Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

PRESSEMEDDELELSE: Sundhedsafdelingen holder store flyttedag

De ny lokaler til genoptræning er næsten færdige, så den 5. oktober starter træningen i funklende nye lokaler i Lillebæltshallen.

Der har siden kommunen overtog en stor del af den ambulante genoptræning fra sygehusene været en løbende stigning i antallet af borgere, som er blevet henvist til kommenen med en genoptræningsplan fra sygehuset. Lokalerne i stueetagen på Midtpunkt har længe været spændt til bristepunktet, og det har været nødvendigt at leje sig ind andre steder også. Der blev derfor i 2009 indgået aftale med Lillebæltshallen om, at en del af de eksisterende keglebaner i 2010 kunne ombygges til brug for kommunens genoptræning.

De nye lokaler indeholder både bedre plads til individuel træning og især bedre plads til flere og større hold, således at træningen kan blive så effektiv som mulig. I forbindelse med flere træningsopgaver har kommunen også måttet påtage sig en større uddannelsesforpligtigelse på ergoterapeut og fysioterapeutuddannelserne, og i Lillebæltshallen vil der også blive plads til de studerende.

Samtidig er der mulighed for benytte hallens badefaciliteter, en mulighed som især de borgere, som efter endt træning skal videre på arbejde, har savnet. Genoptræningscentret får også gode naboer i hallen og motionscentret, og det er håbet, at man efter endt træningsforløb har fået lyst til fortsat at holde sin fysik vedlige i en eller anden form for motion eller træning.

Rent praktisk foregår flytningen fra den 30. september, så der er lukket for genoptræningen torsdag, fredag og mandag.

Der vil fortsat være genoptræning på Brenderup dagcenter, på Kongshøjcentret i Nørre Aaby og på plejecentret i Skovgade.

Lokalerne i stueetagen i Midtpunkt indeholder også en anden del af sundhedsafdelingens opgaver, nemlig Sund By-butikken. Disse aktiviteter flyttes den 14. oktober op på 2. Sal i Midtpunkt ved siden af socialforvaltningen.

Formand for social- og sundhedsudvalget Kaj Johansen er meget glad for, at kommunen nu kan tilbyde borgere bedre rammer for genoptræningen. ”I disse sparetider er det vigtigt, at terapeuternes tid nu kan udnyttes bedre i form at større hold. Samtidig er placeringen af genoptræningen sammen med andre motionsaktiviteter er godt signal om betydningen af at holde sig fysisk i form.”





27.september 2010

Sidst opdateret af Administrator
27. marts 2015