Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

PRESSEMEDDELELSE: Ny klippekortordning for erhvervsaffald på genbrugspladsen

Fra årsskiftet indfører Middelfart Kommune en ny ordning for virksomheder, som vil benytte genbrugspladsen. Ordningen erstatter den nuværende abonnementsordning, hvor der betales et årligt gebyr.Virksomhederne kan nu se frem til kun at betale per gang, når man kommer med et læs affald.

Den nye ordning er en tilmelde– og klippekortordning. Ordningen er gældende fra 1. januar 2012. I første omgang opstartes ordningen på genbrugspladserne i Middelfart og Køstrup men fra 1. marts 2012 er ordningen gældende på alle kommunens genbrugspladser.
 
Energi og miljøudvalgsformand Johannes Lundsfryd Jensen hilser ordningen velkommen:
”Jeg er tilfreds med den nye ordning. Den er nem at bruge, og udgifterne til administration er holdt på et minimum. Desuden tilskynder ordningen, at affaldet bliver sorteret, så vi kan genanvende en større andel. Med den nye ordning bliver det dem, der producerer mest affald, som kommer til at betale mest. Det er kun rimeligt.”

Tilmelding til ordningen og betaling
Hvis du ønsker at din virksomhed skal benytte genbrugspladsen, skal du tilmelde den på hjemmesiden http://www.affaldsklippekort.dk/.

Den nye ordning er en klippekortordning – dvs., at der betales pr. gang man kommer med et læs affald. Prisen pr. læs afhænger af hvilket affald du har med.

Der betales enten med dankort eller med et virksomhedskort (svarende til benzinkort). Virksomhedskortet kan bestilles på http://www.affaldsklippekort.dk/ samtidig med tilmeldingen. Det koster 100 kr. ex moms pr. kort.

Se mere om ordningen på www.middelfart.dk/erhvervsaffald



Yderligere oplysninger:
Energi- og Miljøudvalgsformand Johannes Lundsfryd Jensen: Tlf.: 2251 9663
Renovationschef Birger Strandby Ernst: Tlf.: 8888 4851/ 2041 7244
Projektleder ved Renovationsvæsenet Peter Moosdorf: Tlf.: 8888 4853 / 2448 3537

20.december 2011

Sidst opdateret af Administrator
27. marts 2015