'Svømmehal i Nr. Åby eller Ejby' fra Thomas Lundgaard
Det er tankevækkende at en af Fyns største kommuner (geografisk) kun har en eneste svømmehal placeret i det nordvestligste hjørne af kommunen (Strib), som på den anden side af Lillebælt har mindst 2 svømmehaller indenfor kort rækkevidde. Nr. Åby og Ejby ligger centralt for kommunen og har gode togforbindelser fra Middelfart til Gelsted. Et stort opland ville have gavn af en svømmehal centralt placeret i kommunen. Nr. Åby har desuden en masse skoler der ville gøre brug af en svømmehal, herunder 3 efterskoler, 1 kommuneskole og 1 friskole. Tillige har Nr. Åby den såkaldte Cirkus grund, som ligger mere eller mindre direkte overfor Vestfyenshallerne og i absolut acceptabel gå afstand fra stationen. Det ville være oplagt at undersøge muligheden for placering af en svømmehal her, da der allerede er etableret parkeringspladser i forbindelse med Vestfyenshallerne.
Antal stemmer: 1316 (Opdateret 12. februar)
Status: Bekræftelsesmail sendt: 784 bekræftede stemmer (Opdateret 12. februar)
Offentliggjort: 26. februar 2018