Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Pressemeddelelse - Verdens største producent af audiologisk udstyr investerer i nyt domicil i Middelfart

En attraktiv og synlig erhvervsgrund ved motorvejen, god infrastruktur og en fremtidssikring af veluddannet og velkvalificeret arbejdskraft trækker danske Interacoustics A/S og dens medarbejdere til Middelfart i 2015.

Det har været en god start på 2013 for erhvervslivet i Middelfart fortæller en tilfreds borgmester Steen Dahlstrøm:
”Interacoustisc A/S er den tredje virksomhed, som i 2013 har vist konkret interesse for at flytte til Middelfart Kommune. Interacoustics A/S forventer at etablere sig med de første medarbejdere i foråret 2015 og har planer om at udvide de kommende år. Det glæder mig, at vi kan være med til at bidrage til den positive udvikling med den helt rigtige erhvervsgrund til virksomheden. Interacoustics A/S tilhører gruppen af visionære vidensbaserede virksomheder, som vi gerne vil tiltrække flere af. Jeg ser frem til at byde Interacoustics velkommen og så tror jeg kun, vi har set starten på et opsving i antallet af attraktive arbejdspladser, som vælger Middelfart”.

Synlig beliggenhed og godt erhvervsklima er attraktivt
At Middelfart i fremtiden bliver hjem for verdens største producent af audiologiskudstyr; danske Interacoustics er ingen tilfældighed. Gennem de sidste 12 år er virksomheden vokset støt, og for at sikre, at denne udvikling kan fortsætte i årene fremover, er det netop besluttet at investere i et nyt hovedkontor i Middelfart.

Den perfekte beliggenhed ved motorvejen tilgodeser både de nuværende ansatte og sikrer de bedst tænkelige muligheder for at tiltrække fremtidige ansatte fra et stort geografisk område. Det er en generel efterspørgsel, som Borgmester Steen Dahlstrøm kan bekræfte:

”Vi er rigtig glade for, at Interacoustics A/S har valgt Middelfart. De bliver nabo til endnu en højteknologisk vidensbaseret virksomhed – nemlig Fiberline Composites A/S, som er kendt for sit arkitektonisk prisbelønnede hovedsæde ved motorvejen. Efterspørgslen, mener jeg skyldes vores gode beliggenhed og erhvervsklima. Det har vi også undersøgelser fra DI, som viser. Nu høster vi frugterne af en aktiv erhvervspolitik og jeg håber endnu flere virksomheder kommer til og får glæde af vores attraktive placering”.

Udover Interacoustics, så valgte Faurby Yacht i den forgange uge at flytte virksomheden og 15 ansatte til Middelfart. Også andre virksomheder er lige nu i dialog med Middelfart Kommune om at flytte deres interesser til en central placering i Middelfart.

Fakta om Interacoustics:
Interacoustics er i dag verdens største producent af audiologisk udstyr, der bruges i øre-næse-halsklinikker, hospitaler og høreapparatforretninger over hele verden. Virksomheden er grundlagt i 1967 af Pierre Honoré og Michael Davis og blev i 2000 overtaget af C20-selskabet William Demant, en af verdens førende inden for det audiologiske felt af høreløsninger, audiologisk måleudstyr og personlig kommunikation. Interacoustics har i alt 190 ansatte og hovedkvarter i Assens, men i 2015 flytter virksomheden til sit nye hovedsæde i Middelfart. Læs mere om Interacoustics A/S på http://www.interacoustics.com/ 

DI erhvervsklimaundersøgelse
Middelfart Kommune kommer ind på en 2. plads i erhvervsvenlighed blandt landets kommuner. Læs undersøgelsen her http://www.middelfart-erhverv.dk/sekundaer-menu/om-middelfart-erhvervscenter/di-placering/ 

Yderligere oplysninger:
Borgmester Steen Dahlstrøm. Tlf.: 8888 5009/4015 1858
Kommunaldirektør Steen Vinderslev. Tlf.: 8888 5050/6020 5050
Direktør Interacoustics A/S Carsten Kind. Tlf.: 6371 3555/6371 3549

05.marts 2013

Sidst opdateret af Administrator
27. marts 2015