Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Danmarks første fjernrådgivning til boligejere testes i Middelfart

GOD ENERGI: Energirådgivning til boligejere bliver mere og mere efterspurgt. Traditionelt set besøger en energirådgiver en bolig, gennemanalyserer boligen og aflægger rapport. Det tager tid og koster penge.

Nu testes en ny variant af energirådgivning i Middelfart Kommunes projekt Smart Energi I Hjemmet. Her får boligejere, der deltager i projektet, fjernrådgivning af energirådgivere ved Bolius, Boligejernes Videncenter. Rådgivningen foregår via Skype og andre videotjenester og baserer sig på eksisterende energi- og boligoplysninger fra projektdatabasen. Projektdatabasen fodres bl.a. af data fra Smart Energi-teknologi fra PassivSystems, der er installeret i projektets 200 testboliger. Projektet støttes af Realdanis.

Boligejer begejstret over fjernrådgivning
”Det var superspændende at modtage fjernrådgivning” udtaler boligejer Ole Ærbo, der er en af boligejerne i projekt Smart Energi I Hjemmet.

”Man sidder flere hundrede kilometer fra en rådgiver og oplever alligevel en utrolig indlevelse og indsigt fra rådgiveren. Ikke mindst fordi rådgiveren i for-vejen har data om energiforbrug, boligens konstruktion og forskellige data fra Passivsystems teknologien. Jeg synes faktisk, vi havde en god dialog via Sky-pe og fik en rådgivning, der virkelig viste, hvor nemt vi kan lave energiforbed-ringer i vores hus,” fortæller Ole Ærbo.

Flere vil bruge fjernrådgivning i fremtiden
Fjernrådgivning forventes at blive mere udbredt i Danmark i takt med, at energidata, boligdata og data fra eksempelvis Passivsystems integreres.

”Flere og flere er vant til Skype og Facetime og andre teknologier, der mulig-gør digital fjernrådgivning. Det er enormt tidsbesparende i forhold til traditio-nel energirådgivning. Samtidig med at energirådgiveren har data om boligejerens energiforbrug, bolig og data fra PassivSystems, bliver rådgivningen nem at kvalificere yderligere” udtaler energirådgiver Morten Mathiasen fra Bolius.

Borgmester: Ny energiteknologi kan skabe jobs
I Middelfart Kommune er borgmester Steen Dahlstrøm stolt.

”I takt med at fjernaflæste målere installeres i danske hjem, data kan sam-menkøres, og danskerne får installeret ny energiteknologi i hjemmene, vil vi se nye grønne, teknologiske arbejdspladser vokse frem samtidig med, at bo-ligejernes energiregning bliver mindre, og miljøet får det bedre. Projektet er godt for den grønne dagsorden og udvikling af energibranchen,” udtaler borg-mester Steen Dahlstrøm om projektets første erfaringer.


FAKTA: Smart Energi I Hjemmet er et projekt i Middelfart Kommune.
Formålet med Smart Energi I Hjemmet (www.SEIH.dk)er at undersøge, hvor meget energi private hjem kan spare ved at installere intelligent energistyring og modtage fjernrådgivning. Systemet, der bruges i projektet, hedder PassivLiving og er udviklet af engelske PassivSystems, som er førende inden for energioptimering af private hjem. Selve systemet fungerer som en slags ”Energibutler”, der bl.a. sørger for at sænke og hæve temperaturen i stuerne på de helt rigtige tidspunkter. Ud over selve teknologien består projektet af en udvikling af fjernrådgivningskoncept til de deltagende boligejere.

Bag projektet er: Realdania, Bolius, Passivsystems, boligejere i Middelfart Kommune, Statens Byggeforskningsinstitut, Klima- energi og bygningsministeriet og Middelfart Kommune. Dertil bidrager TREFOR, Naturgas Fyn og Middelfart Fjernvarme.

Sidst opdateret af Benjamin Runge
06. juli 2016