Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Cruyff Courts Mesterskab 2013

Hvis man går rundt med en Cruyff Courts mester i maven, er der nu mulighed for at leve drømmen ud. Alle 5. og 6. klasser i Middelfart Kommune inviteres til at spille med om at blive Cruyff Courts mester på Cruyff Court Christian Eriksens banen.

For de skoleelever, der går i 5. eller 6. klasse i Middelfart Kommune inviteres til at deltage i afvikling af Cruyff Court Mesterskab 2013.

Turneringen bliver afholdt på Christian Eriksen banen lørdag den 25. maj 2013. For at kunne stille med et hold skal man være mellem seks og otte piger eller mellem seks og otte drenge. Man skal være fra samme klasse, og der skal være en person over 18 år, som skal være kontaktperson og ansvarlig for holdet.

Kampene spilles med seks på hvert hold, og er på højst ti minutters varighed – lidt afhængig af hvor mange, der tilmelder sig.

I kampene vil der blive lagt vægt på at spille efter Johan Cruijffs værdier med at udvise respekt for hinanden.

Præmier til vinderholdene – og de to hold, der udviser mest respekt / fair play
Der vil være en pokal til hver af de vindende hold i pige- og drengerækken, men der vil også være en respektpokal til det hold i rækkerne, som udviser mest respekt /fair play over for de andre hold og spillere.

Sparke konkurrence med mulighed for at vinde en familietur til Spanien
Alle de deltagende børn kan deltage i en sparke konkurrence, hvor flyselskabet Vueling udlodder en familierejse til Spanien for den person, der opnår flest point.

Udvælgelse af otte piger og otte drenge, der bliver inviteret til Spanien
Under turneringen vil der ud af alle deltagerne blive udvalgt otte piger og otte drenge, der skal repræsentere Danmark ved et internationalt Cruyff Court mesterskab den 15-16. juni i Spanien.
 
De tilmeldte hold og andre vil senest d. 21. maj 2013 kunne se den endelig turneringsplan på kommunens hjemmeside.

08.maj 2013

Sidst opdateret af Administrator
27. marts 2015