Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

”Smart Energi i Hjemmet” til de første 100 boligejere i Middelfart

Det er en tidlig ”julegave” 100 boligejere i Middelfart Kommune får tilbudt med posten i denne weekend. Boligejerne får tilbudt at deltage i projekt ”Smart Energi i Hjemmet”.

”Det er et flot tilbud vi kan give de udvalgte boligejere” udtaler borgmester Steen Dahlstrøm
”Boligejerne får nemlig tilbudt et it-system, der måler og styrer energiforbruget i boligerne, og boligejerne bliver siden hen vejledt om, hvordan de kan optimere deres energiforbrug. Man kan lidt populært sige, at boligejerne får en Smart Energi Butler, der hjælper boligejerne til et lavt og smart energiforbrug i hjemmet” Slutter Steen Dahlstrøm

Boligerne skal igennem en proces for at blive smarte
Der er tale om et udviklingsprojekt, hvor vi først installerer måleudstyr i boligerne og efterfølgende en styringsdel. Endelig tilbyder vi konkret vejledning til energioptimering af boligen. Først skal vi igennem en læreproces med boligejeren hvor vi, populært sagt, ser hvor langt huset går på literen, inden vi installerer cruisecontrol og automatgear i huset. Når vi ved hvor langt boligen kører på literen kan vi installere Cruisecontrol og automatgear, som er et er udtryk for det styresystem boligejerne også får installeret. Det er et styresystem, der ud fra boligejerens ønsker og behov, hæver og sænker energiforbruget.” Udtaler Ulrik Heilmann, der er direktør for Bolius, Boligejernes VidensCenter.

Innovativt og typisk Middelfartprojekt
Det er et typisk ”Middelfart-projekt” forstået på den måde at der er mange, der skal samarbejde for at det hele lykkedes. I ”Smart Energi i Hjemmet” består samarbejdet af partnerne Middelfart Kommune, Realdania, firmaet PassivSystems, Statens Byggeforskningsinstitut og boligejerne i Middelfart. Alle skal yde for at de kan nyde, og der er da heller ikke tale om helt gratis julegaver for boligejerne. ”For det første skal boligejerne hjælpe os med oplysninger om deres hus og deres forbrug i projektperioden, dernæst skal de være med på at vi får lov til at lave analyser af deres data, således at vi kan udvikle den optimale energibalance til IT systemets styringsdel og evaluere projektet ordentligt. Til gengæld kan boligejerne beholde udstyret kvit og frit og dermed have ”Smart Energi i Hjemmet” i mange år” Udtaler Birger Hauge, der er direktør i PassivSystems. 

Hvor meget kan boligejerne spare med Smart Energi i Hjemmet?
Middelfart er én af de kommuner, som er længst fremme på området. Kommunen har gennemført energirenoveringer af kommunale bygninger, bl.a. vha. It-systemer. På den konto er der opnået store besparelser. Derfor er der en reel forventning til at det også kan lade sig gøre i private boliger. Men hvor meget gavner Smart Energi på boligejernes konto? Det vil projektet vise. 

Boligejeren, der får tilbudt ”Smart Energi i Hjemmet”, har svarfrist den 14. december 2012. De første installationer vil ske inden jul.

Yderligere oplysninger:
• Realdania, projektleder Lennie Clausen T: 7011 6666
• Middelfart Kommune, borgmester Steen Dahlstrøm. T: 8888 5009/4015 18 5800
• Bolius, Direktør Ulrik Heilman, T: 2488 3150
• PassivSystems, Direktør Birger Hauge, T: 2142 0500 eller Projektleder Søren Peter Ni-elsen T: 3173 0054

CITATER
Steen Dahlstrøm, borgmester, Middelfart
siger: ”Evnen til at få boligerne, og dermed by-erne, til at gå længere på literen vil være en afgørende parameter for ikke blot grøn omstilling, men for borgernes bosætningsvalg. Så jeg ser store byplanperspektiver i dette projekt. Per-spektiverne er der, og det glæder mig, at de lokale energiselskaber alle har meddelt, at de vil deltage i projektet.”

Hans Peter Svendler, direktør, Realdania siger: ”Vi er nødt til at tænke i nye baner, hvis vi skal reducere energiforbruget markant og omstille til vedvarende energi. Der er spændende perspektiver ved intelligent energistyring, og jeg ser meget frem til at se resultaterne af forsø-get i Middelfart.”

Birger Hauge, PassivSystems siger: ”Der er tale om intelligente IT systemer, der støtter bo-ligejeren til at få en lavere energiregning, bedre indeklima og større indsigt i, hvordan bolig-ejeren kan få boligen til at gå længere går på literen.”

Søren Peter Nielsen, PassivSystems siger: ”PassivSystems har allerede opnået internatio-nale priser, og nu skal det videreudvikles til danske forhold. Udviklings- og læringsperspektivet er enormt i Danmark, fordi vi allerede har rigtig mange energi- og bygningsdata, der kan kombineres med data fra PassivSystems.”

Ulrik Heilmann, adm. direktør, Bolius siger: ”Med projektet vil vi kunne yde en præcis energirådgivning til den enkelte boligejer. PassivSystems vil give chancen for at stille en fjern-diagnose ud fra analyserne af energidata i den enkelte bolig. Vel at mærke oven i den energi-besparelse som systemet af sig selv giver gennem smart energistyring.”

FAKTA
Om PassivSystems

Systemet er udviklet i England. Det kan styre varmeanlæg og brugsvandsforsyning ud fra ana-lyser af blandt andet de enkelte bygningers varmetab og brugsmønstre samt vejrprognoser. PassivSystems er allerede afprøvet i et større antal boliger i England. Systemet har givet be-sparelser på op til 23 procent. Resultatet skal dog ses i lyset af, at den engelske bygningsmasse generelt er af dårligere kvalitet end den danske. Derfor forventes besparelserne ikke at være helt så store i dansk sammenhæng.

07.december 2012

Sidst opdateret af Administrator
27. marts 2015