Vandløbsrestaurering Harndrup Fjellerup Å
Resumé: Middelfart Kommune ønsker at lave en mindre restaurering af Harndrup Fjellerup Å ved Harndrup. Projektet udføres som en del af vandområdeplanerne for 2015 – 2021, der blev vedtaget i juni 2016. En del af vandområdeplanens indsatsprogram for at opnå god økologisk tilstand i vandløbene indebærer, at vandløbsstrækninger skal restaureres, så de fysiske forhold for fisk, smådyr og planter forbedres. Harndrup Fjellerup Å er et af de vandløb, som i Vandområdeplanen er vurderet, og hvor delstrækninger er udpeget til restaurering for at forbedre vandløbets fysiske forhold.
Jf. § 24 i bekendtgørelse nr. 834 om vandløbsregulering og-restaurering m.v. skal kommunen fremlægge forslag til et restaureringsprojekt med frist på 8 uger, hvor bredejere og andre interesserede kan kommentere på projektet.
Download høringsmateriale i word: Ikke muligt
Download høringsmateriale i pdf: Udkast til tilladelse
Høringsperiode: Høringen løber fra den 26. januar til den 23. marts 2017.
Yderligere information: Yderligere oplysninger om sagen kan fås ved henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen, Østergade 21, 5580 Nørre Aaby.