Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

PRESSEMEDDELELSE: Fynske kommuner genopliver jobrotation

Jobcentrene i Middelfart, Assens og Nordfyns kommuner har netop startet et fælles projekt med det formål at få genoplivet jobrotationsprojekter i de tre kommuner.

Jobrotation er, når en virksomhed sender sine faste medarbejdere på efteruddannelse og benytter vikarer til at få udført de sædvanlige opgaver. Vikarerne er ledige på dagpenge eller kontanthjælp.

Beskæftigelsesregion Syddanmark har bevilget penge til projektet, der løber i 13 måneder og kommunerne har sammen ansat Ragnhild Hove Hundebøll som projektleder. Projektets mål er at få startet minimum 4 jobrotationsprojekter i hver af de tre kommuner. Det forventes, at 75 ledige kan deltage i projektet som vikarer.

”Jobrotation er en super god måde til at få efteruddannet medarbejderne på, samtidig med at virksomheden benytter vikarer som erstatningsarbejdskraft. Virksomheden får støtte til aflønningen af vikarerne, der er langtidsledige fra de tre jobcentre. Det gør det økonomisk fordelagtigt for virksomhederne at opkvalificere deres medarbejdere,” udtaler projektleder Ragnhild Hove Hundebøll.

Jobrotation er en win-win situation for alle parter:

  • Virksomhederne får opkvalificeret deres medarbejdere og får derved bedre konkurrenceevne, samtidig med at de får kontakt til potentielt kommende medarbejdere
  • De faste medarbejdere får opdateret deres viden og får kompetencer, der giver dem bedre muligheder på det fremtidige arbejdsmarked
  • Vikarerne får opkvalificering, der giver dem bedre muligheder i forhold til at få fodfæste på jobmarkedet. Samtidig får de i en periode en højere indtægt som vikarer på virksomheden, og forventeligt vil mange af dem i løbet af projektet opnå ordinær ansættelse.

De ledige, der arbejder som vikarer, bliver ansat på virksomheden, og virksomheden modtager jobrotationsydelse på 165,56 kr. i timen i tilskud. For de ledige har arbejdet som vikar den fordel, at det ikke tæller med i deres dagpengeperiode.

Målgruppen for projektet er personer med uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.

Jobcentrene håber med initiativet at få sat skub i nogle projekter og dermed hjælpe langtidsledige ud af ledigheden med opkvalificering og øget tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Yderligere oplysninger:
Projektleder Ragnhild Hove Hundebøll, mobil: 40 29 72 52
Jobcenterchef Per Rasmussen, tlf.: 88 88 49 74 mobil: 2025 3909
Kia Lund McDermott, tlf.: 88 88 51 85, mobil: 40 40 51 88



19.maj 2011

Sidst opdateret af Administrator
27. marts 2015