Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

PRESSEMEDDELELSE: Ny folkeoplysningspolitik på vej

Brænder du eller din forening for kultur, fritid og folkeoplysende voksenundervisning i Middelfart Kommune? Så kom til debatmøde og sæt dit præg på den nye folkeoplysningspolitik den 2. februar 2012 kl. 19.00 - 21.00 i Mødelokale 5.04 på Ejby Rådhus.

Ny lov bag ny politik
Som en del af den nye folkeoplysningslov skal Middelfart Kommune have en samlet Folkeoplysningspolitik i 2012. Politikken skal blandt andet indeholde vores visioner og målsætninger, niveau for brugerinddragelse, retningslinjer for tilskud og fysiske rammer, tanker om sammenhæng og samspil mellem foreninger, kommune og borgere.

Det nuværende folkeoplysningsudvalg fortsætter lidt endnu
Formanden for folkeoplysningsudvalget Børge Jensen fortæller, hvor spændende det er at arbejde med nye visioner.
”Folkeoplysningsudvalget har hidtil stået for fordelingen af diverse puljer – nu ser vi med den nye politik frem til i dialog med foreningslivet og andre interesserede at få skabt de fremtidige rammer for det folkeoplysende område i Middelfart Kommune. Det er på møder som disse vi alle kan blive hørt og få indflydelse".

Alle kan deltage i debatten om, hvad en ny Folkeoplysningspolitik skal indeholde
Den 2. februar 2012 afholder Middelfart Kommune et dialogmøde om indholdet i Kommunens kommende Folkeoplysningspolitik. Foreningsaktive, politikere og medlemmer af Folkeoplysningsudvalget inviteres til at diskutere i løbet af aftenen om alt fra Kommunens overordnede målsætninger til fysiske rammer og brugerinddragelse.

Tid og sted
Kom til debatmøde og sæt dit præg på den nye folkeoplysningspolitik den 2. februar 2012 kl. 19.00 - 21.00  i Mødelokale 5.04 på Ejby Rådhus, Anlægsvej 4, Ejby

Emner til diskussion på mødet
På mødet vil de foreningsaktive sammen med politikere og deltager fra det nuværende folkeoplysningsudvalg, diskutere: Hvad er vores visioner? Hvordan kan foreningerne bidrage til, at flere børn og unge deltager i foreningsaktiviteter. Er det tilstrækkeligt let at få adgang til lokaler til foreningsaktiviteter? Hvor kan kommunens bidrage til at styrke foreningslivet? Hvordan kan foreninger, kommune og andre parter samarbejde på tværs? Hvordan skal foreningerne høres, når der skal lægges budget, tilskudsregler og nye politikker?

Den videre vej…
Efter dialogmødet udarbejdes der et udkast til politikken som efter endt behandling i Folkeoplysningsudvalget og Børn Unge og Fritidsudvalget sendes i høring. Derefter behandles høringssvar og politikken sendes så til endelig godkendelse i Byrådet.

Yderligere oplysninger:
Formand for Folkeoplysningsudvalget Børge Jensen, Tlf.: 2012 3559
Børn- og Ungedirektør Claus Friis Lange, Tlf.: 8888 5200



11.januar 2012

Sidst opdateret af Administrator
27. marts 2015