Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

PRESSEMEDDELELSE: Ny ekstern rapport skal bidrage til fremtidssikring af Skrillingeskolen og STU

ARBEJDSGRUPPER KLAR TIL AT SMØGE ÆRMERNE OP: Den eksterne rapport om Skrillingeskolens og STUs økonomi er afleveret til Middelfart Kommune. Rapporten fra KLs Konsulentenhed (KLK) er blevet til i tæt samarbejde med lederne og medarbejderne i Middelfart Kommune. To arbejdsgrupper har nu til opgave, med rapporten i hånden, at udarbejde konkrete effektiviseringsforslag for de to tilbud. Forslagene præsenteres for skoleudvalget 3. februar 2015.

KLs Konsulentenhed, økonomiafdelingen i Middelfart Kommune og lederne af Skrillingeskolen og STU Middelfart er nu klar med den eksterne rapport, som Byrådet i Middelfart bestilte som en del af budget 2015. Rapporten er første skridt på vejen til en fremtidssikring af Skrillingeskolen og STU Middelfart og udpeger derfor effektiviseringspotentiale for de to tilbud tilsammen. Hvilke effektiviseringer, der skal realiseres er op til Skoleudvalget.  Næste skridt i processen er, at arbejdsgrupperne for de to enheder mødes lige efter nytår og går i gang med at se på rapportens anbefalinger.

Økonomiudvalget er blevet orienteret om rapportens konklusioner og kommunaldirektør Steen Vinderslev konkluderer:

”Det er vigtigt at slå fast, at rapporten er en anbefaling fra KLK, som skal danne grundlag for arbejdsgruppernes arbejde. Det er nu, at det virkelige interessante arbejde går i gang og ærmerne skal smøges op. Når arbejdsgrupperne er færdige med deres arbejde i slutningen af januar, så trækker politikerne i arbejdstøjet og tager fat på selve beslutningsprocessen”.

Tæt samarbejde har kvalificeret rapportens data
Gennem de sidste to måneder har lederne fra Skrillingeskolen og STU Middelfart arbejdet tæt sammen med KLK, for at finde de korrekte data frem.

”Der er fra forvaltningens side lagt store kræfter i at finde de korrekte data frem, og nu har arbejdsgrupperne et solidt grundlag at gå ud fra, ” udtaler børn og ungedirektør Jan Henriksen, og fortsætter: ”Af rapporten fremgår det, at vi har et højt serviceniveau på Skrillingeskolen i sammenligning med andre tilbud, og det må betyde, at vi godt kan finde effektiviseringer, og stadig have et godt tilbud til børnene og de unge.”

Rapporten har undersøgt økonomien for STU Ejby, STU Skrillinge, Skrillingeskolen og
Aflastning Bøgelund. Rapportens anbefalinger går overordnet på justering af takster og på effektiviseringer på kørsel.

Om Skrillingeskolen og STU – Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse
Skrillingeskolen er en specialskole i Middelfart Kommune for elever med behov for vidtgående undervisning. Skolen tilbyder undervisning og skolefritidsordning for børn, hvis udvikling kræver en vidtgående hensyntagen og specialpædagogisk støtte.

STU – Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse – er rettet mod multihandicappede unge mellem 16 og 25 år. Formålet er at skabe en god og meningsfuld hverdag for de unge, hvor der i et treårigt forløb er fokus på den unges personlige udvikling.

Yderligere oplysninger:
Kommunaldirektør Steen Vinderslev tlf. 88885050 eller 60205050 email: Steen.Vinderslev@middelfart.dk
Børn og Ungedirektør Jan Henriksen tlf. 88885200 eller 40868708 email: jan.henriksen@middelfart.dk

 

Sidst opdateret af Benjamin Runge
07. juli 2016