Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Entreprenørerne fra Fjelsted Harndrup

IVÆRKSÆTTERE: Fremtidens iværksættere skal findes blandt nutidens børn. For nylig var der innovations- og iværksætterdag i Fjelsted Harndrup Børneunivers.

For nylig kogte Børneuniverset i Fjelsted Harndrup af innovation og iværksætteri. En hel dag var sat af til at hitte på og se på skrå.

- Entreprenørskabstanken har stor bevågenhed. Ikke kun i Middelfart Kommune, men også i den kommende skolereform. Det er godt, at vi i Middelfart Kommune er på forkant med udviklingen, siger skolechef Pia Werborg.

Fjelsted Harndrup

På innovations- og iværksætterdagen arbejdede eleverne sammen i tre hovedgrupper ud fra skolens venskabsklasseprincip.

Se og sanse
0. og 4. Klasse arbejdede sammen om billeder og farver inspireret af Andy Warhol. Eleverne begyndte dagen med et lille oplæg om farver, sanser og stemninger.

Herefter skulle de selv sanse og opfange stemninger. Først gennem massage, så gennem musik og lyde og til sidst gennem smage. Efter hver sanseoplevelse fik eleverne et par kopibilleder af deres ansigt, hvor de skulle male de farver, som, de synes, oplevelsen havde. Der blev sidst på dagen afholdt en fernisering, hvor billederne blev udstillet på skolen.

Se og smage
1., 5. og 6. klasse arbejdede sammen om at opfinde en ny julekage. Kagerne blev lavet af mørdej, som var blevet forberedt dagen i forvejen. Eleverne var først gennem en ide-genererings-proces, omkring kagernes form, fyld og pynt. I processen havde de adgang til forskellige inspirationskilder.

Der var gang i køkkenet. Det var meget tydeligt, at 5. og 6. klasses eleverne var meget hjemmevante i det lokale, for de var gode hjælpere for 1. klasses eleverne. Lærerne var hele tiden hos grupperne i processen.

- Vi har bestemt, at kagen skal være en stjerne, fortalte Michelle fra 6. klasse, mens Nicklas fra 5. æltede og rullede dejen.

- Det er rigtig juleagtigt, lød det fra Michelle.

Fyldet til kagerne, blev lavet af marsbar og flødeskum og desuden flødeboller, skumfiduser, chokolade og honning.

Mens der blev arbejdet flittigt i køkkenet, trak en del af de forskellige grupper sig tilbage til klassen, hvor der skulle arbejdes med navngivningen af de nye kager.


Se og hør
Igen blev processen godt støttet af lærerne. Eleverne trak to ord kort hver. Ordene kunne de sammensætte til nogle kagenavne, der lød sjove. Efter navngivningen blev kagerne bedømt ud fra form, fyld og pynt. Det blev til et appetitligt julekage bord.

Eleverne fra 2. og 3. klasse arbejdede sammen om at skabe et julevartegn.

Først så eleverne en lille film om forskellige vartegn fra hele verdenen.
Efterfølgende blev der snakket om symboler og følelser som sammenhold, identitet og fællesskab.

I skolens gymnastiksal var eleverne på fantasirejse til musik. Efter fantasirejsen ideudviklede eleverne i grupper. To piger fortalte om deres tanker, mens de andre tænkte med og udviklede på ideen.

Drenge

Da eleverne havde skitseret deres ideer for hinanden, skulle tanke omsættes til handling. Vartegnet skulle bygges. Hertil var der indsamlet et stort ressource lager af forskellige materialer.

- Det er sjovt og spændende, syntes Magnus og Andreas, da de lavede Nissens vartegn, som selvfølgelig er risengrød.

En god dag
Lærere og elever har været meget engagerede i at få dagen til at lykkes.

- Det er fantastisk med en hel dag, der er afsat til innovation og iværksætteri. Det fungerer utroligt godt, at de arbejder sammen på tværs af årgangene. De store er rollemodeller og læremestre for de små, siger skolens leder Else Hansen.

Skolen har afsat hele uge 18 i foråret 2014 til innovation og iværksætteri.

11. december 2013

Sidst opdateret af Administrator
27. marts 2015