Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Middelfart - oplevelsesmekka for vandhunde og landkrabber

Turisterne får fuldt program: Efter to års målrettet indsats med projekt Lillebælt Waters v/ Visit Middelfart, kan Middelfart nu bryste sig af et fuldvoksent oplevelsesprogram for både store og små turister. Området ved Lillebælt byder på gemte skatte, så som 99 sejlture fra Gammelhavn, hvalsafari, dykning, træklatning, havfiskeri, matchrace sejlads, et unikt automobilmuseum og en lang række hoteller og spisesteder, som står klar med nyredte senge og hvide duge.

Sejlskib

De kommer allerede fra hele verden og der kommer flere til, for turisterne har fået øje for Middelfart, som turistmål. Siden oplevelsesuniverset Lillebælt Waters så dagens lys, så har Middelfart og partnerkommunerne Fredericia og Kolding fået sat området omkring Lillebælt på landkortet. Borgmester Steen Dahlstrøm glæder sig over det store udbud af oplevelser: ”Vi har investeret i vores turisme, fordi det skaber vækst og arbejdspladser, og når vi er så velsignet fra naturens hånd med Lillebælt og kystlinjen, så er det oplagt at markedsføre det tydeligere. Jeg håber, mange turister ligger deres vej forbi Middelfart i sommerferien.”

Oplevelser pakket og klar til bland-selv-ferie
De kan bare komme, for i Middelfart har de gjort det nemt at sammensætte sin egen unikke ferie. Og det giver omtale og opmærksomhed. ”Middelfart som turistmål har fået mere spalteplads i både danske og udenlandske medier, fordi vi er blevet bedre til at fortælle, hvad vi har at byde på og så er der kommet flere spændende ting på hylderne. Senest har tysk TV været forbi og i denne uge har et britisk tv-program med 1,5 mio. seere meldt deres ankomst for at fortælle om vores mange attraktioner. Det håber vi gør, at vi står stærkt i gæsternes bevidsthed, når sommerferien skal planlægges. Vi har sat oplevelser sammen i pakker, så det er nemmere at være turist, når hotel og aktiviteter er samlet. Det har skabt et unikt samarbejde mellem hoteller, restaurationer og attraktioner”, fortæller turistchef Anette Hellmund Werenskiold.

Fra vandkant til trætop til overkommelige priser
Og de har meget at byde på i Middelfart. For eksempel kan børnefamilien tage på teambuilding på en vaskeægte matchrace båd. ”Der er nok langt fra bådene i Legoland til en stor sejlbåd, men oplevelsen er tilsvarende mere intens og vil blive husket. Børn fra 8 års alderen kan sagtens være med sammen med en voksen, og børn fra 12 års alderen kan deltage på egen hånd”, forklarer turistchefen, som også anbefaler en overnatning i køjer i trætoppene i
Kongebroskoven, hvis man ikke lider af højdeskræk.

Find din unikke sommeroplevelse på www.visitmiddelfart.dk eller ring til Middelfart Turistbureau, så hjælper de med at sammensætte en sommerferie, som du aldrig glemmer.

Yderligere oplysninger:
Borgmester Steen Dahlstrøm. Tlf.: 8888 5009/4015 1858
Turistchef Anette Hellmund Werenskiold. Tlf.: 8832 5964/ 6168 0358

Sidst opdateret af Benjamin Runge
06. juli 2016