Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Påskelilje

SIDESPORET - En God Omvej

En God Omvej - Nørre Aabold

Sådan så der ud
Op af banen i Nørre Aaby, på den nordlige side, lå et asfalteret areal. Arealet blev tidligere anvendt til skater-park, men da ramperne var i meget dårlig stand, blev de fjernet. Efterfølgende stod arealet – indtil pladsen blev udvalgt i konkurrencen En God Omvej.

En god omvej Noerre Aaby

Arealet blev valgt til at deltage i ”En god omvej” konkurrence fordi der dagligt er en høj trafik af mennesker, der står på og af toget i Nørre Aaby. Især er der en høj koncentration af skolebørn, da området er rig på både skoler og efterskoler. Derudover er der en del elever, der pendler til og fra gymnasiet i Middelfart. Børn og unge udgør derfor den primære målgruppe.

Sådan blev det til
Projektet blev til i en proces, hvor en projektgruppe bestående af repræsentanter fra Middelfart Kommune, Ungdomsrådet, DSB og Banedanmark - kyndigt bistået af landskabsarkitekt Hanne Bat, har udviklet en plan for arealet. Undervejs er der blandt andet afholdt 2 workshops med meget idérige og engagerede 9. klasses elever fra lokale skoler og efterskoler, og de to lokale skoler har udviklet reglerne til brug på Nørre Aabold banen.

Indvielse af SIDESPORET

Indvielsen af Sidesporet

Den nye plads, der fik navnet SIDESPORET, blev indviet søndag d. 13. maj 2012. Se stemningsbilleder fra dagen her.

EN GOD OMVEJ
EN GOD OMVEJ er udviklet af Realdania og Lokale- og Anlægsfonden i samarbejde med KL og Sund By Netværk.

EN GOD OMVEJ sætter fokus på, hvordan den fysiske ramme kan skabe bedre vilkår for det aktive og sunde hverdagsliv med fokus på bevægelse i det fri, lige der hvor man bor eller færdes i det daglige.

I alt 59 af landets kommuner har deltaget i et udviklingsforløb, der med støtte fra Realdania og Lokale- og Anlægsfonden har haft fokus på at udvikle kreative, fysiske tiltag, som kan invitere byens borgere til leg og bevægelse, realiseres for relativt få anlægskroner og samtidig fungere som inspiration for den mere langsigtede og strategiske planlægning i forhold til at skabe gode rammer for sunde og aktive boligområder, kvarterer og byer.

Ni vinderprojekter blev valgt i kommunerne Fredericia, Gladsaxe, Kolding, Middelfart, Odsherred, Ringkøbing, Roskilde, Solrød og Sønderborg.

Læs mere om EN GOD OMVEJ på www.engodomvej.dk

Sidst opdateret af Benjamin Runge
20. november 2015

Sidesporet - En God Omvej

Nyindretningen af pladsen ved Nørre Aaby station blev indviet d. 13. maj 2012. Forskere på SDU har siden evalueret indretningen af pladsen for at se, om den lever op til sit formål.

Se evalueringsrapporten her

Der er også lavet en lille film om SIDESPORET, der handler om hvordan pladsen bruges. Filmen er lavet af Realdania, der sammen med Lokale- og anlægsfonden støttede indretningen af pladsen i forbindelse med projektet En God Omvej.

Se filmen her