Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Intelligent lys på Middelfarts cykelstier

LYS: Danmarks mest moderne fuldskala stibelysning kan nu opleves i Middelfart Kommune. Lyset skruer op, når en cyklist eller fodgænger passerer, og skruer ned igen bagefter.

På to stier i Middelfart Kommune er der sat helt nye, intelligente lysmaster op. Der er tale om de første stier, hvor lyset tænder, når cyklister eller en fodgængere nærmer sig lysmasterne. Bagefter skruer lyset selv ned på vågeblus.

- Der er tale om det mest moderne fuld-skala anlæg i Danmark, og man kan roligt sige, at der er tale om fremtidens belysning på stier og boligveje, siger formand for Teknisk Udvalg i Middelfart Kommune, Niels Bebe.

Systemet fungerer ved, at LED armaturer med indbyggede bevægelsessenso-rer styrer lyskilderne. Lamperne lyser hele tiden med 10 procent for at skabe tryghed til at færdes på stien, da man på den måde kan se, hvad der kommer forude.

- Det er først, når en fodgænger eller cyklist benytter stier, at der blændes op for den første lampe sammen med de to næste lamper, så brugeren tydeligt kan se at færdes på stien. Det automatiske lysanlæg giver lys, når der er brug for det. Det sparer selvfølgelig noget på strømregningen, men giver også betydelig længere levetid på armaturerne, hvilket er den helt store besparelse, forklarer Niels Bebe.

Anlægget styres elektronisk fra en computer via internettet, så lysstyrker, tændingstider og strømforbruget kan fjernbetjenes.
- Det betyder for eksempel også, at anlægget selv kan fortælle, hvis et armatur er defekt, og hvad der er galt. På den måde ved elektrikeren, hvad der skal repareres, når han kører fra værkstedet, siger Niels Bebe.

De to stier – langs Kingstrupvej og Odensevej til Strandvejen – er tilsammen omkring 2,5 kilometer lange, og det nye lysanlæg er et led i en større energirenovering i hele Middelfart Kommune.

Yderligere oplysninger:
Formand for Teknisk Udvalg, Middelfart Kommune, Niels Bebe, telefon 30 34 15 37
Trafik- og vejchef, Middelfart Kommune, Uffe Høybye, telefon 88 88 48 90

18.oktober 2013

Sidst opdateret af Administrator
27. marts 2015