Referat for Økonomiudvalget møde den 24. marts 2020

Anlægsprojektet vedrørende køb af ejendommen Langelandsvej 22 regnskabsafsluttes ved udgangen af regnskabsåret 2019.

Da projektsummen overstiger 2 mio. kr. skal der i henhold til kommunens økonomiske styringsprincipper aflægges særskilt anlægsregnskab for bevillingen.

• At anlægsregnskabet for anlægsprojekt nr.: 169 - Køb af Langelandsvej 22 afsluttes.

Ejendommen er købt med henblik på etablering af et dagtilbud for borgere med handicap og udviklingshæmning.

Der er i alt givet en bevilling til anlægsprojektet på 7.925.000 kr.

Anlægsregnskabet udviser et samlet forbrug på 7.927.589 kr.

Anlægsprojektet er således blevet 2.589 kr. dyrere end budgetlagt.

Status er således, at der er budgetoverholdelse på projektet.

Anlægsregnskabet indgår i det samlede regnskab 2019 for Middelfart kommune som behandles i Økonomiudvalget og Byrådet. Sagens indstilling indgår ligeledes i behandlingen af det samlede regnskab.

Anlægsprojektet vedrørende Samling af administrationen (nyt rådhus) regnskab afsluttes ved udgangen af regnskabsåret 2019.

Da projektsummen overstiger 2 mio. kr. skal der i henhold til kommunens økonomiske styringsprincipper aflægges særskilt anlægsregnskab for bevillingen.

• At anlægsregnskabet for anlægsprojekt nr.: 5 - Samling af administration godkendes.

Arbejdet med bygning af nyt rådhus startede i 2015. Rådhuset stod færdigt sommeren 2017 og blev taget i brug primo august 2017.

Anlægsregnskabet har ikke kunnet afsluttes tidligere. Der har været uafklarede udgifter og først ultimo 2019 er sidste rate betalt til entreprenøren.

Der er i alt givet anlægsbevillinger på 153,336 mio. kr.

Anlægsregnskabet udviser et samlet forbrug på 153,617 mio. kr.

Anlægsprojektet er således blevet 0,281 mio. kr. dyrere end budgetlagt, svarende til en afvigelse på 0,18% af anlægsbudgettet.

Status er således, at der er budgetoverholdelse på projektet.

Anlægsregnskabet indgår i det samlede regnskab 2019 for Middelfart Kommune som behandles i Økonomiudvalget og Byrådet. Sagens indstilling indgår ligeledes i behandlingen af det samlede regnskab.

• At regnskabet for 2019 med tilhørende regnskabsberetning bliver godkendt og overleveret til revisionen.
• At afsluttende anlægsregnskaber over 2 mio. kr. bliver godkendt.

Middelfart Kommune opnåede i 2019 et resultat af ordinær drift på 102,8 mio. kr., mens der i det oprindelige budget var planlagt med et resultat på 84,4 mio. kr. Resultatet er opgjort inklusiv det afsatte budgetværn på 30,8 mio. kr.

Indtægterne fra skatter, tilskud, udligning og momsrefusionsordningen udgjorde samlet set 2.282,9 mio. kr. mod oprindeligt budgetlagt 2.279,1 mio. kr. Der blev således netto realiseret merindtægter for 3,8 mio. kr. i regnskabsåret 2019.

På skattefinansieret drift blev der i alt afholdt nettoudgifter for 2.179,1 mio. kr. inkl. refusioner på driftsposterne, mens der oprindeligt var budgetteret med nettoudgifter for 2.187,2 mio. kr.

Set under ét ligger de realiserede driftsudgifter således 8,1 mio. kr. under det oprindelige budget inklusiv serviceværnet, men er 22,7 mio. kr. højere end budgetlagt, når der ses bort fra det kassefinansierede serviceværn.

Finansiering:

I forhold til det oprindelige budget udviser finansposterne et overskud på 3,8 mio. kr. eksklusiv renteudgifter og indtægter. Inklusiv renteudgifter- og indtægter udgør overskuddet 10,3 mio. kr. 

Der blev i alt opnået indtægter fra skatter på 1.833,6 mio. kr., hvillet er 0,3 mio. kr. højere end oprindeligt budgetlagt. Der er opnået en lille merindtægt på forskerskat, som delvist opvejes af en lidt højere afregning for skrå skatteloft.

På posten tilskud og udligning blev der i alt opnået indtægter for 449,6 mio. kr., hvilket er 3,5 mio. kr. mere end budgetlagt. Middelfart kommune modtog ekstratilskud på i alt 13,1 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget vedrørende byrdefordelingsmæssige tab, midtvejsregulering af tilskud og udligning, ensomhedspulje samt regulering af udviklingsbidraget.

Omvendt blev efterafregnet 4,2 mio. kr. i forbindelse med midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskud og der blev udgiftsført 5,4 mio. kr. i forbindelse med afståelse af Naturgas Fyn.

Kommunens realiserede nettorenteudgifter udgjorde 1,0 mio. kr., mod forventet 7,5 mio. kr. i det oprindelige budget. De lavere nettorenteudgifter har først og fremmest baggrund i merafkast på kommunens værdipapirportefølje. Derudover merindtægter fra garantiprovision og faldende renteudgifter på kommunens lån været medvirkende til resultatet.

Skattefinansierede driftsudgifter:

Fraregnet serviceværnet, som er kassefinansieret, blev der realiseret et underskud på den skattefinansierede drift på 22,7 mio. kr.

På driften er det især væsentligt at hæfte sig ved, at der på Social- og Sundhedsudvalgets område blev realiseret et merforbrug på 30,1 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.

Merforbruget vedrører især Social- og Velfærdsområdet, som var udfordret af både stigende gennemsnitspriser og tilgang af borgere til det specialiserede voksen og handicapområde. Samtidig var dagtilbudsområdet udfordret på produktionsindtægter og belægning. Udfordringerne på området har længerevarende karakter.

Også Senior og Velfærdsområdet realiserede et større underskud som følge af flere sammenfaldende udfordringer. Der var bl.a. betydelige afledte merudgifter på driften som følge af implementeringen af nyt fagsystem på ældreområdet. Derudover bidrog videreførelse af klippekortordningen og huslejetab på plejehjemmene, samt en ny dimensioneringsaftale for elever til merforbruget. Afvigelserne på Senior og Velfærdsområdet anses for at have engangskarakter.

På Sundhedsområdet blev der i lighed med det foregående år realiseret et merforbrug  på den aktivitetsbestemte medfinansiering, vederlagsfri fysioterapi og sygepleje.

De betydelige balanceudfordringer på Socialudvalgets område har i løbet af året været adresseret i budgetopfølgningerne og der arbejdes intensivt på handleplaner, der skal skabe balance på området.

På de øvrige driftsområder var der grundlæggende strukturel balance og der er således kun realiseret mindre afvigelser på driften i 2019.

I relation en budgetlovgivningen og ikke mindst risikoen for en budgetsanktion, balancerede serviceudgifterne på en knivsæg i 2019. Som budgetopfølgningerne også viste i løbet af året, var serviceudgifterne meget tæt på serviceloftet. De realiserede serviceudgifter var således kun 1,6 mio. kr. under den kommunens udmeldte serviceramme i 2019.

Skattefinansieret anlæg:

Der blev under et realiseret nettoanlægsudgifter for 204,1 mio. kr. på det skattefinansierede område, mens oprindelige budget til anlæg udgjorde 91,2 mio. kr.

Afvigelsen på anlæg afspejler først og fremmest, at kommunen har erhvervet Middelfart Industrihavn fra Associated Danish Ports, ADP. Derudover er anlægsniveauet for 2019 løftet ekstraordinært med 11,5 mio. kr. som følge af, at asfaltinvesteringer og udgifter til implementering af IT-systemet på ældreområdet, KMD Nexus, blev reklassificeret fra drift til anlæg.

Eksklusiv havnekøbet udgjorde anlægsudgifterne 104,2 mio. kr. Der blev således udført ekstra anlægsarbejde for 13,0 mio. kr. i forhold til det oprindelige budgetlagte niveau.

Ved udgangen af 2019 regnskabsafsluttes i alt 49 anlægsprojekter.

De 49 anlægsprojekter afsluttes under et med et merforbrug på 1,5 mio. kr. Langt størstedelen afvigelsen henfører sig til LAR-projektet, hvor projektindtægter på 1,2 mio. kr. fejlagtigt er tilgået entreprenørgården i tidligere regnskabsår. Sagen berigtiges i forbindelse med over-underskudsopgørelsen, således at Entreprenørgårdens overskud nedskrives.

Efter berigtigelse lukkes anlægsprojekterne set under ét med et merforbrug på 0,3 mio. kr. Målsætningen om at anlægsprojekter ikke lukkes med et merforbrug er således i al væsentlighed overholdt.

Den største enkeltstående afvigelse på de øvrige anlægsprojekter består i, at der lige op til  regnskabsårets afslutning blev indgået forlig i sagen erstatningssagen om defekte MGO-plader i daginstitutionerne. Med forliget blev der kun opnået delvist omkostningsdækning, hvilket betyder, at projektet regnskabsafsluttes med merforbrug på 1,2 mio. kr. Afvigelsen inddækkes i al væsentlighed af mindreforbrug på øvrige anlægsprojekter.

Jordforsyning:

De realiserede nettoudgifter til jordforsyning og støttet byggeri udgjorde 0,5 mio. kr., mens der i det oprindelige budget var kalkuleret med nettoindtægter for 10,5 mio. kr. Afvigelsen skyldes først og fremmest, at der ikke blev realiseret de ventede indtægter fra jordsalg.

Selvfinansieret område:

Endelig blev der realiseret nettoudgifter til drift og anlæg på det selvfinansierede område på 3,4 mio. kr., mens der oprindeligt var forventet udgifter for 17,7 mio. kr. Afvigelsen skyldes, at investeringsplanerne på affald- og genbrugsområdet blev forsinket.

Det totale billede:

Nettoresultat fra det skattefinansierede område, finansiering, drift og anlæg skal som udgangspunkt finansiere kommunens afdrag på lån.

Når det skatte- og selvfinansierede område ses under et, blev der alt i alt realiseret nettoudgifter for 105,2 mio. kr., mens der oprindeligt var budgetlagt med nettoudgifter for 13,9 mio. kr.

Der blev i 2019 optaget lån for 99,9 mio. kr. til finansiering af havnekøbet, mens der samtidig blev afviklet gæld for 48,4 mio. kr.

Resultatet har således en umiddelbar kassevirkning (kassetræk) på 53,7 mio. kr. før øvrige balanceforskydninger.

Kassebeholdning:

De likvide beholdninger udgjorde 53,9 mio. kr. ved årets udgang.  

De likvide beholdninger pr. ultimo året er dog kun udtryk for et øjebliksbillede.

Generelt giver gennemsnitslikvidteten over det seneste år (likviditet efter den såkaldte kassekreditregel) et langt bedre billede af kommunens likviditetsmæssige beredskab.

Kommunens gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen var 151,4 mio. kr. ved udgangen af regnskabsåret 2019. Gennemsnitslikviditeten blev hen over året reduceret med 33,7 mio. kr. Likviditetsreduktionen skal især ses i lyset af det realiserede merforbrug på driften og indhentning af efterslæb på anlæg.

Generelt er det vigtigt at være opmærksom på, at der udestår et ikke ubetydeligt mellemværende med eksterne aktører/enheder, herunder  andre aktører, som Kirken, Bridgewalking, Klinik for Tandregulering, Middelfart Affald- og Genbrug samt VAD. Mellemværendet med disse aktører blev forøget med 5,0 mio. kr. i 2019 og 50,1 mio. kr. udgjorde ved årets afslutning.

Den disponible likviditet var således 101,3 mio. kr. ved årets udgang.

Gæld og egenkapital:

Den langfristede gæld er hen over året forøget fra 432,5 mio. kr. ultimo 2018 til 527,6 mio. kr. ultimo 2019, svarende til en gældsforøgelse på 94,9 mio. kr. Herunder er gælden til realkreditinstitutter forøget med 62,5 mio. kr., mens gælden vedrørende ældreboliger er nedbragt med 10,8 mio. kr. Den finansielle leasingforpligtelse er forøget med 1,1 mio. kr.

Forøgelsen af realkreditgælden har baggrund i, at der i 4. kvartal er optager lån for 99,9 mio. kr. til finansiering af købet af Middelfart Industrihav fra ADP.

Herudover er der som noget nyt optaget en langfristet gæld til LD Feriefonde på 42,1 mio. kr. på balancen, svarende til den udestående værdi af indefrosne feriemidler pr. 31.12.2019.

Årets afdrag på lån udgjorde 48,2 mio. kr., mens der oprindeligt var budgettet med afdrag på 20,5 mio. kr. Merafdraget skyldes, at provenuet fra salget af Naturgas Fyn er anvendt til ekstraordinær gældsnedbringelse.

Egenkapitalen pr. 1. januar 2019 var 1.836,8 mio. kr., mens egenkapitalen ved regnskabsslutning er reduceret med 178,5 mio. kr. Faldet i egenkapitalen skyldes først og fremmest at gælden på passivsiden forhøjes med 99,9 mio. kr. i forbindelse med havnekøbet, mens infrastrukturinvesteringer ikke tilsvarende må optages som aktiver i den kommunale balance. Det er derudover en medvirkende faktor, at de fysiske aktiver i reduceres med 75,0 mio. kr. som følge af afskrivninger og ændret værdiansættelse af grunde og bygninger under salg i anlægskartoteket. En fuldstændig oversigt over balancen opgjort efter de omkostningsbaserede principper fremgår af årsberetningen.

Over-/underskud:

Uforbrugte midler for 2019 overføres for hvert område til 2020. De samlede overførsler fra 2019 til 2020 vedrørende drift og anlæg er specificeret på en særskilt sagsfremstilling.

Forslag til overførsler fra regnskab 2019 til budget 2020 vedrørende:

• Decentrale enheder (drift inkl. projekter) - totalt 35,040 mio. kr.
• Uforbrugte anlægsmidler - totalt 113,352 mio. kr.

• At driftsbevillingen i 2020 udvides med samlet 35,040 mio. kr. vedrørende skattefinansieret drift
• At driftsbevillingen på 35,040 mio.kr. tildeles på bevillingsniveau jf. bilag tilsagen

Rådighedsbeløb (skattefinansieret) i 2020 udvides netto med 75,541 mio. kr. vedrørende uforbrugte anlægsmidler - fordelt:

• At Økonomiudvalgets bevilling udvides med 15,974 mio. kr.
• At Skoleudvalgets bevilling udvides med 11,444 mio. kr.
• at Børn, Kultur og Fritidsudvalget udvides med 11,713 mio. kr.
• At Social- og Sundhedsudvalget udvides med 9,163 mio. kr.
• At Teknisk udvalg udvides med 23,777 mio. kr.
• At Miljø- og Energiudvalget udvides med 3,370 mio. kr.

Rådighedsbeløb (taksfinansieret) i 2020 udvides med 37,811 mio. kr. vedrørende uforbrugte anlægsmidler - fordelt:

• At Miljø- og Energiudvalgets bevilling vedrørende indtægter i forbindelse med

  affaldshåndtering øges med 37,811 mio. kr.

Driftsbevillingen i 2020 sænkes med samlet 0,460 mio. kr. vedrørende projekter, hvortil vi har fået midler fra ministerier - fordelt:

• At Børn-, Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling udvides med 0,468 mio. kr.
• At Social- og Sundhedsudvalgets bevilling udvides med 0,026 mio. kr.
• At Miljø- og Energiudvalgets bevilling nedsættes med 0,034 mio. kr.

Decentraliseringsprincipperne for Middelfart kommune siger følgende omkring over- og underskud:

• Et område må frit overføre et overskud fra et regnskabsår til det efterfølgende regnskabsår og herefter bruge af det.
• Såfremt et område har et akkumuleret underskud på over 5%, skal den pågældende leder/chef udarbejde en handleplan for underskuddets afvikling. Planen skal have rimelig horisont, som typisk ikke overstiger 3 år. Planen forelægges til fagudvalget.
• Afvikling af underskud eller overskud skal ske under hensyntagen til de særlige regler og bestemmelser.

Overførslen af over-/underskud placeres under den enhed som har skabt overskud eller underskud.

Fordeling af over-/underskud på politikområder og de enkelte decentrale enheder fremgår af vedhæftede oversigt.

Projekter, hvortil der er modtaget midler fra ministerier, er ikke indeholdt i selve over-/underskudsoverførslerne, men overføres særskilt.

Se informationer i sagsbeskrivelsen samt det vedhæftede bilag

Økonomiafdelingen har i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen opgjort lånerammen for 2019.

Resultatet er, at der ved regnskabsårets afslutning er 6,579 mio. kr. i uudnyttet låneramme.

Med henblik på at minimere udgiften til at forrente den langfristede gæld til LD Feriefonde foreslås det, at den ledige låneramme anvendes til at indfri gæld til LD Feriefonde.

• At der optages et lån på 6,579 mio. kr. hos Kommunekredit med henblik på at indfri tilsvarende langfristet gæld hos LD Feriefonde. Lånet optages på restlånerammen for 2019.

• At der i budgetlægningen for perioden 2021-2024 indarbejdes et merafdrag på langfristet gæld til LD Feriefonde på 6,579 mio. kr. for budgetåret 2021.

I forbindelse med den nye ferielov viser de første beregninger, at Middelfart Kommune vil få en langfristet gæld hos LD Feriefonde på 115,000 mio. kr.

(Vi befinder os fortsat i indefrysningsperioden og det endelige beløb til afregning kan derfor blive både større og mindre end det angivne).

Feriepengeforpligtelsen kan betragtes som et langfristet lån.

Det er væsentligt at bemærke, at lånet hos LD Feriefonde med de nuværende markedsrenter er ganske højt forrentet, idet feriemidlerne forrentes/indekseres efter lønudviklingen på arbejdsmarkedet (både private og offentlige lønninger).

Når forrentningen af lånet indregnes forventes den samlede ydelse på lånet hos LD Feriefonde at udgøre 156,043 mio. kr. over en 25-årig periode.

Der kalkuleres aktuelt med en årlig forrentning på 2,50% af feriemidlerne hos LD Feriefonde, hvilket skal holdes op imod det forhold, at Middelfart Kommune alternativt kan optage et fastforrentet lån hos Kommunekredit til en rente på blot 0,22%.

Merudgiften til at låne hos LD Feriefonde frem for Kommunekredit er således betydelig.

Den samlede merrente på et lån til 6,579 mio. kr. hos LD Feriefonde udgør over den samlede løbetid 2,162 mio. kr..

Det er således økonomisk optimalt at optage lån hos Kommunekredit med henblik på at indfri dyr gæld.

Det følger af vejledningen til lånebetingelsen, at beslutning om optagelse af lån skal være truffet af kommunalbestyrelsen i et møde senest den 31. marts året efter regnskabsåret.

Selve låneoptagelsen skal være eksekveret, således at lånet er optaget senest den 30. april året efter regnskabsåret, jf. § 2, stk. 3.

Det bemærkes, at der ved tidspunktet for lånoptagelsen forstås det tidspunkt, hvor provenuet er tilgængeligt for kommunen, dvs. hvor lånet er hjemtaget.

Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet 1. budgetopfølgning pr. 29. februar 2020.

Budgetopfølgningens afvigelser måles op mod det oprindelige budget. Afvigelserne angives både i forhold til totalrammen og i forhold til servicerammen.

• At 1. budgetopfølgning pr. 29. februar 2020 godkendes.
• At nedenstående bevillinger på drift, anlæg og jordforsyning godkendes.

Indstillinger drift

Bevillinger der fragår kassen:

Bevillinger der tilgår kassen

Projektbevillinger og øvrige nulbevillinger på driften

Bevillinger der fragår kassen:

Bevillinger der tilgår kassen

Indstillinger anlæg

Herudover indstilles det, at Renoveringen af Vestre Skole, som i alt har et anlægsbudget op 38,035 mio. kr. opbrydes i to særskilte anlægsprojekter, hvoraf 35,035 mio. kr. vedrører renoveringen af selve skolen, som styres af ekstern bygherrerådgiver og 3,000 mio. kr. vedrørende udearealer/skolegård, som er en bygherreleverance. Der flyttes således anlægsbevilling og frigivne rådighedsbeløb på 3,0 mio. kr. fra Anlægsprojektet "Renovering af Vestre Skole" til anlægsprojektet "Vestre Skole - Udearealer/skolegård".

Indstillinger til jordforsyning

Samlet kasseeffekt af budgetopfølgningen:

Budgetopfølgningens afvigelser måles op mod det oprindelige budget. Afvigelserne angives både i forhold til totalrammen og i forhold til servicerammen.

Når finansiering drift og anlæg ses under et forventes et samlet resultat på det skattefinansierede område på 7,3 mio. kr. (merforbrug).

Gennemgangen af den skattefinansierede drift viser et samlet mindreforbrug på driften på 1,1 mio. kr.

Ved 1. budgetopfølgning forventes et merforbrug på 6,6 mio. kr. på det specialiserede socialområde, som i al væsentlighed inddækkes af et større mindreforbrug på de øvrige driftsområder.

Forventningen er således, at det afsatte serviceværn på 38,5 mio. kr. til imødegåelse af regnskabssanktion fra staten ikke kommer i spil.

På anlægsområdet forventes et merforbrug på 18,4 mio. kr. Merforbruget skyldes i alt overvejende grad periodeforskydninger, dvs. at anlægsarbejdet er bevilliget i et tidligere regnskabsår end det udføres. Der forventes generelt set ikke større afvigelser over den samlede projektperiode.

På finansposterne, som omfatter renteindtægter, skatter og gennerelle tilskud, forventes budgetoverholdelse.

Hvis jordforsyningsområdet og det selvfinansierede område tages med ind i betragtning, forventes et samlet resultatet af kommunens virksomhed på i alt 45,5 mio. kr. (svarende til et merforbrug på 22,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget).

Iberegnes låneoptagelsen, som finansierer dele af anlægsarbejdet på det selvfinansierede område, så forventes et samlet kasseforbrug på 23,3 mio. kr., mens der oprindeligt var budgetlagt med en kasseopbygning på 12,9 mio. kr.

Der forventes et samlet mindreforbrug på skattefinansieret drift på 1,1 mio. kr.

+=merforbrug, - = mindreforbrug

 Sumdifferencer kan forekomme grundet oprunding til hele t.kr.

Heraf forventes et mindreforbrug 1,6 mio. kr. på servicerammen, mens der modsat forventes merudgifter på det budgetgaranterede område og overførselsområdet på 0,5 mio. kr.

Størstedelen af merforbruget på service ligger på Social- og Velfærdsområdet, som især er udfordret på det specialiserede voksen- og handicapområde. Tilgangen til området er ændret i 2020, så det forventes at handleplanerne overholdes. Hvis tiltagene mod forventning ikke holder, skal der rettidigt iværksættes nye tiltag.

Merforbruget opvejes af et betydeligt mindreforbrug på økonomiudvalgets område, som især henfører sig opsparing i Bridgewalking og opsparing til afvikling af langfristet gæld til LD Feriefonden. Der er således tale om bundne midler, der kun holdes midlertidigt i kommunekassen.

Afvigelsesforklaringerne på driftsområderne er nærmere beskrevet i budgetopfølgningsnotatet.

Der er en række opmærksomhedspunkter knyttet til budgetopfølgningen:

• Handleplaner indregnet: Effekten af de iværksatte handleplaner er indregnet i opfølgningen. I forhold til budgetoverholdelse er det helt afgørende, at handleplanerne på det specialiserede socialområde lykkes fuldt ud. Hvis der i løbet af året opstår udfordringer med dele af handleplanen er det afgørende, at der hurtigt iværksættes korrigerende tiltag som giver samme effekt.
• Ingen kassefinansierede tillægsbevillinger til drift og anlæg, men bevilling til jordforsyningsområdet giver kassetræk på den korte bane: Der gives ved denne budgetopfølgning en bevilling til byggemodning af Hedegaardsvej / Sydmarksvej som kassefinansieres. Bevillingen giver på kort sigt et likviditetstræk, som gradvist løbes hjem i takt med salget af byggegrunde.
• Likviditet: Kommunen har en aktuel KKR-likviditet pr. 29. februar 2020 på 151,4 mio. kr., svarende til en gns. likviditet pr. indbygger på 3.885 kr. pr. indbygger. En meget stor andel af likviditeten er bundne midler, som dækker: Kirkens tilgodehavende 7,0 mio. kr., Bridgewalkings tilgodehavende 10,0 mio. kr. og Klinik for Tandregulering 2,8 mio. kr. samt mellemværendet med renovationen 28,9 mio. kr. Når der korrigeres for disse båndlagte midler udgør gns. likviditeten 102,7 mio. kr., svarende til en gennemsnitslikviditet på 2.635 kr. pr. indbygger.

Der er mange konsekvenser for det danske samfund som følge af COVID-19. En af konsekvenserne er at erhvervslivet i mange brancher oplever en markant nedgang i indtjeningen.

I denne sag gives der et overblik over de lokale initiativer der allerede er iværksat og mulige yderligere tiltag der kan iværksættes.

• At økonomiudvalget tager de hidtidige tiltag til efterretning

• At økonomiudvalget drøfter hvilke yderligere tiltag som skal iværksættes

Der er allerede i værksat en række initiativer til at hjælpe det lokale erhvervsliv. Hjælpepakke nummer 1 består af følgende initiativer:

• Vi fremskynder betalinger til vores leverandører, dvs. betaler, når varen er leveret. Allerede Mandag d. 16.3.2020 har Middelfart Kommune fremskyndet betalinger for 17,2 mio. kr. Tirsdag d. 17.3.2020 er yderligere 10 mio. kr. betalinger fremskyndet.

  • Der er udsendt en mail til alle der bogfører om at manuelt fremtvinge en fremrykning af betalingen af de faktura som godkendes i den kommende periode.

  • Fremtidige betaling af faktura til leverandører vil løbende over den kommende tid blive udbetalt straks.

• Genbrugsstationerne holder åbent for erhvervsaffald. (Og ud fra et forsigtighedsprincip i lighed med andre kommuner åbnes der ikke op for borgere på nuværende tidspunkt.)

• Borgerservice udvider opmærksomheden i forhold til primært erhvervsdrivende og medarbejdere som har brug for nyt kørekort, pas m.m. for at kunne udføre deres erhverv. Der modtages kun én borger af gangen ved fysisk fremmøde for at dæmme op for smittespredningen.

• Vi fremskynder mindre renoveringsprojekter i kommunale bygninger.

• Vi ekspederer byggetilladelser hurtigt og effektivt.

  • Fredag d. 13.3.2020 blev der givet byggetilladelse til en udvidelse på Vestfyns Køl og Frost, Rønnevej, Nørre Aaby

  • Mandag d. 17.3.2020 står den først og fremmest på afslutning af Nordic Systems på Barmstedt Alle - kontakten foregår med rådgiver på mail.

  • Og så står vi lige for at give byggetilladelse til konferencetilbygning på Fjelsted Skov Kro og ny boligblok bagved Østerhus, Gl. Banegårdsvej 9A.

• Vi fremmer godkendte bygge- og anlægsopgaver mest muligt.

  • Etablering af servicekaj og Bro 9 i Middelfart Marina.

  • Etablering af svingbane og fortov på Jyllandsvej.

  • Ombygning af parkeringspladsen på Kingstrupvej i Ejby. Anden halvdel af byfornyelsen i Ejby.

  • Udbud cykelsti Kingstrup

  • Asfalt – der er holdt udbud. NCC vandt, og de vil antagelig gå i gang med arbejdet

• Byggesager er business as usual – dog holdes møder på telefonen

• Grave- og rådighedstilladelser ekspederes som altid, dvs. som minimum fra dag til dag.

• P-tilladelser til håndværkere o.l., udstedes stadig, og kontortelefon er omstillet til mobil.

• Vi vejleder i relevante ordninger på arbejdsmarkedsområdet, som virksomhederne kan have glæde af lige nu.

  • Arbejdsfordeling - en ordning, hvor den overenskomstmæssige arbejdstid nedsættes i en begrænset periode for at undgå afskedigelser i forbindelse med manglende ordretilgang, aktivitet m.m.

  • Reglerne omkring sygedagpenge til en medarbejder som følge af COVID-19.

Udover de mange initiativer der allerede er iværksat er der mulighed for at igangsætte yderligere initiativer fx:

• Ekstra nødpasning til børn af ansatte i virksomheder, sygehuse samt social- og sundhedsområdet fx uden for normale pasningstidspunkter. Der er allerede iværksat nødpasning til børn mellem 0 og 9 år, hvis forældre er beskæftiget inden for kritiske områder og private virksomheder. Forældrene skal dog have undersøgt alternative pasningsmuligheder. Børnehuset Nysgerrium er den institution i Middelfart Kommune, som kan udvide åbningstiden, hvis behovet opstår. Desuden er der tilbud til børn og unge, der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder tilfælde hvor forholdene i barnets eller den unges hjem begrunder et nødpasningstilbud. Det kan undersøges om der er behov for at iværksætte yderligere pasningstilbud til ansatte i virksomheder, sygehuse og inden for social- og sundhedsområdet, hvor der i mange tilfælde er tale om arbejdstider, der går ud over de gængse åbningstider i nødpasningen.

• Middelfart Kommune kan midlertidigt ophæve begrænsninger i henhold til miljølovgivningen i forhold til vareleverancer i ydertimerne (aften, nat og weekend). Miljøministeren har midlertidigt givet dispensation for miljøzoner i byerne. Ministeren anbefaler at kommunerne til at se på lokale begrænsninger for varelevering. Middelfart Kommune kan midlertidigt ophæve begrænsninger i henhold til miljølovgivningen i forhold til vareleverancer i ydertimerne (aften, nat og weekend). I øjeblikket er der begrænsninger på varelevering i ydertimerne (aften, nat og weekend), da varelevering i ydertimerne kan give udfordringer i forhold til naboer til butikker, som kan blive generet af støjen fra aflæsning af varer, varebiler mv. Der er mulighed for midlertidigt at ophæve begrænsningerne, dette vil i givet fald vil lette butikkernes varemodtagelse og logistik planlægning.

• Undlade at rykke private virksomheder for betaling af fx renovationsudgifter. Private virksomheder skal naturligvis betale afhentning af dagrenovation, og har også mulighed for at levere affald på genbrugspladsen. Opkrævning for disse ydelser kan vi undlade at påligne og  rykke virksomhederne for betalingen for ydelserne i en periode fx på tre måneder. 

De iværksatte initiativer har betydning for kommunens likviditet, når betaling af regninger til leverandørerne og vedligeholdelsesopgaver fremskyndes. Hvis nogle af de yderligere tiltag iværksættes, så vil dette forstærke likviditetseffekten.

Det er en midlertidig belastning, da der er tale om en fremskyndelse af betalingerne og vedligeholdelsesopgaverne.

Ved oprettelse af ekstra nødpasningsordninger, så må der forventes merudgifter til dette.

Administrationen arbejder videre med initiativerne.

Der er opbakning til at der arbejdes med fremrykning af anlægsinvesteringer mest muligt.

Social- og Sundhedsforvaltningen anmoder om flytning af anlægsmidler svarende til 0,600 mio. kr. reserveret projektering af Sundheds- rehabiliterings- og frivillighedshus i Middelfart Kommune til nyt anlægsprojekt. Anlægsprojektet skal sikre arbejdsmiljøet for medarbejderne på Kongshøjcenteret i rehabiliteringsteamet og sygeplejen samt etablering af en parkeringsplads for borgerteamet på Fælleshåb.

Da det er Byrådets kompetence at omdefinere formålet med anlægsbevillinger skal sagen forelægges Byrådet.

• At der til projektet "Sikring af arbejdsmiljøet for medarbejdere på Kongshøjcenteret gives en samlet anlægsbevilling på 0,600 mio. kr. i 2020.

• At der til projektet "Sikring af arbejdsmiljøet for medarbejdere på Kongshøjcenteret " bliver frigivet et rådighedsbeløb på 0,600 mio. kr. i 2020

• At anlægsbevillingen finansieres af en negativ tillægsbevilling på 0,600 mio. kr. i 2020 til anlægsprojektet "Projektering af nyt Sundheds- rehabiliterings- og frivillighedshus".

Den generelle udfordring med de fysiske rammer på Kongshøjcentreret er, at arbejdsforholdene ikke er lovmedholdelige og skaber et dårligt arbejdsmiljø for medarbejderne med risiko for skader, nedslidning og arbejdsrelateret sygefravær.

Arbejdsmiljøet for sygeplejen er belastet af dårligt indeklima bl.a. på grund af rådne vinduer og manglende plads. For at imødegå pladsproblemerne er terapeuterne flyttet til Skovgade Plejehjem. Sygeplejen har fået de overskydende lokaler fra terapeuterne, dette har reduceret pladsproblemerne.

I Rehabiliteringen overholder badeværelser og stuer ikke krav til pladsforhold for at sikre lovmedholdige arbejdsforhold for personalet, når der ydes personlig pleje til borgerne. Det har bl.a. resulteret i to arbejdsskader i 2019. Middelfart Kommune har fået en afvigelse fra vores eksterne certificeringsbureau DNV på forholdene. Afvigelsen er lukket med det forbehold, at Middelfart Kommune finder løsninger her og nu, så vi er lovmedholdelige indtil, at der eventuelt bygges nyt om ca. 3 år. Det er et krav, at vi løbende dokumenterer overfor DNV, at processen skrider fremad.
 
Lige nu modtager borgerne i rehabiliteringen  bad/generel hygiejne i badeværelserne ved stuerne. Borgerne skal fremover have bad i de store træningsbadeværelser, hvilket betyder transport af borgerne og ventetid. Der vil være færre konsekvenser for både borger og ansatte, hvis hjælp til wc besøg og generel hygiejne stadigvæk kan foretages på badeværelserne ved stuerne. Det kræver, at badeværelserne bliver renoveret herunder flytning af håndvask og der etableres en foldedør. På stuerne betyder den manglende plads, at borgerne skal rykkes rundt i sengene for at opnå tilstrækkelig arbejdsrum for medarbejderne. Generne for borgerne kan mineres ved at få bedre pladsforhold på stuerne ved bl.a. at hænge tv’er op og få klapborde.
 
I forbindelse med effektiviseringsforslagene i 2019 er der etableret et nyt Borgerteam som skal være indgangen for alle nye borgere i Social- og Sundhedsforvaltning. Teamet vil udelukkende arbejde rehabiliterende. Den oprindelige plan var at teamet skulle placeres i eksisterende rammer på Kongshøjcenteret. Det er ikke længere muligt grundet udfordringerne med plads og det fysiske arbejdsmiljø. Derfor har forvaltningen fundet andre ledige lokaler på Fælleshåb.  For at sikre plads til borgerteamets biler er det nødvendigt at få etableret flere en p-pladser på Fælleshåb. 

Økonomisk beregning for renovering af Kongshøjcenteret samt parkeringspladser til Fælleshåb på i alt 0,600 mio. kr. 

• Renovering af lokalerne til sygeplejen ca. 80.000 kr. til nyt toilet, udskiftning af to vinduer og tre luftrensere.
• Renoveringen af Rehabiliteringen ca. 450.000 kr. til udskiftning af døre og vaske på 14 badeværelser samt ophæng tv/borde på 15 stuer.
• Etablering af flere p-pladser på Fælleshåb til borgerteamet. Denne udgift forventes at være ca. 70.000 kr.

Ingen hørring.

• at den samlede anlægssum for renoveringsarbejder på 97.418.000 kr. godkendes
• at Middelfart Kommune godkender en maksimal kommunal garantistillelse på 53.997.000 kr.
• at den foreløbige beregnede husleje på 820 kr. pr m2 ex. forbrug bliver godkendt
• at Middelfart Kommune godkender en kommende kapitaltilførelse på 100.000 kr.
• at administrationen efterfølgende kan godkende et skema B, hvor anskaffelsessummen er blevet reguleret til maksimumbeløb gældende for det år, hvor skema B foreligger.

Bjerggården, som er opført i 1968, fremstår ikke længere tidsvarende. Helt konkret er der behov for renovering af tag, ydervægge, altaner, vinduer, alupartier, kloakker, vand- og varmerør i boligerne samt elinstallationer. Herudover er der fundet PCB (Polyklorerede bifenyler) i byggeriet.

Derfor er der i samarbejde med Landsbyggefonden udarbejdet en fysisk helhedsplan, en plan som beboerne ligeledes har godkendt.

Den fysiske helhedsplan indebærer, at boligerne renoveres og ombygges, så de er gennemlyste samt får etableret ventilation med varmegenvinding. Begge dele for at højne indeklimaet i boligerne. Derudover bliver alle vinduer mod banelegemet udskiftet til vinduer med lydisolerende glas. På udearealerne etableres LAR (lokal afledning af regnvand), og der etableres nye områder for aktiviteter, beplantning og stier. Opgangene åbnes op, så der bliver direkte adgang til haveanlæg. Antallet af boliger før og efter renoveringen er uændret nemlig 72 boliger, men efter renoveringen vil der være etableret tilgængelighedsboliger, der vil ske sammenlægninger og om bygninger, og andre boliger vil blive renoveret.

Anskaffelsessummen for den fysiske helhedsplan udgør 97.418.000 kr.

Finansieringen sker ved egen trækningsret, opsparede midler, puljetilskud, kapitaltilførelse samt låneoptag på i alt 85.990.000 kr. hvoraf 53.997.000 kr. er støttede lån, som kræver en kommunalgarantistillelse.

Den årlige husleje er foreløbigt beregnet til 820 kr./m2

Den kommunale garanti vil ikke påvirke kommunens låneramme, da der er tale om garanti til almene boliger.

For at helhedsplanen kan gennemføres, skal Middelfart kommune indskyde en kapitaltilførelse på 100.000 kr. som forslås finansieret af investeringsoversigten for budget 2020-2023 fra Bjerggårdens grundkapital.

TVIS ønsker at fremtidssikre selskabet og vil derfor ændre formålsbestemmelserne, så TVIS kan indtage en mere aktiv rolle i den grønne omstilling. Samtidig vil TVIS ændre afregningsbestemmelserne, så de moderniseres og vedtægterne afpasses en situation, hvor varme fra Energnist fremover vil blive distribueret via TVIS og ikke direkte til TREFOR Varme, idet TVIS har indgået en varmekøbsaftale med Energnist.

Vedtægtsændringerne er tidligere blevet godkendt i Middelfart Kommune, men har efterfølgende været i høring hos Ankestyrelsen, som ikke kunne godkende samarbejdsaftalens nye § 7.8 med den foreslåede formulering om at formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed.

• At vedtægtsændringerne godkendes.

TVIS (Trekantområdets Varmetransmissionsselskab) er et interessentskab mellem Vejle, Fredericia, Middelfart og Kolding Kommuner. TVIS varetager den samlede varmeleverance til de tilsluttede fjernvarmeselskaber i interessentkommunerne med undtagelse af Kolding, hvor TREFOR Varme A/S i dag, foruden varme fra TVIS, modtager affaldsvarme direkte fra Energnist.

TVIS´ vedtægtsændringer er blevet godkendt i Middelfart Kommune tidligere, men efter at have været ved Ankestyrelsen, som ikke kunne godkende samarbejdsaftalens nye § 7.8 med den foreslåede formulering om, at formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed, er denne del af vedtægterne foreslået ændret.

TVIS´ nye vedtægter er foreslået ændret fra:

”De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres ved simpelt flertal, jf. dog §§ 8.3. og 8.4. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.”

Til:

"De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres ved simpelt flertal, jf. dog §§ 8.3. og 8.4. Der er kun truffet beslutning om et fremsat forslag, hvis der er flere stemmer for forslaget end imod det."

Det anbefales, at vedtægtsædringerne gennemføres, da det forenkler afregningsprincipperne og fremover gør TVIS mere robust med spredning på flere store varmeleverandøer og dermed også støre sikkerhed for den fremtidige prisudvikling. På den korte bane vil der ikke med de forestånde ædringer ske ædringer i fjernvarmens samlede klimaaftryk i TVIS forsyningsområe, men fremadrettet giver vedtætsædringen TVIS bedre forudsæninger for at kunne udgøe en endnu mere aktiv rolle i den grøne omstilling i Trekantområet.

Ændringen i afregningsmodellen betyder, at kommunerne nu betaler en fast afgift ud fra deres faktiske forbrug og sammen med varmeaftalen, som TVIS er indgået med Energnist, kan det betyde en mindre stigning i varmeprisen.

Det vurderes at TVIS med de nye vedtægter fremover at kunne spille en central rolle i energiforsyningen i Trekantområdet med en grøn, konkurrencedygtig og forsyningssikker fjernvarme.

Better Energy har fremsendt forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt solcelleanlæg på ca, 25 ha ved Vanghavevej nord for Nørre Aaby ud til motorvejen.

Planforslagene åbner mulighed for at opføre et solcelleanlæg med en årlig strømproduktion på ca. 20 MW.

Der har forud for lokalplanforslaget været afholdt en offentlig idehøring. I den offentlige forhøring har tre af de nærmeste naboer gjort indsigelser, da de grundlæggende er imod en placering her. Derudover har en ejer af nabojord gjort indsigelse mod, at der føres strømkabler over hans jord

Der har i forløbet været dialog med de ovennævnte naboer, som er imod placering af solceller her. Der er i forslaget taget udvidede hensyn til de nærmeste naboer og i forhold til indsigt til området generelt.

• at udvalget anbefaler, at forslag til lokalplan og kommuneplantillæg godkendes og sendes i en 8 ugers offentlig høring

Better Energy har fremsendt et projekt for en ny el-energiproduktion på ca. 20 MW årligt, der vil bidrage til indfrielsen af Middelfart Kommunes målsætning om 40 % CO2-reduktion.

Området, der udlægges til solceller, ligger som en let bølget intensivt dyrket mark op til motorvejen vest for Vanghavevej og Nørre Aaby.

Området er præget af intensivt drevne åbne marker op til fynsmotorvejen. Med indplacering af en solcellepark her vil der i en periode være fuld indsigt til solcelleparken, men over tid vil solcelleparken blive næsten helt afskærmet i forhold til omgivelser.

Der skal etableres et 6 rækket 4-6 meter højt levende hegn i anlæggets fulde omkreds. Ud for nærtliggende naboer vil hegnet blive forstærket ved indplantning af hurtigt voksende ammetræer, der først vil blive fjernet, når de vedblivende planter er vokset op til deres fulde højde.  

Mod hele sydskellet bliver der friholdt et 50 meter bredt areal, så der bliver større afstand til naboer og således at Vanghavevej 9´s udsigt direkte mod vest friholdes for solceller.

Mod nabo ved Vanghavevej 11 sikres et friareal på 50 meter langs deres indkørsel, ligesom der mod nord ud mod motorvejen sikres, at der friholdes 50 meters afstand ind til have og græsplæne. Derudover vil der blive etableret 2 gange afskærmende beplantning mellem deres have og motorvejen, der alt andet lige med tiden vil medføre en reduktion af støj fra motorvej.

Der er udover nabohensyn også arbejdet med afskærmning og variation generelt. Således vil beplantningsbæltet langs motorvej komme til at fremstå som et skovbryn og der er sikret en åbning langs Vanghavevej og en langs motorvejen, som bryder hegnet og tillader enkelte indsigter. I de 2 hegnsåbninger skal der etableres bunddække som blomstereng.

Ved etableringen af solcelleanlægget vil de intensivt dyrkede landbrugsarealer erstattes med ekstensivt græssende får under solcellerne. Således vil der også i denne sammenhæng blive tale om en co2 reducerende effekt.

Projektområdet er ikke omfattet af de eksisterende kommuneplanrammer, så der er  udarbejdet et kommuneplantillæg ligesom der til planen er udarbejdet en miljøvurdering.

Med forslag til lokalplan og kommuneplantillæg vil et intensivt drevet landbrugsareal overgå til co2 neutral energiproduktion med en årlig produktion på ca 20 MW.

Samtidig vil arealet overgå fra intensiv kornproduktion til økologisk fåreafgræsning, ligesom der vil blive etableret et 6 rækket hegn/bevoksning rundt om hele arealet, der mod motorvej vil få præg af et skovbryn. Disse tiltag vil også forbedre co2 regnskabet og på sigt kunne lagre co2.

Teknisk Udvalg 10. marts 2020 kl. 13:00

Den tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2008 skal revideres. Et forslag til en ny trafiksikkerhedsplan har været sendt i offentlig høring. Det endelige forslag foreligges til politisk behandling.

• At forslaget til Trafiksikkerhedsplan 2020-2025 for Middelfart Kommune vedtages.

Et forslag til Trafiksikkerhedsplan 2020-2025 for Middelfart Kommune har været sendt i offentlig høring. Forslaget er vedlagt som bilag 1.

Der er i høringsperioden indkommet 7 bemærkninger. Det er fra Ældrerådet, Handicaprådet, Brenderup Lokaludvalg, Strib Lokaludvalg, Båring Banke Lokaludvalg og 2 borgere. Bemærkningerne er sammenskrevet i bilag 2.

Der er indkommet følgende bemærkninger til indholdet i trafiksikkerhedsplanen.

• at der skabes tilgængelighed for handicappede og dårligt gående i alle tiltag.
• at trafiksikkerhedsplanen bør forholde sig til eldrevne køretøjer, som f. eks. eldrevne løbehjul.
• at statistikmaterialet bør indeholde skadestueoplysninger.
• at der bør laves en plan for afvikling af trafik (Strib og Båring).
• at der bør være en præcisering af, at den årlige pulje til trafiksikkerhed kun bruges til små anlæg.
• at der skrives ud til forslagsstillerne på listen om borgerønsker, når ikke opfyldte ønsker bliver slettet efter 3 år.
• Udover foranstående er de øvrige indkomne bemærkninger tiltag, der allerede er med på listen til ønsker om forbedring af trafiksikkerheden.

I forbindelse med trafiksikkerhedsplanen er der udarbejdet en hjemmeside, hvor der bl. a. vil være mulighed for borgere at indberette ønsker, og hvor oplysninger om uheld, trafikmålinger og allerede gennemførte trafiksikkerhedsprojekter fremgår.

Der er foretaget en VVM screening af forslaget til ny trafiksikkerhedsplan. Denne screening er vedlagt som bilag 3. Resultatet af screeningen er, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering.

Udgifterne til revideringen af trafiksikkerhedsplanen er afholdt over budgettet for trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger for 2018 og 2019.

Bevillingen til trafiksikkerhedsarbejdet indgår i de årlige budgetforhandlinger.

I budget 2020 er afsat 1.750.000 kr. til ombygning af sorte pletter, og 560.000 kr. til trafiksikkerhed.

Mange af trafiksikkerhedsforslagene forbedrer forholdene for bløde trafikanter.

Når forholdene  for bløde trafikanter forbedres, bør det kunne forventes, at flere vil benytte sig af denne transportform. Dette vil have en positiv afsmitning på klimaet.

Teknisk Udvalg 10. marts 2020 kl. 13:00

Der er søgt om opførelse af nyt fritliggende enfamiliehus i to etager, som erstatning for sammenbygget tvillingehus, hvor den halvdel der tilhører nr. 18, ønskes nedrevet.

Den ny ejer af Rørkærsvej 18 har ansøgt om opførelse af nyt byggeri på ejendommen.

Udvalget skal drøfte om der skal nedlægges et forbud mod nedrivning jf. planlovens §14, eller om der skal udstedes tilladelse.

• at der ikke nedlægges §14-forbud, med henblik på udarbejdelse af ny lokalplan

• at der udstedes nedrivnings- og byggetilladelse, da det ansøgte overholder byggelovens bestemmelse om byggeret

Den ny ejer af Rørkærsvej 18 har ansøgt om opførelse af nyt byggeri på ejendommen.

Der er søgt om opførelse af nyt fritliggende enfamiliehus i to etager, som erstatning for sammenbygget tvillingehus, hvor den halvdel der tilhører nr. 18, efterfølgende ønskes nedrevet. De to grunde er langstrakte smalle grunde og næsten identiske.

Ejerne af naboejendommen, Rørkærsvej 16 - den anden halvdel af tvillinghuset - opponerer mod byggeriets samlede længe på over 18 meter samt dets skyggevirkning på deres haveareal. Herudover er de meget bekymrede for at nedrivningen vil påføre skader på deres beboelsesbygning, ligesom tvillingehuset vil blive ”amputeret” og fremstå ufuldstændigt.

Forløbet

Der har været løbende dialog med både ejer og naboejere, både forud for købet med screening af hvilke muligheder der var for om- og tilbygning, og med ansøgers arkitekt forud for ansøgning.  Herudover også møder samt gensidige orienteringer om sagens udvikling, samt besigtigelse af ejendommene.

Administrationen har senest holdt møde, hvor begge parter deltog, med henblik på at drøfte løsningsmuligheder. Det var ikke muligt at opnå enighed om en løsning. 

Byggeretten

Byggeriet overholder byggeretten.

Byggeloven anviser, at kommunalbestyrelsen ikke kan nægte at godkende bygninger, der overholder bestemmelserne om byggeretten. Byggeretten er overholdt når der bygges højst 2 etager, det skrå højdegrænseplan overholdes (1,4 x afstanden til skel) og bebyggelsesprocenten er højst 30 %. Dette er overholdt i det konkrete projekt.

I forhold til nedrivningen, påhviler det alene ejer af Rørkærsvej 18 at sikre de statiske og byggetekniske forhold for den tilbageværende halvdel af tvillingehuset. 

Den naboretlige tålegrænse

Den naboretlige tålegrænse er ikke er omfattet af hverken plan- eller byggeloven. Den naboretlige tålegrænse fastlægges i hvert enkelt tilfælde af domstolen, når en sag bringes for retten. Bygningsmyndigheden kan i udgangspunktet derfor ikke påse den naboretlige tålegrænse i en myndighedsafgørelse. Den almindelige juridiske betragtning er, at den naboretlige tålegrænse er overholdt, når et byggeri overholder byggeretten.

Det naboretlige ansvar påhviler som udgangspunkt skadevolder, dvs. i dette tilfælde ejeren af Rørkærvej 18. Retspraksis viser dog, at det naboretlige ansvar i visse tilfælde også kan rettes mod kommuner som bygningsmyndighed.

I henhold til retspraksis skal Bygningsmyndigheden – udover de offentligretlige regler – i visse sagstyper inddrage naboretten i byggesagsbehandlingen.

Hvis der begås fejl i forbindelse med byggesagsbehandlingen, kan kommunen også ifalde erstatningsansvar.

Hvis bygningsmyndigheden vælger at give afslag til en ansøgning om byggetilladelse, når byggeretten er overholdt, kan kommunen risikere at ifalde et erstatningsansvar ved et eventuelt søgsmål.

Hvis bygningsmyndigheden følger praksis og giver tilladelse til ansøgning om byggetilladelse, kan kommunen ifalde et erstatningsansvar.

Forbud jf. planloven § 14

I henhold til planlovens § 14 kan der nedlægges forbud mod at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan.

Bestemmelsen giver mulighed for, ved et konkret forbud, at forhindre byggeri eller andet som faktisk er i overensstemmelse med den gældende planlægning, men som kommunen ønsker indstillet, indtil kommunen har haft mulighed for at vurdere, om der er behov for at ændre plangrundlag for området.

Bestemmelsen giver derved mulighed for at indstille forholdene, mens det overvejes, om der skal foretages planmæssige ændringer. Kommunen skal på forbudstidspunktet have til hensigt at udarbejde en lokalplan. Et nyt forslag til lokalplan skal være udarbejdet indenfor 1 år.

Administrativ vurdering

Havde der været tale om et almindeligt fritliggende enfamilieshus, ville administrationen udstede nedrivnings- og byggetilladelse, da byggeriet holder sig inden for byggeretten.

I dette konkrete tilfælde, opleves en væsentlig modstand fra ejeren af den anden halvdel af tvillingehuset, som skal tåle virkningerne af en eventuel nedrivning.

Ved tilladelse til nedrivning, vil der dog, ud fra et arkitektonisk perspektiv, blive tale om, at tvillingehuset vil fremstå ufuldstændigt og delvist amputeret. Ikke desto mindre, er nedrivningen ikke udenfor almindelig praksis og der er ikke tale om en ejendom med særlige bevaringsværdier.

Det er ikke muligt at finde lignende sagstilfælde, hvorfor en vurdering af, hvorvidt den naboretlige tålegrænse er overskredet, udfordres. Det er dog administrationens vurdering, at der er tale om væsentlige forandringer for ejer af Rørkærsvej 16, men at Byggeretten i sit forvaltningsretlige princip, ikke bør tilsidesættes. Retten til at bygge på egen ejendom, når det holder sig inden for byggeretten, bør i videst muligt omfang fastholdes.

Udarbejdelse af lokalplan for ejendommen, vil forventeligt beløbe sig til ca. 50.000 kr.

Jf. notat udleveret af ejeren af Rørkærsvej nr. 16, har en ejendomsmægler vurderet, at der kan blive tale om et ejendomsværditab på op til 400.000kr. Begrundelse for værditabet fremgår ikke.

Hvis der gives afslag til en ansøgning om byggetilladelse, når byggeretten er overholdt, kan kommunen risikere at ifalde et erstatningsansvar ved et eventuelt privat søgsmål.

Hvis bygningsmyndigheden følger praksis og giver tilladelse til ansøgning om byggetilladelse, kan kommunen også her ifalde et erstatningsansvar ved et privat søgsmål, hvis den naboretlige tålegrænse vurderes overskredet. Det har ikke været muligt at finde sager af lignende karakter.

Sagen har været drøftet med naboejendommens ejere. Efter behandling, sendes sagen i høring ved berørte parter.

5 naboer i kvarteret har ved underskriftsindsamling, udtrykt utilfredshed med byggeriet.

Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2016 - 2020 blev vedtaget i 2016. Spildevandsplanen er en sektorplan for spildevandsområdet og revideres løbende. Tillæg nr. 4 til spildevandsplanen skal sikre grundlaget for separatkloakering af et nyt boligområde ved Tåruplundvej 51-59, 5591 Gelsted.

Spildevandsplanen giver en samlet oversigt over den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i kommunen og er det retslige grundlag for tilslutning af eksisterende og nye boligområder til den offentlige kloak samt for håndtering af spildevand i det åbne land.

Der etableres 10 nye bygninger med i alt 20 boliger på matr. nr. 9ad Tårup By, Gelsted. Det nye område er i spildevandsplanen udlagt til spildevandskloakering. Det er påvist, at kun to af de 10 nye bygninger kan nedsive regnvand på egen grund. De øvrige 8 bygninger separatkloakeres og tagvand fra disse ledes til regnvandskloakken ejet af Middelfart Spildevand.

I dette tillæg sikres, at det planlagte område kan separatkloakeres og tilsluttes den offentlige regnvandskloak i området. Spildevand og regnvand for de 8 bygninger separeres på privat grund, og ledes til de respektive kloakbrønde i området.

Der er ikke udarbejdet en miljøscreening af tillægget, da der ikke etableres nye regnvandsbassiner ifbm. Middelfart Spildevands regnvandskloak.

Middelfart Spildevand A/S er kloakforsyningen i Middelfart Kommune. Kloakeringsprojekterne i tillægget går ind under selskabets anlægsbudget, og vil ikke have konsekvenser for Middelfart Kommunes budget.

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvensen for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Projektet var planlagt spildevandskloakeret, og ejendommene skulle håndtere regnvand på egen grund til nedsivning. Det har siden vist sig at være en fysisk umulighed grundet høj grundvandsstand, som vil ødelægge boligerne. Regnvand fra de 8 ud af 10 nye bygninger vil fremover ledes til Middelfart Spildevands regnvandskloak, som fører til Tårup Hønnerup Bæk via det eksisterende kloaksystem. Der sker ingen ændringer for Tårup Hønnerup Bæk, da mertilførslen fra boligområdet kan indeholdes i Middelfart Spildevands eksisterende regnvandsbassin og regnvandssystem.

Ved den beskrevne ændring vil de 8 bygninger være bedre sikret imod klimaændringer.

Miljø- og Energiudvalget 4. marts 2020 kl. 15:30

Miljø- og Energiudvalget/Byrådet har i en række sager oplevet, at husdyrbrugloven ikke gav råderum til en individuel vurdering af ansøgte projekter om etablering/udvidelse af husdyrbrug.

Udvalget har derfor ønsket at drøfte modtaget materiale om brug af udfordringsretten.

• at sagen drøftes.

Miljø- og Energiudvalget har givet udtryk for, at husdyrbrugloven ikke i tilstrækkelig grad giver mulighed for at varetage lovens formålsparagraf om, at udviklingen af husdyrproduktionen skal ske under hensyntagen til beskyttelse af natur, miljø og landskab i respekt for menneskers livsvilkår.

Den nugældende husdyrbruglov fastsætter meget specifikke krav med hensyn til lugt (nabogene) og ammoniak (påvirkning af natur) for at kommunen skal godkende en ansøgt husdyrproduktion. Husdyrbrugloven er flere gange siden 2007 blevet skærpet, så kommunernes råderum til individuel vurdering er blevet indskrænket. Det er sket af hensyn til at gøre sagsbehandlingen i kommunerne mere ensartet. Byrådet har meget begrænset/ingen mulighed for at foretage en individuel vurdering af det ansøgte husdyrprojekt under hensyntagen til lokale interesser.

Kommunen har mulighed for at skrive til miljøministeren og redegøre for de udfordringer, som den nugældende husdyrbruglov medfører for kommunen, samt at opfordre til, at loven ændres, så der bliver større kommunalt råderum. Kommunen har desuden med den udvidede udfordringsret mulighed for at komme med forslag til, hvordan tingene kan gøres anderledes - og mindre bureaukratisk - i den offentlige sektor.

Forvaltningen vurderer, at et brev til ministeren kan underbygges af faglige argumenter. Forvaltningen vurderer desuden, at udfordringsretten kan bruges i dette tilfælde, men at argumenterne herfor ikke kan underbygges fagligt.

Et udvidet kommunalt råderum til at foretage en individuel vurdering af ansøgte husdyrprojekter vil give byrådet mulighed for at varetage lokale interesser. Et udvidet kommunalt råderum vil pålægge byrådet at forholde sig til, hvor i kommunen der kan godkendes etablering/udvidelse af husdyrproduktioner - og hvor der ikke kan. Et udvidet kommunalt råderum vil gøre rammerne for husdyrproduktion mindre ensartede på landsplan.

Et flertal bestående af Johannes Lundsfryd Jensen, Kaj Johannes, John Kruse, Anni Tyrrestrup og Morten Weiss-Pedersen anbefaler overfor Byrådet, at der sendes et brev til minister og KL.

Udkast til brev foreligger som bilag til sagens behandling i Byrådet.

Karin Riishede og Regitze Tilma stemte imod anbefalingen.

Steen Dahlstrøm deltog ikke i sagens behandling.

Miljø- og Energiudvalget 4. marts 2020 kl. 15:30