes overgang til og fastholdelse på en ungdomsuddannelse viser resultaterne i Kvalitetsrapporten 2018/2019, at Middelfart Kommunes skoler ligger under landsgennemsnittet, når det gælder andelen, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse, men over landsgennemsnittet, når der ses på andelen, der er i gang 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det skyldes især, at mange elever i Middelfart Kommune vælger at tage på efterskole i 10. klasse. Anden af unge på 25 år, som forventes at have opnået mindst en ungdomsuddannelse i 2030, ligger da også over landsgennemsnittet. I Middelfart Kommune forventes et resultat på 88 % af de 25-årige i 2030 mod forventeligt 85 % på landsplan. 

Opfølgning på resultaterne

Med afsæt i den sidste Kvalitetsrapport blev der i efteråret 2018 holdt individuelle læringssamtaler med hver enkelt folkeskole i Middelfart Kommune. Formålet var at komme i dialog med de enkelte skoler i forhold til styrker og svagheder.

Processen gentages i efteråret 2020 med afsæt i den aktuelle Kvalitetsrapport 2018/2019. Denne gang med afsæt i skolestrategien ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger” og med henblik på en dialog om, hvordan vi i fællesskab sikrer de ønskede resultater for skolens medarbejdere, forældre og elever.

Høringssvar fra skolerne

Kvalitetsrapporten har været sendt i høring ved skolebestyrelserne og MED-udvalgene, og der er efter endt høringsperiode indsendt høringssvar til Forvaltningen.

Af skolernes generelle kommentarer til kvalitetsrapporten ses det, at skolerne anerkender det arbejde, der er lagt i udarbejdelsen af kvalitetsrapporten og vurderer, at den er velskrevet og et godt afsæt for dialogen mellem Forvaltning og den enkelte skole i den opfølgende læringssamtale om skolens resultater. Skolernes høringssvar vil også blive inddraget i disse dialoger. Forvaltningen sender i august 2020 en endelig plan ud til skolerne for, hvordan læringssamtalerne organiseres og afvikles i efteråret 2020.

I relation til datagrundlaget stilles der bl.a. spørgsmål til brugen af nationale tests. Dertil kan forvaltningen svare, at rammer og indhold bestemmes af Undervisningsministeriet. Det har vi således ikke selv indflydelse på. Uanset skolernes perspektiv på datagrundlaget og validiteten heraf, ønskes datagrundlaget ofte suppleret med kvalitatitive data - ikke mindst ift. elevernes trivsel og skolernes sprogindsatser, hvor det kvantitative datagrundlag vurderes mest spinkelt.

Der angives også specifikt et ønske fra Skrillingeskolen om mulighed for at sammenligne deres resultater på landsplan med øvrige specialskoler for børn med generelle vanskeligheder. Det er alle gode opmærksomheder, som forvaltningen vil tage med i overvejelserne om, hvilke data der skal inddrages i den næste kvalitetsrapport for 2020/2021, der skal udarbejdes i 2022.

Skrillingeskolen nævner herudover generelt ift. datagrundlaget, at hovedparten af deres elever er fritaget fra de nationale test, grundet kognitivt udviklingsniveau. Skrillingeskolen har derfor, i samarbejde med andre specialskoler i Danmark, fundet andre veje, hvor de ved brug af specialpædagogiske test og andre fagfaglige test, afdækker den enkelte elevs fagfaglige niveau. Dette aspekt er skrevet ind i den endelige kvalitetsrapport.

Endnu en generel opmærksomhed knytter sig til, om Ungdomsskolen og 10. klasse skal indgå i fremtidige kvalitetsrapporter? Bestyrelsen og MED-udvalg herfor anbefaler således, at de tages ud af rapporten, da præmissen og grundlaget for at drive disse tilbud vurderes at være væsentligt anderledes end for de øvrige skoler. For nu fastholdes de to skoletilbud i kvalitetsrapporten, da de er medtaget de steder, hvor de fremkommer i forbindelse med fremsøgning af de obligatoriske indikatorer til kvalitetsrapporten, som de er bestemt af lovgivningen. Men det er et opmærksomhedspunkt, som forvaltningen vil undersøge muligheden for at realisere med den næste kvalitetsrapport.

I forhold til resultaterne i kvalitetsrapporten bemærkes generelt, at den samlede helhedsvurdering efterlader et positivt indtryk af kommunens samlede skolevæsen. Af særlige udfordringer nævnes dog det faldende elevtal, (to)sprogarbejdet, inklusion og elevernes trivsel.

I relation til inklusionsdagsordenen ses skolestrategien og visionens fokus på chancelighed som vigtigt, ligesom de gode erfaringer med at afkorte skoledagen gentages. Endelig ytres også en opmærksomhed på at få økonomien til at hænge sammen. Forvaltningen deler denne opmærksomhed, som den nye ressourcetildelingsmodel til skolerne håbes at understøtte bedre end den gamle.

I relation til elevernes faldende trivsel - både på landsplan og i Middelfart Kommune - henvises til, at hvis ambitionen om helhjertede dage skal realiseres, er disse data vigtige at tage alvorligt - og som nævnt ovenfor vigtige at supplere kvalitativt for at vurdere, hvordan vi bedst understøtter elevernes motivation og trivsel. Men Handleguidens data nævnes også som et vigtigt datagrundlag, som de nationale trivselsdata med fordel kunne sammenholdes med.

Til det kan forvaltningen generelt oplyse, at der pågår et arbejde med at digitalisere Handleguidens data, men også med helt generelt i efteråret 2020 med at få lavet et opdateret årshjul i forhold til, hvilke data vi skal indsamle og bruge for at følge skolestrategiens/visionen betydning for såvel elevernes trivsel som deres udvikling og læring. Forvaltningen deler således opmærksomheden på, at de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten med fordel kan og bør suppleres med andre data for at få et mere nuanceret billede af, hvad der kan være på færde, og hvordan eleverne (og deres forældre) bedst støttes.

Økonomi:

Høring:

Kvalitetsrapporten har været i høring ved skolernes MED-udvalg og skolebestyrelser i perioden 15. april til 15. juni 2020.

Klima:

I den nye skolestrategi "Fra Middelfartbarn til Verdensborger" handler et af fire strategiske pejlemærker om "Bæredygtighed som fundament".

Det er således en del af skolestrategiens dna, at det pædagogiske arbejde på skolerne skal bidrage til at sikre, at alle elever forstår nødvendigheden af at arbejde med bæredygtighed, og at de ved, hvordan de kan bidrage til at løse udfordringer knyttet hertil. Det er med skolestrategien derfor bl.a. politisk vedtaget, at FNs 17 verdensmål skal integreres i undervisningen, og alle skoler skal kende og arbejde med de bæredygtighedstiltag, som kommunen er og bliver en del af.

Aktuelt har Forvaltningen under overskriften "Den digitale designskole" lavet en række undervisningsforløb til skolerne, som skal styrke elevernes kendskab til FNs 17 verdensmål og bæredygtighed, men også styrke deres "21. århundredes kompetencer" såsom nysgerrighed, kritisk tænkning og kreativitet via en designtilgang til læring med fokus på såvel analog som digital fabrikation og samskabelsesprocesser.

Beslutning:

Anbefales overfor Byrådet.

Behandlingsplan

Skoleudvalget 11. august 2020 kl. 16:15
Økonomiudvalget 25. august 2020 kl. 15:00
Byrådet 31. august 2020 kl. 17:00

Skoleudvalget 11. august 2020 kl. 16:15

Indstillet godkendt.

Anja Reilev og Paw Nielsen deltog ikke i sagens behandling.



Bilag:

LUKKEDE SAGER

438. Aftale
439. Salg af areal
440. Køb af areal
441. Salg af erhvervsareal
442. Salg af areal