Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

PRESSEMEDDELELSE: Velkommen til ny skolechef Pia Werborg

Middelfart Kommune har ansat Pia Werborg som ny skolechef fra 2. januar 2012. Pia Werborg kommer fra en stilling som fungerende skolechef i Haderslev Kommune.

Børn, Unge og Fritidsforvaltningen i Middelfart Kommune har afholdt samtaler, og ansættelsesudvalget har efter et grundigt arbejde fundet den rigtige kandidat. Der var 21 ansøgninger til stillingen.

Ny skolechef bliver Pia Werborg
Pia er pt. konstitueret skolechef i Haderslev Kommune, hvor hun hidtil har været pædagogisk administrativ leder i skoleafdelingen. Pia er uddannet lærer, og har været udvikler og koordinator for 10. klasserne på en større skole i Kolding, og derefter skoleleder på Stenderup skole i Kolding Kommune i en 5 årig periode. Hun har været i Haderslev Kommune siden 2007 og har desuden en uddannelse i kvalitative evalueringsmetoder og en PD i ledelse. Pia er 51 år og bor i Kolding Kommune.

Pia har fokus på organisations- og personaleudvikling og hvordan man får mest muligt ud af ressourcerne. Hun har bevist, at hun formulerer retning, lægger strategi og skaber resultater, hvor medarbejdere oplever arbejdsglæde, anerkendelse og synlig ledelse.

Børn Unge og Fritidsdirektør Claus Friis Lange ser frem til samarbejdet:

”Vi har ansat Pia Werborg, fordi hun opfylder alle kravene, som vi har til en ny skolechef. Pia kommer med en stærk faglig baggrund og en god del ledererfaring, og jeg er sikker på, at hun er den rette til at føre skoleafdelingen videre.”

Pia Werborg får bl.a. en central rolle i forbindelse med Videncenter Vejlby og arbejdet med inklusion i Middelfart Kommunes skoler.

”Vi glæder os til samarbejdet med Pia, ønsker tillykke og velkommen til Børn, Unge- og Fritidsforvaltningen” udtaler Claus Friis Lange.

Yderligere oplysninger:
Børn Unge og Fritidsdirektør Claus Friis Lange: Tlf.: 8888 5200






30.november 2011

Sidst opdateret af Administrator
27. marts 2015